Hvad sker der, hvis man i et år sætter skarpt og strategisk fokus på kunstens betydning for unges trivsel? Det har Trapholt, Louisiana, Kunsten, Nivaagaards Malerisamling og Brandts slået sig sammen for at undersøge i partnerskab med Center for Ungdomsforskning. For ligger der et uforløst potentiale i kunsten, kunstmuseers rum og kunstneriske metoder i forhold til unges trivsel?
18-årige Kaylee sidder og kigger på Ejnar Nielsens Portræt af en kone fra Gjern på Trapholt og fortæller om sit valg af værk: ”Hmm, det er fordi, der har været meget tristhed i mit liv. Det viser billedet. Men i tristheden ligger der måske også noget håb for, at det kan blive bedre.”
Til daglig går Kaylee på FGU, som er en forberedende grunduddannelse for unge under 25 år, der enten er arbejdsløse eller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Som en del af forløbet Kunstspor, skal han besøge Trapholt otte gange sammen med de øvrige 11 unge på sit hold. Denne dag er de i gang med øvelsen ’Nærværende kunstoplevelse’, hvor de har fået til opgave at vælge et værk, der symboliserer en følelse. Derefter kigger de på det i fem minutter og laver så en blindtegning af værket.
Ekko på 18 år, som sidder længere nede i rummet foran Julie Nords værk Family, fortæller, at blindtegningsøvelsen har udfordret den måde, hun normalt kigger på sine tegninger: “Det med at man ikke bliver fanget i; Åh nej, den her linje er ikke perfekt, eller åh nej, det passer ikke helt. Fordi vi har ikke kigget på det, vi har tegnet. Så for mig giver det lidt en selvsikker følelse. Jeg kan egentligt godt li’ det, jeg har lavet, selvom det overhovedet ikke er perfekt. Måske er det så okay, at andre ting heller ikke er perfekte.”
Men hvorfor lige på et kunstmuseum?
Tidligere forskning viser, at kunst- og kulturområdet kan rumme nogle særlige potentialer for unge i udsatte positioner, fordi arbejdet med kunst og kultur blandt andet giver de unge mulighed for at udvikle deres forestillingsverden sammen med andre og udvide handlerummet hos den enkelte, fordi kunst- og kulturprojekter kan åbne op for nogle ressourcer og potentialer, de unge ikke tidligere har haft adgang til at bringe i spil. Men man får det ikke nødvendigvis godt af at kigge på et kunstværk, og der opstår heller ikke automatisk en følelse af fællesskab i møderne med kunst på museet. Derfor er det afgørende systematisk at undersøge, hvordan kunstmuseer kan udvikle metoder til at facilitere kunstens rum, så det kan bidrage til at understøtte og styrke unges trivsel.
FGU-elever broderer på blindtegning på Trapholt.
Foto: Kenneth Stjernegaard.
Karen Grøn, direktør på Trapholt, fortæller: ”Mange har en forfejlet ide om at kunst skal forstås. Kunsten er det modsatte. Det er et sanseligt rum, der kan aktivere spørgsmål, og lede os hen til nye samtaler med os selv og andre. Det kræver en tryghedsskabende formidlingsindsats at bringe deltagerne ind i dette refleksionsrum gennem fordybelse, kropslige og kreative metoder, som ansporer lysten og kræfterne til at tænke muligheder og fremtider. Det er disse mulighedskræfter, som de unge skal bruge til at drømme sig ind i deres livs muligheder.”
Peter Juul, formidlingschef på Kunsten, supplerer: ”Jeg ser det som vores store forpligtelse som offentligt støttet museum at være med til at løse problemstillinger i samfundet – når vi kan. Og i dette tilfælde er jeg ikke i tvivl om, at kunst – udover bare at være livsnærende i sig selv – kan benyttes som rum til trivselsfremme. Med solidt afsæt i afprøvede samtalemetoder og eksperimenterende processer kan vi fremme det facitfrie, sansebårne og nærværende møde mellem de unge og kunstværkerne. I dét rum kan de stoppe op, få øje på og forholde sig til sig selv, hinanden og verden omkring sig med helt nye øjne.”
Kunstkraft – National strategi for unges trivsel
I projektet Kunstkraft – National strategi for unges trivsel arbejder de fem museer systematisk med at udvikle metoder til at styrke unges trivsel gennem to underprojekter: Kunstspor med fokus på unge i udskoling og ungdomsuddannelser samt unge udenfor uddannelse og arbejdsmarked, og Artfulness med fokus på 6. klasser.
