Artikler og debat2023-03-01T02:07:32+01:00

Artikler

Bogserie for børn skriver nye historier om Grønlands kunst

Af |14. september 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Den grønlandske kunsthistorie er et konglomerat af små og store historier, der væver sig ind og ud af hinanden. Med otte små bøger om Grønlands kunst i serien Vild med Viden ville vi ikke formidle kunsthistorien, men fremhæve nogle  kunsthistorier og sammenhænge, som var synlige i samlingen og i udstillingsarbejdet på Nuuk Kunstmuseum.

Nyt nummer – Tema: Forretningshemmeligheder

Af |31. august 2023|Kategorier: Artikler, Præsentation af nyt nummer|Tags: |

Hvad er museernes forretningshemmeligheder? Dette nummers tema handler om museer som business. Læs blandt andet artikler om, hvordan man kan finde inspiration til museumsbutikken på nye måder, samarbejde som forretningsstrategi og hvordan eksperimenter kan føre til opdagelsen af nye kundegrupper.

Nyt liv i gamle taler

Af |22. august 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Hvordan formidler man energien fra en smuk og kraftfuld politisk tale? På Skamlingsbanken ved Kolding får unge talere chancen for at spejle sig i historiske taler og selv holde tale om det, de brænder for netop nu. Fremtidens ideer støbes i en fortidig form. Og vi får mulighed for at fornemme taleritualets kraft.

Debat: Derfor er definitionen på ’kolonihistorie’ problematisk i Kulturministeriets rapport

Af |15. august 2023|Kategorier: Artikler, Debat|Tags: |

Forsker i kulturmøder og digital museologi, Josefine Baark, retter kritik mod Kulturministeriets rapport om formidling af kolonihistorie, der udkom sidste år. Kritikken besvares i en replik af forskningschef Christian Sune Pedersen på vegne af Nationalmuseet som menigt medlem af referencegruppen.

Open Call – Vi lever i en krisetid

Af |9. august 2023|Kategorier: Artikler|Tags: |

Museerne er i stigende grad samfundsaktører, der hjælper med perspektiv og løsninger i krisetider. Men de bliver også selv ramt af kriserne og må tage radikale beslutninger og tænke nyt. Klimakrise, trivselskrise, velfærdskrise, biodiversitetskrise, energikrise, fertilitetskrise, inflationskrise, coronakrise – lyder det bekendt? Deadline for pitch er 15. september 2023.

Nyt nummer – Tema: Den immaterielle arv

Af |31. maj 2023|Kategorier: Artikler, Præsentation af nyt nummer|Tags: , |

I det nye nummer af Magasinet MUSEUM tager vi fat i, hvordan museer griber udfordringen an, når de forvalter og formidler den immaterielle arv. Madtraditioner, håndværk og performancekunst. Immateriel arv kan være mange ting.  Fælles for dem er, at de ikke så let lader sig udstille på et museum.

”Jeg kan mærke, at der er andre, der har det ligesom mig”

Af |16. maj 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Ny metode skal stimulere den politiske samtale om kunst. Det er ofte besøgstal og økonomi, der bliver tungen på vægtskålen, når offentlige forvaltninger og kunstmuseer skal finde fælles fodslag. Derfor har Bikubenfonden sammen med ni kommuner og kunstinstitutioner udviklet en metode, der skaber et nyt afsæt for den politiske samtale om kunstens betydning for mennesker og samfund.

Open Call – Samlingsstrategi

Af |9. maj 2023|Kategorier: Artikler|Tags: |

Magasinet MUSEUM efterlyser artikelforslag om samlingsstrategi. Deadline er 9. juni 2023.

Det er dyrt at bevare kunst, kultur- og naturarv, og landet over er oprydningsarbejdet i gang. Samtidig bliver det diskuteret om for mange tilfældigheder, den hvide mands blik på verden og skiftende museumsdirektørers personlige smag har præget museumssamlingerne for meget.  

YouTube-succesen på The Tenement Museum

Af |21. marts 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Udsigten til publikumssucces er tit begrænset på husmuseer, der kæmper med få kvadratmeter og skrøbeligt interiør. Men The Tenement Musem i New York viser, at onlineformidling kan være en fremragende løsning til at nå et større publikum. Husmuseer har stor værdi som unikke steder, der kan kommunikere med os via deres materialitet og stedbundne fortællinger. Af samme årsag er det derfor også gæsternes fysiske besøg på det originale sted, som vi oftest har fokus på i formidlingen.

Tankevækkende møder mellem minoritetsetniske kvinder og kvindelige kunstnere fra det moderne gennembrud

Af |14. marts 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Da ligestillingsforkæmperen Geeti Amiri kaldte sig selv for ”perkerudgaven af Amalie Skram”, havde hun næppe forudset, at hun kort efter ville komme til at spille en vigtig rolle i et projekt med 1800-tallets kvindelige kunstnere på Den Hirschsprungske Samling. Et projekt, der førte til enestående oplevelser og nye erkendelser for alle involverede.

Særudstillinger giver perspektiv og genbesøg

Af |7. marts 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , |

På Johannes Larsen Museet er særudstillinger alfa og omega for at videreudvikle museets hovedfortælling og publikumsoplevelse. Her er to forskellige eksempler på, hvordan det kan gribes an. Johannes Larsen Museet består af dels et kunstnerhjem og en villa opført 1901-1902 med tilhørende atelierer bygget i 1917, dels af nogle nyere udstillingsbygninger opført i 1990 og 2001.

Formen følger funktionen – Om at gen(op)finde Fiskeri- og Søfartsmuseet som hele Danmarks museum for havet

Af |19. februar 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Fiskeri- og Søfartsmuseet tog for nylig den opsigtsvækkende beslutning at droppe sine planer om et storstilet byggeprojekt til 300 millioner kroner. Museets nyligt tiltrådte direktør, Merete Jankowski, har nemlig andre visioner for museet, der i højere grad er tro mod dets eksisterende arkitektur. Her forklarer hun baggrunden for beslutningen.

