Kolonitiden til forhandling: Gentænkning af Pitt Rivers Museums etnografiske samlinger
Antropolog Vibe Nielsen har siden 2016 forsket i, hvordan museer verden over håndterer etnografiske samlinger og de svære spørgsmål om, hvem de tilhører, samt hvordan de formidles og bevares med respekt for genstandenes oprindelse. Hendes forskning viser, at de svære spørgsmål omkring dekolonisering kan føre gensidigt inspirerende samarbejder med sig, som både museer og repræsentanter fra oprindelige folk kan få glæde af.