Jim Lyngvilds iscenesættelse af fortidens personer og begivenheder på Kronborg Slot opleves af gæsterne som en fascinerende appetitvækker på at interessere sig for historie. I dialogen mellem kunstneren og forsker Poul Grinder-Hansen fremhæves historiefortællingens fortolkende karakter.

Kongerækken på Kronborg – Fakta og fantasi med Jim Lyngvild og Poul Grinder-Hansen. Som titlen gør det klart, er udstillingen, der åbnede på Kronborg Slot i april 2021, bygget op omkring et ukonventionelt parløb mellem designeren og fotografen Jim Lyngvild og historikeren, seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet. De to har været i løbende dialog om udstillingens indhold, og det er samtalen mellem dem om fakta og fantasi i gengivelsen af historiske emner, der er det bærende koncept.

Dette greb om historieformidlingen deler vandene i den danske museumsbranche. Men hvilke tanker ligger bag den ukonventionelle iscenesættelse af kongerækken? Og hvad siger gæsterne?

En lang tradition for iscenesættelse

Kirsten Munk og ‘Rhingreven’.

Foruden den egentlige portrætrække af danske kongelige har Jim Lyngvild specielt til Kronborg skabt ti store historiske scener fra kongehusets historie. Udgangspunktet for hans kreativitet har været en række historier, som Poul Grinder-Hansen fortalte ham om hændelser på slottet. Lyngvild lod sig inspirere og udvalgte hændelser og personer, der talte til hans fantasi, og som han derpå har iscenesat kunstnerisk i store fotografiske tableauer: Erik af Pommern med sin adoptivmoder, Margrete 1., der lagde grundstenen til Kronborg; Frederik d. 2., der byggede Kronborg op som topmoderne renæssanceslot, hans dronning Sophie af Mecklenburg; Christian 4.s utro hustru Kirsten Munk og hendes elsker ‘Rhingreven’, Christian 7.s dronning Caroline Mathilde, der havnede i arrest på slottet på grund af sin affære med Struensee m.fl. Hertil kommer scener fra den ældre historie før Kronborgs tid, som Lyngvild ikke kunne lade være med også at levendegøre. I udstillingens tekstplancher, film og podcasts taler han og Poul Grinder-Hansen om hvert enkelt af de ti billeder. Gæsterne kan læse, se og lytte og ikke mindst tænke med: Hvor har Lyngvild søgt at gengive historien så trofast som muligt, og hvor afviger han? Og hvorfor? Hvor tæt er fantasien mon på fakta? Og hvad er overhovedet fakta?

I udstillingen vises de historiske dragter, som Jim Lyngvild har syet til sine modeller, så de kunne illudere historiske personer i tidssvarende klædedragt. Der vises også nogle af de simili-smykker og ordener, som Jim Lyngvild selv har lavet som nøje kopier af de originale, men i billige materialer. Sammen med Lyngvilds billeder i udstillingen er der film, tekster og podcasts, der fortæller, hvordan Jim Lyngvilds iscenesættelser både er sidste skud på en lang tradition for at bruge gode historier i kongernes iscenesættelse og samtidig en fantasifuld og billedskabende udlægning, der skal tages med et gran salt. Udstillingen er således både en fortolkning af fortidens kilder og fuld af historiefaglige kommentarer til, hvad der er kildebaseret fortolkning, og hvad der er fri, om end velbegrundet, fantasi. Og gæsterne må gerne komme til at tænke på, at de gamle kongerækkers billeder jo ret beset ikke er mere pålidelige end Jim Lyngvilds fotografier, bare fordi de er gamle.

Fakta og fantasi

Erik af Pommern og Philippa af England.

Det er ganske bevidst, at udstillingen ikke hedder Fakta eller fantasi, som om valget står mellem en historie skrevet af rene kendsgerninger eller en billedskabende evne båret af den useriøse fantasi. Fakta og fantasi går hånd i hånd, hvad enten en kunstner som Lyngvild prøver at levendegøre fortidens mennesker og hændelser eller en historiker stræber efter at fortælle en troværdig historie om fortidens hændelser. Også historikeren må bruge sin fantasi for at udfylde alle hullerne mellem de tilfældigt overleverede kilder. Spillereglerne er bare lidt andre end dem, der gælder en kunstnerisk tolkning.

I udstillingens dialog fortæller Lyngvild, hvorfor han nogle gange har prøvet at følge historiske forbilleder tæt og andre gange har valgt noget andet, fordi han ville have noget specielt frem i sine modeller. Og Poul Grinder-Hansen kommenterer på det, der kan have været sådan, som billederne viser, eller som ret sikkert ikke har taget sig ud som på Lyngvilds fotografier. Det hele handler om at fortælle historier og om hvordan man forbinder fakta og fantasi. Om de valg, man må træffe, for at få en historie til at leve. Det er usædvanligt at se en museumsplakat, der lader en historiker optræde med navns nævnelse side om side med kunstneren, hvis billeder udstilles. Men det understreger udstillingens grundlæggende dialogbaserede opbygning.

”…ind i kongerækken på en ny måde”

Og lige præcis dét greb kan de mange tusind gæster, som besøger udstillingen, rigtig godt lide. I sommeren 2021 har vi interviewet gæster, der uden undtagelse bifalder Jims fortolkninger og måden historien bliver fortalt på i udstillingen. Gæsterne udtrykker overvejende 3 ting:

  1. Historiefortælling er afgørende for deres interesse for historie
  2. Det er nemt at skelne mellem fakta og fantasi i udstillingen
  3. Modstillingen af Jims fortællinger med historikerens viden – Jims og Pouls dialog – stimulerer deres egen lyst til at leve sig ind og vide mere

    Caroline Mathilde og Struensee.

I interviewsamtaler udtrykker gæster, der har besøgt udstillingen, at kombinationen af Jims kunstneriske brug af historiske kilder sammenholdt med historikerens kommentarer og referencer bidrager til, at man som gæst selv bliver inddraget og kan tænke kritisk med. Og at åbningen er Jims smukke, nutidige og stemningsfulde billeder, dialogerne og de gode historier. Interviewene viser også, at udstillingen opfylder sit måske vigtigste formål, nemlig at inspirere til nysgerrighed og eftertanke.

Poul Grinder-Hansen er seniorforsker på Nationalmuseet
Signe Lykke Littrup, ph.d., er museumsinspektør på  Frilandsmuseet og projektleder på udstillingen Kongerækken på Kronborg – Fakta & fantasi med Jim Lyngvild og Poul Grinder-Hansen

Fotos: Jim Lyngvild

Artiklen er bragt i Danske Museer nr.4, 2021