Maleri, der viser en kaotisk scene. Soldater er inde i et bondehus, hvor de slår og truer beboerne.

Mange kriser rummer et element af kaos, hvor den velkendte orden bliver forstyrret. Men hvordan tackler man det? Det er tre museer i gang med at undersøge, og Magasinet MUSEUM har fanget dem i opstarten af projektet.

Hvis du synes, det er surt at blive ramt af den ene krise efter den anden, så forestil dig hvordan det var at bo i Sydøstjylland i 1600-tallet. Et århundrede, hvor området blev ramt af intet mindre end tre krige, flere epidemier og klimatiske forandringer. Med støtte fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis Hansens fond har de tre museer Museerne i Fredericia, Museum Kolding og Vejlemuseerne sat sig for blandt andet at undersøge kaos som kulturelt fænomen og introducere nye metoder til at undersøge krig i et kulturhistorisk lys. Projektet består af fire delprojekter med overskrifterne: troen, kampen, traumet og erindringen. Det forventes at være afsluttet i sommeren 2024.

Hvad er det for nogle begivenheder i 1600-tallets Sydøstjylland, som gør perioden til et interessant eksempel på, hvordan mennesker håndterer kaos?

I 1600-tallet blev Jylland centrum for tre store krige: Kejserkrigen 1625-1629, Torstenssonfejden 1643-1645 og Karl Gustav krigene 1657-1660. Fælles for de tre krige var, at militære styrker bevægede sig sydfra op gennem Jylland for at komme videre mod Fyn og Sjælland. I 1600-tallet levede hærene af landet, hvilket betød, at alt, hvad både de fjendtlige og allierede hære havde brug for, blev taget med magt fra lokalbefolkningen. Oven i besættelserne var der gennem perioden gentagende epidemier og klimatiske forandringer (den lille istid), som bidrog yderligere til krigenes kaos. Sydøstjylland befandt sig dermed i et konstant behov for at håndtere kaos, og det er denne håndtering, som er projektets undersøgelsesfelt.

I vil undersøge kaoshåndtering og udbygge den eksisterende forskning inden for begreberne traume og slagmarksarkæologi. Hvilke centrale, ubesvarede spørgsmål inden for de tre områder, håber I at få svar på?

Hvert delprojekt har sine egne forskningsspørgsmål, men projektets overordnede formål er at undersøge, hvordan mennesker agerede under krigene, hvordan kaos påvirkede de samfundsmæssige og mentale dynamikker, samt eftertidens erindring om begivenhederne. Det er ikke nemt, da krig i sin grundessens er destruktion af kildemateriale. Krig kan dog også skabe et kulturelt kaos, der efterlader traumer, som alle er en del af. Disse traumer bliver både under og efter krigene til tidstegn, symboler og faktorer i fremtidige beslutninger. Det er disse traumer vi ønsker at undersøge – blandt andet ved at foretage arkæologiske undersøgelser af militærlejre og hvordan de har påvirket det nære omkringliggende samfund.

Hvordan håber I, at forskningsprojektets resultater kan bruges i vores nutid, hvor der hele tiden synes at opstå nye kriser?

Nutidens krige er militært meget anderledes end 1600-tallets krige, men det kaos de medfører er ikke væsensforskelligt fra det kaos, der findes i nutidens Yemen, Syrien, Gaza eller Ukraine. Ligesom i fortiden bliver civile udsat for overgreb, plyndringer og voldtægt. Ligesom i fortiden forsøger mennesker at finde en mening i galskaben. Og ligesom i fortiden former kaos eftertidens syn på verden. Ved at undersøge hvordan 1600-tallets befolkning håndterede krigenes kaos i samtid og eftertid, får nutiden et grundlag til at forstå krige og krisers mekanismer på tværs af tid. Krige kan accelerere processer i positiv og negativ retning. Det skete fx med enevældens indførelse i 1660, hvor især Karl Gustav krigene blev brugt som grundlag til at styrke statsmagten overfor adelen. Noget lignende kan ses i fx Ukrainekrigen, som har sat fart på landets integration i EU og NATO.

TroenPortrætfoto i sort hvid af Rasmus Jakobsen.

Rasmus Skovgaard Jakobsen, museumsinspektør Vejlemuseerne

Hvilke eksempler er der på, at religion og tro hjalp 1600-tallets sydøstjyder midt i kaos?

Lige nu er jeg ved at få overblik over kildematerialet og litteraturen. Der tegner sig et billede af, at en af måderne religionen kunne bringe mening til kaos var som Guds straf. For eksempel blev krigene af dele af gejstligheden anset som revselse fra den himmelske fader, som ønskede at opdrage menneskeheden, sådan som man opdragede et barn. For eksempel skriver den senere biskop Peder Vinstrup i 1645: ”Sådant de svenskes togt skal være os meget kært, fordi det gjorde os meget godt, og hjalp os til bedre forstand. [Svenskerne] har været Herrens vor Guds ris, med hvilket han har revset os, des mere elskes af os, des mere afholdes”. På den måde kunne renæssancens mennesker gennem troen håndtere kaos mentalt, da kaos herved fik et formål.

