Artikler
Museers spørgsmål til leg – og svar fra tre store legeprojekter
På Det Kongelige Teater, Danmarks Tekniske Museum og Nationalmuseet har vi store projekter i gang, hvor legen er i centrum. Her deler vi erfaringer fra projekterne med udgangspunkt i spørgsmål fra museumsbranchen.
Indstil den bedste formidling til MiD’s formidlingspris
Hvilket formidlingsprojekt skal vinde MiD's formidlingspris i år? Indstil et tiltag eller projekt, der fortjener æren.
Kroen blev centrum, da udstillingen skulle gentænkes
I juni 2025 åbnede Museum Give en ny udstilling Vester Ødeby – specialisering på kanten. Det var dog slet ikke en ny udstilling. Det var et redesign af en udstilling, der har været fast inventar på Museum Give siden 1995.
Hvad er dit yndlingsdyr – og andre gode spørgsmål til børns museumsbesøg
Forældre, politikere og museumsfolk er enige om, at det er vigtigt, at børn får lov til at opleve og engagere sig i kulturarv. Men hvad siger børnene, når de selv får mulighed for at sætte ord på deres museumsoplevelser?
Open Call Magasinet Museum 2027
Magasinet Museum søger skribenter til kommende temanumre: Samarbejde som strategi, Museum uden mure, AI og museerne samt Den gode samlingsudstilling.
Nyt nummer – Når museet går i barndom
Under temaet 'Når museet går i barndom' tager det nye nummer af Museum fat på forskellige tilgange til at møde de yngste i øjenhøjde.
Gravens ufred
Når offentligheden bekymrer sig, fordi arkæologer forstyrrer gravfreden, bliver løsningen ofte at genbegrave knoglerne. Men de færreste ved, hvor ufølsom en genbegravelse er. Og så frarøver den os også viden om fortidens mennesker.
Et robust beredskab kræver mere åbenhed end de fleste tror
Når værdiredningsplaner bliver kaldt tyvenes indkøbsliste, sender det et signal om, at alt hvad der angår museets sikkerhed, skal holdes hemmeligt. Men vogterne af landets mest kostbare skatte, Den Kongelige Samling, ser anderledes på det. De har åbnet beredskabet op.
Så bliver historien pludselig nærværende og jeg får gåsehud
For 100 år siden kom morderen Thomas Bisps skelet på museum mod hans slægtninges vilje. Hvad siger de nulevende efterkommere til, at museet i dag udstiller hans jordiske rester?
Evig i evig forandring
Statens Museum for Kunsts samling spænder over 700 år og indeholder mere end 200.000 værker, hvoraf vi lige nu viser 1%. Derfor er SMK i gang med at skabe rammerne for nye dynamiske måder at dele samlingen på, fortæller museets direktør Astrid la Cour.
Siuaasat: Forfædrene kunne have levet videre, men i dag er deres grave tomme
I Grønland lever de døde videre i et stærkt fællesskab med de levende. Derfor føles det forkert for nogle grønlandske inuit, at deres afdøde forfædre er blevet fjernet fra gravene og kommet på magasin langt væk hjemmefra.
Stort flertal bakker op om menneskelevn på museer
Hvad mener danskerne om, at museer udstiller og opmagasinerer skeletter, moselig og andre menneskelevn? Museum Silkeborg har undersøgt sagen, og danskernes holdning skiller sig ud.
De vil give fortidens døde en stemme
England er et af de lande, hvor debatten om menneskelevn raser med størst kraft. MUSEUM har talt med den britiske organisation Honouring the Ancient Dead, der i 20 år har arbejdet for større respekt for vores forfædres jordiske rester.
Nyt nummer – Tema: De udødelige døde
Museum nr. 2, 2026, er på gaden og har temaet De udødelige døde. Vi kaster et nordisk blik på den globale strid om menneskelevn.
Brug åbne billedlicenser og red samlingen fra glemmebogen
Mange museer holder sig tilbage med at lægge billeder af samlingen online, fordi de er bekymrede for ophavsretten. Her er åbne licenser en god løsning, fortæller Majken Astrup fra Open Denmark.
”Det bedste er, når en udstilling skubber til mit blik på verden”
Maria Vallø Strauss’ kamerarulle er fyldt med skilte og piktogrammer fra alverdens museer. Som nyansat på CLAY Keramikmuseum håber hun på at gøre museet mere kendt i resten af Danmark og i udlandet.
Museumspodcasts kan godt blive en succes – men hvad kræver det?
Antallet af podcastlyttere vokser år for år og flere danske museer er fulgt med udviklingen. Vi har spurgt en stribe af dem om deres erfaringer med mediet, og om museumspodcasts overhovedet har en fremtid efter museumsreformen.
Rock Fossils on Tour – den skøre idé der ikke ville dø
Hvad har Mick Jagger og en snegl til fælles med en 430 millioner år gammel børsteorm? De har lagt kimen til en udstillingsturné, som begyndte i Faxe og nu rejser Europa rundt på 12. år.
’Atmosfærisk’ er kodeordet til bedre lyd i udstillinger
Forstyrrende lyd i udstillinger kan undgås, hvis man sætter synssansen på pause og tænker atmosfærisk i designfasen. Det foreslår to forskere fra Sonic College.
”AI ændrer rollerne, men ikke behovet for fagfolk”
Flere techvirksomheder kigger sultent efter muligheder for at introducere kunstig intelligens til publikumsformidling i museumsverdenen. En af de nye virksomheder er Kulturarv.AI, som datalog Henrik Hvid Jensen er partner i. MUSEUM har inviteret ham i den varme stol for at snakke om muligheder og risici ved kunstig intelligens på museet.
Københavns historiske støjinferno
Klaverpest og flødehusarer er blot nogle af de fænomener, der prægede lydbilledet i 1800-tallets København. Men én ting er, hvilke af fortidens lyde, vi kan dokumentere. Noget andet er, hvordan samtidens befolkning oplevede dem. Det er en af kongstankerne i udstillingen Lyden af København og i forskningsprojektet bag den.
Vi har brug for et værn mod overgreb på kulturarven
Fremtidens museer er nogle af de væsentligste institutioner til at varetage opgaven med at dokumentere, bevare og formidle vores fælles kulturarv. Den opgave har sjældent været mere udfordret end den er i dag. Vi er ikke i krig, men der er heller ikke fred, så vi lever desværre i en uforudsigelig tid, hvor risikoen for katastrofe og krig er blevet noget, vi er nødt til at forholde os til.
Lyden er overalt – bare ikke i samlingerne…
Mennesker bruger deres ører hele tiden. Alligevel fylder lyd overraskende lidt i danske museumssamlinger. Det viser en kortlægning foretaget af Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv. Centeret har fire bud på, hvordan lyd kan få mere plads i samlingerne.
Hvordan udstiller man en lyd?
Hvad gør man, når lyd ikke bare er et formidlingsgreb, men selve udstillingsgenstanden? I Carl Nielsen Museets nye udstilling lod man nodeark og personlige ejendele stå i baggrunden til fordel for publikums møde med musikken.
Nyt nummer – Tema: Lyd
Hvordan kan museer indsamle, forske i og formidle de lydlige aspekter af historien og genstande?
Læs blandt andet om, hvordan Carl Nielsen Museet arbejdede med lyd og ny teknologi, da de genskabte museets formidling.
Udstillingstekster er stadig et hit – men husk gæsternes behov
Statens Museum for Kunst og M/S Museet for Søfart har med projektet Tekst i samtale sat fokus på udstillingstekster og undersøgt deres betydning for gæsterne.
Du skal have ild i øjnene
Etnolog Kirsten Egholk har drømt at blive museumsleder siden sit første job som museumsinspektør. Men hvad kræver det egentlig, hvis man vil bestige museumstinderne? Ikke nødvendigvis det, mange tror, mener to tidligere museumschefer, der vil forbedre fødekæden for nye museumsledere.
Hvordan bliver man museumsmand (m/k)?
Lige siden den første museumslov har faglige kompetencer været et krav for at slippe gennem nåleøjet til et museumsjob. Men hvad det præcist indebærer har ændret sig gennem tiden – i takt med det museale arbejdsmarkeds udvikling.
”Hvis jeg skal vælge ét princip for mit arbejdsliv, så er det: Prøv!”
Indtil nu har Josefine Baarks forskerkarriere ført hende rundt i verden til Hong Kong, Budapest og Cambridge. Men kosmopolitten er nu landet i Danmark, hvor hun har fået udsigt til både slot, springvand og eksperimenterende formidling.