Vi har talt om oplysning og oplevelse, men relevans er det nye

Af |13. februar 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Hvor vi før konkurrerede om oplevelser, konkurrerer vi nu om opmærksomhed, og det betyder, at der verden over er opstået en ny tradition inden for museumsformidling. Det konkluderer Nadja Solem Solgaard, der samtidig viser en model for, hvordan museer kan navigere i den aktuelle virkelighed.

Godt håndværk – også i fremtiden, kukkasse-bingo, badgeværksted og Pride Quiz. Det er tilsyneladende ret forskellige udstillinger og museumsaktiviteter, som henholdsvis Den Gamle By og KØN – Gender Museum Denmark står bag.

Tirpitz & FLUGT – Arkitekturen er første led i museumsoplevelsens tretrinsraket

Af |8. februar 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Med Tirpitz og FLUGT er to markante, arkitektoniske vartegn skudt op i museumslandskabet med kun fem års mellemrum. For bygherren, Vardemuseerne, spiller arkitekturen netop en afgørende rolle i museumsoplevelsen, og lærepengene fra det første byggeri har været godt givet ud.

Bygge om? Bygge til? Bygge nyt? Overvejelser, man kan havne i som museum, der gerne vil forbedre og udvide udstillingsfaciliteterne.

Det hemmelige rum i tårnet blev en ny begyndelse

Af |24. januar 2023|Kategorier: Artikler|Tags: , |

En dag finder en rådhusbetjent på Københavns Rådhus en nøgle til et diskret nøglehul i en væg i rådhustårnet. Bag væggen skjuler der sig et skatkammer af genstande, og opdagelsen er nu blevet begyndelsen på et langt tættere samarbejde mellem Københavns Rådhus og Københavns Museum.

Fundamentet til Fremtidens Nationalmuseum

Af |6. december 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Sidste år fik Nationalmuseet regeringens opbakning og 11,8 millioner til at skyde arbejdet med et fremtidens nationalmuseum i gang. Midlerne går til en forundersøgelse, og selvom det kan lyde som et første, lille skridt på vejen, så er der allerede tilbagelagt knap 10 års målrettet indsats for blot at nå hertil.

Nyt Nummer – Tema: Byggeboom

Af |29. november 2022|Kategorier: Artikler, Præsentation af nyt nummer|Tags: , |

Skal arkitekturen være museers trækplaster? Er nybyggerier altid svaret? Hvad er fordele og ulemper ved at opdatere ældre bygninger? Der er gang i gravemaskinerne rundt om i landet, når drømmene fra arkitekternes tegneborde får form både over og under jorden.

I det nye nummer af Magasinet Danske Museer stiller vi med temaet Byggeboom skarpt på, hvad bygninger betyder for museerne.

Open Call – Den Immaterielle Arv

Af |21. november 2022|Kategorier: Artikler|Tags: |

Ritualer, sange, danse og håndværkstraditioner. Immateriel arv kan være mange ting. Sidste år blev grønlandsk trommedans og -sang samt den nordiske klinkbådstradition optaget på UNESCOs liste over immateriel verdensarv. Men hvordan bevarer og formidler man noget, der ikke udelukkende er bundet til et objekt, men også involverer handlinger eller begivenheder?

Vikinger i krydsild mellem Rusland og Ukraine

Af |18. oktober 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , |

De fleste har nok hørt om de spektakulære, ukrainske museumsgenstande, der lige nu befinder sig i sikkerhed på Moesgaard Museum. Men det anspændte forhold mellem Rusland og Ukraine har fra starten påvirket museets arbejde med udstillingen Rus - vikinger i øst. En udstilling, som samtidig fortæller en side af historien, der udfordrer Putin og hans begrundelse for krigen.

De sidste mink

Af |20. september 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Da regeringen den 4. november 2020 besluttede at aflive 17 millioner mink, blev et erhverv de facto lukket ned. Det Grønne Museum søsatte et indsamlingsprojekt, og midt i gråd, vredesudbrud og et uforudsigeligt hændelsesforløb dokumenterede museet et stykke traumatisk samtidshistorie, mens det udspillede sig.

Skamplet og foregangsland på samme tid?

Af |13. september 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Med en udstilling om Danmarks største åndssvageanstalt havnede Kulturmuseet i Vejle midt i en stribe dilemmaer og en fløjkrig mellem tidligere ansatte og radikale kritikere. Kulturmuseet i Vejle åbnede den 31. marts 2022 udstillingen Slotte til idioter. Udstillingen beskæftiger sig med dansk åndssvageforsorg og er en fortælling om racehygiejne, tvangskastrationer, umyndiggørelse og institutionalisering af mennesker.

Nyt Nummer – Tema: En Ubekvem Historie

Af |30. august 2022|Kategorier: Artikler, Præsentation af nyt nummer|Tags: |

Danske Museer nr. 3, 2022, har temaet 'En ubekvem historie'. Hvordan forholder museer sig til de mere ubehagelige dele af vores historie? Læs blandt andet om, når de lokale myter går stik imod fakta, hvordan man nuancerer formidlingen af nationale helte- og fjendehistorier samt udfordringerne ved indsamling af minkavleres personlige beretninger i forbindelse med masseaflivning af mink under coronaepidemien.  

Beretning fra en museumsmand i kongerigets arktiske egne

Af |9. august 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Sidst historiker Jesper Stormly Enevoldsen satte fod på en dansk arbejdsplads var det på Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg. Kort efter udvandrede han selv til Grønland. Siden 2014 har han været museumsleder på Narsaq Museum, hvor opgaverne spænder lige fra butiksadministration og sociale medier til forskning og udstillingsdesign.

