Sisimiut Museum ligger i kolonitidens gamle bygninger, men i dag danner de ramme om aktiviteter, der skal styrke de lokales grønlandske identitet.

Sisimiut Museums historiske og koloniale bygninger udgør i dag rammerne for både historiefortælling og identitetsskabelse, og det kan virke paradoksalt. Museet er nemlig blevet til i en periode umiddelbart efter 1953, hvor Grønland formelt ophørte med at være koloni, men samtidig er daniseringen kraftigst efter 1953. Assimilationen til den danske kultur gjorde, at den grønlandske kultur og identitet blev skubbet væk.

Grønland befinder sig i dag i en interessant tidsalder med ’nationbuilding’, hvor der er flere processer på vej mod selvstændighed. Nogle af dem er rent politiske eller økonomiske på nationalt plan, mens andre er kulturelle og lokale, og som kan handle om en grad af lokal og national identitet, hvor borgerne gerne vil kende deres egen historie og kultur i en postkolonial sammenhæng.

Sisimiut Museums tilblivelse

Der er et lokalmuseum i 14 af Grønlands 18 byer. Museerne har til huse i gamle historiske bygninger fra kolonitiden, typisk en samling af stokværkshuse fra 1700-tallet, hvor den gamle kolonibestyrerbolig bliver en af rammerne for museet. Bygningerne er ikke opført som egentlige museer med tilhørende depoter og magasinforhold.

Museumsvæsenet i Grønland er underlagt landets museumslov. Grønlands Hjemmestyre overtog museumsområdet i 1981, og det er dermed ikke længere underlagt dansk museumslov. Museumsvæsenet i Grønland består af nationalmuseet, museumsnævnet og de lokale museer.

Sisimiut Museum er et kulturhistorisk museum i Sisimiuts gamle bydel, Qeqqata Kommune. Det blev grundlagt i 1986 og har siden overtaget de fleste bygninger i Sisimiuts gamle bydel og fremstår i dag som et slags frilandsmuseum.  Kimen til oprettelsen af Sisimiuni Katersugaasivik – Sisimiut Museum startede i 1969 med en gruppe historisk interesserede borgere, og senere etableredes der en forening under navnet Sisimiuni Katersugaasivik i 1974.

De historiske kolonibygninger som rammer for historiefortælling

Den daværende kommunalbestyrelse i Sisimiut besluttede, at B-32, som også kaldes ’Gammelhuset’, skulle indrettes som museum, da det blev overdraget til museumsforeningen. Da foreningen overtog huset, trængte det til restaurering, og efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 gik Bygge- og Anlægsskolen, nuværende KTI, ind i et samarbejde om at restaurere huset i 1981-1985. Det blev finansieret af Sisimiut Kommune med tilskud af Landstyret i 1985.

Gammelhuset er byens ældste stokværkshus, opført i Bergen i 1755, skilt ad og genopført i 1756 i Ukiivik, en tidligere hollandsk hvalfangerstation. Huset blev først opført på den anden side af Ulkebugten nord for det nuværende Sisimiut, og da kolonien i 1764 flyttede til sin endelige placering i Sisimiut, blev huset skilt ad og fragtet til Sisimiut med skib. Her boede købmand Niels Egede, missionær Hans Egedes søn. De gamle træhuse i Grønland er alle bygget som byggesæt, og derfor flyttede man dem, hvis der var behov for det.

Efter restaureringen i 1980’erne blev museets samlinger overført til den nyrestaurerede museumsbygning og siden hen samme år godkendtes Sisimiut Katersugaasiviat som støtteberettiget museum, hvor museumsforeningen skiftede navn til Sisimiut Katersugaasiviata Ikinngutai – Sisimiut Museums Venner. I dag har Sisimiut og Kangerlussuaq Museum ingen bestyrelse, men har oprettet en gruppe for Sisimiut Museums Venner digitalt.

I 2015 overtog Sisimiut Museum det privatejede Kangerlussuaq Museum, som har til huse i det tidligere amerikanske Headquarter for Sondre Strom Airbase i bygden Kangerlussuaq, hvis historie er tæt knyttet til anlæggelsen af den amerikanske base. Kangerlussuaq Museums nuværende udstilling har stort set ikke været ændret siden, hvorfor der arbejdes på nye UNESCO Aasivissuit-Nipisat udstillinger, og på at oprette projekter i samarbejde med andre aktører, der har til hensigt at lave nye udstillinger om områdets historie.