Tankens og overvejelsens legeplads
En stigende kompleksitet i museernes virke kalder på nye kompetencer – og nye måder at tænke kompetenceudvikling på. Danske Museer (ODM) arbejder intensivt med, hvordan museerne kan løfte det faglige niveau inden for alt fra grøn omstilling til gode udstillingstekster.
Kunsten kan se fremtidens landskaber før vi selv kan
Fremtidens museer – dem glæder jeg mig til at besøge! For de vil få mig til at reflektere over den omskiftelige tid vi gennemlever nu, fortælle om hvad der egentlig skete. De vil have forandret sig, så de passer til fremtidens mennesker – fremtidsdig og -mig og dem, som kommer efter os.
Kvindernes bidrag til arkæologien skal skrives ind i historien
At anerkende kvinders rolle i arkæologihistorien handler om at gøre vores fælles historie mere præcis, fagligt holdbar og komplet ved at udfordre fagets kønslige skævvridning og børste glemslens støv af Arkæologiens Glemte Mødre. På Museum Horsens tror vi på, at vi kan finde de kvinder, der spillede en væsentlig rolle for faget.
Skal man kende Hammershøi for at arbejde på Statens Museum for Kunst?
Der er stadig brug for arkæologer, kunsthistorikere og konservatorer, men danske museer søger i stigende grad nye kompetencer til medarbejderstaben. Her er Signe, Helle og Matthews utraditionelle veje ind i museumsverdenen.
Nyt nummer – Tema: cand.museum
Det nye MUSEUM er på gaden og har temaet cand.museum. I dette nummer spørger vi: Hvad skal der til for at gøre karriere i museumsverdenen?
Det kræver mod at beholde statsstøtten
Museerne i Danmark har udviklet sig til en succeshistorie, der bliver fremhævet som inspiration for resten af kulturlivet. Det er en vild udvikling, der er sket på en generation. Den vil blive forstærket af den nye museumslov, som belønner museer, der blandt andet er gode til at øge antallet af museumsgæster og tiltrække børn og unge.
Velkommen til det relationelle museum
Hvordan bliver man et museum, hvor flest mulige mennesker føler sig inviteret, genkendt og engageret? I udstillingen Kvindeliv satte Arbejdermuseet relationer øverst på dagsordenen. Nu står det også øverst i museets 2030-strategi. Men hvad vil det sige at være et relationelt museum?
”Jeg vidste, at jeg kunne forvente et godt og fagligt stærkt kollegaskab”
Nye begyndelser – MUSEUM taler med museumsfolk, der for nylig har skiftet job. Morten la Cour kommer fra veldefinerede rum i herskabelig arkitektur til Kunstens modernistiske, åbne rammer. Men kollegerne har han kunnet regne med fra starten.
Generationsforureningen, der blev en generationsfortælling
Siden 1950erne har Harboøre og kemifabrikken Cheminova levet af og med hinanden. Men virksomheden og dens omfattende forurening har skabt en dyb ambivalens i lokalområdet. I samarbejde med kunstnere og skoleelever har Lemvig Museum bragt fortællingen op til overfladen.
Kreativt kompas for tilgængelighed
Over et år har Copenhagen Contemporary fået gearet deres organisation til at gøre kunsten mere tilgængelig for alle. Det indebærer et farvel til det velmenende begreb inklusion.
Open Call Magasinet Museum 2026
Vil du skrive en artikel til Museum? Vi søger pitches til de kommende temanumre.
Bevaring sluger ofte mere energi end nødvendigt
Resultater fra et toårigt projekt om klimastyring og præventiv konservering viser, at bevaring og bæredygtighed ofte er forenelige. Det kræver ikke ny, avanceret teknologi, men tættere samarbejder på tværs af discipliner - og et opgør med en række myter.
På tyske museer får svage læsere ordet i deres magt gennem et særligt sprog
Det kan være sin sag at gå på museum, hvis det er svært at læse. I tysktalende lande bliver fænomenet ’Leichte Sprache’ derfor mere og mere udbredt på museerne. Men kan det virke stigmatiserende?
Thorvaldsens Museum synstolker særudstilling med 3D-print og taktil materialebank
Med særlige greb kan blinde og svagtseende opleve skulpturerne i den første store soloudstilling med den internationale stjernekunstner Bharti Kher på Thorvaldsens Museum. Dansk Blindesamfund håber, andre museer lader sig inspirere.
Hjul på det gamle museum
Nogle af landets vigtigste museer halter langt efter udenlandske, når det kommer til tilgængelighed. Men det er ikke viljen, der mangler, lyder det fra museerne selv. Problemet bunder i dyre og langsommelige processer med at gøre fredede bygninger tilgængelige. Og så er det i øvrigt langt fra givet, at arbejdet giver pote.
Indstil projekt til MiD’s formidlingspris
Send din indstilling til MiD's formidlingspris senest 1. oktober 2025. MiD ønsker med prisen at motivere og inspirere museumsformidlere i hele landet
Nyt nummer – Tema: Adgang for alle
Alt for ofte er museer lukket land for mennesker med handicap. Hvad gør vi? Under temaet Adgang for ser vi på, hvad der virker, hvad der mangler og hvem vi kan lade os inspirere af, når det kommer til tilgængelighed.
Danskernes hyggelige racisme
Storm P. har i årtier haft status af nationalt klenodie. Men dele af hans virke tæller stærkt racistiske motiver. Hvordan udstiller man det i 2025? På STORM – museet for humor & satire har en ny ophængning medført svære samtaler blandt de ansatte, men er endt med et overraskende enkelt resultat.
DM Kultur og Medier: Frivillighed skal ikke misbruges
Frivillige kan løfte museer og skabe kontakter med lokalsamfund. Men de kan ikke erstatte de faglige kompetencer og den kontinuitet, som museumsansatte leverer
Museum organisér dig!
På KØN går den grønne fakkel på skift mellem medarbejderne, og hver afdeling sætter deres egne bæredygtighedsmål. Ligesom rødstrømperne organiserede sig i kampen mod den manglende ligestilling, ligger kimen til museets grønne omstilling i organisationen.
Publikum sikrede hovedværk til Fuglsang Kunstmuseum
Med stor spænding kastede det lollandske museum sig ud i at rejse midler ved hjælp af crowdfunding. For kan man egentlig tillade sig at bede museumsgæster om penge, når de allerede betaler entré? Men initiativet gik over al forventning og førte flere positive sidegevinster med sig, fortæller museets direktør.
Naturhistoriske museer for fremtiden!
Om få år åbner vi et nyt naturhistorisk museum, der samler botanikken, zoologien og geologien på ét sted i Botanisk Have midt i København. På Statens Naturhistoriske Museum vil vi aktivere vores samlinger, forskning og formidling og give flere mennesker forudsætningerne til at bidrage til at sikre naturens mangfoldighed og en bæredygtig verden.
Skal det nu koste penge at være frivillig?
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har siden 2006, hvor der første gang blev taget initiativ til et frivillignetværk, opkrævet kontingent fra de frivillige, og det er en model, der fungerer godt for museet på Djursland.
Nyt nummer – Tema: Med folkets hjælp
Det nye nummer er landet og har temaet Med folkets hjælp. Få et indblik i vidt forskellige tilgange til frivillige på museer. Fra dem, der betaler kontingent for at ’gå til museum’, over frivilligkontrakter til citizen science.
Eksperimenternes kunstmuseum
Museet for samtidskunst har siden 1990’erne været hjemsted for adskillelige nyskabende kunstprojekter. Men eksperimenterne stopper ikke der, for i 2021 blev det det første museum i landet uden en permanent udstillingsbygning. Så hvad indebærer det egentlig at være et museum for samtidskunst, spørger vi direktør Christian Skovbjerg Jensen
Mere vand i systemet
Stormfloder, skybrud og oversvømmelser er blevet hverdagskost. 10 kulturarvsinstitutioner har samlet kræfterne i et pilotprojekt for at dokumentere, hvordan klimaforandringer og de øgede vandmængder påvirker befolkningen.
Grønnere særudstillinger
Det kan være svært at vende udstillingsskuden i en mere bæredygtig retning. Men nu har et eksperiment med genanvendelige udstillingsmoduler udstukket en brugbar kurs – selv for de mindste museer.
”Når man formidler et emne man brænder for, er det svært at stoppe igen”
Bliv helt vildt nørdet på lige det emne, du elsker, er et af Ivalo Olsvigs karriereråd. Hun tiltrådte for et år siden som museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor hun dagligt dykker ned i den etnografiske samlings myriader af historier.