(Museums)Teksten giver lighed og frihed – når den kan læses af alle

Af |25. juli 2022|Kategorier: Artikler|Tags: |

På mange museer er udstillingsteksten vigtig for udstillingens budskab, men det virker alligevel som en accepteret præmis, at den sjældent læses i sin helhed. Teksten er der for den videbegærlige museumsbrugers skyld, en udstilling kan ikke tilgodese alle og publikum shopper alligevel i udstillingerne, er argumenterne. Vi lægger ikke mærke til de gode museumstekster. Dem læser vi bare og koncentrerer os om udstillingen. Måske standser vi op og snakker eller overvejer betydningen af indholdet.

Så må man låne – Når samlingen ikke er tilstrækkelig rock ‘n’ roll

Af |16. juli 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Kan man som museum lave en udstilling, som udelukkende består af lånte genstande? Er det ikke netop museernes opgave at skabe udstillinger med de ting, som findes i samlingerne? Det kan man sagtens argumentere for. Men i forbindelse med særudstillingen Pretty Maids – Heavy [hævi] Horsens på Horsens Museum har lån været det helt bærende element hele vejen lige fra idé til udstillingsåbning. Dén proces har der været meget læring i, og med den er der blevet rusket godt op i rammerne for, hvad ’man kan’ – med og uden samling – på Horsens Museum.

Sisimiut Museum som aktiv, identitetsskabende institution

Af |19. juni 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Sisimiut Museum ligger i kolonitidens gamle bygninger, men i dag danner de ramme om aktiviteter, der skal styrke de lokales grønlandske identitet.   Sisimiut Museums historiske og koloniale bygninger udgør i dag rammerne for både historiefortælling og identitetsskabelse, og det kan virke paradoksalt. Museet er nemlig blevet til i en periode umiddelbart efter 1953, hvor Grønland formelt ophørte med at være koloni, men samtidig er daniseringen kraftigst efter 1953. Assimilationen til den danske kultur gjorde, at den grønlandske kultur og identitet blev skubbet væk.

Videnskab er også lidenskab

Af |16. maj 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , |

I september 2021 vandt Science Museerne den internationale museumspris UMAC-AWARD for udstillingen Videnskab er lidenskab. Det til trods for, at udstillingens kronjuvel er et kontor med 400 ringbind, linoleumsgulv og lysstofrør i loftet. Museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard forklarer her, hvordan noget så tilsyneladende kedeligt kunne blive en spændende, prisvindende udstilling. Den sidste brevpost fra et videnskabeligt selskab ligger på bordet. Væggene er dækket af reoler med kontormapper og bøger.

Mødet med mennesker flytter verdensmål i Den Gamle By

Af |27. april 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

I Den Gamle By har ledelsen udpeget tre områder, hvor museet fremover vil have større fokus på at understøtte FN’s Verdensmål. Men uanset om det gælder reparation af vinduer, minimalt madspild eller praktik for unge psykisk handicappede, så er mødet med mennesker et afgørende omdrejningspunkt for alle tre områder. Det er ikke længere noget vi diskuterer – om vi skal trække i den rigtige retning på klimadagsordenen og om vi skal rykke på FN’s verdensmål.

Antikhistorien i det 21. årh. – hvad skal vi med den?

Af |22. april 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Hvordan gør man oldtidssamlinger vedkommende og relevante for nutidens museumsgæster? Med projektet Antikken i det 21. årh. – hvordan? undersøger ph.d-studerende Julie Lejsgaard Christensen, hvordan man gennem kuratering og formidling kan reaktualisere antikhistorien og museale antiksamlinger.   Projektet indgår i Glyptotekets kommende nyopstilling af museets oldtidssamlinger, og tager bl.a. afsæt i brugerundersøgelser, gennemført i 2017-2018.

Alting tæller med i jagten på den bæredygtige udstillingsopbygning

Af |28. marts 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Kan man få udstillingsdesign til at rime på bæredygtighed, når dets grundpræmis netop er at være fornyende og i konstant forandring? I Museum Sønderjylland forsøger udstillingsarkitekt Troels Lærke og håndværkerteamet at tænke bæredygtighed ind i en travl hverdag.   ”Hvorfor ikke bruge de her fire opdelingsskærme i den næste udstilling i stedet for at køre dem på genbrugspladsen?” tænkte udstillingsarkitekt Troels Lærke, da han i foråret 2020 skulle bygge en ny udstilling til museet Kulturhistorie Aabenraa.

Pride-arrangement blev en øjenåbner for nye målgrupper

Af |22. marts 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

I 2021 fik Worldpride og Outgames en helt særlig markering for de unge på Nationalmuseet. Sammen med Roskilde Festival og Radio LOUD lagde museet hus til en aften med fokus på diversitet, mangfoldighed og unge stemmer. Undervejs fik museet øjnene op for de muligheder, der ligger i at samarbejde med kulturorganisationer, der arbejder på en helt anden måde end et museum. Men også for museets egne blinde vinkler, når det kommer til den unge generation.

Vi skal selv gå forrest som et godt eksempel

Af |7. marts 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Med 15 millioner gæster årligt er der god grund til, at museerne går sammen ind i klimakampen. Men vi skal selv gå forrest som et godt eksempel. Museer er populære, og derfor skal vi både i drift og formidling sætte fokus på de muligheder, vi som samfund har for at blive bæredygtige igen. Derfor tænker Naturama bæredygtighed ind overalt i museets virke. Seniorforsker Thomas Bjørneboe Berg fortæller her hvordan og opfordrer andre museer til at følge trop.

Nyt nummer – Tema: Bæredygtighed

Af |27. februar 2022|Kategorier: Artikler, Præsentation af nyt nummer|Tags: , , |

Årets første nummer af Danske Museer fokuserer på, hvordan museer kan arbejde med bæredygtighed. Læs bl.a. om bæredygtig bevaring af gamle bygninger, nytænkning af sortimentet i museumscaféen og udstillingsdesign med fokus på at minimere indkøb af nye materialer. Erfaringerne spænder bredt fra de små ting i hverdagen til forberedelse af mere gennemgribende ændringer.