Museets bygninger i Sisimiut er senere blevet flere, bl.a. med B-25, ’Den gamle Butik’, som er et stokværkshus opført i 1825 og tidligere anvendt som lager og grovbutik, B-113 ’Glahns hus’ og tidligere præstebolig, og som er nuværende museums administration. Derudover er der B-23, som er den tidligere kolonibestyrerbolig fra 1846, og som i dag bruges som udstillingslokale, men også gæstebolig for museets samarbejdspartnere. Her har kolonibestyreren og senere handelschefen boet, men den har også en lang historie bag sig i kraft af den tidligere kolonibestyreres lange liste af prominente gæster.

I 1933 blev Sisimiuts første telegrafstation etableret i huset. Telegrafisten var den kendte grønlandske politiker Jørgen C.F. Olsen, der som den første åbent foreslog en hjemmestyreordning for Grønland. Jørgen C.F. Olsen var fra Sisimiut og er hædret med en buste på museumspladsen. Ved siden af bygningen er B-40 et mindre stokværkshus fra 1787, som bruges som depot, og den gamle smedje B-54 fra 1800-tallet, som i 2021 blev renoveret, så den kan bruges som museumsværksted og undervisningslokale.

B-114 Bethel Kirke, også kaldet Oqaluffitoqaq/Den Blå Kirke, er en af Grønlands ældste og smukkeste bygninger, indviet i år 1775.  Det er den første kirke i landet, som blev opført af den grønlandske menighed selv. Bygningen, et stokværkshus, blev i 1771 betalt med 60 tønder af det kostbare hvalspæk og sendt med skib fra København som byggesæt. Kirken er udvendig restaureret i 2003 og indvendig i 2016. Bygningen er fredet og er i dag en del af Sisimiut Museums udstillingslokale samt bruges til foredrag og kulturelle arrangementer.

Formidling af Verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat

I 2018 blev Aasivissuit-Nipisat, et unikt velbevaret Inuit kulturlandskab ved Sisimiut Kangerlussuaq området, optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat: Inuit Hunting Ground between Ice and Sea er ca. 235 km langt og ca. 20 km bredt. Det strækker sig fra Grønlands indlandsis mod øst over indlandets sletter, dybe dale og den 60 km lange Ikertooq fjord med øgrupper ud mod Davis Strædet i vest. Det strækker sig fra Indlandsisen via de store rensdyrjagtområder i Aasivissuit til fjordene og ud til og med øerne med de mange forhistoriske bopladser.  Det rummer de mest komplette og bedst bevarede fortidsminder fra 2500 f.Kr. og frem, og vidner om bæredygtig ressourceudnyttelse baseret på sæsonmæssige vandringer mellem kysten og indlandet.

En arkæologisk udstilling om de første mennesker i Vestgrønland er Saqqaq-udstillingen i den nuværende B-32 bygning i Sisimiut Museum, og den skal være ramme for den kommende, planlagte udstilling om Aasivissuit-Nipisat, som forventes åbnet i starten af 2023. Sisimiut & Kangerlussuaq Museums formidling af Aasivissui-Nipisat sigter mod en høj grad af lokal borgerinddragelse på alle niveauer af arbejdet for at kunne skabe en autentisk lokal og regional attraktion, som også vil være til glæde for borgerne og områdets mange turister.

Fra koloniale bygninger til digitale platforme

Sisimiut Museum fik i 2020 en Facebookside for at nå et bredere publikum, og i starten af 2021 oprettedes der wi-fi i alle udstillingsbygninger, hvilket nu giver liv til udstillingerne på nye måder. Besøgende kan nu via QR-koder søge yderligere informationer, se museets genstande fra gemmerne og vise dem til omverdenen via sociale medier. Blandt andet tages der 3D fotos af kulturarvsgenstande i samarbejde med andre aktører, så borgerne har mulighed for at undersøge genstandene, selvom de ikke rører dem fysisk (Find dem på sketchfab.com, hvis du søger på Sisimiut Museum).

