Udsnit af grafik over magasinforhold, der sammenligner resultater fra 2022 og 2006.

Med en svarprocent på 100 giver den nyligt afsluttede BEV*ARV-undersøgelse et særdeles godt billede af, hvor gode bevaringsforholdene er i de danske museers magasiner. Selvom der stadig er plads til forbedring, er der sket meget siden de sidst blev undersøgt i 2006.

I foråret 2022 lød startskuddet til det omfattende BEV*ARV-projekt, der systematisk har undersøgt forholdene på de danske museumsmagasiner. Formålet er at afdække, hvor hensigtsmæssigt genstande, værker og præparater bliver opbevaret i landets museumssamlinger. Et spørgsmål, der ikke er blevet undersøgt i en landsdækkende undersøgelse siden 2006, hvor de foruroligende resultater viste, at en tredjedel af magasinarealerne var uegnede og to tredjedele overfyldte. BEV*ARV følger nu op med en ny rapport og opdaterede tal på baggrund af besigtigelser af 350 magasinlokaliteter med et utal af magasinrum hos de 103 museer projektet omfatter.

Klare forbedringer

Et spørgeskema med 25 spørgsmål, der alle relaterer sig til risici vedrørende samlingernes opbevaringsforhold, blev besvaret for hver magasinbygning og hvert rum. Undersøgelsens spørgsmål er inddelt i tre undergrupper:

GRUPPE 1: Bygningens bevaringsforhold udvendigt og indvendigt

Det vil sige bygningens tilstand og vedligehold, dens formåen til tilstrækkeligt at fungere som klimaskal samt risici forbundet med bygningens placering i landskabet.

GRUPPE 2: Rummenes bevaringsforhold

Spørgsmålene vedrører indvendigt klima i rummene, risici forbundet med indretning og installationer, pladsforhold samt genstandenes tilstand i relation til opbevaringsforholdene.

GRUPPE 3: Administration af magasinerne

Endelig har vi spurgt til museets procedurer og rutiner for tilsyn, rengøring, desinficering, skadedyrskontrol og hensigtsmæssig brug af magasinrummene.

Grafik over bevaringsforhold i bygninger og rum i henholdsvis 2022 og tilbage i 2006. Opgørelse 2022: Særdeles godt 18% Acceptabelt 47% Utilstrækkeligt 27% Meget problematisk 8% Opgørelse 2006: Acceptabelt 34% Utilstrækkeligt 33% Meget problematisk 33%

Figuren til venstre viser resultater fra spørgsmålsgruppe 1 (bygningens udvendige og indvendige bevaringsforhold) og gruppe 2 (rummenes bevaringsforhold) i 2022. Figuren til højre giver et samlet overblik over magasinsituationen i 2006 (ODMs magasinundersøgelse).

Besigtigelserne løb over næsten et år med deltagelse af én medarbejder for hvert museum sammen med en konserveringsfaglig person fra BEV*ARVs arbejdsgruppe. Det er et omfattende stykke arbejde, der er udført, og den store opslutning med en svarprocent på 100 giver et særdeles godt grundlag for at anvende de indsamlede data.

Heldigvis viser tallene, at der er sket en klar forbedring i forhold til den forrige store undersøgelse i 2006. Som det fremgår af grafikken vedrørende bygningernes og rummenes bevaringsforhold, er næsten to tredjedele af de danske magasiner i en særdeles god eller acceptabel tilstand, hvor det kun gjaldt for cirka en tredjedel i 2006. De to undersøgelser er ikke identiske, men bygger på samme forudsætninger, og der er udarbejdet en metode, der kan bruges til sammenligning af forholdene.

Udviklingen skyldes først og fremmest, at mange museer har taget fat om problemet med de dårlige magasiner. Der er ryddet op i samlingerne, fraflyttet uhensigtsmæssige bygninger og flere har fundet sammen med andre museer om at etablere nye fælles magasinfaciliteter. Desuden er der i perioden indført procedurer for afrapportering til Slots- og Kulturstyrelsen. Det er en meget glædelig udvikling, men der er fortsat plads til flere forbedringer.