Fremtidens konservatorer arbejder overalt

Af |21. februar 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Konserveringsfaget er i rivende udvikling. Konservatorernes kompetencer har forandret sig markant, og de indgår nu på helt nye måder i museumsarbejdet, men også i det øvrige samfund.   Konservatorer sørger for, at museumsgenstande holder længst muligt og fremstår smukke og aflæselige. Vi forlænger deres levetid ved at undgå at eksponere dem for nedbrydende faktorer som lys og varme, og vi magasinerer dem omhyggeligt og klargør dem til forskernes håndtering og til udstillinger. Vores bevaringsindsats er ikke umiddelbart synlig, men afgørende. For uden samlinger ingen udstillinger, forskning og formidling.

Open Call – En ubekvem historie

Af |17. februar 2022|Kategorier: Artikler|Tags: |

Danske Museer søger artikler til det kommende tema En ubekvem historie. Museumssektoren er begyndt at kaste et mere og mere kritisk blik på Danmarks og Europas historie. Museerne nøjes ikke med at præsentere en rosenrød eller fascinerende fortid. Send et artikel-pitch til Danske Museer, hvis du har viden om eller erfaring med fortidens ubekvemme historier i museumsregi.

Send et artikel-pitch til Danske Museer, hvis du har viden om eller erfaring med fortidens ubekvemme historier i museumsregi.

Vi må godt tænke lidt selv

Af |1. februar 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Jim Lyngvilds iscenesættelse af fortidens personer og begivenheder på Kronborg Slot opleves af gæsterne som en fascinerende appetitvækker på at interesse sig for historie. I dialogen mellem kunstneren og forsker Poul Grinder-Hansen fremhæves historiefortællingens fortolkende karakter. De to har været i løbende dialog om udstillingens indhold, og det er samtalen mellem dem om fakta og fantasi i gengivelsen af historiske emner, der er det bærende koncept. Dette greb om historieformidlingen deler vandene i den danske museumsbranche.

Naturvidenskabelig formidling kan tiltrække nye brugere

Af |22. januar 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , , , |

Bevaringscenter Fyn og seks fynske museer har sammen udviklet fem udstillinger og undervisningstilbud, der under titlen Fortiden i Fremtiden bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab. Med udgangspunkt i genstandenes materialitet viser projektet, hvordan naturvidenskabelige teknikker koblet med en kulturhistorisk tilgang kan give helt nye vinkler på historien. Museumsgenstande kan få en ny og anderledes fortælling, når naturvidenskabelige teknikker og metoder fra bevarings -og materialetekniske undersøgelser tages i brug.

Hvordan vi husker hvad vi ikke vil vide

Af |18. januar 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Museerne skal også turde fortælle publikum det, som de ikke vidste, at de gerne vil vide. Historier, der gør ondt og for eksempel udfordrer vores nationale selvforståelse. Det er tanken bag projektet På den anden side – hvordan vi husker hvad vi ikke vil vide på Nordjyllands Kystmuseum. ”Når X Sommerland kan tiltrække så og så mange gæster årligt, så kan museerne vel gøre det samme?” siger man. Det prøver museerne så, og når man har bygget en stor rutsjebane det ene år, må man jo bygge en større det næste.

Dannelse – hvordan?

Af |15. januar 2022|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Dannelse er et buzzword på danske museer. Men hvad lægger vi egentlig i begrebet, og hvordan arbejder vi konkret og praktisk med dannelsesbegrebet i en museal hverdag? Museum Lolland-Falster har eksperimenteret med at formidle stenalderen igennem gruppeøvelser og filosofiske spørgsmål, og er blevet klogere på, hvordan museet kan facilitere gæsternes dannelse.

Et forsvar for samlingerne

Af |26. december 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , , |

Slidsporene på en rive eller mikroskopiske madrester i bunden af en gryde kan gemme på fantastiske historier om os selv, hvis bare vi ser godt efter. For selv de mest ydmyge hverdagsgenstande rummer lag af viden, som vi ikke kan finde i skrevne kilder eller mundtlige beretninger. Spørgsmålet er, hvad der sker med denne viden, når genstande udsættes for nedbrydning eller slet og ret kassation?

Konservatorens tre roller i museets forskning

Af |20. december 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , , , |

Tværfaglighed er efterhånden et vigtigt element, når der skal søges fonde til forskningsprojekter. Her kan konservatorers faglighed bane vejen ved at inddrage naturvidenskab i museets forskning – også på mindre museer. Anna Tjelldén og Helle Strehle er konservatorer på Moesgaard Museum, og Anne Marie Eriksen er forsker på Nationalmuseet. De kommer her med et bud på tre roller, som konservatorer kan indtage i forbindelse med tværfaglige forskningsprojekter: forsknings-feeder, projektansvarlig og medaktør.

Nyt nummer – Tema: Bevaring

Af |30. november 2021|Kategorier: Artikler, Præsentation af nyt nummer|Tags: , |

Vinterens nummer af Danske Museer har bevaring som tema. Læs bl.a. om konservatorernes forskellige roller fra restaurering og forebyggelse til skabelse af ny viden. Vi kommer også omkring, hvordan museers egne samlinger kan bringes i spil på nye måder f.eks. ved at bruge udvalgte objekter til at udfordre og nuancere eksisterende narrativer eller ved at udvide adgangen til samlingen gennem en fuld digitalisering, så den bliver tilgængelig via nettet.

Det digitale vindue til naturhistorien

Af |20. november 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Fossiler, dybhavsfisk, fugleskind og hundredtusindvis af sommerfugle på nål. Det er blot nogle af de 14 millioner genstande, som vil blive tilgængelige på Statens Naturhistoriske Museums nye samlingsportal. Museet har udviklet et digitalt wunderkammer, der skal gøre det nemt for både de målrettede og de nysgerrige at udforske naturhistorien.

