1800-tallets billeder af ’den syge pige’ søger ikke at skildre sygdomme videnskabeligt korrekt. I stedet var kunstnerne optagede af den syge pige som figur, og hvordan figuren var i stand til at vække nogle bestemte følelser hos datidens beskuer.

I pandemiens skygge kan det synes oplagt at sætte fokus på sygdomme historisk set, også fra et billedkunstnerisk perspektiv. Men idéen til et større forskningsprojekt om syge piger i nordisk kunst i slutningen af 1800-tallet opstod allerede i 2016, hvor forskningskonceptet blev formuleret og nedskrevet. Selv om værkerne har den syge pige som omdrejningspunkt, er det en vigtig pointe i forskningen, at man kun i ganske få tilfælde kan hæfte bestemte sygdomme på værkerne. Kunstnerne synes at have været mere optagede af, at motivet skulle berøre beskueren, end at gengive bestemte sygdomme. Titlerne på værkerne kan derfor groft inddeles i to kategorier: Den syge pige eller En rekonvalescent og variationer af disse, mens en egentlig diagnose helt er udeladt i titlerne. Nogle af de syge piger var ganske vist rigtigt syge, da de blev malet, for eksempel af tuberkulose, der var en udbredt sygdom i perioden. Men det er typisk en oplysning, som datidens kunstpublikum ikke fik, og mange af kunstnerne anvendte rent faktisk modeller, der ikke var syge.

En evne til at berøre publikum

Pigen som livgivende figurDet er ikke kun i Norden, at motivet findes, men det er her, at nogle af periodens mest kendte værker bliver malet, blandt andet af de norske kunstnere Christian Krohg og Edvard Munch, den finske kunstner Helene Schjerfbeck og de danske kunstnere Michael Ancher og Ejnar Nielsen. Mindre kendte kunstnere tog dog også motivet op, ligesom både mandlige og kvindelige kunstnere har malet syge piger. Det er desuden kendetegnende for værkerne, at der ikke er tale om bestillingsopgaver, men at kunstnerne selv valgte at male motivet. Nogle af kunstnerne malede dog efterfølgende kopier af deres egne værker, enten fordi de fik en bestilling eller af praktiske årsager. For eksempel da Michael Ancher malede en anden version af sin syge pige, fordi han gerne ville have værket med på to udstillinger, der blev vist næsten samtidigt.
Mange af værkerne blev udstillet på nogle af samtidens store censurerede udstillinger i hele Norden. Flere af samtidens anmeldere skrev om værkerne, og det er karakteristisk, at de ikke kritiserede motivet, men derimod ofte berømmede dets evne til at bevæge og berøre publikum. De kunne imidlertid godt være kritiske over for malemåden, farvebrugen eller kompositionen. Krohgs Syg pige fra 1881 blev eksempelvis kritiseret for at være beskåret alt for tæt og pigen for at være et hoved uden krop.

De nordiske kunstnere fokuserede først og fremmest på den syge pige, selv om enkelte af dem også malede syge drenge. Motivet af den syge dreng optræder dog langtfra så hyppigt som den syge pige. En af årsagerne er, at pigekroppen var forbundet med bestemte forestillinger og følelser. Der var stor interesse i slutningen af 1800-tallet for pigens helbred, idet det var hende, der skulle føde de fremtidige generationer. Hvis hun var syg, ville det gå ud over nationens overlevelse. Dette var en af grundene til, at hun vakte bestemte følelser hos publikum. Hendes figur var nemlig både forbundet med noget individuelt og med noget kollektivt, da hun både symboliserede den fremtidige nations sundhed og overlevelse, men hun var samtidig også et symbol på det at miste et barn. Hermed fremkaldte hun nogle følelser, som beskueren kunne relatere sig til og ikke mindst sympatisere med.

Da jeg gik i gang med forskningsprojektet, havde jeg en idé om, at der ville være en tæt forbindelse mellem periodens lægevidenskabelige opdagelser, de dominerende sygdomme, såsom tuberkulose og blegsot, og værkerne af de syge piger. Selv om der er tætte forbindelser mellem lægevidenskaben og billedkunsten på flere områder i slutningen af 1800-tallet, synes det ikke umiddelbart at være tilfældet med værkerne af de syge piger. Selv om kunstnere måske i større eller mindre grad blev påvirkede af disse sygdomme, skriverierne om dem i medierne og deres udbredelse, så har det i højere grad været værkernes evne til at berøre beskueren, der har været omdrejningspunktet.

FAKTA
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Den Hirschsprungske Samling, Skagens Kunstmuseer og Aarhus Universitet og er støttet af Ny Carlsbergfondet. Forskningen afsluttes i 2021 med udstillingen ENGLENS KYS. Syge piger i nordisk kunst, der vises på Skagens Museum og Den Hirschsprungske Samling. Desuden publiceres flere artikler om emnet i løbet af 2021.

Mette Bøgh Jensen er museumsinspektør på Skagens Kunstmuseer

Maleri: Christian Krohg: Syg pige, 1881, olie på træ, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 3, 2021