ULK – Unges Laboratorier for Kunst begyndte i 2007 som et ung-til-ung-initiativ på Statens Museum for Kunst. Men i dag arbejder ULK for at demokratisere museumsrummet med en langt større palet af målgrupper. Det kan nogle gange skabe splittelse.
”Hvorfor endnu en udstilling om en gammel, hvid, mandlig kunstner?” Sådan spurgte ULK – Unges Laboratorier for Kunst i udstillingen Carl Bloch – Forført, der blev vist 11. februar-24. maj 2023 på SMK, Statens Museum for Kunst. Og vi forsøgte at svare.
Formidlingsfilm med meditation og stereotyper
ULK er et frivilligt fællesskab på Statens Museum for Kunst for unge mennesker, der med forskellige baggrunde mødes om kunsten og formidler den på alternative, alsidige og til tider vilde måder. Til Carl Bloch-udstillingen udviklede ULK sammen med det toneangivende relationsteater C:NTACT en række formidlingsfilm for at supplere forskningens blikke og den kunstfaglige formidling. Da de blev inviteret til at bidrage til udstillingen, havde de fleste af ulkerne ikke nogen relation til Bloch og hans værker fra det 19. århundrede. Det blev vendt til en udfordring, der lød: Hvordan kan denne kunstner gøres spændende at arbejde med, og derigennem også mere vedkommende og relevant for museumsgæsterne?
I de film, de producerede til Carl Bloch-udstillingen, brugte de Blochs motiver og virkemidler som udgangspunkt for at tale ind i nutidige, almenmenneskelige problematikker og indlede både sjove og svære samtaler ud fra kunsten. I én af ULKs film beretter tre unge kvinder fx om deres associationer vedrørende Carl Bloch værket Fra et romersk osteria. De unge fortolker værket ud fra tematikker som blikket og beskuerens rolle, stereotyper og stigmatisering. Som kunstner brugte Bloch i stort omfang teatrets virkemidler (gestik, beskuerinddragelse og iscenesættelse af historien) og pegede frem mod filmkunstens virkemidler. Det var således oplagt at bruge netop disse æstetiske udtryk i formidlingen.
Carl Bloch, ‘Fra et romersk osteria’, 1866.
SMK – Statens Museum for Kunst.
I en anden film var udgangspunktet ikke et enkelt værk af Carl Bloch, men hans gennemgående behandling af religiøse motiver og temaer. Centralt i Carl Blochs virke som kunstner står hans altermalerier og den religiøse fortælling. Blochs kristne billeder er at finde i kirker landet over, men kendes også i udlandet, hvor hans portrætter af Jesus har stor betydning for fx mormoner. I ULKs film blev det undersøgt, hvilke følelser og associationer hans religiøse motiver vækker i os i dag. Hvad vil disse værker os? Hvordan skal vi forstå dem? Og hvad skal vi føle, når vi ser på dem? Videoen var en øvelse i improvisation, og arbejdsprocessen frem til den færdige video bestod af meditationssessioner, hvor ulkerne stillede ét enkelt spørgsmål til hinanden i deres søgen efter svar, fortolkning og følelse: “Er du religiøs?” Spørgsmålet virker simpelt – lige indtil man begynder at svare på det.
Ulkerne gik til Carl Blochs værker med åbenhed og nysgerrighed for at undersøge, hvad hans billeder betyder for os i dag. De forsøgte at formidle vigtigheden af, at et statsligt museum hele tiden tager stilling til sin samling og formidlingen af den således, at den er repræsentativ og opleves som vedkommende for flere, og understregede vigtigheden af, at kunstformidlingen favner bredt således, at alle mennesker føler sig velkomne uanset kulturel baggrund eller kunsthistorisk viden.
Deltagelse for hvem?
Formidlingsgrebet i Carl Bloch udstillingen skabte debat, fx skrev Kristian Lindberg i Berlingske: “Resultatet er det måske mest vidtgående eksempel på et statsligt indgreb i den politiske korrektheds tjeneste, som jeg hidtil er stødt på.” (23.3.2023). Som modsvar skrev Politikens debatredaktør Amalie Kestler “[…] museet har med udstillingen lavet et vellykket greb på ømtålelige spørgsmål, som optager mange unge.” (16.04.2023).
Meningsudvekslingerne kan pege på et dilemma ved formidlingsopgaven: Når nogen ser sig mødt, kan andre opleve sig afvist. Vi foretog både en kvantitativ og en kvalitativ brugerundersøgelse af udstillingen. Ifølge de adspurgte gæster viser både hverdagsmotiverne og de religiøse, mytiske skildringer modsætningsfyldte og stærke følelser som tvivl, irritation, selvrefleksion, lidelse, empati, utryghed og nærvær. Følelser som Carl Bloch får vævet sammen i dragende tableauer.
