I Grønland lever de døde videre i et stærkt fællesskab med de levende. Derfor føles det forkert for nogle grønlandske inuit, at deres afdøde forfædre er blevet fjernet fra gravene og kommet på magasin langt væk hjemmefra.
Den grønlandske kunsthistorie er et konglomerat af små og store historier, der væver sig ind og ud af hinanden. Med otte små bøger om Grønlands kunst i serien Vild med Viden ville vi ikke formidle kunsthistorien, men fremhæve nogle kunsthistorier og sammenhænge, som var synlige i samlingen og i udstillingsarbejdet på Nuuk Kunstmuseum.
Sidste år satte Qasigiannguit Museum sig for at dokumentere og formidle lokalbefolkningens kultur for indsamling af forråd og tilberedning af lokale råvarer. Men hvordan registrerer, bevarer og formidler man en tradition, der stadig lever og fortsat udvikler sig?
Sidst historiker Jesper Stormly Enevoldsen satte fod på en dansk arbejdsplads var det på Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg. Kort efter udvandrede han selv til Grønland. Siden 2014 har han været museumsleder på Narsaq Museum, hvor opgaverne spænder lige fra butiksadministration og sociale medier til forskning og udstillingsdesign.
Sisimiut Museum ligger i kolonitidens gamle bygninger, men i dag danner de ramme om aktiviteter, der skal styrke de lokales grønlandske identitet. Sisimiut Museums historiske og koloniale bygninger udgør i dag rammerne for både historiefortælling og identitetsskabelse, og det kan virke paradoksalt. Museet er nemlig blevet til i en periode umiddelbart efter 1953, hvor Grønland formelt ophørte med at være koloni, men samtidig er daniseringen kraftigst efter 1953. Assimilationen til den danske kultur gjorde, at den grønlandske kultur og identitet blev skubbet væk.
Danske Museer nr. 2, 2022, har temaet Grønland. Bevaring og formidling af Grønlands kulturarv er vigtigere end nogensinde, så Danske Museer har taget temperaturen på det arktiske museumslandskab. En række fagfolk fra den grønlandske museumsverden har skrevet om både udfordringer og glæder ved museumsdrift.