Fremtidens Museer
I denne serie tager vi et kig i krystalkuglen, zoomer ind på en udfordring og ser på hvordan den kan løses. Hvad skal der til for, at museerne kan gå en lys fremtid i møde?
Denne gang med Astrid la Cour, direktør på SMK – Statens Museum for Kunst.
Kulturarven er en del af et levende kredsløb, hvor den skaber stærke forbindelser mellem mennesker og er kilde til forståelse af den verden, vi lever i. En verden i dyb og accelererende forandring. Med Heraklits ord som afsæt, så er den eneste konstant, vi har at arbejde med, som bekendt altid forandring. Derfor er vi på SMK i disse år i gang med at skabe rammerne for nye dynamiske måder at dele samlingen på.
Samlingen spænder over 700 år og indeholder mere end 200.000 værker, hvoraf vi lige nu viser 1%. Det betyder, at der er uendeligt mange værker, kunstnere og fortællinger, som er skjulte.
At gøre en markant større del af samlingen tilgængelig gennem løbende forandringer kræver fleksibilitet af de fysiske rammer. Det kræver fokus på tilgængelighed og værtskab, samt partnerskaber, som kan bidrage med perspektiver og nye indsigter for at sikre, at samlingen er og forbliver relevant og væsentlig for en stadigt bredere og mere mangfoldig brugergruppe.
SMK Fridays er seks fredage om året, hvor gæsterne blandt andet kan opleve museet efter almindelig lukketid.
Foto: Malthe Folke Ivarsson
Tilgængelighed handler om en fundamental forståelse af, at adgang til kulturarven er en demokratisk rettighed, ikke et privilegium. Det handler om at tænke inkluderende fra begyndelsen – fysisk, sensorisk og kognitivt. Gennem livet vil vi alle på forskellige tidspunkter have brug for de samme løsninger. Den rampe, der er uundværlig for kørestolsbrugeren i dag, er en velsignelse for den besøgende med barnevogn i morgen og for mig selv, når jeg bliver ældre. Men det handler også om mentale barrierer. Føler jeg mig velkommen, hvis jeg ikke har en akademisk uddannelse? Har en minoritetsbaggrund? Kan jeg se mig selv i de fortællinger, museet fortæller? Er der plads til min baby eller min sensoriske overfølsomhed? Kan jeg læse og forstå udstillingsteksterne? Er museet et sted, hvor jeg føler, jeg hører til?
Som vi kender det fra universelt design, skal tilgængelighed ikke ses som en særforanstaltning for nogle, men en forbedring for alle. Alle besøgende er potentielt kernebrugere på lige fod.
Vi har derfor fokus på at sænke både fysiske, sanselige og sociale barrierer, så flere kan føle sig velkomne og inkluderede. Det handler ikke bare om trinfrie indgange og brede passager, men også om tekster i letlæseligt sprog, pauserum og tydelig skiltning, og det kræver værtskab, som ikke antager, at alle har forhåndskendskab om museumsrummet.
Arbejdet for fremtiden handler om at gøre kulturarven vedkommende. Professor i medievidenskab, Kirsten Drotner, har ved forskellige lejligheder fremhævet, at fremtidens succesfulde museer er dem, der er nysgerrige på deres relationer og fællesskaber, og derigennem udforsker, hvem de kan blive til sammen med andre. Det vigtigste vi kan gøre som museer er at engagere os i den verden, vi er del af. At holde kulturarven levende kræver, at vi inviterer nutidens perspektiver, stemmer og ekspertise ind udefra. Vi skal anerkende, at de mennesker, der møder barrierer, bedst ved hvad der virker og ikke virker, og at vi bliver klogere og bedre af at lytte, samarbejde og lade os udfordre.
På SMK inviterer vi løbende organisationer som Mino Danmark, DFUNK og Dansk Metal Ungdom helt ind i program- og indholdsproduktion på SMK Fridays. Og med etableringen af SMK Thy er vi i fuld gang med at undersøge, hvordan vi kan være nationalgalleri i nye omgivelser.
Fremtidens museum er et sted, der på alle planer er tilgængeligt og relevant for alle. Et bæredygtigt museum, som møder og formes af nutidens og fremtidens behov, ønsker og drømme. Et museum, som kan sikre, at kulturarven forbliver evig i evig forandring i fællesskab med og for de besøgende.
Astrid la Cour er direktør på SMK – Statens Museum på Kunst.
Foto: Davy Denke, Rytter & Denke, 2024.
Artiklen er udgivet i MUSEUM nr. 2, 2026
