Industrimuseet, Mark| Museet og Konserveringscenter Vejle er gået sammen om at sætte fokus på en særlig del af den udfordrende kulturarv. Sammen foretager de en indledende kortlægning af den registrerede asbest i den danske kulturarv, fremviser tre asbestcases og forholder sig til asbest som en del af museernes bygningsmasse.
Asbest er kendt som mineralet med 1000 egenskaber og er i nyere tid blevet brugt som et slagsvidundermiddel i produktionen af alt fra byggematerialer til mindre brugsgenstande. Men selvom materialet kan anvendes til meget, er det langtfra uproblematisk. Asbest er sundhedsskadeligt, når det frigives til luften og indåndes. Ophobning af asbestfibre i lungerne kan medføre fortættet lungevæv (stenlunger) og føre til forskellige former for kræft – oftest oplever man eftervirkningerne 10-15 år efter eksponering.
Retningslinjer |
| På Konserveringscenter Vejles hjemmeside findes retningslinjer til museerne for håndtering af asbest. |
| Det er foreløbigt det eneste af sin art på dansk og vil løbende blive opdateret. |
| Download ‘Retningslinjer for håndtering af asbest i museumssamlinger’ |
På museerne kan asbest både forekomme som del af selve museumsbygningens materialer, men kan også findes i museumssamlingerne. Derfor er det relevant at tale om, hvor udsatte museumsarbejdere er for materialet – og hvordan man bedst kan undgå at blive udsat for asbest. Asbest kan være en integreret del af materialet i visse museumsgenstande, fx i bakelit og lakplader, eller være en selvstændig del af genstanden, fx bremsebelægninger og rørisolering på maskiner.
Hvis asbesten er skjult i genstanden eller integreret i dens materialer, er der i princippet ingen risiko, medmindre der sker et brud på materialet. Ved eksponeret asbest, som er løst bundet eller synlig på genstande, er der større risiko for fibertab og kontaminering af omgivelserne (udstillinger, magasiner og personalerum) og øvrige samlingsgenstande.
SARA viser asbest i museumssamlingerne
For at kortlægge omfanget af asbest i de danske museumssamlinger lavede vi en søgning i den nationale database SARA. Kortlægningen af asbestholdig kulturarv viste 658 poster fordelt på 53 statslige og statsanerkendte museer med et varieret genstandsfelt af nyere tids genstande, kunst og asbest fundet i nyere tidskulturlag på arkæologiske udgravninger.
Af kortlægningens 658 poster var 199 såkaldte 78er-lakplader (grammofonplader) og dermed repræsenterer de knap en tredjedel af den asbestholde kulturarv. Det undersøgte vi nærmere med en søgning på termerne “lakplade” i feltet ‘titel’ og “lakplade” og “78” i feltet ‘beskrivelse’, hvilket gav et resultat på 2875 poster. De 199 registrerede asbestholdige lakplader udgør 6,92% af alle registrerede lakplader i SARA. Det eksemplificerer risikoen for mørketal i registreringen, men med forbehold: mangelfulde registreringer, ikke-konsekvente registreringspraksisser (fx lakplader versus grammofonplader) og produktionshistorie og materialevalg (fx blev asbest kun anvendt i nogle 78er-lakplader).
Kontaminering af et samlingsrum på Medicinsk Museion, KU
Prøve fra bygningselement på Industrimuseet udtaget til FTIR-analyse. Asbestfibrene kan ses med det blotte øje som lange tråde i prøven.
Foto: Industrimuseet
I 2024 foretog konservator Nanna Gerdes en risikovurdering af en samling tandlægegenstande på Medicinsk Museion. Med baggrund i fagets historiske brug af farlige materialer var der blandt andet fokus på asbest. Vurderingen viste fund af asbest i ca. 20 genstande. Der blev foretaget to slags prøveopsamlinger: luftprøver i rummet og geltape-prøver på flader i og omkring de berørte genstande. Luftprøverne måler koncentrationen af asbest i luften og dermed den risiko, der er for at indånde asbest.
Geltape-prøver laves med en særlig tape, der fanger og synliggør asbestfibre på genstande og flader. Det var interessant, at der blev fundet fibre omkring genstande i lukkede montrer, hvor genstandene gennem en årrække ikke har været håndteret eller direkte udsat for luftbevægelser. Herefter blev der lagt en plan for sanering af rum og genstande.
