Udsigten til publikumssucces er tit begrænset på husmuseer, der kæmper med få kvadratmeter og skrøbeligt interiør. Men The Tenement Museum i New York viser, at onlineformidling kan være en fremragende løsning til at nå et større publikum.
Husmuseer har stor værdi som unikke steder, der kan kommunikere med os via deres materialitet og stedbundne fortællinger. Af samme årsag er det derfor også gæsternes fysiske besøg på det originale sted, som vi oftest har fokus på i formidlingen. For husmuseer med få kvadratmeter, skrøbelige rum og genstande, en isoleret placering eller andre former for begrænsninger, hvad angår det fysiske besøg, kan onlineformidling imidlertid rumme mange muligheder. Det gælder ikke mindst muligheden for at nå ud til andre og flere målgrupper, men også for at bruge og tilgængeliggøre huset og viden om det på flere måder og med andre formål. Her kigger vi nærmere på The Tenement Museum i New York, som eksempel på et museum, der prioriterer onlineformidlingen højt og til stor glæde for mange.
Et museum om immigranthistorie
The Tenement Museum ligger i New Yorks Lower East Side kvarter og formidler viden om immigranter og arbejderklassefamilier som flyttede til New York i 1800 og 1900-tallet.
Museet råder over 22 lejligheder, fordelt på to etagebygninger, som mellem 1860’erne og 1980’erne husede tusindvis af immigranter fra over 20 nationer. I dag er hver lejlighed indrettet med udgangspunkt i en udvalgt families historie. Det er familier som man ved har boet i lejlighederne, dog i forskellige perioder. Lejlighederne fungerer derfor som små tidslommer, der kan åbne op for unikke og personlige fortællinger om dagligdagen som lejer i Orchard Street, hvor etagebygningerne ligger. Det gælder fx viden om lejernes beskæftigelse, arbejds- og familieforhold og dagligdagsrutiner i gaden og byen. Lejlighederne er indrettet med en blanding af originale genstande fra bygningen eller fra perioden og genstande, som er tilført af museet med henblik på at understøtte den enkelte families fortælling.
Formidling på tværs af fysiske og digitale rum
Baldizzi-familiens lejlighed. Foto: The Tenement Museum/Gemma Solomons.
Idet bygningerne er skrøbelige og lejlighederne små, foregår alle fysiske besøg som guidede ture med max 12 personer ad gangen. På turene får man lov til at besøge udvalgte lejligheder, og altid med et specifikt tematisk fokus som formidles mundtligt af guiden. Det kan fx være jødiske immigrantmødres dagligdag i 1902 eller en italiensk immigrantfamilies dagligdag under den store depression i 1933. Fortællingerne tager udgangspunkt i den enkelte families hverdag, men åbner op for større historiske, sociale og samfundsmæssige spørgsmål. Foruden de guidede ture i den fysiske bygning eller i området omkring den, har museet valgt at prioritere onlineformidlingen højt.
På museets hjemmeside findes en række forskellige ressourcer som podcasts, blogs, online-særudstillinger og ikke mindst et stort udvalg af foredrag, debatter og andre events, som er tilgængelige via museets YouTube-kanal. Netop YouTube-kanalen udgør en enorm vidensbank, idet den tilgængeliggør videoer tilbage fra 2009 og fortsat vokser månedligt med nye videoer om mange forskellige emner relateret til bygningerne og deres tidligere beboere. Det kan være små velproducerede film om udvalgte emner, eller det kan være foredrag og debatter med fageksperter eller lokale fra området. Det kan også være museets ansatte, som fortæller dybdegående om udvalgte genstande eller dele af huset. Kanalen fungerer derfor på en og samme tid som et voksende video- og vidensarkiv og en levende og interaktiv platform for videndeling.
Live koncerter fra lejlighederne
Screenshot fra onlinekoncerten A NYC History in Nuyorican Latin Jazz. Her ses en af museets ansatte i dialog med en musiker efter koncerten.