Formidlingsdisiplinen burde bli et kjerneområde for forskning og fagutvikling i kunstmuseet
Til tross for at museene har gjennomgått et paradigmeskifte – et skifte i fokus fra objekt til publikum – er forskningen fremdeles orientert omkring samlingen. Men hvordan kan museene bedre sin praksis, hvis det forskes innen formidlingsfaget?
Når nuet ikke er gammelt nok
Bedstefars haglgevær er stadig i brug og debatten om kvælstof i landbruget har aldrig været livligere. Der er udfordringer nok, når man som Det Grønne Museum skal skabe faktabaseret og objektiv formidling om de sidste 70 års historie.
Derfor skal vi udstille velfærd i et samtidigt perspektiv
Vi vokser op i velfærdssamfundet, og derfor kan det være svært at begribe – og udstille – hvad velfærd egentlig er. Men netop af samme grund er det vigtigt, og vi museer kan spille en særlig rolle i at skabe opmærksomhed og debat om vores velfærdssamfund. Det er en af konklusionerne fra et forskningsprojekt om velfærd.
Kriseetnografi på museet
Hvordan sikrer museer sig vidnesbyrd, genstande og dokumentation til samlingen, når uventede historiske begivenheder pludselig opstår? Belært af erfaringerne fra to af de seneste flygtningestrømme har Immigrantmuseet søsat et beredskab med netop det formål.
Det er lidt sørgeligt at snakke med en robot
Hvordan laver man en udstilling om kunstig intelligens uden at eje en eneste genstand, der kan tænke selv? Danmarks Tekniske Museum har gjort et forsøg, hvor en gammel rottefælde blandt andet spiller en vigtig rolle. For kan ting egentlig være intelligente?
Fremtidens museer skal være relevante – men hvad betyder det?
Museer har altid været bærere af vores kollektive hukommelse, men hvordan sikrer vi deres relevans i en tid præget af globale kriser og skærpet konkurrence om opmærksomhed? Som leder af et bymuseum er mit blik rettet mod mit lokalsamfund, men jeg er overbevist om, at forskellene mellem bymuseernes og de landsdækkende museers perspektiver kun er nuancer i det større danske museumslandskab.
Kunst styrker sygeplejestuderendes kompetencer
Du har måske hørt om Visual Thinking Strategies i forbindelse med forløb for psykisk sårbare. Men siden 2022 har Kunsten Museum of Modern Art Aalborg også undervist sygeplejestuderende med udgangspunkt i metoden. Det styrker de studerendes relationelle kompetencer – til gavn for patienterne.
Nyt nummer- Tema: Samtid, Nutid, DIN tid
Det nye nummer er landet og temaet er Samtid, Nutid, DIN tid. Hvad sker der, når vores samtid kommer på museum? Hvilke udfordringer og dilemmaer giver det at beskæftige sig med noget, der sker nu og her, eller som bygger på nulevende menneskers historie og erindring?
Har naturen stadig betydning for den nationale identitet?
Ved at rette spotlyset mod den helt nære danske natur ønsker NATURAMA at fastholde og forny naturens plads i den danske nationale identitet.
Lokale museumsfortellinger som utfordrer “den norske kulturarven”
Kvener/norskfinner er en ud af fem nationale minoritetsgrupper i Norge, hvis kultur og sprog har været undertrykt på grund af landets fornorskningspolitik. Nu er en forsoningsbevægelse i gang, men det lokale museum i Vadsø har allerede i mere end 50 år arbejdet med at give Kven-kultur en plads i de lokales bevidsthed om norsk kulturarv. Museet håber flere vil lade sig inspirere.
Museumsreform – Hvad nu?
Den 1. januar vågnede de danske museer op til en ny økonomisk virkelighed udstukket af museumsreformen. Men hvad kommer det til at betyde? Ved årsskiftet spurgte MUSEUM en stribe museumsdirektører, hvordan de ser på fremtiden.
Open Call – Adgang for alle
Magasinet MUSEUM efterlyser tema-artikler om tilgængelighed.
Hvordan er det at gå på museum, hvis man er blind eller har mistet hørelsen? Hvis man er en svag læser, er blevet lam, er autist eller har ADHD?
Slidt forgyldning
Guldalderen er en periode, som danske kunstmuseer udstiller og formidler, og den står helt centralt i en fortælling om dansk kultur og identitet. Men guldalderen er både slidt og slår revner.
Repatriering er dilemmafyldt farvand
Hvilken proces ligger bag, når Nationalmuseet vurderer om en museumsgenstand, skal tilbage til oprindelseslandet eller ej? Og hvordan håndterer andre vestlige museer de øgede krav om at give genstande tilbage til de befolkningsgrupper, der oprindeligt ejede dem? Her giver Nationalmuseets forskningschef, Christian Sune Pedersen, en overflyvning.
Arv eller miljø? Vil museernes arv sygne hen til fordel for et publikumsfokuseret miljø?
Så kom den. Museumsreformen. Efter mere end et årtis venten lykkedes det kulturminister Jakob Engel-Schmidt at lande en bred aftale. Det er en imponerede bedrift og fortjener respekt. Tilsyneladende har lettelsen over, at det overhovedet kunne lade sig gøre at lande en reform, da også næsten fået enhver skepsis til at forstumme fra både museumsverdenen selv og fra medierne. Men der er nu flere grunde til at kaste et kritisk blik på aftalen.
Kolonitiden til forhandling: Gentænkning af Pitt Rivers Museums etnografiske samlinger
Antropolog Vibe Nielsen har siden 2016 forsket i, hvordan museer verden over håndterer etnografiske samlinger og de svære spørgsmål om, hvem de tilhører, samt hvordan de formidles og bevares med respekt for genstandenes oprindelse. Hendes forskning viser, at de svære spørgsmål omkring dekolonisering kan føre gensidigt inspirerende samarbejder med sig, som både museer og repræsentanter fra oprindelige folk kan få glæde af.
Fra indkøb til inventarregister: Sådan har Trapholts CO2-regnskab forandret museets arbejdsgange
Som et af landets første museer færdiggjorde Trapholt en komplet CO2-beregning for 2022. En slags grundforskning, vurderede Museernes Grønne Akademi. Siden har museet skruet på ressourceforbrug, med stort fokus på medarbejderinvolvering.
I det dansk-tyske grænseland har museumsfolk banet vejen for forsoning
I et grænseland er kulturarv ofte genstand for strid. Men når nationer er uenige om den fælles historie, kan museernes fagfolk spille en hovedrolle i brobygningsarbejdet. Det viser tre eksempler fra det dansk-tyske grænseland.
Nyt nummer – Tema: National identitet til forhandling
Magasinet MUSEUM nr. 4, 2024, er på gaden og har temaet National identitet til forhandling. Hvem ejer historien, genstandene og fortællingen om vores identitet? I dette nummers tema kommer vi blandt andet omkring museumssamarbejde over den dansk-tyske grænse og den aktuelle debat om repatriering af museumsgenstande.
Derfor kan lys, lyd og digitale medier gøre museumsgæster mere engagerede
Brugen af iscenesættelse og digitale medier har en stor effekt på museumsgæster, viser resultaterne af Camille Marie Beck Fallesens speciale om Moesgaard Museums udstilling Ud af Kaos.
Fra kulturhistorisk genstand til kunstværk: Dagmar Starcke genopdaget
Da Arbejdermuseet forberedte deres aktuelle udstilling Kvindeliv dukkede en ukendt, men særdeles interessant kunstner op blandt museets historiske genstande. Det ændrede udstillingen og viste at museumsgenstandes betydning langt fra er så statiske, som vi nogle gange gør dem til.
En bæredygtig landsbyhøjskole
Biavl, pileflet, ølbrygning og bearbejdning af uld er nogle af de færdigheder, unge fynboer har fået med sig i Den Fynske Landsby. Her lykkedes det at matche de unges interesse for en bæredygtig fremtid med de håndværk, som museets frivillige kan lære fra sig.
Barnligt? Børn og barndomssyn i museernes udstillinger
Børn bliver formet af voksnes syn på barndom. Det gælder også i børnelitteratur og i udstillinger til børn. Litteraterne diskuterer barndomssyn allerede, og med deres begrebsapparat kan vi gøre det samme i museumsverdenen.
Det kræver en skræddersyet invitation at få unge til at gå på museum
Fra 8.000 til over 75.000 unge på fire år. K7 WEEKs tal taler for sig selv, og tal og data er netop et af de værktøjer, som K7 benytter for at knække koden til de unge, kritiske kulturforbrugere. Få indblik i succeshistorien her.
