Udstillingstekster er stadig et hit – men husk gæsternes behov

Statens Museum for Kunst og M/S Museet for Søfart har med projektet Tekst i samtale sat fokus på udstillingstekster og undersøgt deres betydning for gæsterne. For i en tid hvor film og lyd fylder i mange menneskers dagligdag, hvad er en god udstillingstekst så? Og hvordan fungerer teksterne i den sociale oplevelse, som museumsbesøg ofte er?

Et museum taler blandt andet til gæsterne gennem udstillingernes tekster. Med nøje udvalgte ord fortæller museets medarbejdere historien om genstandene og formidler den viden eller oplevelse, de gerne vil give gæsterne. Men bliver teksterne overhovedet læst? Hvad er en god udstillingstekst, og hvad bruger gæsterne udstillingstekster til?

Tekst i samtale

Med projektet Tekst i samtale gik kunstmuseet Statens Museum for Kunst og det historiske museum M/S Museet for Søfart sammen om at undersøge tekstens rolle i museets sociale rum.  Projektet bestod blandt andet af Nationalt Videnscenter for Læsnings analyser af museernes formidlingstekster samt eksterne konsulenters kvalitative og kvantitative undersøgelser. Publikums brug af udstillingstekster blev undersøgt gennem spørgeskemaer, observationer og fokusgruppeinterviews. Gæsterne blev blandt andet spurgt om, de kunne forestille sig at opleve et museum helt uden tekst. Svaret var klart og tydeligt nej.

”Før projektet gik i gang, antog vi at digitaliseringen måske havde medført, at publikum ikke ønsker at læse skilte, men foretrækker fx film eller lyd som formidlingsform. Så det var en overraskelse for os, at gæsterne på begge museer er så glade for at læse tekster. Vi blev også klar over, at tekstarbejdet kræver grundige overvejelser om teksternes funktion. Hvad skal teksten gøre for gæsten, og hvordan skal de differentieres?” siger Sarah Giersing, udstillingschef på M/S Museet for Søfart.

Hvad er en god udstillingstekst?

Nationalt Videnscenter for Læsning gennemførte analyser af teksterne i tidligere udstillinger på M/S Museet for Søfart. I udstillingerne kunne gæsterne blandt andet læse tankevækkende citater om søfart, havet og livet.
Udstillingen ‘Navigation og verdensbilleder’.
Foto: Maria Dønvang.

Medarbejderne på de to museer har deltaget i skriveworkshops, lyttet til erfaringer fra blandt andet British Museum og Munch Museet i Oslo og nærstuderet resultaterne af undersøgelserne. Konklusionerne er ikke entydige. Gæsternes ønsker går i flere retninger, men peger alligevel på en række klare tendenser. Generelt efterlyser de en tydelig rød tråd i udstillingerne. De vil gerne opleve udstillingerne på den ”rigtige” måde, sådan som museets medarbejdere har tænkt udstillingen. De bruger teksterne som en guide og redskab til at navigere gennem museet og udstillingerne.

Tekster der tager udgangspunkt i genstande eller værker og personfortællinger, står højt på mange gæsters ønskeliste.  De er glade for tekster, der vækker genkendelse i følelser eller viden, og teksterne behøver ikke være neutrale. Nogle gæster efterlyser en tydelig afsender eller fortællerstemme, og teksterne må gerne tage et standpunkt.  Mange akademiske begreber er til gengæld ikke i høj kurs. Det virker distancerende.

”Teksterne på SMK skal kunne læses af alle, og vi skal have fokus på modtageren. En af de vigtigste indsigter for os var, at nogle af vores nuværende tekster kan være lidt svære at forstå. Vores gæster vil gerne læse tekster, men teksterne må ikke blive for lange og komplicerede at læse,” siger Camilla Jalving, vicedirektør for samling og forskning på SMK.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Læsning har mellem hver femte og hver sjette dansker læsevanskeligheder. Den gruppe har særligt glæde af et mundret sprog uden svære ord, af tekster, der er brudt op i overskuelige dele, og tekster, der fortæller det vigtigste først. Men det gælder også de fleste andre museumsgæster.