En af de mange typer af onlinebegivenheder, som museet tilbyder via YouTube, er koncerter. Koncerterne afholdes fysisk i lejlighederne, men streames live via YouTube, og er fra begyndelsen planlagt som onlinebegivenheder. De indledes ofte med fortællinger fra museets personale eller andre fageksperter, om sammenhængen mellem musikken og stedet, tiden eller familien som boede i den pågældende lejlighed, ligesom musikerne indgår i dialoger med museets ansatte undervejs i koncerten. Som seer får man oplevelsen af at deltage i et intimt arrangement, ligesom man får en indsigt i bygningernes betydninger. Under koncerterne kan man løbende stille spørgsmål eller kommentere i chatten, som modereres af en ansat på museet. Koncerterne tager derved en anden form. Frem for at være en immersiv og overvejende kropslig oplevelse, som vi ellers kender det fra almindelige koncerter, bliver musikken i højere grad et perspektiv på huset og et udgangspunkt for at reflektere over og diskutere emner som musikkultur og musikhistorie relateret til immigrantmiljøer.
Videnstunge og dybdegående videoer
En anden type onlinebegivenhed på museets YouTube-kanal er dybdegående foredrag om til dels ’nørdede’ emner. Som eksempel har museet lavet videoer, der indgående kigger på husets arkitektur og museets konserveringspraksisser. En fagekspert fortæller for eksempel om bygningens konstruktion, materialer og konserveringsudfordringer i historisk og kulturhistorisk perspektiv og i kombination med historiske billeder og dokumenter fra museet og fra perioden. Et nicheemne som ikke nødvendigvis ville trække et stort publikum som en fysisk begivenhed.
Videoformatet giver imidlertid mulighed for at sammensætte en dybdegående og videnstung formidling, der giver seerne mulighed for at fordybe sig over længere tid, og under andre forudsætninger. Der kan zoomes ind på detaljer i billeder eller på skrøbelige genstande, der kan sammensættes fotos, dokumenter og filmklip på forskellige måder og i det hele taget kan der leges med formidlingen og nørdes på en anden måde end under de guidede ture. Idet videoen bliver offentligt tilgængelig i mange år frem, og for mange mennesker, går det store researcharbejde og den grundige gennemgang heller ikke til spilde på et enkelt arrangement med potentielt få gæster. Alle med interesse for emnet kan få adgang til videoen, ligesom museet selv – i kraft af videoen – har et stykke grundig formidling af eget hus, også til gavn for museets eget personale nu og i fremtiden.
Ikke bedre, men andre formidlingspotentialer
Hvad angår husmuseers onlinetilstedeværelse, ser vi oftest, at den er begrænset til en hjemmeside med faktuelle informationer om huset, og hvordan man kan besøge det.
Der ligger imidlertid et stort potentiale i at producere viden og oplevelser til onlinebrug og på den måde gøre huset – og viden om det – tilgængeligt for enhver, der måtte have eller senere få interesse for emnerne, uanset hvor de er, og hvornår interessen kommer. For alle med interesse for New Yorks socialhistorie, samfundshistorie, immigranthistorie med mere bliver The Tenement Museums’ YouTube-kanal efterhånden en enorm vidensressource, ligesom den etablerer og dokumenterer et netværk af mennesker og institutioner med specialviden om og interesse for museets emner.
Kanalen bliver samtidig en måde for museet at markere sig i samfundsdebatten og diskursen omkring de emner, som museet berører, samt en mulighed for at interagerer med mennesker, som har viden om og interesse for emnerne. I slutningen af 2022 har museets YouTube-kanal 4.500 abonnenter. Overraskende nok brillerer museet ikke ligefrem i at gøre opmærksom på deres eget guld, idet YouTube-kanalen ikke direkte annonceres på deres hjemmeside. Alligevel er kanalen et godt eksempel på, hvordan et husmuseum kan fungere som et udgangspunkt for en mangfoldig videndeling på tværs af fysiske og digitale rum, til forskel fra kun at være endemålet for gæsternes oplevelser. Her anvendes onlineformidlingen til at række ud på måder som binder huset på Orchard Street sammen med mange andre steder – lokalt, nationalt og internationalt.
Mia Falch Yates er postdoc ved Frederiksbergmuseerne og IT Universitetet.
Foto øverst, opslag fra bladet. Layout: Bjørn Ortmann.
Artiklen er bragt i Magasinet MUSEUM nr. 1, 2023.