I Kunstspor undersøger Louisiana, Kunsten og Trapholt, hvordan man kan rekruttere forskellige ungegrupper til forløb på museerne og arbejde med kunstneriske metoder med fokus på både at imødekomme eksisterende udfordringer hos sårbare unge og forebygge mere bredt. På Kunsten er man inspireret af kunstsamtalemetoden ’Visual Thinking Strategies’ (VTS), og hvordan den i samspil med eksperimentbaserede kreative aktiviteter kan styrke fællesskaber, følelsen af mestring, refleksion og kritisk tænkning. På Trapholt er forløbet inspireret af hjerneforsker Kjeld Fredens forskning i samspillet mellem kunstværk, hjerne, krop og omverden med tidslig fordybelse og kropslige og kreative øvelser. Louisiana vil bruge kunsten på museet og i skulpturparken til at sætte øget fokus på blandt andet sansning, resonans og sociale fællesskaber for at udforske, hvordan man kan lære hinanden bedre at kende gennem samtaler og kreative øvelser – alt sammen inspireret af psykologien, filosofien og den skabende kunstterapi. Målgruppen af unge spænder bredt lige fra gymnasieelever til unge, der modtager specialundervisning, ligesom det også udforskes, hvordan man kan tilrettelægge forløb for unge, der står uden for uddannelse og arbejde.
I underprojektet Artfulness har Nivaagaards Malerisamling og Brandts fokus på begrebet væredygtighed, og hvordan kunstens felt kan forme nye undervisningsmetoder, der kan styrke de fællesskaber, som de unge i 6. klasse indgår i. Artfulness undersøger nye formidlingsgreb i mødet med kunsten, der blandt andet sigter på at øge kropslig tilstedeværelse, udvikle empati, lære sig selv bedre at kende, øve i at agere i en kompleks verden og udvikle bevidstheden om, at mennesket er en integreret del af naturen og et større hele.
For at holde fast i museernes forskellighed, men samtidig styrke samarbejdet på tværs, mødes museerne undervejs internt i projektet til videndeling, inspiration, workshops i samarbejde med Center for Ungdomsforskning samt sparring på hinandens forløb.
Følgeforskning og ungeperspektivet
Når museer udvikler indsatser til de unge, er det afgørende, at der ikke kun tales om dem, men også med dem. Derfor er to forskere fra Center for Ungdomsforskning tilknyttet projektet. I løbet af 2024 laver de observationer og interviews med de unge på alle fem museer med henblik på at synliggøre, hvad der sker i de unges møder med kunsten undervejs på museerne, og hvordan disse møder kan bidrage til at understøtte unges trivsel og åbne nye perspektiver for deres liv.
De to følgeforskere, Anne Mette W. Nielsen og Niels Ulrik Sørensen, har indgående kendskab til unges møder med kunstprojekter, og i bogen Når kunst gør en forskel (2017) beskriver de, hvordan kunst og kultur kan udgøre en alternativ arena for en social indsats over for unge, der på forskellige måder kæmper med at finde sig til rette i ungdomslivet.
Første findings og tendenser
6. y er samlet i udstillingen på Nivaagaards Malerisamling, hvor en skulpturaktivitet tidligere på morgenen perspektiveres til kunstneren J.T. Lundbyes tegninger af hans alter ego.
Foto: Kenneth Stjernegaard.
Projektet løber hele 2024 og er derfor kun halvvejs i skrivende stund, men har allerede opnået flere interessante indsigter. Fra forløbene i Kunstspor er det tydeligt, at der opstår nogle spændende samtaler, når kunstens materialitet og flertydighed sættes i spil gennem krop og kreative øvelser – for eksempel om emner som familieforhold, fællesskab og sociale medier, der rummer både positive og negative nuancer.
I Artfulness eksperimenteres der med, hvordan forskellige rum, såsom uderummet, udstillingsrummet og det kreative værksted, fungerer som et undersøgelseslaboratorium for mødet med kunstværkerne. Ditte Toft Jacobsen, formidler på Nivaagaards Malerisamling, fortæller om Artfulness: ”Det er interessant at se, hvordan genkendelighed, faste rammer og gode materialer kan give dem lyst til at deltage i kreative processer, som ikke handler om at tegne pænt og realistisk, som de ellers er meget optaget af i den alder.”
På baggrund af eksperimenterende forløb på de fem kunstmuseer er formålet med projektet at udvikle en national strategi i slutningen af 2024 med anbefalinger til kunstmuseers fremadrettede arbejde med unges trivsel, som kunstmuseer i hele landet vil kunne tilgå.
Galit Malkiel Nielsen er projektkoordinator i Kunstkraft – National strategi for unges trivsel.
| Fakta om Kunstkraft |
|
|
|
|
Litteratur
Nielsen, Anne Mette W. & Sørensen, Niels Ulrik (2017).
Når kunst gør en forskel. Aalborg Universitetsforlag.
Hickey-Moody, A. (2013). Youth, Arts and Education: Reassemnling Subjectivity Through Affect. Routledge
Heath, S.B. & Soep, E. (1998). Youth Development and the Arts in Nonschool Hours. Grantmakers in the Arts. 9(1): 9-16
Fredens, Kjeld (2018). Læring med kroppen forrest.
Hans Reitzels forlag.
Foto, øverst: Elever skriver et digt om noget, der gør dem glade. Inspirationen finder de i et værk på Nivaagaards Malerisamling. Foto: Kenneth Stjernegaard.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 3, 2024.
Køb Magasinet Museum
Køb et eksemplar eller bliv abonnent
Læs ældre numre
Find gamle numre i vores arkiv
Arkivet fungerer ikke optimalt i Safari, så vi anbefaler at bruge en anden browser.