Pudsigt paradoks

Undersøgelserne pegede på et pudsigt paradoks. På SMK vil gæsterne klædes på til at opleve værket eller genstanden, men museets tekster vægter viden, kontekst og information. Gæsterne på det kulturhistoriske museum M/S Museet for Søfart kommer især for at få viden, men teksterne i den daværende udstilling var korte, letlæselige og billedskabende og uden så meget viden. Det har givet stof til eftertanke på begge museer og ført til ændringer i tekstarbejdet.

”I museets nye udstillinger har vi målrettet arbejdet med differentiering og med at få mere viden ind i teksterne uden at gå på kompromis med læsbarheden og æstetikken. Museet har længe arbejdet efter den svenske forfatter Margareta Ekarvs anbefalinger om at skrive tekster som i en Læs Let–

bog for voksne. Men efter Tekst i samtale forholder vi os først til tekstens funktion og dernæst til sproget,” siger Sarah Giersing fra M/S Museet for Søfart.

Sammen – hver for sig

Tekst i samtale-projektet bekræftede modsætningen i, at de fleste besøger museer sammen med andre, mens udstillingstekster bliver læst hver for sig. Undersøgelserne pegede også på, at det ikke er et problem. Gæsterne skifter uden besvær frem og tilbage mellem den sociale oplevelse og teksterne.  De fordyber sig på egen hånd, men deler undervejs oplevelsen og den viden, de har fået med deres medbesøgende. Derfor søger mange gæster tekster, der kan give input til samtaler fx gennem fængende eller overraskende tekster og fakta.
Tekst i samtale-projektets resultater og indsigter er samlet i en rapport, der er lagt ud til inspiration på ODMs hjemmeside. Som der står i rapporten: ”Alle museer er forskellige med hver deres unikke samling, historie og sammensætning af publikum. Vi håber, at projektets empiri og den afsluttende rapport kan være til inspiration og et afsæt til drøftelser på det enkelte museum.”

Heidi Vesterberg er presseansvarlig på M/S Muset for Søfart.

Foto, øverst: Åbningen af de nye, faste udstillinger på M/S Museet for Søfart var også en premiere på museets nye tekstformater og genstandstekster.
De forskellige tekster er designmæssigt markeret med farver, skiltestørrelser eller ikoner. ’VIP-genstande’, der formidler særligt vigtige pointer, er markeret med et fyrtårn.
Foto: Ida Johansen.

SMK: De nye tekster skal udgøre en bred sti alle kan gå på

Camilla Jalving
Foto: Jakob Skou-Hansen

SMK skal i gang med en ny ophængning af samlingen. Det første skridt er formuleringen af en tekststrategi med udgangspunkt i indsigterne fra projektet Tekst i samtale. Museets vicedirektør Camilla Jalving inviterer ind i museets maskinrum og deler sine tanker om tekst.

Hvad er en god udstillingstekst? Det spørgsmål undersøgte vi i projektet Tekst i samtale. Vi fik mange flere forskellige svar, end vi havde turdet håbe på. Konklusionen var, at der ikke findes én universalopskrift for den gode udstillingstekst. Netop nu, hvor SMK står over for at foretage en ny ophængning af hele museets faste samling, spørger vi os selv: Hvad er en god udstillingstekst her på SMK?

Skal projektets indsigter bruges aktivt, kræver det klare valg og fravalg. Vi har brug for en tekststrategi, der giver retning og har praktisk gennemslagskraft. Men hvordan skal den se ud? Her er et par tanker fra maskinrummet.

Første skridt i vores proces har været at forankre en kommende tekststrategi i SMKs overordnede formidlingsstrategi, som skal gøre SMKs samling af 700 års kunst tilgængelig for et bredt og mangfoldigt publikum. Det kræver, at vi zoomer ud og ser på det rum, teksten skal indgå i. En udstillingstekst eksisterer ikke i et vakuum. Den er en del af et levende museumsrum, hvor blikke vandrer, lyde blander sig og opmærksomheden hele tiden skifter.

SMKs formidlingsstrategi arbejder med flere greb – film, lyd, tekst, scenografi og digitalt indhold – der tilsammen udgør både en bred sti for museumsoplevelsen og en række stikveje. For at kunne formulere en tekststrategi må vi spørge os selv om, hvordan teksten indgår i den samlede museumsoplevelse.