Fordomme om unge: ”I smider affald, larmer og sætter fedtfingre på montrerne”
Kan en åben samtale om fordomme hjælpe museerne med at forstå de unge bedre – og omvendt? Projektet Museumssamtaler gjorde netop dét for at undersøge, hvordan undervisere og omvisere skaber de bedste rum og rammer for unge besøgende.
Lad os invitere kunstnerne tættere på museets kerne
I 2018 blussede en debat om kunstneres arbejdsvilkår op i danske medier på foranledning af en sag, hvor et museum betalte for en artist talk med en lysestage. Efter kort og unuanceret mediebevågenhed forsatte samtalerne på nichemedier og i fagligt regi. Debatten var en betydelig medvirkende faktor til, at kunstnerorganisationerne og ODM i 2020 blev enige om en (ikke bindende) aftale om minimumshonorar for udstillinger.
Kan mødet med kunst styrke unges trivsel?
Hvad sker der, hvis man i et år sætter skarpt og strategisk fokus på kunstens betydning for unges trivsel? Det har Trapholt, Louisiana, Kunsten, Nivaagaards Malerisamling og Brandts slået sig sammen for at undersøge i partnerskab med Center for Ungdomsforskning. For ligger der et uforløst potentiale i kunsten, kunstmuseers rum og kunstneriske metoder i forhold til unges trivsel?
17 film viser hvordan digital formidling kan inspirere til aktivt engagement
Digital museumsformidling kan risikere at blive passivt medieforbrug på distancen. Men produceret rigtigt og brugt på museet eller ved fortidsminderne kan man engagere publikum og bygge mental bro mellem fortid og nutid.
Vi skal bringe nye stemmer ind på museet
ULK – Unges Laboratorier for Kunst begyndte i 2007 som et ung-til-ung-initiativ på Statens Museum for Kunst. Men i dag arbejder ULK for at demokratisere museumsrummet med en langt større palet af målgrupper. Det kan nogle gange skabe splittelse.
Nyt nummer – Tema: Unge
Magasinet MUSEUM nr. 3, 2024, er på gaden og har temaet Unge. I dette nummer deler museer fra hele landet deres erfaringer med at få fat i den eftertragtede gruppe - og ikke mindst med at lytte til dem. Hvad skal der til for, at de føler sig velkomne og får lyst til at komme igen og måske endda tager vennerne med?
Dansker med ulve – en udstilling om en konfliktart
Ingen havde set den i knap 200 år. Men så – i 2012 – blev en hanulv fundet død på dansk jord. Siden har ulven været centrum for en ophidset, national debat. I dette minefelt skabte Naturhistorisk Museum Aarhus i samarbejde med Holstebro Museum en vidensbaseret og dialogisk udstilling om det fascinerende rovdyr.
Eksperter i oplevelsesdesign: Her er der plads til forbedring på danske museer
111 museumsbesøg og 370 interviews udgør rygraden i et forskningsprojekt, hvor tre eksterne lektorer fra Aalborg Universitet og UCN viser, hvordan museer kan arbejde med strategisk oplevelsesdesign. De konkluderer blandt andet, at gæsterne tit er overladt til sig selv på kritiske tidspunkter under museumsbesøget.
ERNST og den intime historie
I mange årtier var de intime dele af samleren og fabrikanten Frederik Ernsts liv i Assens en offentlig hemmelighed. Indtil en brevsamling dukkede op og ændrede alt.
Open Call – Samtid Nutid DIN tid
Vi efterlyser museumsfolk, der beskæftiger sig med rapid response, samtidshistorie og den allernyeste tid, og som har lyst til at bidrage med en artikel, hvor de deler deres erfaringer.
Arbejdet med kilders traumatiske indhold kan have konsekvenser for museumsansatte
Stress, depression og følelsesløshed. Uanset om det gælder døde eller levende, er skæbner fra historiens mørke kapitler vigtige at få frem i lyset. Men de kan komme for langt ind under huden og blive til sekundær traumatisering. Danmarks Forsorgsmuseum har udarbejdet fire enkle anbefalinger til alle, der står over for lignende udfordringer.
Overmandet af tårer
De personlige historier slår hul i tiden og baner vej til vores hjerter. Men kan det blive for meget og for svært? Museumsinspektør Anna Louise Siggaard fortæller om følelsesdesign og en øjenåbnende oplevelse med en modstandsmands rystende historie.
Historieformidling under pres
Den voksende antisemitisme og krigen mellem Hamas og Israel mærkes for tiden tydeligt på Dansk Jødisk Museum, hvor historieformidlingen fra mange sider opfattes som et partsindlæg, beretter direktør Janus Møller Jensen.
Fremtidens museum er et gesamtkunstwerk
"Hvad ville der ske, hvis vi afskaffede de traditionelle opdelinger i kulturhistorie, naturhistorie og kunst og undersøgte nærmere, hvad vi kan sammen?" spørger Merete Jankowski, direktør på Museum Vest, i vores serie Fremtidens Museer.
Lola – relevant rekonstruktion?
Fundet af en gennemtygget begklump i Rødby Havn vakte ikke blot opsigt blandt arkæologer verden over. Med den nye frontfigur Lola blev Museum Lolland-Falster også centrum for en hed debat om blackwashing og poppet formidling.
Nyt nummer – Tema: Den personlige historie
Så er Magasinet MUSEUM nr. 2, 2024, udkommet. Temaet er Den personlige historie. Læs blandt andet om, hvordan man tackler reaktioner på kilders traumatiske historier, at møde onlineballade om en stenalderpiges hudfarve med videnskab og hvordan osteobiografier kan forvandle knogler til levende historier om mennesker.
Når sikkerhed og fred bliver et museumsanliggende, der havner i ingenmandsland
Kulturarv bliver i stigende grad et offer i krig, fordi internationale kriser og væbnede konflikter i dag handler om identitet fremfor territorier. Det presser museerne ind i en sikkerhedspolitisk rolle, men er de klar til at tage den?
At håndtere kaos
Mange kriser rummer et element af kaos, hvor den velkendte orden bliver forstyrret. Men hvordan tackler man det? Det er tre museer i gang med at undersøge, og Magasinet MUSEUM har fanget dem i opstarten af projektet.
Maritimt hamskifte
10 år er gået, siden M/S Museet for Søfart i en gammel tørdok redefinerede sig selv som Danmarks nationale søfartsmuseum. Nu ryster vi posen og udskifter over de kommende år hovedparten af udstillingerne. Klogere på vores bygning, publikum og historien.
”Det er jo ikke det, museet handler om” – Formidling af bæredygtighed på Frilandsmuseet
Bæredygtighed ikke et emne, der vækker ubetinget jubel blandt museumsgæster. Et aktuelt forsknings- og formidlingsprojekt på Frilandsmuseet i Lyngby har fundet ud af hvorfor.
Alle børn skal med
For at nå de mindste børn i lokalområdets mest udsatte familier måtte to museer bevæge sig helt ind i kernen af de kommunale forvaltningers maskinrum. Det blev en indsats udover det sædvanlige.
Byens museum
Forholdet mellem bymuseer og deres byer er i udvikling, og bymuseet som museumskategori er i forandring. Det viser sig både internationalt og nationalt, hvor et nyt netværk for bymuseer har set dagens lys.
Tiden er inde til nye organisationsformer og større egenkapital
Fremtidens museer I denne serie tager vi et kig i krystalkuglen, zoomer ind på en udfordring og ser på hvordan den kan løses. Hvad skal der til for, at museerne [...]
Open Call – Billeder fra de danske museers historie
I serien META – Museer på museum fortæller vi museernes egen historie gennem billeder. Ligger du eller dit museum inde med et skægt, interessant eller iøjnefaldende billede, som I har lyst til at fortælle historien bag, så vil vi gerne høre historien bag.
Museet og de kloge maskiner
AI, kunstig intelligens, banker på overalt – også hos museerne. Men hvordan får vi gavn af teknologien uden at smide hverken kvalitet, faglighed, ansvarlighed eller andre ønskebørn ud med badevandet? SMKs erfaringer kan måske hjælpe med at kaste lys over spørgsmålet.
Museer som trivselsrum – Slow Looking og Visible Thinking
På Frederiksbergmuseerne har unge psykiatribrugere fået værktøjer til at tackle mentale udfordringer i hverdagen. Metoden er enkel og effektfuldt.
Nyt nummer – Tema: Krisetid
Kriserne står i kø, og den danske regering vil ifølge deres regeringsgrundlag have undersøgt om kunst og kultur kan bidrage til at løse dem. Vores nye nummer tager med temaet Krisetid fat på, hvad museernes rolle er lige nu og måske kan blive i fremtiden.