Hvor arkæologisk viden bliver til

Af |1. november 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

“Ny viden” er blevet et centralt kriterie for, at de lovpligtige udgravninger kan godkendes af Slots- & Kulturstyrelsen. Men er vi enige om, hvad begrebet “ny viden” dækker? Et nyt forskningsprojekt undersøger vidensbegreber i den lovpligtige arkæologi, og hvad de betyder for produktionen af “ny viden”. Væsentligheden af en udgravning – og dermed også, om den skal gennemføres eller ej – vurderes ud fra, om den bidrager med “væsentlig ny viden”. En stigende kritik, blandt andet fra Rigsrevisionen, peger dog på, at kriterierne for ny arkæologisk viden er for uklare.

Den syge pige i nordisk kunst 1850-1900

Af |13. oktober 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , |

1800-tallets billeder af ’den syge pige’ søger ikke at skildre sygdomme videnskabeligt korrekt. I stedet var kunstnerne optagede af den syge pige som figur, og hvordan figuren var i stand til at vække nogle bestemte følelser hos datidens beskuer. I pandemiens skygge kan det synes oplagt at sætte fokus på sygdomme historisk set, også fra et billedkunstnerisk perspektiv. Men idéen til et større forskningsprojekt om syge piger i nordisk kunst i slutningen af 1800-tallet opstod allerede i 2016, hvor forskningskonceptet blev formuleret og nedskrevet.

Skimmelsvampe er også museumsgæster – og besøgstallet er stigende

Af |2. september 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Mange danske museer er i det seneste årti blevet udfordret af skimmelvækst i samlingerne. Skimmel udsætter museumsansatte for sundhedsfare og nedbryder samtidig den kulturarv, museerne skal bevare for eftertiden. En sundhedsskadelig museumssamling er utilgængelig, og det underminerer væsentlige elementer i museernes virke: brugerinddragelse, forskning og formidling til borgere og samfund.

Barokskabe og beredskabsplaner

Af |18. juni 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Hvordan redder man hurtigst genstande ud af et brændende bindingsværkshus? Og hvordan beskytter man bedst et tre meter højt barokskab mod ild og brandslukningsvand? I Den Gamle By er de snart i mål med et omfattende arbejde med museets nye beredskabs- og værdiredningsplaner. Samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af museer har vist sig at være essentielt.

Gråzoner og trivselsproblemer i kulturbranchen

Af |11. juni 2021|Kategorier: Artikler, Debat|Tags: , , , |

Arbejdsmiljøet i kulturbranchen er udfordret af prekære ansættelsesforhold, modstridende politiske forventninger og mange spontane opgaver. Det nystiftede netværk KULTURAM arbejder for at sikre større gennemsigtighed i branchen og fremme trivslen blandt kulturarbejdere.

Den implicitte besøgende og det refleksive museum

Af |7. juni 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , , |

Museer har ikke altid øje for den mangfoldighed af alternative perspektiver, deres potentielle brugere repræsenterer. Vores museum har arbejdet med at afdække museers forståelse af deres brugere – som afsæt for at kunne inddrage nye brugergrupper i kommunikationen.

Genstandsfortælling: Et kig i klædeskabet

Af |7. maj 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Dette objekt, i blæst og sandblæst glas, hæklet bomuld, håndtrykt tekstil og klip fra en hofteholder, er en del af en installation, der illuderer et klædeskab med genstande, man kan iklæde sig. Klædeskabet er ofte et aflukket rum, noget privat, men i denne installation har skabet ingen låger, og beskueren har frit udsyn.

Genstandsfortælling: Nyseskærmen fra Superbrugsen i Give

Af |30. april 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Da corona-pandemien fandt vej til Danmark i foråret 2020, iværksatte Give-Egnens Museum – som mange andre museer og arkiver i verden – en indsamling af beretninger og genstande fra livet under corona-krisen. Museet har gennem opslag på sociale medier, i nyhedsbrev og på vores hjemmeside gjort opmærksom på indsamlingen. Det medførte, at museet modtog en del beretninger i form af dagbøger, billeder og kunst. Men vi modtog ingen genstande. Derfor besluttede vi aktivt at opsøge potentielle givere og genstande.

Genstandsfortælling: Månesjalet

Af |23. april 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Det stribede Kashmir-sjal kaldes også et månesjal eller en chan-dar og stammer fra det 19. århundredes begyndelse. Sjalets bund udgøres af gule, beige og grønne striber med fire forskellige blomsterborter, der alle er flankeret af røde striber. I midten er anbragt en cirkulær medaljon med grenværk, store blomster og et utal af små blomster, og i hjørnerne ses kvartmedaljoner, der afspejler den centrale. Det hele indrammes af en bort bestående af en blomster- og bladfrise.

Qimmeq – den grønlandske slædehund

Af |5. april 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , , |

I de seneste fire år har projektet Qimmeq kortlagt den grønlandske slædehund. Slædehundens kulturelle betydning, slægtskab og genetik er blevet udforsket og formidlet i samarbejde mellem grønlandske og danske museer, universiteter og andre organisationer. Formålet har været at skaffe og udbrede viden om slædehunden – og derved sikre hundeslædekulturens overlevelse.

Terapeutisk arkæologi

Af |29. marts 2021|Kategorier: Artikler, Ikke-kategoriseret|Tags: , , , |

Forskning ved Aarhus Universitet kaster lys på en hidtil overset dimension af detektorhobbyen, nemlig dens brug som aktiv selvterapi for borgere med psykiske problemer som depression, stress, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Resultaterne peger frem mod en mulig ny social rolle for dansk arkæologi.

At krympe tiden – en teaterfaglig tilgang til museumsformidling

Af |15. marts 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

I en tid hvor mange museer afsøger nye måder at nå de besøgende på, er der inspiration at hente fra teatrets verden. Guidebogen At krympe tiden – en guidebog til sanselige møder i museumsudstillingen inspirerer til museumsformidling med udgangspunkt i teaterfaglige begreber.