Skoen trykker på det forebyggende arbejde

De mindst tilfredsstillende resultater befinder sig i spørgsmålsgruppe 3 vedrørende præventive rutiner og procedurer. Skoen trykker mest, når det kommer til rengøring af magasinrum, idet mange af museerne gør det utilstrækkeligt eller ligefrem problematisk. Det betyder ikke, at der ikke bliver gjort rent på 50% af magasinarealerne, men at museerne ikke har faste procedurer og rutiner for, hvor ofte det skal gøres. Dertil kommer, at cirka en tredjedel af magasinarealerne har utilstrækkelige eller problematiske procedurer og rutiner, hvad angår desinficering af genstande (36%), rengøring af genstande (30%), sikker pakning og placering (30%), kompetent tilsyn (29%) og skadedyrsmonitorering (30%).

Dårlige pladsforhold er stadig et problem

De mange data giver mulighed for at undersøge om der er forskel på resultaterne for de tre forskellige museumskategorier kunst-, natur- og kulturhistoriske museer.

Grafik med søjler, der angiver karakterfordeling versus museumskategori. Angivet i procent af areal.Tre naturhistoriske museer angiver over 95% af deres areal som acceptabelt og resten som utilstrækkeligt. Elleve museer for billedkunst, kultur og naturhistorie angiver under en tredjedel af deres areal som særdeles godt, over en tredjedel som acceptabelt, langt under en tredjedel som utilstrækkeligt og en meget lille andel som meget problematisk. 31 kunstmuseer angiver over 10% som særdeles godt, over 50% som tilstrækkeligt, over 15% som utilstrækkeligt og cirka 3% som meget problematisk. 58 kulturhistoriske museer angiver under en femtedel som særdeles godt, cirka to femtedele som acceptabelt, over to femtedele som utilstrækkeligt og en meget lille andel som meget problematisk. Samlet resultat: Størsteparten af museernes arealet angives som acceptable. Næststørst er de utilstrækkelige arealer. Herefter en mindre er en mindre del særdeles godt, mens en lille andel angives som meget problematisk.

Karakterfordeling i % af magasinareal vs. museumskategori. Kategoriopdelingen er i henhold til Danske Museer i tal 2020. De kulturhistoriske museer har størstedelen af de samlede magasinarealer. Kunstmuseerne har til gengæld et ret lille areal (10%) i lyset af, hvor mange museer de er (31).

Mest iøjnefaldende er den store forskel i magasinareal, hvor de kulturhistoriske museer har langt de fleste kvadratmeter til rådighed, men samtidig også de fleste kvadratmeter med problematiske magasinforhold. Kunstmuseernes relativt lille magasinareal i forhold til antallet af museer er også slående. 31 museer fordeler sig på kun 10% af de samlede danske magasinarealer.

I forhold til 2006, hvor to tredjedele af museumsmagasinerne var fyldte eller overfyldte, gælder det nu 34% af det samlede magasinareal. Et nærmere kig på besvarelserne fra kunstmuseerne viser, at spørgsmålet om planløsning og pladsforhold er besvaret med utilstrækkeligt eller meget problematisk for 38% af kunstmuseernes magasinarealer. Trods museernes forpligtelse til at indsamle nye genstande eller værker viser tallene, at der uanset en forbedring på området fortsat sjældent er mulighed for at indtænke tilvækst i nye magasinarealer.

Problematiske lejemagasiner

Som en indledende del af undersøgelsen blev museerne bedt om at give oplysninger om eje- og lejeforhold vedrørende magasinerne. Resultaterne viser, at der betales husleje for 33% af magasinarealerne og tallet dækker leje af alle typer lejemål.

Langt de fleste af disse lejemål er særdeles gode eller acceptable, men 26% af de lejede magasinarealer, der lejes af i alt 23 museer, falder i kategorien uacceptable eller endog meget problematiske. Størstedelen af dem har oveni en meget kort opsigelsesfrist på et år eller mindre, så nogle museer kan derfor med fordel undersøge om deres magasinlejeaftaler kan forbedres.

