Arbejdermuseet og Københavns Museum satte sig for at afprøve betydningsvurdering som redskab, da de i fællesskab gennemgik deres møbelsamlinger. Deres første erfaringer med metoden afslørede både dens fordele og ulemper og viste samtidig, hvor forskellige resultater museernes samlingsstrategier kan give.
Medicinsk Museions store samlinger dokumenterer den sundhedsfaglige udvikling fra fortidens famlende forsøg på at behandle alvorlige sygdomme til nutidens videnskabelige medicin. En forståelse, der indeholder mange etiske dilemmaer, da den i høj grad er bygget af døde kroppe.
Slidsporene på en rive eller mikroskopiske madrester i bunden af en gryde kan gemme på fantastiske historier om os selv, hvis bare vi ser godt efter. For selv de mest ydmyge hverdagsgenstande rummer lag af viden, som vi ikke kan finde i skrevne kilder eller mundtlige beretninger. Spørgsmålet er, hvad der sker med denne viden, når genstande udsættes for nedbrydning eller slet og ret kassation?
Fossiler, dybhavsfisk, fugleskind og hundredtusindvis af sommerfugle på nål. Det er blot nogle af de 14 millioner genstande, som vil blive tilgængelige på Statens Naturhistoriske Museums nye samlingsportal. Museet har udviklet et digitalt wunderkammer, der skal gøre det nemt for både de målrettede og de nysgerrige at udforske naturhistorien.
Mange danske museer er i det seneste årti blevet udfordret af skimmelvækst i samlingerne. Skimmel udsætter museumsansatte for sundhedsfare og nedbryder samtidig den kulturarv, museerne skal bevare for eftertiden. En sundhedsskadelig museumssamling er utilgængelig, og det underminerer væsentlige elementer i museernes virke: brugerinddragelse, forskning og formidling til borgere og samfund.
Hvorfor gemme på en humpel brød og lidt avispapir? Danmarks ældste madpakke minder om selv de mest undseelige genstandes betydning, og hvorfor de bliver konserveret efter alle kunstens regler.
Da corona-pandemien fandt vej til Danmark i foråret 2020, iværksatte Give-Egnens Museum – som mange andre museer og arkiver i verden – en indsamling af beretninger og genstande fra livet under corona-krisen. Museet har gennem opslag på sociale medier, i nyhedsbrev og på vores hjemmeside gjort opmærksom på indsamlingen. Det medførte, at museet modtog en del beretninger i form af dagbøger, billeder og kunst. Men vi modtog ingen genstande. Derfor besluttede vi aktivt at opsøge potentielle givere og genstande.
Det stribede Kashmir-sjal kaldes også et månesjal eller en chan-dar og stammer fra det 19. århundredes begyndelse. Sjalets bund udgøres af gule, beige og grønne striber med fire forskellige blomsterborter, der alle er flankeret af røde striber. I midten er anbragt en cirkulær medaljon med grenværk, store blomster og et utal af små blomster, og i hjørnerne ses kvartmedaljoner, der afspejler den centrale. Det hele indrammes af en bort bestående af en blomster- og bladfrise.
”Det her er en historisk begivenhed, som vi må dokumentere for eftertiden.” Uafhængigt af hinanden begyndte museer og arkiver i foråret 2020 at indsamle genstande, fotos, tegninger og hverdagsberetninger fra livet under coronaen. De endte med at finde sammen i et virtuelt netværk, der har sat fornyet fokus på indsamling og samtidsdokumentation.
SARA er museernes nye system til registrering af genstande og samlinger. Det erstatter Regin-systemet og blev taget i brug i slutningen af 2018. Men hvad er SARA egentlig for en størrelse, og hvad kan vi forvente os af systemet i den nærmeste fremtid? Lene Stengaard fra Slots- og Kulturstyrelsen giver en status.