Musik som medfortæller

Af |8. marts 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Udstillingsrummet fyldes med kompositorisk musik, når Nyt Viborg Museum åbner i 2022. Musikken som formidlingsgreb skal sætte stemningen og vækker sanserne. Hvis museet skal give rum til fordybelse, betyder det så, at der skal være ro? Og er ro det samme som fravær af lyd? Begge spørgsmål stillede vi os selv på Viborg Museum ret tidligt i processen omkring visionen for Nyt Viborg Museum.

Ansigt til ansigt med historien

Af |1. marts 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Kan det at ’gå til historie’ være attraktivt for unge mennesker? Det var den udfordring, som vi – en historiker og en designer – tog på os, da vi i foråret udviklede et sommerferietilbud, der skulle udbydes i konkurrence med populære aktiviteter som sejlsport, ’design dit eget tøj’, ’tag jagttegn’ mm. i ungdomsskolen i Hørsholm.

Fra corona-panik til ny form for samarbejde

Af |26. januar 2021|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

”Det her er en historisk begivenhed, som vi må dokumentere for eftertiden.” Uafhængigt af hinanden begyndte museer og arkiver i foråret 2020 at indsamle genstande, fotos, tegninger og hverdagsberetninger fra livet under coronaen. De endte med at finde sammen i et virtuelt netværk, der har sat fornyet fokus på indsamling og samtidsdokumentation.

Museerne online – innovativt eller mere af det samme?

Af |4. januar 2021|Kategorier: Artikler, Debat|Tags: , , , |

Museerne skruede markant op for deres online-aktiviteter under nedlukningen i foråret 2020. For at undersøge omfang og karakter lavede et forskerhold et mindre online survey. Undersøgelsen skulle blandt andet afprøve en hypotese om, at selv om der nok havde været en stigning i omfanget af aktiviteter, var karakteren den samme som før nedlukningen.

LIGHTHOPE – et kunstværk skabt under corona-nedlukningen

Af |9. december 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , , , , |

Trapholts idé til LIGHTHOPE havde afsæt i en vision om at bidrage positivt ind i coronakrisen med det, som museet står for – kreativitet, erkendelser, empowerment og fællesskaber omkring kunst og design. Trapholt har en stærk tradition for at koble professionelle kunstnere sammen med borgere med passion for håndarbejde, som gjorde det muligt at planlægge, fonde og gennemføre projektet i lyntempo i løbet af nedlukningen af Danmark.

Berøring forbudt!

Af |1. december 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Når interaktivt design kommer til kort, træder museumsgenstanden igen frem i lyset. Kalder corona-krisen på nytænkning af museernes udstillings- og formidlingsformer? I artiklen ’Berøring forbudt!’ funderer forfatterne over, om genstanden måske ligefrem får en renæssance i en berøringsforskrækket tid…hvem ved?

”Hej SARA, hvordan går det?”

Af |21. september 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

SARA er museernes nye system til registrering af genstande og samlinger. Det erstatter Regin-systemet og blev taget i brug i slutningen af 2018. Men hvad er SARA egentlig for en størrelse, og hvad kan vi forvente os af systemet i den nærmeste fremtid? Lene Stengaard fra Slots- og Kulturstyrelsen giver en status.

Et eventyrligt sted

Af |1. september 2020|Kategorier: Artikler, Debat|Tags: , |

"Her var der plads til at lege og til at sige noget om kunsten, uden at der var et facit eller en bedømmelse. Der var plads til barnets eget blik og fantasiens vandring. Og nu, mange år senere, kan jeg se, at i Villa Aurora var vi lige. Ingen var bedre end andre – alles meninger om det, vi så og mærkede, talte lige meget." Lederen i Danske Museers efterårsnummer handler om museet som et læringsrum langt fra de forventninger og krav, barnet møder i nutidens skoleliv. 

Frihed til at eksperimentere – børn og unge skal forstyrres på museet

Af |1. september 2020|Kategorier: Artikler, Debat|Tags: , , |

"...måske er det allervigtigste, at vi i en skole- og uddannelsessammenhæng betragter museerne som steder, der ikke blot bidrager med nye måder at lære på, men i særdeleshed ser sig selv som steder, der kan forstyrre, forskyde og udfordre børn og unges antagelser og forestillinger. Om at være menneske, om at være til og om at være en del af noget, der rækker ud over nuet, det genkendelige og en selv." Det skriver pædagogisk udviklingschef i Skoletjenesten Dorte Villadsen.

40 års Danske Museer digitaliseres

Af |12. august 2020|Kategorier: Artikler|

Alle ældre numre af Danske Museer tilbage til 1977 er nu frit tilgængelige digitalt på magasinetmuseum.dk/arkiv. Museumstjenesten, der udgiver magasinet, har hen over sommeren digitaliseret alle årgange fra sit fysiske arkiv. Det sker på baggrund af talrige opfordringer fra museumsfolk, forskere og studerende, der ønsker adgang til ældre numre af magasinet, enten til studiebrug, inspiration eller med henblik på specifikke artikler.

Hvem er museernes samlinger til for?

Af |6. august 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

"Forskere kan ikke længere få fri adgang til Nationalmuseets arkæologiske samlinger. Under dække af at ’beskytte’ dem har man i realiteten lukket for grundforskningen i samlingerne. Det er en international tendens, som er katastrofal for den arkæologiske forskning," skriver professor i arkæologi Kristian Kristiansen i dette debatindlæg. Vicedirektør på Nationalmuseet Jesper Stub Johnsen giver svar på tiltale.

