En dag finder en rådhusbetjent på Københavns Rådhus en nøgle til et diskret nøglehul i en væg i rådhustårnet. Bag væggen skjuler der sig et skatkammer af genstande, og opdagelsen er nu blevet begyndelsen på et langt tættere samarbejde mellem Københavns Rådhus og Københavns Museum.
Sisimiut Museum ligger i kolonitidens gamle bygninger, men i dag danner de ramme om aktiviteter, der skal styrke de lokales grønlandske identitet. Sisimiut Museums historiske og koloniale bygninger udgør i dag rammerne for både historiefortælling og identitetsskabelse, og det kan virke paradoksalt. Museet er nemlig blevet til i en periode umiddelbart efter 1953, hvor Grønland formelt ophørte med at være koloni, men samtidig er daniseringen kraftigst efter 1953. Assimilationen til den danske kultur gjorde, at den grønlandske kultur og identitet blev skubbet væk.
Konserveringsfaget er i rivende udvikling. Konservatorernes kompetencer har forandret sig markant, og de indgår nu på helt nye måder i museumsarbejdet, men også i det øvrige samfund. Konservatorer sørger for, at museumsgenstande holder længst muligt og fremstår smukke og aflæselige. Vi forlænger deres levetid ved at undgå at eksponere dem for nedbrydende faktorer som lys og varme, og vi magasinerer dem omhyggeligt og klargør dem til forskernes håndtering og til udstillinger. Vores bevaringsindsats er ikke umiddelbart synlig, men afgørende. For uden samlinger ingen udstillinger, forskning og formidling.
Bevaringscenter Fyn og seks fynske museer har sammen udviklet fem udstillinger og undervisningstilbud, der under titlen Fortiden i Fremtiden bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab. Med udgangspunkt i genstandenes materialitet viser projektet, hvordan naturvidenskabelige teknikker koblet med en kulturhistorisk tilgang kan give helt nye vinkler på historien. Museumsgenstande kan få en ny og anderledes fortælling, når naturvidenskabelige teknikker og metoder fra bevarings -og materialetekniske undersøgelser tages i brug.
Slidsporene på en rive eller mikroskopiske madrester i bunden af en gryde kan gemme på fantastiske historier om os selv, hvis bare vi ser godt efter. For selv de mest ydmyge hverdagsgenstande rummer lag af viden, som vi ikke kan finde i skrevne kilder eller mundtlige beretninger. Spørgsmålet er, hvad der sker med denne viden, når genstande udsættes for nedbrydning eller slet og ret kassation?
Tværfaglighed er efterhånden et vigtigt element, når der skal søges fonde til forskningsprojekter. Her kan konservatorers faglighed bane vejen ved at inddrage naturvidenskab i museets forskning – også på mindre museer. Anna Tjelldén og Helle Strehle er konservatorer på Moesgaard Museum, og Anne Marie Eriksen er forsker på Nationalmuseet. De kommer her med et bud på tre roller, som konservatorer kan indtage i forbindelse med tværfaglige forskningsprojekter: forsknings-feeder, projektansvarlig og medaktør.
Vinterens nummer af Danske Museer har bevaring som tema. Læs bl.a. om konservatorernes forskellige roller fra restaurering og forebyggelse til skabelse af ny viden. Vi kommer også omkring, hvordan museers egne samlinger kan bringes i spil på nye måder f.eks. ved at bruge udvalgte objekter til at udfordre og nuancere eksisterende narrativer eller ved at udvide adgangen til samlingen gennem en fuld digitalisering, så den bliver tilgængelig via nettet.
Mange danske museer er i det seneste årti blevet udfordret af skimmelvækst i samlingerne. Skimmel udsætter museumsansatte for sundhedsfare og nedbryder samtidig den kulturarv, museerne skal bevare for eftertiden. En sundhedsskadelig museumssamling er utilgængelig, og det underminerer væsentlige elementer i museernes virke: brugerinddragelse, forskning og formidling til borgere og samfund.
Hvordan redder man hurtigst genstande ud af et brændende bindingsværkshus? Og hvordan beskytter man bedst et tre meter højt barokskab mod ild og brandslukningsvand? I Den Gamle By er de snart i mål med et omfattende arbejde med museets nye beredskabs- og værdiredningsplaner. Samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af museer har vist sig at være essentielt.
Hvorfor gemme på en humpel brød og lidt avispapir? Danmarks ældste madpakke minder om selv de mest undseelige genstandes betydning, og hvorfor de bliver konserveret efter alle kunstens regler.