Vores moderne kulturarv krakelerer og smuldrer væk
Syreangreb er blot én af de farer, som truer visse historiske plastikgenstande. Men det er der råd for. En ny manual kan hjælpe med at sikre den mere moderne del af kulturarven, som fylder mere og mere på magasinerne.
Hold øje med den røde liste: Stjålet, ukrainsk kulturarv kan være i omløb på det illegale marked
På grund af krigen i Ukraine er landets kulturarv i stor fare for at blive plyndret og handlet videre til eksempelvis museer. I det seneste nummer sendte Magasinet MUSEUM derfor en såkaldt Red List ud i samarbejde med Blue Shield Danmark og ICOM. Blue Shield Danmarks formand Søren la Cour Jensen forklarer her, hvorfor listen er vigtig.
Rekvisitterne skal ud af skammekrogen
Hvorfor indsamler museer ikke i højere grad genstande til rekvisitsamlinger, der kan have stor værdi for museets formidlingspraksis? Efter en omfattende samlingsgennemgang har vi på Museum Give ændret syn på vores samling og samlingspraksis og indsamler nu målrettet rekvisitter.
Museer er til for omverdenen – ikke for os, der arbejder der
Da jeg for en del år siden satte mig i direktørstolen på et større museum, kom jeg hurtigt ud på kanten af den stol, da en af mine nye kollegaer indledte vores første samtale med ordene: ”Hvem laver du museum for? Dig selv eller gæsterne?”
Nationalmuseets samling er på vej ud i landet – sådan finder du ud af, hvad den gemmer på
Nationalmuseets enorme samling er hele Danmarks, og museet arbejder for tiden for at flere genstande kan komme ud og leve i udstillinger på lokalhistoriske museer rundt om i landet. Men hvis man vil låne fra samlingen eller forske i den, hvordan orienterer man sig så i den, og hvordan er den organiseret?
Undskyld vi forstyrrer
Hvad sker der, når man slipper 65 antropologistuderende løs på et museum for at kuratere en udstilling? Det ved Aarhus Universitets to undervisere Susanne Højlund og Bodil Selmer, der i flere år har været universitetets primus motorer på Moesgaard Museums årlige studenterudstilling. En projektform de anbefaler.
Pas på giftbomberne i samlingen
Asbest, tungmetaller, pesticider og radioaktive stoffer. Al den kemi, der i tidens løb er blevet forbudt, vil du højst sandsynligt kunne finde på et museum et sted i Danmark. Men hvad med de ansatte, der arbejder i samlingerne til daglig?
Det er en skrøne, at der ikke er råd til at bevare museernes samlinger
Vi kan bygge nye lavenergimagasiner til alle trængende, statsanerkendte museer og forbedre konserveringsindsatsen i hele landet for det samme beløb, som det koster at bygge en enkelt, ny udstillingstilbygning. Det mener Lise Ræder Knudsen og David Holt Olsen fra Konserveringscenter Vejle og Industrimuseet.
Museernes Grønne Akademi om grøn omstilling: Det er nu, vi skal handle
Museernes Grønne Akademi har det seneste år arbejdet på at kickstarte, koordinere og kvalificere den grønne omstilling af museerne via forskellige udviklingsspor. På baggrund af de erfaringer står det nu klart, at et forpligtende fællesskab med en struktureret tilgang til arbejdet med den grønne omstilling er det næste afgørende skridt.
103 danske museer har fået besigtiget deres magasiner – og det står ikke så slemt til, som man kunne frygte
Med en svarprocent på 100 giver den nyligt afsluttede BEV*ARV-undersøgelse et særdeles godt billede af, hvor gode bevaringsforholdene er i de danske museers magasiner. Selvom der stadig er plads til forbedring, er der sket meget siden de sidst blev undersøgt i 2006.
Nyt nummer – Tema: Er der styr på samlingen?
Magasinet MUSEUM nr. 4 retter spotlyset mod samlingerne. Få blandt andet et overblik over BEV*ARV-rapportens konklusioner. Er der sket nok med magasinforholdene, siden de sidst var under luppen i 2006? Hvordan står det egentlig til med arbejdsmiljøet i magasinerne? Og hvilke udfordringer står museerne overfor i fremtiden?
Til middag i historien – med balance på bundlinjen
Med madkulturprojektet EGN Lolland-Falster har Museum Lolland-Falster udviklet et eksklusivt arrangementskoncept, som gennem unikke, gastronomiske oplevelser formidler museets besøgssteder fra herskabelige godser til stenalderudstilling. Og der er noget for enhver gæst uanset størrelsen på pengepungen.
Open Call – Den personlige historie
I nogens øjne er museer støvede kirkegårde for døde ting. Det er svært at leve sig ind i en ting og en tid, hvis man ikke ved, hvem den har haft en betydning for.
Måske er det derfor, at konkrete, navngivne personer i højere og højere grad spiller hovedrollerne eller bliver vigtige fikspunkter i museumsformidling og udstillinger. Levende såvel som afdøde, og sågar til en vis grad fiktive.
Magasinet MUSEUM efterlyser artikler om temaet den personlige historie. Indsend din artikelidé senest 8. december 2023.
Teater, lyd og omvisning i én nyskabende publikumsoplevelse
Årets vinder af Historiske Dages Fornyelsespris lykkedes med at forene tre forskellige formidlingsformer i forestillingen Et livsdilemma. Læs om erfaringerne bag tilløbsstykket, der spillede i sommeren 2022.
Vil man tjene penge på gæsterne, må man forstå dem
Nøglen til at tjene penge på museets oplevelser handler om at forstå gæsternes behov og kultur. Deres betalingsvillighed hænger sammen med kulturelle forbrugsmønstre og kan ifølge Andreas Bonde Hansen fra Seismonaut forstås gennem en særlig oplevelsesmekanisme.
Bogserie for børn skriver nye historier om Grønlands kunst
Den grønlandske kunsthistorie er et konglomerat af små og store historier, der væver sig ind og ud af hinanden. Med otte små bøger om Grønlands kunst i serien Vild med Viden ville vi ikke formidle kunsthistorien, men fremhæve nogle kunsthistorier og sammenhænge, som var synlige i samlingen og i udstillingsarbejdet på Nuuk Kunstmuseum.
Samarbejde betaler sig
Varesalget var faldende og butikken trængte til fornyelse, da Arbejdermuseet rakte ud efter hjælp. Nu er ikke bare butikken, men også hele organisationens tilgang til den, forandret. Ikke med assistance fra den typiske konsulent, men derimod fra en kollega på M/S Museet for Søfart.
Nyt nummer – Tema: Forretningshemmeligheder
Hvad er museernes forretningshemmeligheder? Dette nummers tema handler om museer som business. Læs blandt andet artikler om, hvordan man kan finde inspiration til museumsbutikken på nye måder, samarbejde som forretningsstrategi og hvordan eksperimenter kan føre til opdagelsen af nye kundegrupper.
Nyt liv i gamle taler
Hvordan formidler man energien fra en smuk og kraftfuld politisk tale? På Skamlingsbanken ved Kolding får unge talere chancen for at spejle sig i historiske taler og selv holde tale om det, de brænder for netop nu. Fremtidens ideer støbes i en fortidig form. Og vi får mulighed for at fornemme taleritualets kraft.
Debat: Derfor er definitionen på ’kolonihistorie’ problematisk i Kulturministeriets rapport
Forsker i kulturmøder og digital museologi, Josefine Baark, retter kritik mod Kulturministeriets rapport om formidling af kolonihistorie, der udkom sidste år. Kritikken besvares i en replik af forskningschef Christian Sune Pedersen på vegne af Nationalmuseet som menigt medlem af referencegruppen.
Open Call – Vi lever i en krisetid
Museerne er i stigende grad samfundsaktører, der hjælper med perspektiv og løsninger i krisetider. Men de bliver også selv ramt af kriserne og må tage radikale beslutninger og tænke nyt. Klimakrise, trivselskrise, velfærdskrise, biodiversitetskrise, energikrise, fertilitetskrise, inflationskrise, coronakrise – lyder det bekendt? Deadline for pitch er 15. september 2023.
Arven efter chokket
En kunstner pisker sig selv til blods, og lægger sig nøgen på en isblok. Selvsamme kunstner har siden været døden nær i flere performances. Det er næsten umuligt at arkivere og formidle det chok, som socialt grænseoverskridende performancekunst giver beskueren. Men nogle museer gør et godt forsøg.