I dag bruges den Blå Kirke flittigt af borgerne til foredrag, der både afholdes af lokalbefolkningen og af forskere, som museet samarbejder med. Disse livestreames igennem Facebook og bliver dermed tilgængelige for hundrede vis af lyttere eller tilskuere og kan fx bruges i uddannelsesøjemed. Sisimiut Museums lokaler besøges løbende af lokale institutioner fra vuggestuer til alderdomshjem. Folkeskoler og gymnasieklasser bruger efterhånden museet som en del af deres undervisningslokale i fagene historie, samfundsfag og kulturfag.

Det er Sisimiut Museums ønske og vision, at der fremadrettet arbejdes for at sikre Sisimiut og omegns historie og bevaring af kulturarv. Der skal forhåbentligt bygges en moderne museumsbygning med tilhørende depot og magasinforhold, bedre private arkivalieforhold samt ordentlige undervisnings- og samlingsforhold, og ikke i gamle kolonibygninger.

Det vil uden tvivl være med til at øge den lokale selv- og historiebevidsthed, som kobles mere til undervisningen om den grønlandske historie og kultur. Borgerne i Sisimiut, og dermed hele Grønland, må kende deres historie og kultur og videreformidle dem til gæsterne i Sisimiut.

Borgerne er med til at grave egen historie op i Narsannguaq folkeudgravning

Det har længe været alment kendt, at Narsannguaq området bærer en lang historie fra byens tidligste dage. I 1968 byggede den danske sømandsmission Sømandshjemmet ovenpå og ved et inuit tørvehus. Ældre mennesker husker stadig, hvordan man jævnede det gamle hus med bulldozer for at give plads til ’moderniseringen’. Det gamle tørvehus var forbundet med varme og hygge med mange goder fortællinger om livet i Sisimiut.

I sommeren 2021 begyndte Sømandshjemmet at udvide deres hotelbygning. I forbindelse med at et gammelt kontor fra kolonitiden blev nedrevet, dukkede forskellige genstande fra Narsannguaqs tidligere liv op. Borgerne fra Sisimiut og arkæologer på vej til udgravning i området for UNESCO henvendte sig efterfølgende til Sisimiut Museum. Museet reagerede med – som museumslovgivningen siger – at rette henvendelse til de rette arkæologiske instanser på Grønlands Nationalmuseum.

Flere inuitredskaber blev fundet på byggepladsen og Sisimiut Museum gik dermed på overarbejde og byggeriet blev sat på standby, så inuitredskaber, gammelt porcelæn og knogler af dyr kunne graves ud og samles ind. Grønlands Nationalmuseum var med fra starten, da museet arrangerede folkeudgravning, så man kunne redde så mange genstande som muligt. Det er dejligt at se, at interesserede frivillige borgere, fra børn til voksne, samt skoleklasser og gymnasieklasser i relation til deres uddannelse også kan være med til at grave egen historie op og dermed få ejeskab til historien. Sisimiut Museum kan samtidigt være med til fortælle en del af Sisimiut lokalhistorie om Narsannguaq ved blandt andet at bruge gamle fotos fra området.

Indtil videre er der fundet i alt ca. 6300 genstande, og borgerne har været med i den videre proces med bearbejdning af fundene. Tanken er, at borgerne, som har været med til udgravningen, også skal være med til at udvælge, hvilke genstande, der skal udstilles på Sisimiut Museum. Det er en længere proces, da udgravningen ved Grønlands Nationalmuseum fortsætter til sommeren 2022.

Sisimiut Museums bygninger, som er rammerne for kulturarven og for historiefortælling, er ikke opført som museum, men lavet for at forvalte kolonien fra 17- og 1800-tallet. Der er ingen tvivl om, at Grønland har brug for nye moderne bygninger med velegnede magasin og depotforhold, for at kunne opbevare kulturarven og gøre den tilgængelig for borgerne og besøgende. Sisimiut Museum skal kunne sikre kulturarven fremadrettet, både materielt og immaterielt, og tænke 500-1000 år frem i tiden, så vi sikrer at vores kulturarv ikke forsvinder, men bliver ved med at leve.

Dorthe Katrine Olsen er museumsleder på Sisimiut Katersugaasiviat/Sisimiut Museum.

 

Foto af Dorte Katrine Olsen, Sisimiut Museum

Foto af Sisimiut Katersugaasiviat/Sisimiut Museum, Sisimiut Museum

 

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 2, 2022