Svarene fra undersøgelsens deltagere peger på, at de gæster, der har taget sig tid til at udforske og se henholdsvis installationer, film og interviews til ende, oplever et meningsfuldt supplement til Carls Blochs værker og temaerne i udstillingen. Med nogle af de greb kunstneren selv benyttede iscenesatte SMK, ULK og C:NTACT det folkelige, den direkte øjenkontakt og beskuelse, det kropsnære og forholdet til det religiøse. Undersøgelsens deltagere fandt det væsentligt at videreføre en kulturel arv til nye generationer og at skabe diversitet gennem inddragelsen af forskellige perspektiver. Ifølge brugerundersøgelsen gjorde filmen med de tre unge kvinder i osteria-opstilling, indtryk på flere af de adspurgte gæster og havde betydning for, om de følte sig inkluderet. Én af de adspurgte udtaler:
“Jeg er selv farvet … den arabiske kvinde med tørklæde [én af de unge kvinder i filmen] … jeg tænker på, at alle hans malerier, det er hvide mennesker. Det med Jesus, det er mellemøstlige motiver. De er ikke hvide, men han maler dem meget hvide. Jeg tror, at det var den sammenhæng med hende som en farvet kvinde, i lyset af det med accept og ikke være et hvidt menneske, hvor jeg fik sammenhængen… som ikke er med i Carl Blochs malerier.”
– Kvindelig gæst i tresserne.
Reaktionerne på Carl Bloch udstillingen viser tydeligt, at man som organisation skal være forberedt på, at skubber man til de traditionelle grænser, vil det i mange tilfælde møde modstand og kritik.
Med Carl Bloch ønskede ULK netop at skubbe grænser i forhold til en af museernes kerneopgaver; at producere udstillinger. ULKs formidlingsproduktioner adskilte sig da også fra de øvrige formidlingslag i udstillingen ved at være mere fortolkende og personlige end SMKs øvrige formidling har tradition for. Men man kan påstå, at ULK fulgte SMKs opgave som nationalgalleri, hvor vi gennem nye formater og tilbud åbner døren til museet for flere forskellige gæster.
Unge og mistrivsel
Samarbejdet med ULK og C:ntact om Bloch-udstillingen er et eksempel på, at partnerskabsaftaler ligger helt i forgrunden af SMKs strategi og rammeaftale. Det er sammen med andre, at vi kan lære at tilrettelægge på nye måder, der når andre og nye brugere end museet har i dag. Partnerskaber som en metode til publikumsudvikling kan vi synliggøre ved at give partnerne et rum og et udstillingsvindue.
Formidlingsfilm skabt af ULK: ”Er du religiøs?”.
Foto: SMK – Statens Museum for Kunst.
Når kunst giver sprog er sådan et nyt og aktuelt partnerskabssamarbejde med Headspace Danmark. Headspace er en landsdækkende organisation med over 30 rådgivningscentre fordelt i Danmark. Organisationens formål er at forebygge psykiske lidelser og forbedre unges mentale sundhed, ofte i tæt samarbejde med de lokale kommuner. Headspace ønsker i samarbejde med ULK at udvikle et samtaleværktøj, som kan bruges både som inspiration i rådgivningssamtaler og udadgående synlighedsarbejde med unge i aldersgruppen 12-25 år. Unge i denne aldersgruppe mangler ofte ord til at forklare, hvad de tænker, føler og hvordan de har det. Med partnerskabet kan SMK og ULK potentielt nå unge, som på grund af geografiske eller socioøkonomiske årsager ikke møder kunsten i deres hverdag.
Et mere demokratisk museum?
SMK skal blive ved at fortælle nye historier og give plads til flere stemmer, da SMKs samling er fælleseje og tilhører os alle sammen. Vores formidling af Blochs værker er blot ét bidrag til en samtale om kunst, der kunne tage mange former, og som kun bliver rigere jo flere stemmer man får i spil.
Kunsten, og formidlingen af den, har den sociale funktion, at den både kan samle og dele. Den kan samle mennesker og bidrage til fællesskabsdannelse, men den kan også splitte, ekskludere og skabe konflikt, uenighed og forskelle. Hvordan kan vi forstå og praktisere deltagelse på måder, der omdanner museumsrummet til et offentligt forum, et post-repræsentationelt demokratisk rum, som et slags ’a space of appearance’ som Hannah Arendt kalder det, et offentligt museumsrum for tale og handling?
Vores samtale og udveksling med ULK og C:NTACT var fuld af nysgerrighed og førte til nuancerede refleksioner og måske flere spørgsmål end svar og løsninger. De fleste af samfundets store spørgsmål er fulde af dilemmaer og nuancer. Derfor skal vores svar og refleksioner også være det. For museet er frem for alt et mødested, et sted for modig samtale OG en vigtig katalysator for ny erkendelse og vigtig viden.
Louise Springborg er koordinator for ULK og ansvarlig for brugerinddragelse og Berit Anne Larsen er udstillings- og formidlingschef på SMK – Statens Museum for Kunst.
Foto, øverst I en af ULKs formidlingsfilm til udstillingen Carl Bloch – Forført beretter tre unge kvinder fx om deres associationer vedrørende Carl Bloch værket Fra et romersk osteria.
Foto: SMK – Statens Museum for Kunst.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 3, 2024.
Køb Magasinet Museum
Køb et eksemplar eller bliv abonnent
Læs ældre numre
Find gamle numre i vores arkiv
Arkivet fungerer ikke optimalt i Safari, så vi anbefaler at bruge en anden browser.
