Med 15 millioner gæster årligt er der god grund til, at museerne går sammen ind i klimakampen. Men vi skal selv gå forrest som et godt eksempel. Museer er populære, og derfor skal vi både i drift og formidling sætte fokus på de muligheder, vi som samfund har for at blive bæredygtige igen. Derfor tænker Naturama bæredygtighed ind overalt i museets virke. Seniorforsker Thomas Bjørneboe Berg fortæller her hvordan og opfordrer andre museer til at følge trop.
Der er nogle ting vi ved med sikkerhed. Solen står op i morgen, vi har én klode at leve på, og vi deler den med alle andre levende skabninger. Men vi ved også, at vi forvalter den, som var det vores ejendom for altid – uden begrænsninger. Selvom det er uholdbart. Som de vellidte videns- og kulturbærende institutioner museerne er, bør vi derfor gå forrest i kampen for en bæredygtig udvikling.
Lad ikke magtesløsheden tage over
Det er tankevækkende at opleve folk, der med en livslang karriere inden for forskning og videnskabsformidling nærmest i desperation tager bladet fra munden og taler med store ord. Her tænker jeg fx på David Attenborough, der i 2018 COP24 og i 2019 under World Economic Forum var vredt bekymret. Jeg tænker på vice chair for Conservation International, Harrison Ford, der i 2018 på Global Action Climate Summit, var rasende. Og på IPCC-forsker, Sebastian Mernild, der under et foredrag på Naturama, virkede nærmest opgivende.
Det frustrerende er, at videnskaben ved, hvad vi skal gøre for at bremse udviklingen. Der mangler blot mod til handling og global konsensus for, at det skal lykkes. Nye afsløringer viser for eksempel, at olieindustriens største aktører allerede i 1971 vidste, hvilken vej afbrænding af fossilt brændsel drev klimaet, og hvilke konsekvenser det ville have. Men der blev ikke gjort noget og selv efter 26 FN Klimatopmøder (1995-2021) er der ikke sket nok til, at vi kan nå selv de mål vi satte for mere end 20 år siden.
Men det træge politiske arbejde skal ikke forhindre os i, som kulturinstitution, at vise at vi kan gøre noget, så magtesløsheden ikke tager over.
Bæredygtig museumsdrift
Der er god ræson i at se på museernes klimaaftryk. Ikke kun på energi- og vandforbruget, men i alle områder af museets virke fra indkøb af rengøringsartikler til varerne i butikken, og menuen i caféen. Men gør det konkret. Køb ikke aflad, som fx at støtte skovrejsning uden selv at nedbringe papirforbruget eller købe CO2-kvoter uden selv at sænke energiforbruget.
Naturama har i 2021 udvidet museet med en ny stor cafe, hvor menuen baserer sig på lokale og økologiske råvarer. I butikken sælges varer skabt af colombianske kvinder, der lokalt indgår i kampen for regnskovens biodiversitet. Senest indgår vi i sparring med NGO’en IGF-Danmark, som arbejder for bedre forhold for lokalbefolkningen i Vestbengalen i Indien, samt sikre en grundlæggende forståelse for mangroveskovens økologi blandt lokalbefolkningen, således at de bedre kan beskytte den.
Den bedste måde at anspore sine gæster til at yde noget, er selv at være et godt eksempel. Og er alle tiltagene ikke åbenlyst synlige for museumsgæsten, så er de værd at formidle. Det kan fx gøres gennem skiltning ved vandhaner om at de er forsynet med vandbesparende filtre. Centralt placeret kan museet præsentere de 17 verdensmål og under hvert af disse beskrive, hvordan museet understøtter de enkelte mål.
Museer har et stort talerør til grøn formidling
Thomas Bjørneboe Berg er seniorforsker på Naturama
Bæredygtighed handler om omtanke med ressourcer i museumsdriften, men også om formidling af værdien af en høj biodiversitet, hvor klimaændringer og landskaber uden spredningskorridorer til glæde for dyre- og planteliv truer arters eksistens. Vi er alle afhængige af en mangfoldig natur. Mangfoldighed gør naturen og dens mange forbundne netværk meget mere robust sammenholdt med en artsfattig og ensformig natur.
Museerne spiller en stor rolle, som italesætter af vigtige temaer, og netop temaet bæredygtighed kan dækkes af alle museumskategorier. Landets museer besøges årligt af 12 – 15 mio. gæster, hvoraf ca. 50% kommer på kulturhistoriske museer, mellem 25-30% kommer på kunstmuseer, mens ca. 5 % besøger et naturhistoriske museum. Der er med andre ord et kæmpe potentiale hos, ikke mindst de kunst- og kulturhistoriske museer, til at understøtte fortællingen om vigtigheden af et bæredygtigt samfund i en bæredygtig natur.
Måden, hvorpå vi mennesker har brugt og forvaltet naturen siden landbrugets skelsættende opståen for ca. 12.000 år siden, er for eksempel styret af kultur og afbilledet i kunst. Så her er en enestående chance for, i en samlet museumsverden at forene vores formidling af verden omkring os.
Vilde Svend og Kulnatur
Gennem Naturamas udstillingskoncept Kulnatur (kultur-natur) har vi haft stor succes med at få mange ‘ikke-brugere’ af naturhistoriske museer ind i udstillingerne. Pointen er at skabe erkendelse af den menneskelige kulturs betydning for, og afhængighed af, naturen og ad den vej inspirere til at bevare vores fælles klode. Den klode, vi kun har 1 af, ikke 4. Det gør vi ved at vise, at mange af de store landvindinger, som videnskaben er nået frem til, enten er inspireret af eller direkte hentet fra naturen. Det være sig inden for fx medicin og konstruktion, men også inden for kunst og design.
Vi har også etableret et nyt stort undervisningslokale med plads og udstyr til selv de største klasser. Her undervises der i bæredygtighed, biodiversitet, klima, økologi og evolution. Naturama arbejder desuden tæt sammen med Svendborg Kommune omkring øget biodiversitet i kommunen under projektet Vilde Svend, samt omkring oprettelsen af Geopark Det Sydfynske Øhav og stiller i sit virke skarpt på 14 af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
#Unitedforbiodiversity – et vigtigt hashtag
EU-kommissær Virginijus Sinkevicius har sat en bevægelse i gang med hashtagget #Unitedforbiodiversity i forbindelse med Verdensnaturdagen i 2020. Kampagnen skaber opmærksomhed om naturen ved at forene verdens nationalparker, science centre, akvarier, zoologiske og botaniske haver, forskningscentre og universiteter – men også museer i bredeste forstand.
I skrivende stund har 280 institutioner fra 51 lande tilsluttet sig #Unitedforbiodiversity og støtter kommunikationskampagnen, der stiller skarpt på nødvendigheden af at bevare biodiversiteten på jorden.
Naturama har naturligvis tilsluttet sig, fordi vi vedstår, at vores mål er at hjælpe med at beskytte truede dyr og planter gennem en bæredygtig tilgang, og at vores uddannelsesprogrammer understreger vigtigheden af naturen for menneskehedens eksistens. Vi erkender, at Jorden i dag står over for en global nødsituation antændt af menneskets påvirkning og at en million arter derfor er i fare for at uddø, ikke i en fjern fremtid, men inden for få årtier. Jeg kan kun opfordre til, at alle museer tilslutter sig kampagnen med hashtagget #Unitedforbiodiversity.
Thomas Bjørneboe Berg er seniorforsker på Naturama
Fotos: Thomas Bjørneboe Berg
Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 1, 2022