Hver anden gæst har fået et mere positivt syn på håndværk i Den Gamle By
Interessen for håndværksuddannelser er dalet, men kan den rigtige formidling puste nyt liv i den ved at skabe større respekt for håndværk? Det har Den Gamle By undersøgt gennem projektet Godt håndværk – også i fremtiden.
Året rundt i det grønlandske køkken
Sidste år satte Qasigiannguit Museum sig for at dokumentere og formidle lokalbefolkningens kultur for indsamling af forråd og tilberedning af lokale råvarer. Men hvordan registrerer, bevarer og formidler man en tradition, der stadig lever og fortsat udvikler sig?
”Det vigtigste er, at børnene føler, at de er gode til at gå på museum”
Der har været stor efterspørgsel på den andersenske metode, siden den i efteråret 2022 indbragte H.C. Andersens Hus en DASA Award – den store internationale undervisningspris, som tre danske museer inden for de seneste år har vundet.
Krigsflygtninge som kulturarv
Da titusindvis af ukrainere sidste år flygtede til Danmark rykkede Immigrantmuseet ud for at sikre deres plads i Danmarkshistorien. Lignende begivenheder har nemlig lært museet, at flygtninge har vidtrækkende betydning for vores samfund, men at de ofte er sparsomt repræsenteret på landets arkiver og museer.
Nyt nummer – Tema: Den immaterielle arv
I det nye nummer af Magasinet MUSEUM tager vi fat i, hvordan museer griber udfordringen an, når de forvalter og formidler den immaterielle arv. Madtraditioner, håndværk og performancekunst. Immateriel arv kan være mange ting. Fælles for dem er, at de ikke så let lader sig udstille på et museum.
”Jeg kan mærke, at der er andre, der har det ligesom mig”
Ny metode skal stimulere den politiske samtale om kunst. Det er ofte besøgstal og økonomi, der bliver tungen på vægtskålen, når offentlige forvaltninger og kunstmuseer skal finde fælles fodslag. Derfor har Bikubenfonden sammen med ni kommuner og kunstinstitutioner udviklet en metode, der skaber et nyt afsæt for den politiske samtale om kunstens betydning for mennesker og samfund.
Open Call – Samlingsstrategi
Magasinet MUSEUM efterlyser artikelforslag om samlingsstrategi. Deadline er 9. juni 2023.
Det er dyrt at bevare kunst, kultur- og naturarv, og landet over er oprydningsarbejdet i gang. Samtidig bliver det diskuteret om for mange tilfældigheder, den hvide mands blik på verden og skiftende museumsdirektørers personlige smag har præget museumssamlingerne for meget.
Sådan fik verden en ny museumsdefinition
ICOM Danmark var med på generalkonference i Prag, da en ny international museumsdefinition blev vedtaget. Men konferencen havde også andre vigtige spørgsmål på dagsordenen.
For skrøpelig for publikum – polfarerens virtuelle hjem
Hva gjør man når en attraksjon er for skrøpelig til å takle alle de museumsgjestene som ønsker å se den? Dette er utfordringen for Roald Amundsens hjem syd for Oslo. Løsningen ble en full digitalisering av huset og et internasjonalt nettverkssamarbeid.
Magien i samtalen – Bakkehusets nye hjørnestue
Hvordan aktualiserer man samtaler og stemninger, som fandt sted for 200 år siden? På Bakkehuset har en digter, en møbelsnedker og en kurator skabt en totaloplevelse, hvor samtalen er i fokus. En oplevelse, som får gæster til at vende tilbage til museet.
Dansk hjælp til de ukrainske museer
De første lastbiler kørte med silkepapir. De sidste med Rockwool – så meget som overhovedet muligt. For første gang i Blue Shield Danmarks historie har organisationen opereret i en krigszone. Men hvordan lykkedes det, at sende 25 tons materialer fra Midtjylland til Ukraines museer?
Husmuseer – et felt fuld af udfordringer og potentiale
Et husmuseum hensætter gæsterne i en fascinerende og autentisk tidslomme. Ikke desto mindre er det en museumstype med mange udfordringer og dilemmaer. Derfor er Netværk for husmuseer blevet søsat.
På jagt efter husets historiske lyd
Fortidens stemmer, fodtrin og tikkende ure genlyder i dag i forfatterhjemmet Johannes Buchholtz’ hus i Struer. Men museet skulle først igennem grundige undersøgelser for at nå frem til det ønskede soundscape.
YouTube-succesen på The Tenement Museum
Udsigten til publikumssucces er tit begrænset på husmuseer, der kæmper med få kvadratmeter og skrøbeligt interiør. Men The Tenement Musem i New York viser, at onlineformidling kan være en fremragende løsning til at nå et større publikum. Husmuseer har stor værdi som unikke steder, der kan kommunikere med os via deres materialitet og stedbundne fortællinger. Af samme årsag er det derfor også gæsternes fysiske besøg på det originale sted, som vi oftest har fokus på i formidlingen.
Tankevækkende møder mellem minoritetsetniske kvinder og kvindelige kunstnere fra det moderne gennembrud
Da ligestillingsforkæmperen Geeti Amiri kaldte sig selv for ”perkerudgaven af Amalie Skram”, havde hun næppe forudset, at hun kort efter ville komme til at spille en vigtig rolle i et projekt med 1800-tallets kvindelige kunstnere på Den Hirschsprungske Samling. Et projekt, der førte til enestående oplevelser og nye erkendelser for alle involverede.
Særudstillinger giver perspektiv og genbesøg
På Johannes Larsen Museet er særudstillinger alfa og omega for at videreudvikle museets hovedfortælling og publikumsoplevelse. Her er to forskellige eksempler på, hvordan det kan gribes an. Johannes Larsen Museet består af dels et kunstnerhjem og en villa opført 1901-1902 med tilhørende atelierer bygget i 1917, dels af nogle nyere udstillingsbygninger opført i 1990 og 2001.
Nyt Nummer – Tema: Husmuseer
Det første nummer med vores nye navn, Magasinet Museum, er nu på gaden. Temaet er husmuseer. Læs fx om hvordan særudstillinger kan reaktualisere et husmuseum uden at give køb på stedets autencitet, hvorfor Netværk for husmuseer blev oprettet, og hvordan et amerikansk museum har opnået succes på youtube.
Møbler med betydning
Arbejdermuseet og Københavns Museum satte sig for at afprøve betydningsvurdering som redskab, da de i fællesskab gennemgik deres møbelsamlinger. Deres første erfaringer med metoden afslørede både dens fordele og ulemper og viste samtidig, hvor forskellige resultater museernes samlingsstrategier kan give.
Formen følger funktionen – Om at gen(op)finde Fiskeri- og Søfartsmuseet som hele Danmarks museum for havet
Fiskeri- og Søfartsmuseet tog for nylig den opsigtsvækkende beslutning at droppe sine planer om et storstilet byggeprojekt til 300 millioner kroner. Museets nyligt tiltrådte direktør, Merete Jankowski, har nemlig andre visioner for museet, der i højere grad er tro mod dets eksisterende arkitektur. Her forklarer hun baggrunden for beslutningen.
Vi har talt om oplysning og oplevelse, men relevans er det nye
Hvor vi før konkurrerede om oplevelser, konkurrerer vi nu om opmærksomhed, og det betyder, at der verden over er opstået en ny tradition inden for museumsformidling. Det konkluderer Nadja Solem Solgaard, der samtidig viser en model for, hvordan museer kan navigere i den aktuelle virkelighed.
Godt håndværk – også i fremtiden, kukkasse-bingo, badgeværksted og Pride Quiz. Det er tilsyneladende ret forskellige udstillinger og museumsaktiviteter, som henholdsvis Den Gamle By og KØN – Gender Museum Denmark står bag.
Tirpitz & FLUGT – Arkitekturen er første led i museumsoplevelsens tretrinsraket
Med Tirpitz og FLUGT er to markante, arkitektoniske vartegn skudt op i museumslandskabet med kun fem års mellemrum. For bygherren, Vardemuseerne, spiller arkitekturen netop en afgørende rolle i museumsoplevelsen, og lærepengene fra det første byggeri har været godt givet ud.
Bygge om? Bygge til? Bygge nyt? Overvejelser, man kan havne i som museum, der gerne vil forbedre og udvide udstillingsfaciliteterne.
Det hemmelige rum i tårnet blev en ny begyndelse
En dag finder en rådhusbetjent på Københavns Rådhus en nøgle til et diskret nøglehul i en væg i rådhustårnet. Bag væggen skjuler der sig et skatkammer af genstande, og opdagelsen er nu blevet begyndelsen på et langt tættere samarbejde mellem Københavns Rådhus og Københavns Museum.