På SMK har vi valgt, at teksten skal udgøre formidlingens brede sti – målrettet flertallet af gæster uden faglig forhåndsviden. En af de vigtigste erkendelser fra Tekst i samtale var, at vores eksisterende tekster simpelthen er for svære at forstå. Projektet viste, at stor variation i teksternes længde, sværhedsgrad og status stiller høje krav til læseren.

Indsigterne fra Tekst i samtale skubbede os fra et fokus på afsender til modtager, fra formidling af viden til aktivering af blik og nysgerrighed. Det har gjort det klart, at vores kommende tekststrategi må bygge på tilgængelighed.

Tekst i samtale har bekræftet os i, at vores gæster gerne vil læse. Og vi ved, at de fleste danskere faktisk kan læse og forstå museumstekster, hvis vi sørger for, at teksterne ikke er for lange, og at de er fri for unødigt svære ord eller komplicerede sætninger.

Gæster i samtale på Statens Museum for Kunst.
Foto: SMK

Vores tekststrategi må altså sætte klare dogmer for at fjerne de sproglige sten, man ellers kunne snuble over på den brede sti, som fx fagudtryk, indforståethed og snørklet sprog. Samtidig skal strategien sikre, at teksterne indgår i klare informationshierarkier, så man nemt finder ud af, hvilken tekst man skal bruge hvornår.

Vores ambition er klar: Hvis man kan læse, så skal man også kunne læse SMKs tekster.

Det betyder ikke, at al tekst skal give genklang hos børn i indskolingsalderen – men den skal være tilgængelig for unge og voksne læsere med forskellig national og kulturel baggrund og erfaring. Vi skriver til et nysgerrigt publikum, der kan og vil læse – og som forventer at blive taget alvorligt uden at der bliver talt hen over hovedet på dem. Tilgængelighed er dog ikke nok. Hvad skal teksterne egentlig gøre?

Fra Tekst i samtale ved vi, at første step i den gode skriveproces er at afklare tekstens funktion. Et overordnet mål i vores formidlingsstrategi er at skærpe vores besøgendes nysgerrighed i det direkte møde med kunsten. Tekst i samtale har desuden peget på, at vores gæster oplever teksten som et ekstra lag, der både skal formidle ny viden og samtidig åbne for gæstens personlige, sanselige møde med kunsten. Derfor har vi valgt, at vores teksters funktion skal være at understøtte blikket og hjælpe gæsten med at skabe mening – uden at diktere den.

SMK er både kunstmuseum og forskningsinstitution, og vi har meget viden at dele. Men en tekst, der ikke vækker lyst til at se nærmere på kunsten, har ikke opfyldt sit formål. Den viden, teksten tilbyder, skal forankres i sansningen og mødet med kunsten.

At lave en strategi kræver prioritering. Vores er lettilgængelige og værknære tekster. Indsigterne fra Tekst i samtale peger på, at det er en nødvendig prioritering for at nå vores ambition om at være et museum for flere og flere forskellige. Teksten er den brede, trygge sti i vores formidling – den, flest gæster går på først. Den skal sikre, at man ikke vender om, før mødet med kunsten sker. Samtidig rummer vores formidlingsstrategi andre stikveje ind i kunsten, blandt andet for de gæster, som ikke læser, og som foretrækker at møde kunsten på andre måder, eller hvis videbegær ikke stilles af udstillingsteksten alene.

Vi skriver stadig – på strategien, på teksterne – og glæder os til at dele vores bud på den gode udstillingstekst, når første del af den nye samlingsophængning åbner i 2027. Tekst i samtale har bekræftet os i, at gode tekster bliver til i dialog med publikum, og den samtale er kun lige begyndt.

Camilla Jalving, vicedirektør for samling og forskning på SMK.

M/S Museet for Søfart: Ny udstilling med 7 forskellige tekstformater

Mette Iversen
PR-foto

M/S Museet for Søfart har i 2025 åbnet en ny fast udstilling. Museets udstillingsteam gav en af medarbejderne, Mette Iversen, rollen som tekstredaktør. Her fortæller hun om processen.

