Dannelse er et buzzword på danske museer. Men hvad lægger vi egentlig i begrebet, og hvordan arbejder vi konkret og praktisk med dannelsesbegrebet i en museal hverdag? Museum Lolland-Falster har eksperimenteret med at formidle stenalderen igennem gruppeøvelser og filosofiske spørgsmål, og er blevet klogere på, hvordan museet kan facilitere gæsternes dannelse. Det hele begynder med 50 SOSU-elever i en nedlagt hal på havnen i Nykøbing F.

”Hey! Stop lige! Vi har et problem her: Hvis man skulle overleve i stenalderen, var man jo afhængig af hinanden, så man havde jo brug for et eller anden meningsfuldt forhold. Det begynder altså med kærlighed!”
SOSU-elev

I en nedlagt hal i Nykøbing F. er 50 elever fra SOSU-uddannelsen sammen med 3 museumsinspektører fra Museum Lolland-Falster i færd med at udforske stenalderen. De er en del af eksperimentet Menneskets Verden – et projekt, som undersøger, hvordan vi konkret og praktisk kan arbejde med noget så abstrakt som dannelse i en museal sammenhæng. Her skal de blandt andet reflektere over, hvad der var vigtigt for en familie i stenalderen, og hvad der er vigtigt i dag. Er kærlighed vigtigere end religion? Er tryghed vigtigere end mad?

Rammen for eksperimentet er udstillingen LOLA, der fremviser fund fra museets udgravninger ved Rødbyhavn forud for Femern-forbindelsen, og fortæller om overgangen fra jæger- til bondestenalder på Lolland. Vi kan sige meget om datidens samfund og mennesker på grundlag af arkæologiske fund, men der er mindst lige så meget vi ikke ved. Lola var et menneske som os, men vi kender ikke hendes tanker, drømme eller følelser. Eller gør vi?

Gennem samtale med en arkæolog og praktiske øvelser forsøger vi at få SOSU-elever til at danne meningsfulde sammenhænge mellem deres eget liv og stenaldermenneskenes. Hvad var et godt liv for 6000 år siden? Hvad er et godt liv i dag? Hvad betød det at have en familie i stenalderen? Hvad betyder det i dag?

Vi vender museumsoplevelsen på hovedet. I stedet for inspektører, der docerer viden, faciliterer vi gæsternes samtale med afsæt i kulturhistorien. Tanker og følelser er universelle menneskelige egenskaber. På tværs af 6.000 år kan vi spejle os i hinanden, fordi vi er mennesker med det samme potentiale.

 

Hvorfor SOSU’er?

Som museum ønsker vi at lære vores ikke-brugere bedre at kende. Fra de nationale brugerundersøgelser ved vi, at det ofte er samfundsgrupper med kortere uddannelser, og for hvem kulturoplevelser – herunder museer – ikke er det første valg, når fritiden skal planlægges (Den Nationale brugerundersøgelse, 2020). Mange kan have negative oplevelser eller følelser forbundet med det at gå på museum, og det kan være uhyre svært at ændre denne opfattelse.

SOSU-eleverne lægger sig som gruppe tæt op ad de klassiske ikke-brugere. Samtidig er det en interessant gruppe af ofte yngre studerende, der skal arbejde med trivsel blandt samfundets ældste og svageste borgere. De står til hverdag med dilemmaer, som i virkeligheden berører nogle af livets store spørgsmål: at sikre tryghed, værdighed og omsorg, samt være medvirkende til, at den enkelte borger får det bedst mulige liv.

I de efterfølgende evalueringer og interviews udtalte flere af de studerende, at de på forhånd havde været skeptiske over for ideen om at besøge museet, men at de var blevet positivt overraskede. Flere af dem gav endda udtryk for, at de havde fået lyst til at besøge udstillingen LOLA, hvilket de ellers ikke havde skænket en tanke.

Langt størstedelen af de studerende udtrykte, at det var spændende at reflektere og forholde sig til historien selv, og at det var en positiv oplevelse, at museumsfolkene trådte et skridt tilbage, bare lyttede og besvarede deres spørgsmål. Den dialogiske tilgang, de åbne spørgsmål og fokusset på SOSU-elevernes egen tid og livssituation betød, at de turde deltage og diskutere. En demokratisk dialog, hvor alle kunne byde ind, og hvor der ikke var nogen forkerte svar eller dumme spørgsmål.

 

Hvorfor arbejde med dannelse?

På Museum Lolland-Falster udgør dannelse et af museets tre centrale pejlemærker: ”Vi har valgt dannelse som pejlemærke for museets virke, fordi vi tror på, at historisk baggrundsviden hjælper mennesker til at lære sig selv og fællesskaber at kende, for at få mod og afsæt til at træffe gode valg. Men da vi gik i gang opdagede vi, at vi faktisk ikke helt var enige om, hvad dannelse egentligt er, og hvordan vi skal arbejde med det,” fortæller Ulla Schaltz, museumsdirektør på Museum Lolland-Falster.Ordet ’dannelse’ optræder i mange strategier og visioner rundt om på de danske museer. Men de færreste har reelt arbejdet med en tydelig definition af begrebet eller spurgt om, hvordan man helt praktisk arbejder med dannelse. Samtidig er begrebet ikke uskyldigt. Det er også en arena for værdikampe. På både lokalt og landsplan optræder dannelse for eksempel i politiske dagsordner. Hvis vi som kulturinstitution gerne vil arbejde med dannelse, er vi nødt til at begynde med at skabe et sprog for det.
Erfaringen fra Menneskets Verden viser, at gæsterne fik en bedre museumsoplevelse end de selv forventede og en større nysgerrighed på fortiden. Ved at vende museet på hovedet, stille filosofiske og almene spørgsmål, kan vi gøre viden om fortiden til en kilde til at stille og besvare nutidens spørgsmål. Og omvendt bliver nutidens erfaringer en indgang til at forstå fortidens mennesker.

Dette dannelsesperspektiv bliver et vigtigt udgangspunkt for museets fortsatte arbejde med at udvikle en metode til praktisk og strategisk at arbejde med dannelse i en museal hverdag.

DANNELSE PÅ MUSEUM – 5 GODE RÅD

  • Arbejd med definitionen. Hvad forstår jeres museum ved ordet ’dannelse’?
  • Tænk dannelse ind i formidlingen. Arbejd med begrebet som andet end et plusord i jeres museumsstrategi. Hvordan praktiserer I dannelse i formidling? Hvilke spørgsmål kan I stille?
  • Fralæg dig ekspertrollen. Facilitér samtalen, men træd et skridt tilbage. Stil åbne spørgsmål og lyt.
  • Lad gæsterne selv reflektere og diskutere. Her findes ingen rigtige eller forkerte svar.
  • Gør oplevelsen interaktiv. Kombinationen af viden, dialog og praktiske øvelser rodfæster refleksionen.

Rasmus Thorup Kildegaard er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster
Cecilie Bønnelycke er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster
Marie Brinch er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster

Fotos: Museum Lolland-Falster

Artiklen er bragt i Danske Museer nr.4, 2021