KampenPortrætfoto i sort hvid af Esben Klinker Hansen.

Esben Klinker Hansen, museumsinspektør Vejlemuseerne

Hvilke militærlejre og kamppladser skal du undersøge? Hvordan kan de sige noget om at håndtere kaos?

I det konkrete projekt har vi fokus på militærlejren ved Bredstrup, som svenske styrker byggede forud for stormen på Frederiksodde, 24. oktober 1657. Selvom vi har skriftlige kilder som nævner lejren og kobberstik, der beskriver den, kender vi ikke den præcise afgrænsning, størrelse og udformning, så det skal undersøges. Lejren rummede op mod 4500 tropper, tusindvis af heste, og måske også et civilt følge af kvinder og børn. Derfor har de fysiske rammer for lejren, hvor man opholdt sig i flere måneder, haft stor betydning for den enkeltes oplevelse af orden eller kaos.

De svenske tropper skabte kaos i landsdelen, men måtte samtidig selv håndtere kaos i form af store usikkerheder: Sygdom, kampe og dødsfald, ligesom beboerne i Bredstrup måtte håndtere, at deres landsby blev omdannet til feltlejr, samt at deres kirke og gårde blev plyndret og ødelagt.

TraumetPortrætfoto i sort hvid af Michael Nobel Hviid.

Michael Nobel Hviid, museumsinspektør Museum Kolding

Ud fra hvilke konkrete cases eller kilder undersøger du den mentale og fysiske genopbygning efter krigene? Hvad er du blevet mest overrasket over indtil videre?

Det er allerede blevet påvist, for især Sønderjyllands vedkommende, hvordan den økonomiske og fysiske genopbygning kan følges i matrikler, amts- og skatteregnskaber. Derimod er befolkningens mentale, sociale og kulturelle bearbejdelse af krigenes kaos, tab og ødelæggelser i vidt omfang ukendt land for os. Måske kom det til udtryk og blev italesat på andre måder i 1600-tallet end i nutiden. Særligt retsprotokoller, kirkebøger og præsteindberetninger giver mulighed for at komme ind på livet af 1600-tallets mennesker. Et eksempel er de meget detaljerede nekrologer i Vonsild Kirkebog. Her kan man i glimt virkelig få et indtryk af, hvordan krigene påvirkede både enkeltindivider, familier, landsbyfællesskaberne og købstæderne på lidt længere sigt. Det der indtil videre har overrasket mig mest er den livskraft og ukuelighed, som helt almindelige mennesker mødte fremtiden med, efter at krigen ofte havde berøvet dem børn, ægtefæller, hjem eller eksistensgrundlag – eller alle ting på én gang.

 

ErindringenPortrætfoto i sort hvid af Vibeke Kaiser Hansen.

Vibeke Kaiser-Hansen, museumsinspektør Museerne i Fredericia

Hvad er de mest interessante eksempler på sagn og stednavne, der vidner om 1600-tallets krigstid helt frem til år 1900? Oplever nutidens sydøstjyder den dag i dag spor af perioden?

Der er en hel række sagn, der fortæller om de grusomheder, fjenden stod bag. Der berettes om vold, plyndringer og drab, og om hvordan lokalbefolkningen prøvede at klare sig. Ifølge sagnene var det blandt andet ved at flygte ud i skovene, hvor de boede i hule træer eller i jordhuler. Nogle af sagnene beretter, at man også havde dyr med i nogle af hulerne. Faktisk så taler man den dag i dag om nogle af disse huler. Blandt andet på Fredericiaegnen, hvor man har et sagn om, at en del af Fredericias borgere samt beboere fra de omkringliggende landsbyer under Karl Gustav krigene 1657-1660 flygtede ud i skoven på Trelde Næs, som ligger nord for Fredericia. Her gravede de huler, hvor de boede, og de lokale kan stadig påvise 12-14 fordybninger eller huller i jorden, hvor man mener, at disse huler var. De er siden blevet kaldt ”Æ Hytstej” eller ”svenskegravene”.

Forskningsprojektet koordineres af Vejlemuseernes forskningsleder Mads Ravn og museumsinspektør Rasmus Skovgaard Jakobsen.

Louise Trier er redaktør på Magasinet MUSEUM.

 

Billede, øverst: Udsnit af Sebastian Vrancx Soldaten plündern einen Bauernhof, ca. 1620, olie på træ. Deutsches Historisches Museum, Berlin.

Vibeke Kaiser-Hansen. Foto: Rasmus Helmin Kongstad.

 

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 1, 2024.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.

Forside på Magasinet Museum Forår 2024. Med store tabloid-agtige bogstaver, står der krisetid. Forsidens baggrundsfarve er orange. Med mindre skrift står: Flere og flere kriser rammer os. Måske er museerne en del af løsningen.