111 museumsbesøg og 370 interviews udgør rygraden i et forskningsprojekt, hvor tre eksterne lektorer fra Aalborg Universitet og UCN viser, hvordan museer kan arbejde med strategisk oplevelsesdesign. De konkluderer blandt andet, at gæsterne tit er overladt til sig selv på kritiske tidspunkter under museumsbesøget.
Bæredygtighed ikke et emne, der vækker ubetinget jubel blandt museumsgæster. Et aktuelt forsknings- og formidlingsprojekt på Frilandsmuseet i Lyngby har fundet ud af hvorfor.
Forholdet mellem bymuseer og deres byer er i udvikling, og bymuseet som museumskategori er i forandring. Det viser sig både internationalt og nationalt, hvor et nyt netværk for bymuseer har set dagens lys.
Hvordan aktualiserer man samtaler og stemninger, som fandt sted for 200 år siden? På Bakkehuset har en digter, en møbelsnedker og en kurator skabt en totaloplevelse, hvor samtalen er i fokus. En oplevelse, som får gæster til at vende tilbage til museet.
Da ligestillingsforkæmperen Geeti Amiri kaldte sig selv for ”perkerudgaven af Amalie Skram”, havde hun næppe forudset, at hun kort efter ville komme til at spille en vigtig rolle i et projekt med 1800-tallets kvindelige kunstnere på Den Hirschsprungske Samling. Et projekt, der førte til enestående oplevelser og nye erkendelser for alle involverede.
Sisimiut Museum ligger i kolonitidens gamle bygninger, men i dag danner de ramme om aktiviteter, der skal styrke de lokales grønlandske identitet. Sisimiut Museums historiske og koloniale bygninger udgør i dag rammerne for både historiefortælling og identitetsskabelse, og det kan virke paradoksalt. Museet er nemlig blevet til i en periode umiddelbart efter 1953, hvor Grønland formelt ophørte med at være koloni, men samtidig er daniseringen kraftigst efter 1953. Assimilationen til den danske kultur gjorde, at den grønlandske kultur og identitet blev skubbet væk.
Hvordan gør man oldtidssamlinger vedkommende og relevante for nutidens museumsgæster? Med projektet Antikken i det 21. årh. – hvordan? undersøger ph.d-studerende Julie Lejsgaard Christensen, hvordan man gennem kuratering og formidling kan reaktualisere antikhistorien og museale antiksamlinger. Projektet indgår i Glyptotekets kommende nyopstilling af museets oldtidssamlinger, og tager bl.a. afsæt i brugerundersøgelser, gennemført i 2017-2018.
I 2021 fik Worldpride og Outgames en helt særlig markering for de unge på Nationalmuseet. Sammen med Roskilde Festival og Radio LOUD lagde museet hus til en aften med fokus på diversitet, mangfoldighed og unge stemmer. Undervejs fik museet øjnene op for de muligheder, der ligger i at samarbejde med kulturorganisationer, der arbejder på en helt anden måde end et museum. Men også for museets egne blinde vinkler, når det kommer til den unge generation.
Jim Lyngvilds iscenesættelse af fortidens personer og begivenheder på Kronborg Slot opleves af gæsterne som en fascinerende appetitvækker på at interesse sig for historie. I dialogen mellem kunstneren og forsker Poul Grinder-Hansen fremhæves historiefortællingens fortolkende karakter. De to har været i løbende dialog om udstillingens indhold, og det er samtalen mellem dem om fakta og fantasi i gengivelsen af historiske emner, der er det bærende koncept. Dette greb om historieformidlingen deler vandene i den danske museumsbranche.
Bevaringscenter Fyn og seks fynske museer har sammen udviklet fem udstillinger og undervisningstilbud, der under titlen Fortiden i Fremtiden bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab. Med udgangspunkt i genstandenes materialitet viser projektet, hvordan naturvidenskabelige teknikker koblet med en kulturhistorisk tilgang kan give helt nye vinkler på historien. Museumsgenstande kan få en ny og anderledes fortælling, når naturvidenskabelige teknikker og metoder fra bevarings -og materialetekniske undersøgelser tages i brug.