Klaverpest og flødehusarer er blot nogle af de fænomener, der prægede lydbilledet i 1800-tallets København. Men én ting er, hvilke af fortidens lyde, vi kan dokumentere. Noget andet er, hvordan samtidens befolkning oplevede dem. Det er en af kongstankerne i udstillingen Lyden af København og i forskningsprojektet bag den.
Stormfloder, skybrud og oversvømmelser er blevet hverdagskost. 10 kulturarvsinstitutioner har samlet kræfterne i et pilotprojekt for at dokumentere, hvordan klimaforandringer og de øgede vandmængder påvirker befolkningen.
Til tross for at museene har gjennomgått et paradigmeskifte – et skifte i fokus fra objekt til publikum – er forskningen fremdeles orientert omkring samlingen. Men hvordan kan museene bedre sin praksis, hvis det forskes innen formidlingsfaget?
Vi vokser op i velfærdssamfundet, og derfor kan det være svært at begribe – og udstille – hvad velfærd egentlig er. Men netop af samme grund er det vigtigt, og vi museer kan spille en særlig rolle i at skabe opmærksomhed og debat om vores velfærdssamfund. Det er en af konklusionerne fra et forskningsprojekt om velfærd.
Hvad sker der, hvis man i et år sætter skarpt og strategisk fokus på kunstens betydning for unges trivsel? Det har Trapholt, Louisiana, Kunsten, Nivaagaards Malerisamling og Brandts slået sig sammen for at undersøge i partnerskab med Center for Ungdomsforskning. For ligger der et uforløst potentiale i kunsten, kunstmuseers rum og kunstneriske metoder i forhold til unges trivsel?
Mange kriser rummer et element af kaos, hvor den velkendte orden bliver forstyrret. Men hvordan tackler man det? Det er tre museer i gang med at undersøge, og Magasinet MUSEUM har fanget dem i opstarten af projektet.
Hvordan gør man oldtidssamlinger vedkommende og relevante for nutidens museumsgæster? Med projektet Antikken i det 21. årh. – hvordan? undersøger ph.d-studerende Julie Lejsgaard Christensen, hvordan man gennem kuratering og formidling kan reaktualisere antikhistorien og museale antiksamlinger. Projektet indgår i Glyptotekets kommende nyopstilling af museets oldtidssamlinger, og tager bl.a. afsæt i brugerundersøgelser, gennemført i 2017-2018.
Tværfaglighed er efterhånden et vigtigt element, når der skal søges fonde til forskningsprojekter. Her kan konservatorers faglighed bane vejen ved at inddrage naturvidenskab i museets forskning – også på mindre museer. Anna Tjelldén og Helle Strehle er konservatorer på Moesgaard Museum, og Anne Marie Eriksen er forsker på Nationalmuseet. De kommer her med et bud på tre roller, som konservatorer kan indtage i forbindelse med tværfaglige forskningsprojekter: forsknings-feeder, projektansvarlig og medaktør.
“Ny viden” er blevet et centralt kriterie for, at de lovpligtige udgravninger kan godkendes af Slots- & Kulturstyrelsen. Men er vi enige om, hvad begrebet “ny viden” dækker? Et nyt forskningsprojekt undersøger vidensbegreber i den lovpligtige arkæologi, og hvad de betyder for produktionen af “ny viden”. Væsentligheden af en udgravning – og dermed også, om den skal gennemføres eller ej – vurderes ud fra, om den bidrager med “væsentlig ny viden”. En stigende kritik, blandt andet fra Rigsrevisionen, peger dog på, at kriterierne for ny arkæologisk viden er for uklare.
1800-tallets billeder af ’den syge pige’ søger ikke at skildre sygdomme videnskabeligt korrekt. I stedet var kunstnerne optagede af den syge pige som figur, og hvordan figuren var i stand til at vække nogle bestemte følelser hos datidens beskuer. I pandemiens skygge kan det synes oplagt at sætte fokus på sygdomme historisk set, også fra et billedkunstnerisk perspektiv. Men idéen til et større forskningsprojekt om syge piger i nordisk kunst i slutningen af 1800-tallet opstod allerede i 2016, hvor forskningskonceptet blev formuleret og nedskrevet.