Digital museumspraksis i en coronatid

Af |18. juni 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Museerne er åbne igen efter måneders coronalukning. Nedlukningen har været med til at sætte en tyk streg under, hvad digitale medier og samlinger kan bruges til, og mange er kommet ud på den anden side med nye digitale kompetencer. Men den vigtigste erfaring, som vi kan tage med i vores videre museumspraksis, er måske at tilegne os den åbne, responsive tankegang, som udspringer af digitaliseringen.

Hals Museum – en selvbetjent succes

Af |12. juni 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Et alternativ til at lukke mindre museer kan i visse tilfælde være at omdanne dem til selvbetjente udstillingssteder. Gæstebogen på Hals Museum flyder ligefrem over med rosende ord om gratis adgang og udvidede åbningstider. "Der er tale om en økonomisk bæredygtig mulighed for at sikre borgere og turisters adgang til vores udstillingssteder, og museumsgæsterne kvitterer for tilliden," skriver Inger Kirstine Bladt og Thea Højvang Rasmussen, der begge er museumsinspektører på Nordjyllands Historiske Museum.  

Genstande for enhver pris?

Af |29. maj 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Vigtige fortællinger risikerer at gå tabt, hvis de partout skal formidles via genstande. Det skriver Mette Slyngborg og Louise Hauberg Lindgaard, der nyfortolker genstandenes rolle på Jacob A. Riis Museum og HEX! i Ribe. Her er autentiske genstande en mangelvare, og det kalder på nye formidlingsgreb. 

Museum i en corona-tid

Af |12. maj 2020|Kategorier: Artikler|

I december udgiver Danske Museer et temanummer med overskriften 'Et år med corona', hvor skribenter fra forskellige dele af museumsverdenen deler ud af deres erfaringer med alt fra indsamling til formidling i corona-tiden. Redaktionen modtager med kyshånd artikelforslag, debatindlæg og korte nyheder - både stort og småt har interesse.

Kinesisk museumsliv under Corona – lukkede museer med levende udstillinger

Af |6. april 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Siden januar har de kinesiske museer været under lockdown. Corona-pandemien har holdt gæsterne fra døren – til gengæld tjekker de ind online. Hurtigt begyndte der at komme originale bud på O2O-løsninger (offline to online) næret af Kinas særlige digitale økosystem, som er karakteriseret ved en udstrakt brug af brugerstyret interface via mobiltelefoner.

Kulturoplevelser på recept

Af |30. marts 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Kursister, der har deltaget i Kultur på recept, har fået det mærkbart bedre psykisk, øget trivsel samt et større selvværd og et mere aktivt og indholdsrigt liv. Fra 2016 til 2019 deltog Johannes Larsen Museet i Kerteminde i projektet, som er et lysende eksempel på kulturens helsefremmende egenskaber.

Stadig på barrikaden?

Af |17. marts 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

De arbejderhistoriske museer er i gang med at redefinere sig selv i en tid, hvor museerne forventes at spille en aktiv samfundsrolle. Kan deres progressive rødder føres ind i nutiden og dens nye former for ulighed og marginalisering? Det reflekterer direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen over på bagkant af konferencen Radical Museums.

Alternative eksperter

Af |2. marts 2020|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

”Min fremtid har været meget mørk, når jeg tænker tilbage. Jeg ville intet, og jeg kunne ikke se lys forude. Det kan jeg nu. Jeg får det bedre for hver gang, jeg [fortæller] min historie.” Det fortæller Henrik Jürgensen, der har deltaget i projektet Fra udsat til værdsat. På Danmarks Forsorgsmuseum samskaber mennesker fra kanten af samfundet og museets ansatte dansk forsorgshistorie i rammerne af Svendborg Fattiggård. Hvorfor? Fordi det giver mening, gør en forskel og giver større indsigt i den erfarede velfærdsstats historie.

Når donationen skal betales tilbage

Af |4. februar 2020|Kategorier: Artikler, Debat|Tags: , , |

Gennem tre år har 30 museer og kulturinstitutioner ventet på en afklaring af, hvorvidt de skulle tilbagebetale en række donationer fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Donationer, der på grund af en teknikalitet blev benævnt som ’lån’. Hver tredje låntager får nu afskrevet lånet fuldt ud, mens resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent. Ringkøbing-Skjern Museum er blandt låntagerne - direktør Mette Bjerrum Jensen beskriver konsekvenserne.

#museum #SoMe

Af |20. december 2019|Kategorier: Artikler, some|Tags: , , , |

Både brugernes digitale vaner og museernes egne eksperimenter med formidling på sociale medier har gennem det seneste årti været med til at rykke ved museumsbegrebet og museumsoplevelsen. Ikke bare på grund af hvad medierne kan i sig selv, men også fordi de bliver koblet sammen med eksisterende bevægelser og interesser i museumsfeltet.

Museumsformidling på Instagram

Af |18. december 2019|Kategorier: Artikler, some|Tags: , , , |

Alle kan oprette en Instagram-profil og vise billeder af flotte milkshakes, smarte sko eller deres gamle bedstemor. Men museerne har noget, som ingen andre har. Nemlig adgang til både sjældent og særdeles ’grammable’ indhold.

Digitalt udbrændt

Af |17. december 2019|Kategorier: Artikler, some|Tags: , , |

"Jeg var ikke altid god nok til at (ned-)prioritere, mit eget personlige ambitionsniveau var for stort, og sidst, men måske mest afgørende, opdagede jeg lynhurtigt, at det egentligt var sjovere at være Skagens Kunstmuseer på sociale medier, end det var at være Jakob." En personlig beretning om at være museum på de sociale medier.

Indtryk fra ODM’s årsmøde – med et kunstfagligt blik

Af |13. november 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , , , , |

450 museumsfolk drog til Vejle for at blive oplyst, inspireret og for at netværke, da Organisationen Danske Museer afholdt sit årlige orienteringsmøde 6.-7. november. Josephine Nielsen-Bergqvist fra Ribe Kunstmuseum ser tilbage på mødets kunstfaglige spor, hvor frustrationer over registreringssystemet SARA blev luftet, og den verserende debat om køn og ligestilling på kunstmuseerne satte gang i en heftig paneldebat.