I korte træk følges en anbefaling fra Teknologisk Institut, hvor sanering foregår efter samme principper som ved skimmelafrensning. Midlertidigt er arbejdet vanskeliggjort af skærpede arbejdsmiljøkrav i 2025. Foreløbige status er, at i alt 25 genstande nu vurderes som asbestkontaminerede og er forseglet, asbestmærket og magasineret.
I det videre arbejde er tre scenarier nu i spil. Det ene er stabilisering, som betyder at genstande renses og imprægneres, så de ikke afgiver asbest. Det andet er isoleret magasinering, hvor genstandene indpakkes og opbevares på ubestemt tid. Det tredje er, at de genstande, der er dokumenteret kontaminerede, kasseres. Museet savner på nuværende tidspunkt faciliteter til at kunne foretage det nødvendige afrensningsarbejde.
Filterslange isoleret med asbestsnor
Mark har i sin samling en række genstande fra Civilforsvarsstyrelsens kommandocentral i Grindsted. En af dem er en filterslange isoleret med eksponeret asbestsnor fra et friskluftsystem. I forbindelse med museets magasinflytning blev det gennem analyser påvist, at slangen indeholder asbest. Derfor blev der i samarbejde med Konserveringscenter Vejle udarbejdet en handlingsplan.
Iført værnemidler pakkede museumsmedarbejdere slangen ind i plast og markerede den som asbestholdig. Den blev derefter transporteret forsvarligt til Konserveringscenter Vejle, hvor en konservator tog imod den. Filterslangen blev imprægneret med methylcellulose, der forhindrer fiberafskalning og dermed udskilning af asbest. Slangen blev derefter genindpakket og sendt retur til Konservatorcenter Vejles Fællesmagasin.
Asbest i museumsbygninger
Tape-test i forbindelse med imprægnering af asbestholdig filterslange. Venstre tape-test foretaget inden imprægnering og højre efter imprægnering.
Foto: Konserveringscenter Vejle
Det er en kendt udfordring, at der kan være asbest i bygninger, og museumsbygninger er ikke en undtagelse. Det måtte Industrimuseet også sande. I et udstillingslokale er der brugt eternitplader i bygningskonstruktionen og disse vakte mistanke om asbest.
Eternitpladerne blev opsat inden Elværket blev omdannet til museum i 1977. Konserveringscenter Vejle lavede en FTIR-analyse af eternitpladerne, og prøven påviste forekomst af asbest. Lokalerne vil snarligt undergå istandsættelse, og Konserveringscentrets kvalitative analyse viste, at museet i den proces skal tage højde for asbestrisikoen i planlægningen og budgetteringen af istandsættelsesprojektet. Målet er at minimere risiko for kontaminering og sundhedsrisici for museets gæster, frivillige, personale og kulturarv nu og i fremtiden.
Behov for fælles standarder og mere viden
Diskursen om asbest er i høj grad fokuseret på byggesektoren, hvilket betyder, at mange hverdagsgenstande går under radaren – også i museumssamlinger og i registreringspraksis. Kortlægningen peger på betydelige variationer i registrering og en generel mangel på præcis materialeangivelse. Den tegnede også et nationalt billede af manglende kendskab til materialitet og mangelfuld registrering af asbestholdig kulturarv i de danske museumssamlinger.
De tre cases understreger behovet for både kvalitative metoder, såsom tape-tests, og kvantitative analyser, fx luftprøver, for at forstå omfanget af kontaminering. Dertil kommer krav til håndteringsfaciliteter og obligatoriske asbestkurser for en del af medarbejderne. Museernes ældre bygningsmasse udgør desuden en selvstændig risikofaktor, som kræver øget opmærksomhed.
Asbest i museumssamlinger og -bygninger er et væsentligt arbejdsmiljø- og bevaringsproblem. Det er essentielt, at vi skal kunne vurdere, hvilken risiko asbest i de enkelte genstandstyper udgør. Kortlægningen og de tre cases peger på et behov for fælles standarder, øget registrering og styrket viden på tværs af museerne.
Ditte Høj er samlingsansvarlig på Industrimuseet.
Michael Højlund Rasmussen er konservator ved Konserveringscenter Vejle.
Jonas Hørup Ruskjær er samlingsansvarlig på Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie.
Billede, øverst
Medarbejdere på Mark| Museet for en Ny Danmarkshistorie i færd med at indpakke asbestholdig filterslange forud for afsendelse til Konserveringscenter Vejle.
Foto: Mark| Museet for en Ny Danmarkshistorie
Artiklen er udgivet i MUSEUM nr. 3, 2026