Fællesmagasiner er en stor succes

Knapt 30% af de besigtigede magasinarealer udgøres af fællesmagasiner – altså magasiner som er opført med henblik på, at flere museer opbevarer deres samlinger samme sted. De samlede besigtigelsesresultater for fællesmagasinerne taler et tydeligt sprog: 83% af arealerne er særdeles gode og 17% er acceptable. Man får med andre ord god bevaring for pengene, når der lejes magasinarealer eller der i fællesskab investeres i et veldrevet fællesmagasin.

De lavthængende frugter

For at opfylde kravet i museumslovens §2 stk. 3 om at sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse, skal der arbejdes videre for at opnå, som minimum, acceptable eller særdeles gode opbevaringsforhold i alle magasinarealer. Når forbedringspotentialet skal findes, kan man skelne mellem de lavthængende frugter og de mere omkostnings- og ressourcekrævende indsatser.

Grafik over procedurer og rutiner tilknyttet arealer, opgjort i 2022.Særdeles godt 16% Acceptabelt 40% Utilstrækkeligt 29% Meget problematisk 15%

Resultatet af den gruppe spørgsmål, der vedrører procedurer og rutiner for magasinerne, eksempelvis for rengøring og skadedyrsmonitorering. Alle besvarelser angives i % af magasinarealer.

De lavthængende frugter finder vi først og fremmest i spørgsmålsgruppe 3, der omhandler museernes egne procedurer og rutiner for administration og tilsyn med magasinerne. Kun lidt over halvdelen af magasinarealerne (56%) har tilstrækkelige eller særdeles gode præventive rutiner for, hvordan magasinerne, tilses, anvendes, rengøres og klimaovervåges. De fleste lavthængende frugter kan høstes her, da mange procedurer og rutiner kan forbedres uden større omkostninger. Ved for eksempel at sikre at et magasinrum ikke bruges til andet end opbevaring af museumsgenstande, kan man reducere mængden af lys og uvedkommende besøg med tilhørende snavs og støv. Ved at indføre procedurer for rengøring, pakning, regelmæssige tilsyn og klimaovervågning, har museerne en mulighed for at løfte et magasinområde med lav karakter til en højere karakter. For magasinarealer, der har fået gode karakterer, skal man være opmærksom på at gode fysiske opbevaringsforhold ikke bliver en sovepude, da mangelfulde præventive arbejdsrutiner på sigt kan resultere i forringelse af samlingernes fysiske bevaringsforhold.

Flere af de utilstrækkelige og meget problematiske kvadratmeter bunder i risici, som har med magasinbygningernes udvendige og indvendige bevaringsforhold at gøre og de fysiske bevaringsforhold i rummene. Nogle af disse fysiske forhold kan relativt nemt løses ved for eksempel at reducere antal genstande i rummene, lyssikre vinduer, rydde gangarealer og fjerne planter, der vokser meget tæt på magasinbygningen og lignende.

Nogle magasiner bør måske opgives og udskiftes

De mere omkostningstunge løsninger drejer sig eksempelvis om de fysiske udvendige og indvendige bygningsforhold, hvor 8% af magasinarealerne er meget problematiske og ressourcetunge at løfte til et højere niveau. Det kan for eksempel være at tætne og isolere en bygningsskal, så den kan fungere som effektiv klimaskærm og muliggøre indvendig klimastyring. Det kan også være meget ressourcekrævende og nogle gange fysisk umuligt at udvide ufremkommelige gang- og transportarealer, nedlægge smalle trapper og små rum og etablere elevatorer og/eller løfteramper. Ligeledes kan sikring af vandførende rør og beliggenhed i oversvømmelsestruet område ikke altid udbedres. I disse tilfælde er det vigtigt, at det enkelte museum vurderer, hvordan ressourcerne bedst anvendes, og om det kan være hensigtsmæssigt at nedlægge hele magasinet og etablere et nyt, i stedet for at anvende ressourcer på en bygning, der måske aldrig helt kan opfylde betingelserne.