SMK Thy – Dit, mit og vores
At skabe et sted, og ikke bare en bygning. Det er den mission, som SMK – Statens Museum for Kunst har været på siden museets nordjyske filial SMK Thy kom på finansloven for fire år siden. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan gør man?
Fundamentet til Fremtidens Nationalmuseum
Sidste år fik Nationalmuseet regeringens opbakning og 11,8 millioner til at skyde arbejdet med et fremtidens nationalmuseum i gang. Midlerne går til en forundersøgelse, og selvom det kan lyde som et første, lille skridt på vejen, så er der allerede tilbagelagt knap 10 års målrettet indsats for blot at nå hertil.
Nyt Nummer – Tema: Byggeboom
Skal arkitekturen være museers trækplaster? Er nybyggerier altid svaret? Hvad er fordele og ulemper ved at opdatere ældre bygninger? Der er gang i gravemaskinerne rundt om i landet, når drømmene fra arkitekternes tegneborde får form både over og under jorden. I det nye nummer af Magasinet Danske Museer stiller vi med temaet Byggeboom skarpt på, hvad bygninger betyder for museerne.
Markante ændringer i danske museers indtægtskilder
Offentlige tilskud udgør kun halvt så meget af museernes indtægter i forhold til for 30 år siden, men der har ikke været fokus på de markante ændringer, der er sket. Det er en fejl, for de tal kan potentielt redde de mindre museer.
Open Call – Den Immaterielle Arv
Ritualer, sange, danse og håndværkstraditioner. Immateriel arv kan være mange ting. Sidste år blev grønlandsk trommedans og -sang samt den nordiske klinkbådstradition optaget på UNESCOs liste over immateriel verdensarv. Men hvordan bevarer og formidler man noget, der ikke udelukkende er bundet til et objekt, men også involverer handlinger eller begivenheder?
Den ubekvemme krop
Medicinsk Museions store samlinger dokumenterer den sundhedsfaglige udvikling fra fortidens famlende forsøg på at behandle alvorlige sygdomme til nutidens videnskabelige medicin. En forståelse, der indeholder mange etiske dilemmaer, da den i høj grad er bygget af døde kroppe.
Vikinger i krydsild mellem Rusland og Ukraine
De fleste har nok hørt om de spektakulære, ukrainske museumsgenstande, der lige nu befinder sig i sikkerhed på Moesgaard Museum. Men det anspændte forhold mellem Rusland og Ukraine har fra starten påvirket museets arbejde med udstillingen Rus - vikinger i øst. En udstilling, som samtidig fortæller en side af historien, der udfordrer Putin og hans begrundelse for krigen.
De sidste mink
Da regeringen den 4. november 2020 besluttede at aflive 17 millioner mink, blev et erhverv de facto lukket ned. Det Grønne Museum søsatte et indsamlingsprojekt, og midt i gråd, vredesudbrud og et uforudsigeligt hændelsesforløb dokumenterede museet et stykke traumatisk samtidshistorie, mens det udspillede sig.
Skamplet og foregangsland på samme tid?
Med en udstilling om Danmarks største åndssvageanstalt havnede Kulturmuseet i Vejle midt i en stribe dilemmaer og en fløjkrig mellem tidligere ansatte og radikale kritikere. Kulturmuseet i Vejle åbnede den 31. marts 2022 udstillingen Slotte til idioter. Udstillingen beskæftiger sig med dansk åndssvageforsorg og er en fortælling om racehygiejne, tvangskastrationer, umyndiggørelse og institutionalisering af mennesker.
Nyt Nummer – Tema: En Ubekvem Historie
Danske Museer nr. 3, 2022, har temaet 'En ubekvem historie'. Hvordan forholder museer sig til de mere ubehagelige dele af vores historie? Læs blandt andet om, når de lokale myter går stik imod fakta, hvordan man nuancerer formidlingen af nationale helte- og fjendehistorier samt udfordringerne ved indsamling af minkavleres personlige beretninger i forbindelse med masseaflivning af mink under coronaepidemien.
Beretning fra en museumsmand i kongerigets arktiske egne
Sidst historiker Jesper Stormly Enevoldsen satte fod på en dansk arbejdsplads var det på Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg. Kort efter udvandrede han selv til Grønland. Siden 2014 har han været museumsleder på Narsaq Museum, hvor opgaverne spænder lige fra butiksadministration og sociale medier til forskning og udstillingsdesign.
(Museums)Teksten giver lighed og frihed – når den kan læses af alle
På mange museer er udstillingsteksten vigtig for udstillingens budskab, men det virker alligevel som en accepteret præmis, at den sjældent læses i sin helhed. Teksten er der for den videbegærlige museumsbrugers skyld, en udstilling kan ikke tilgodese alle og publikum shopper alligevel i udstillingerne, er argumenterne. Vi lægger ikke mærke til de gode museumstekster. Dem læser vi bare og koncentrerer os om udstillingen. Måske standser vi op og snakker eller overvejer betydningen af indholdet.
Så må man låne – Når samlingen ikke er tilstrækkelig rock ‘n’ roll
Kan man som museum lave en udstilling, som udelukkende består af lånte genstande? Er det ikke netop museernes opgave at skabe udstillinger med de ting, som findes i samlingerne? Det kan man sagtens argumentere for. Men i forbindelse med særudstillingen Pretty Maids – Heavy [hævi] Horsens på Horsens Museum har lån været det helt bærende element hele vejen lige fra idé til udstillingsåbning. Dén proces har der været meget læring i, og med den er der blevet rusket godt op i rammerne for, hvad ’man kan’ – med og uden samling – på Horsens Museum.
Sisimiut Museum som aktiv, identitetsskabende institution
Sisimiut Museum ligger i kolonitidens gamle bygninger, men i dag danner de ramme om aktiviteter, der skal styrke de lokales grønlandske identitet. Sisimiut Museums historiske og koloniale bygninger udgør i dag rammerne for både historiefortælling og identitetsskabelse, og det kan virke paradoksalt. Museet er nemlig blevet til i en periode umiddelbart efter 1953, hvor Grønland formelt ophørte med at være koloni, men samtidig er daniseringen kraftigst efter 1953. Assimilationen til den danske kultur gjorde, at den grønlandske kultur og identitet blev skubbet væk.
Nyt nummer – Tema: Grønland
Danske Museer nr. 2, 2022, har temaet Grønland. Bevaring og formidling af Grønlands kulturarv er vigtigere end nogensinde, så Danske Museer har taget temperaturen på det arktiske museumslandskab. En række fagfolk fra den grønlandske museumsverden har skrevet om både udfordringer og glæder ved museumsdrift.
Videnskab er også lidenskab
I september 2021 vandt Science Museerne den internationale museumspris UMAC-AWARD for udstillingen Videnskab er lidenskab. Det til trods for, at udstillingens kronjuvel er et kontor med 400 ringbind, linoleumsgulv og lysstofrør i loftet. Museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard forklarer her, hvordan noget så tilsyneladende kedeligt kunne blive en spændende, prisvindende udstilling. Den sidste brevpost fra et videnskabeligt selskab ligger på bordet. Væggene er dækket af reoler med kontormapper og bøger.
Mødet med mennesker flytter verdensmål i Den Gamle By
I Den Gamle By har ledelsen udpeget tre områder, hvor museet fremover vil have større fokus på at understøtte FN’s Verdensmål. Men uanset om det gælder reparation af vinduer, minimalt madspild eller praktik for unge psykisk handicappede, så er mødet med mennesker et afgørende omdrejningspunkt for alle tre områder. Det er ikke længere noget vi diskuterer – om vi skal trække i den rigtige retning på klimadagsordenen og om vi skal rykke på FN’s verdensmål.
Antikhistorien i det 21. årh. – hvad skal vi med den?
Hvordan gør man oldtidssamlinger vedkommende og relevante for nutidens museumsgæster? Med projektet Antikken i det 21. årh. – hvordan? undersøger ph.d-studerende Julie Lejsgaard Christensen, hvordan man gennem kuratering og formidling kan reaktualisere antikhistorien og museale antiksamlinger. Projektet indgår i Glyptotekets kommende nyopstilling af museets oldtidssamlinger, og tager bl.a. afsæt i brugerundersøgelser, gennemført i 2017-2018.