Rådgivningen på museumsområdet har brug for et løft

Af |5. november 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Et strategisk panel og tre udvalg blev i 2013 sat i verden for at rådgive Slots- og Kulturstyrelsen på museumsområdet. Forventningerne var store, men både panel og udvalg mistede dynamikken undervejs. Har ambitionsniveauet været for lavt? Ja, mener Broder Berg, direktør for Vesthimmerlands Museum, der retter et kritisk blik mod rådgivningen på museumsområdet.

Mellem to verdener

Af |28. oktober 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Statens Naturhistoriske Museum er både et museum og en del af Københavns Universitet. Museet skal dermed tilpasse sig to verdener. Det er en af forklaringerne på en række turbulente år med økonomiske trængsler og forandringer i organisationen. Danske Museer interviewer den nuværende og forhenværende direktør om visioner og udfordringer på Danmarks hovedmuseum for naturen.

Museer der vil noget

Af |1. august 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Kvindemuseet har altid været aktivistisk, men nu er 'museum activism' blevet et voksende internationalt fænomen. Museerne har et stort potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger, skriver Kvindemuseets nye direktør, Julie Rokkjær Birch, i denne kronik.

Lyngvilds mytologi

Af |18. juni 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Hvorfor sidder dronning Tove med et rødt æble i sit skød i Jim Lyngvilds vikingeudstilling på Nationalmuseet? Og hvorfor ligner hans vikinger mest af alt noget fra fantasy-litteraturen? Mens debatten om udstillingen har raset om ja eller nej, sandt eller falsk, videnskabeligt belæg eller ej, så synes den helt at have overset et centralt spørgsmål: Hvordan virker udstillingen egentlig som form?

Kulturen som investering – og værdien af arbejdsro

Af |3. juni 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Hvad vil vi med kulturen? Det spørgsmål stiller kunsthistoriker Merete Sanderhoff i en ny debatbog til 42 markante profiler i dansk kulturliv. Sanderhoff kredser om besparelser på kulturområdet, lægger op til debat om konsekvenserne af nedskæringer – og opfordrer til at vi tager oplyst stilling til, hvilket kultursamfund vi ønsker os.

Naturarven fra kolonitiden

Af |9. maj 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Det er ikke kun etnografiske og antropologiske museer, der må agere proaktivt i en post-kolonial verden. Også de naturhistoriske museer er nødt til at forholde sig til repræsentationspolitik og afkolonisering. Hvordan ser spørgsmålet om repatriering ud fra deres synsvinkel? Hvad skal de stille op med naturarven fra kolonitiden?

Credits vil skabe mere respekt om udstillingsmediet

Af |9. maj 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Kolofonen — museets version af filmens rulletekster — viser, at museet respekterer sine medarbejderes kreativitet og faglighed, og kan være med til at højne bevidstheden om udstillingsmediet som en speciel kulturel udtryksform. På Medicinsk Museion er kolofonen en fast del af museets udstillingspraksis.

Hvordan bruger mænd museer?

Af |1. marts 2019|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

2,7 mio. flere kvinder end mænd besøger årligt de danske museer. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan bruger mænd museer? Det var omdrejningspunktet for det velbesøgte seminar ’How Men Use Museums’ på Aarhus Universitet og et kommende forskningsprojekt med Lise Skytte Jacobsen og Ane Hejlskov Larsen i spidsen.

Kulturarvsbærere og skattejægere

Af |12. december 2018|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

I de seneste år er antallet af detektorfolk, der vandrer marker og skove tynde med en metaldetektor, steget betydeligt. Det har resulteret i en veritabel eksplosion af fund fra yngre jernalder og middelalder, der ellers ville gå tabt. Men med succeshistorien følger også skattejægere, der kun har fokus på én ting: den store guldskat.

Myrejagten og Citizen Science

Af |12. december 2018|Kategorier: Artikler|Tags: , , , |

Citizen science kan være en løftestang i forhold til at give både børn og voksne et værktøj til at arbejde med naturen og støtte op omkring forskningen og naturvidenskaben. Igennem citizen science kan alle, uanset fagligt niveau og uddannelse, få en mulighed for at komme tættere på forskningen og det naturvidenskabelige arbejde.

Frivillige på skolebænken

Af |12. december 2018|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

De frivilliges store engagement, ejerskab og specialviden i forhold til et specifikt emne er en stærk og positiv kraft. Men kulturinstitutionerne skal evne via god kommunikation og forventningsafstemning at lede den energi i den samme retning, som organisationen og lovgivningen ønsker. En win-win-situation opstår ikke spontant. Det kræver evnen til refleksion omkring at kunne skabe begejstring for og ikke mindst at styre samarbejdet mod fælles mål.

Flere fluer med ét smæk

Af |1. oktober 2018|Kategorier: Artikler|Tags: , , |

Kunstmuseerne har intensiveret deres forskningsindsats ligesom de fleste andre statsanerkendte museer i Danmark. Konsekvensen er mindre tid til at formidle og kamp om pladsen i de få kunsthistoriske tidsskrifter. Derfor vælger flere kunstmuseer at trykke deres forskning i udstillingskatalogerne – som formidling til museets gæster. Meningerne om den løsning er delte – for hvem når man, og hvem når man ikke?

Hvad ligger der i et navn?

Af |1. oktober 2018|Kategorier: Artikler|Tags: , |

Hvornår er et navneskifte relevant for et museum? Når ingen længere ved hvad det betyder? Eller har navnet sin egen ret? Professor emeritus og tidligere museumschef for Medicinsk Museion, Thomas Söderqvist, overvejer, hvad Krigsmuseet fortæller os frem for Tøjhusmuseet. Hvad SMK tilføjer frem for Statens Museum for Kunst. Og hvad vi får ud af det.

Titel

Go to Top