Hvordan vi kan forbedre samlingsvaretagelsen i fremtiden

I sommeren 2023 blev udkast til rapporter med foreløbige besigtigelsesresultaterne sendt til de deltagende museer. Den løbende dialog med museerne og deres aktive deltagelse har sat fokus på samlingsvaretagelsen, og det er vores indtryk at rapporterne tydeliggør problemstillingerne for museerne og kan anvendes til prioritering af bevaringsindsatsen.

Alt i alt tegner der sig et tydeligt billede af, at især etableringen af fællesmagasiner virker. Bygning af faciliteter, der er beregnet til formålet og er professionelt drevet, har løftet samlingsopbevaringen på landsplan betydeligt. Vi mener desuden, at metoden med spørgeskema, spørgsmålsgrupper, vægtning og karakterer har potentiale som fremtidigt værktøj ved kvalitetsvurderingerne af museerne. Metoden giver målbare og sammenlignelige data, og der kan udvides med spørgsmålsgrupper, der vedrører andre risikofaktorer og udstillingsarealer.

Undersøgelsen udmønter sig i følgende anbefalinger, der rapporteres til Slots- og Kulturstyrelsen:

  • Metoden med spørgeskema, karakterer og opmærksomhedspunkter foreslås implementeret i den regelmæssige kvalitetsvurdering af museerne og tilføjes risikofaktorer vedrørende brand- og tyverisikring.
  • Strategier for forbedring af bevaringsforhold bør indgå i museernes overordnede handlingsplaner/bevaringsplaner.
  • Hjælp til selvhjælp for museerne bør styrkes ved løbende at revidere og opdatere centrale vejledninger for god samlingsopbevaring og ved at sikre, at museerne afsætter ressourcer til at søge kompetent bistand til opgaverne.
  • Muserne bør opfordres til at opsætte brugervenlige klimadataloggere i deres museumsmagasiner samt få adgang til data vedrørende energiforbruget for magasinområderne.
  • Når museerne kan dokumentere, at deres muligheder for selv at forbedre deres magasiner er udtømt, kan der nemmere argumenteres for nedlægning af magasiner, der aldrig vil komme til at fungere efter hensigten og for tilskud til etablering af nye, evt. fælles museumsmagasiner .
  • Ved at kombinere data vedrørende energiforbrug, indendørsklima og data fra spørgeskema kan utidssvarende og ressourcekrævende magasiner identificeres og eventuelt afvikles eller forbedres og brugen af de gode magasiner optimeres ved genstandsrokader. Indsatsen sigter mod at reducere CO2 aftrykket uden at gå på kompromis med en forsvarlig opbevaring af samlingerne.

Fakta om BEV*ARV 

  • BEV*ARV er navnet for projektet: MOD EN NATIONAL BEVARINGS- OG HANDLINGSPLAN FOR KULTURARVEN PÅ STATSLIGE- OG STATSANERKENDTE MUSEER I DANMARK.
  • BEV*ARV finansieres via en bevilling fra Kulturministeriet på to millioner kr., og er initieret af og udføres i tæt samarbejde med ODM, Organisationen for Danske Museer.
  • BEV*ARV indsamler viden om de nuværende opbevaringsbetingelser for samlingerne hos de 97 statsanerkendte museer samt de 6 statslige/statsejede museer, der er omfattet af Museumsloven.
  • Indsamlet viden og data afrapporteres til Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på at udforme en ny strategi for at bevare kunst-, kultur- og naturarven i Danmark og formulere et forslag til en kvalificeret handlingsplan.
  • Den praktiske indsamling af viden om magasinerne er udført af og i samarbejde med bevaringscentrene i Danmark.

Signe Lillebæk er konservator på Det Kongelige Akademi, Institut for Konservering og projektmedarbejder på BEV*ARV-projektet.

Kristiane Strætkvern er konservator på Nationalmuseet og projektleder på BEV*ARV-projektet.

 

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 4, 2023.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.

Forsiden af Magasinet Museum nr. 4, 2023. Grafik. Forsiden er opdelt i bokse med forskellige farver. Fordelt i boksene står teksten: Er der styr på samlingerne? Magasiner på over 100 danske museer er blevet besigtiget. Så hvad rør sig derude?