Hvordan gør man oldtidssamlinger vedkommende og relevante for nutidens museumsgæster? Med projektet Antikken i det 21. årh. – hvordan? undersøger ph.d-studerende Julie Lejsgaard Christensen, hvordan man gennem kuratering og formidling kan reaktualisere antikhistorien og museale antiksamlinger. Projektet indgår i Glyptotekets kommende nyopstilling af museets oldtidssamlinger, og tager bl.a. afsæt i brugerundersøgelser, gennemført i 2017-2018.
Tværfaglighed er efterhånden et vigtigt element, når der skal søges fonde til forskningsprojekter. Her kan konservatorers faglighed bane vejen ved at inddrage naturvidenskab i museets forskning – også på mindre museer. Anna Tjelldén og Helle Strehle er konservatorer på Moesgaard Museum, og Anne Marie Eriksen er forsker på Nationalmuseet. De kommer her med et bud på tre roller, som konservatorer kan indtage i forbindelse med tværfaglige forskningsprojekter: forsknings-feeder, projektansvarlig og medaktør.
“Ny viden” er blevet et centralt kriterie for, at de lovpligtige udgravninger kan godkendes af Slots- & Kulturstyrelsen. Men er vi enige om, hvad begrebet “ny viden” dækker? Et nyt forskningsprojekt undersøger vidensbegreber i den lovpligtige arkæologi, og hvad de betyder for produktionen af “ny viden”. Væsentligheden af en udgravning – og dermed også, om den skal gennemføres eller ej – vurderes ud fra, om den bidrager med “væsentlig ny viden”. En stigende kritik, blandt andet fra Rigsrevisionen, peger dog på, at kriterierne for ny arkæologisk viden er for uklare.
1800-tallets billeder af ’den syge pige’ søger ikke at skildre sygdomme videnskabeligt korrekt. I stedet var kunstnerne optagede af den syge pige som figur, og hvordan figuren var i stand til at vække nogle bestemte følelser hos datidens beskuer. I pandemiens skygge kan det synes oplagt at sætte fokus på sygdomme historisk set, også fra et billedkunstnerisk perspektiv. Men idéen til et større forskningsprojekt om syge piger i nordisk kunst i slutningen af 1800-tallet opstod allerede i 2016, hvor forskningskonceptet blev formuleret og nedskrevet.
Mange danske museer er i det seneste årti blevet udfordret af skimmelvækst i samlingerne. Skimmel udsætter museumsansatte for sundhedsfare og nedbryder samtidig den kulturarv, museerne skal bevare for eftertiden. En sundhedsskadelig museumssamling er utilgængelig, og det underminerer væsentlige elementer i museernes virke: brugerinddragelse, forskning og formidling til borgere og samfund.
Museer har ikke altid øje for den mangfoldighed af alternative perspektiver, deres potentielle brugere repræsenterer. Vores museum har arbejdet med at afdække museers forståelse af deres brugere – som afsæt for at kunne inddrage nye brugergrupper i kommunikationen.
I de seneste fire år har projektet Qimmeq kortlagt den grønlandske slædehund. Slædehundens kulturelle betydning, slægtskab og genetik er blevet udforsket og formidlet i samarbejde mellem grønlandske og danske museer, universiteter og andre organisationer. Formålet har været at skaffe og udbrede viden om slædehunden – og derved sikre hundeslædekulturens overlevelse.
Forskning ved Aarhus Universitet kaster lys på en hidtil overset dimension af detektorhobbyen, nemlig dens brug som aktiv selvterapi for borgere med psykiske problemer som depression, stress, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Resultaterne peger frem mod en mulig ny social rolle for dansk arkæologi.
"Forskere kan ikke længere få fri adgang til Nationalmuseets arkæologiske samlinger. Under dække af at ’beskytte’ dem har man i realiteten lukket for grundforskningen i samlingerne. Det er en international tendens, som er katastrofal for den arkæologiske forskning," skriver professor i arkæologi Kristian Kristiansen i dette debatindlæg. Vicedirektør på Nationalmuseet Jesper Stub Johnsen giver svar på tiltale.
Antikkens skulpturer var langtfra så hvide, som de fremstår i dag. Tværtimod var de oprindeligt bemalet i et væld af farver. Interdisciplinær forskning på Ny Carlsberg Glyptotek undersøger de mikroskopiske farvespor for derved at kunne rekonstruere deres oprindelige udseende.