Hvad sker der, hvis man i et år sætter skarpt og strategisk fokus på kunstens betydning for unges trivsel? Det har Trapholt, Louisiana, Kunsten, Nivaagaards Malerisamling og Brandts slået sig sammen for at undersøge i partnerskab med Center for Ungdomsforskning. For ligger der et uforløst potentiale i kunsten, kunstmuseers rum og kunstneriske metoder i forhold til unges trivsel?
For at nå de mindste børn i lokalområdets mest udsatte familier måtte to museer bevæge sig helt ind i kernen af de kommunale forvaltningers maskinrum. Det blev en indsats udover det sædvanlige.
Forholdet mellem bymuseer og deres byer er i udvikling, og bymuseet som museumskategori er i forandring. Det viser sig både internationalt og nationalt, hvor et nyt netværk for bymuseer har set dagens lys.
På Frederiksbergmuseerne har unge psykiatribrugere fået værktøjer til at tackle mentale udfordringer i hverdagen. Metoden er enkel og effektfuldt.
Da ligestillingsforkæmperen Geeti Amiri kaldte sig selv for ”perkerudgaven af Amalie Skram”, havde hun næppe forudset, at hun kort efter ville komme til at spille en vigtig rolle i et projekt med 1800-tallets kvindelige kunstnere på Den Hirschsprungske Samling. Et projekt, der førte til enestående oplevelser og nye erkendelser for alle involverede.
I Den Gamle By har ledelsen udpeget tre områder, hvor museet fremover vil have større fokus på at understøtte FN’s Verdensmål. Men uanset om det gælder reparation af vinduer, minimalt madspild eller praktik for unge psykisk handicappede, så er mødet med mennesker et afgørende omdrejningspunkt for alle tre områder. Det er ikke længere noget vi diskuterer – om vi skal trække i den rigtige retning på klimadagsordenen og om vi skal rykke på FN’s verdensmål.