Alting tæller med i jagten på den bæredygtige udstillingsopbygning
Kan man få udstillingsdesign til at rime på bæredygtighed, når dets grundpræmis netop er at være fornyende og i konstant forandring? I Museum Sønderjylland forsøger udstillingsarkitekt Troels Lærke og håndværkerteamet at tænke bæredygtighed ind i en travl hverdag. ”Hvorfor ikke bruge de her fire opdelingsskærme i den næste udstilling i stedet for at køre dem på genbrugspladsen?” tænkte udstillingsarkitekt Troels Lærke, da han i foråret 2020 skulle bygge en ny udstilling til museet Kulturhistorie Aabenraa.
Pride-arrangement blev en øjenåbner for nye målgrupper
I 2021 fik Worldpride og Outgames en helt særlig markering for de unge på Nationalmuseet. Sammen med Roskilde Festival og Radio LOUD lagde museet hus til en aften med fokus på diversitet, mangfoldighed og unge stemmer. Undervejs fik museet øjnene op for de muligheder, der ligger i at samarbejde med kulturorganisationer, der arbejder på en helt anden måde end et museum. Men også for museets egne blinde vinkler, når det kommer til den unge generation.
Vi skal selv gå forrest som et godt eksempel
Med 15 millioner gæster årligt er der god grund til, at museerne går sammen ind i klimakampen. Men vi skal selv gå forrest som et godt eksempel. Museer er populære, og derfor skal vi både i drift og formidling sætte fokus på de muligheder, vi som samfund har for at blive bæredygtige igen. Derfor tænker Naturama bæredygtighed ind overalt i museets virke. Seniorforsker Thomas Bjørneboe Berg fortæller her hvordan og opfordrer andre museer til at følge trop.
Nyt nummer – Tema: Bæredygtighed
Årets første nummer af Danske Museer fokuserer på, hvordan museer kan arbejde med bæredygtighed. Læs bl.a. om bæredygtig bevaring af gamle bygninger, nytænkning af sortimentet i museumscaféen og udstillingsdesign med fokus på at minimere indkøb af nye materialer. Erfaringerne spænder bredt fra de små ting i hverdagen til forberedelse af mere gennemgribende ændringer.
Fremtidens konservatorer arbejder overalt
Konserveringsfaget er i rivende udvikling. Konservatorernes kompetencer har forandret sig markant, og de indgår nu på helt nye måder i museumsarbejdet, men også i det øvrige samfund. Konservatorer sørger for, at museumsgenstande holder længst muligt og fremstår smukke og aflæselige. Vi forlænger deres levetid ved at undgå at eksponere dem for nedbrydende faktorer som lys og varme, og vi magasinerer dem omhyggeligt og klargør dem til forskernes håndtering og til udstillinger. Vores bevaringsindsats er ikke umiddelbart synlig, men afgørende. For uden samlinger ingen udstillinger, forskning og formidling.
Open Call – En ubekvem historie
Danske Museer søger artikler til det kommende tema En ubekvem historie.
Museumssektoren er begyndt at kaste et mere og mere kritisk blik på Danmarks og Europas historie. Museerne nøjes ikke med at præsentere en rosenrød eller fascinerende fortid. Send et artikel-pitch til Danske Museer, hvis du har viden om eller erfaring med fortidens ubekvemme historier i museumsregi.
Send et artikel-pitch til Danske Museer, hvis du har viden om eller erfaring med fortidens ubekvemme historier i museumsregi.
Vi må godt tænke lidt selv
Jim Lyngvilds iscenesættelse af fortidens personer og begivenheder på Kronborg Slot opleves af gæsterne som en fascinerende appetitvækker på at interesse sig for historie. I dialogen mellem kunstneren og forsker Poul Grinder-Hansen fremhæves historiefortællingens fortolkende karakter. De to har været i løbende dialog om udstillingens indhold, og det er samtalen mellem dem om fakta og fantasi i gengivelsen af historiske emner, der er det bærende koncept. Dette greb om historieformidlingen deler vandene i den danske museumsbranche.
Naturvidenskabelig formidling kan tiltrække nye brugere
Bevaringscenter Fyn og seks fynske museer har sammen udviklet fem udstillinger og undervisningstilbud, der under titlen Fortiden i Fremtiden bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab. Med udgangspunkt i genstandenes materialitet viser projektet, hvordan naturvidenskabelige teknikker koblet med en kulturhistorisk tilgang kan give helt nye vinkler på historien. Museumsgenstande kan få en ny og anderledes fortælling, når naturvidenskabelige teknikker og metoder fra bevarings -og materialetekniske undersøgelser tages i brug.
Hvordan vi husker hvad vi ikke vil vide
Museerne skal også turde fortælle publikum det, som de ikke vidste, at de gerne vil vide. Historier, der gør ondt og for eksempel udfordrer vores nationale selvforståelse. Det er tanken bag projektet På den anden side – hvordan vi husker hvad vi ikke vil vide på Nordjyllands Kystmuseum. ”Når X Sommerland kan tiltrække så og så mange gæster årligt, så kan museerne vel gøre det samme?” siger man. Det prøver museerne så, og når man har bygget en stor rutsjebane det ene år, må man jo bygge en større det næste.
Dannelse – hvordan?
Dannelse er et buzzword på danske museer. Men hvad lægger vi egentlig i begrebet, og hvordan arbejder vi konkret og praktisk med dannelsesbegrebet i en museal hverdag? Museum Lolland-Falster har eksperimenteret med at formidle stenalderen igennem gruppeøvelser og filosofiske spørgsmål, og er blevet klogere på, hvordan museet kan facilitere gæsternes dannelse.
Et forsvar for samlingerne
Slidsporene på en rive eller mikroskopiske madrester i bunden af en gryde kan gemme på fantastiske historier om os selv, hvis bare vi ser godt efter. For selv de mest ydmyge hverdagsgenstande rummer lag af viden, som vi ikke kan finde i skrevne kilder eller mundtlige beretninger. Spørgsmålet er, hvad der sker med denne viden, når genstande udsættes for nedbrydning eller slet og ret kassation?
Konservatorens tre roller i museets forskning
Tværfaglighed er efterhånden et vigtigt element, når der skal søges fonde til forskningsprojekter. Her kan konservatorers faglighed bane vejen ved at inddrage naturvidenskab i museets forskning – også på mindre museer. Anna Tjelldén og Helle Strehle er konservatorer på Moesgaard Museum, og Anne Marie Eriksen er forsker på Nationalmuseet. De kommer her med et bud på tre roller, som konservatorer kan indtage i forbindelse med tværfaglige forskningsprojekter: forsknings-feeder, projektansvarlig og medaktør.
Nyt nummer – Tema: Bevaring
Vinterens nummer af Danske Museer har bevaring som tema. Læs bl.a. om konservatorernes forskellige roller fra restaurering og forebyggelse til skabelse af ny viden. Vi kommer også omkring, hvordan museers egne samlinger kan bringes i spil på nye måder f.eks. ved at bruge udvalgte objekter til at udfordre og nuancere eksisterende narrativer eller ved at udvide adgangen til samlingen gennem en fuld digitalisering, så den bliver tilgængelig via nettet.
Det digitale vindue til naturhistorien
Fossiler, dybhavsfisk, fugleskind og hundredtusindvis af sommerfugle på nål. Det er blot nogle af de 14 millioner genstande, som vil blive tilgængelige på Statens Naturhistoriske Museums nye samlingsportal. Museet har udviklet et digitalt wunderkammer, der skal gøre det nemt for både de målrettede og de nysgerrige at udforske naturhistorien.
Hvor arkæologisk viden bliver til
“Ny viden” er blevet et centralt kriterie for, at de lovpligtige udgravninger kan godkendes af Slots- & Kulturstyrelsen. Men er vi enige om, hvad begrebet “ny viden” dækker? Et nyt forskningsprojekt undersøger vidensbegreber i den lovpligtige arkæologi, og hvad de betyder for produktionen af “ny viden”. Væsentligheden af en udgravning – og dermed også, om den skal gennemføres eller ej – vurderes ud fra, om den bidrager med “væsentlig ny viden”. En stigende kritik, blandt andet fra Rigsrevisionen, peger dog på, at kriterierne for ny arkæologisk viden er for uklare.
Den syge pige i nordisk kunst 1850-1900
1800-tallets billeder af ’den syge pige’ søger ikke at skildre sygdomme videnskabeligt korrekt. I stedet var kunstnerne optagede af den syge pige som figur, og hvordan figuren var i stand til at vække nogle bestemte følelser hos datidens beskuer. I pandemiens skygge kan det synes oplagt at sætte fokus på sygdomme historisk set, også fra et billedkunstnerisk perspektiv. Men idéen til et større forskningsprojekt om syge piger i nordisk kunst i slutningen af 1800-tallet opstod allerede i 2016, hvor forskningskonceptet blev formuleret og nedskrevet.