Når medarbejdere på M/S Muset for Søfart skriver tekster, burde vi have en papegøje siddende på højre skulder. Ikke kun fordi det er passende på et søfartsmuseum, men også fordi papegøjer er kendt for at gentage sætninger. Vores fiktive papegøje skulle konstant gale: Hvad er tekstens funktion?

Skal teksten tage gæsten i hånden og åbne døren til søfartsfamiliens hjem i 1800-tallet? Skal den bringe os tæt på en af Danmarks første kvindelige styrmænd? Eller skal den få gæsten til at reflektere over personlige tab i afsnittet om søfartsfamilier, der mistede fædre, sønner og brødre til havet?

I april 2025 åbnede M/S Museet for Søfart udstillingen Søfarer – 400 års danmarkshistorie. Den nye faste udstilling er en rejse gennem historien fortalt i otte afsnit. I samarbejde med den usynlige papegøje på skulderen har mine kolleger og jeg produceret tekster til rundt regnet 350 genstande og 1200 m2 udstilling med dertilhørende introduktioner, overgange og tematekster. Som tekstredaktør var det min opgave at udvikle tekstformater, sikre sammenhæng og en ensartet tone.

Hvem skriver vi for?

Med inspiration fra Tekst i samtale fortsatte museets udstillingsteam med at diskutere tekster.  Vi startede med at indkredse, hvem vi skriver for, og hvilke behov publikum har, når de træder ind ad døren på M/S Museet for Søfart. Da museets nye permanente basisudstilling Søfarer – 400 års danmarkshistorie fylder halvdelen af bygningen og skal stå i mindst ti år, er målgruppen meget bred. Alt fra skoleklasser og familier til udenlandske turister. Men også garvede søfolk og mennesker, hvis kendskab til søfart begrænser sig til en tur med færgen over Øresund. Målgruppen er så bred, at det knapt giver mening at tale om målgruppe. Undersøgelserne i forbindelse med Tekst i samtale viste – heldigvis – at publikum er drevet af et nysgerrigt ”hvorfor”. Ni ud af ti gæster på M/S Museet for Søfart læser for at få ny viden og vil gerne have mere viden.

Den gode vært på skrift

I stedet for at udvikle én type udstillingstekst, der favner alle ønsker og behov, blev vores løsning en stribe forskellige tekstformater med hver deres funktion. Syv forskellige – ud over almindelige genstandstekster. Hvert format og hver tekst skulle have hver deres superkræft, der tilbyder publikum en meningsfuld museumsoplevelse. Vi indførte fx formatet ’værtstekst’, der skal hjælpe publikum med at navigere gennem 400 års søfartshistorie og at skabe et samlet narrativ. Ambitionen er, at værtsteksterne som en anden god vært byder velkommen, tager gæster i hånden og fører dem ind i den verden, de nu skal besøge. Efter hvert afsnit samler værtsteksten op på vigtige pointer og åbner for refleksion over fortællingerne.

Med inspiration fra British Museum har vi også udvalgt særlige VIP-genstande, som gennem udstillingen fortjener særlig opmærksomhed. Både fordi de formidler fortællingens vigtigste pointer, og fordi genstanden i sig selv rummer en stærk fortælling. Denne type tekster er længere, og skiltet er trykt i en farve, der skiller sig ud fra resten og udstyret med et ikon – et fyrtårn. Til de gæster, der efterspørger personfortællinger og tydelig afsender, har vi udviklet formatet ’tæt på mennesket’. En tekst, hvor et menneske i citatform fortæller om en genstand. Fx den tidligere ejer, en slægtning eller et øjenvidne.

Udstillingens tekster er skrevet af en håndfuld forskellige kolleger. For at få hele holdet til at tænke og skrive i formater med specifikke funktioner, lavede vi en form for håndbog, der grundigt beskrev formaterne. Det var ikke alle vores ideer, der overlevede mødet med virkeligheden. Design, budget og tidsplaner satte som altid grænser, men mange af tankerne kan i dag ses tydeligt i Søfarer-udstillingen. De faste formater har vist sig ikke kun at være en hjælp for gæsterne, men også for os, der har skrevet teksten. Formaterne tvinger os til at være præcise:  Hvad er det, denne tekst skal gøre for publikum?

Eller som papegøjen på skulderen ville sige: Hvad er tekstens funktion?

Mette Iversen er tidligere formidlingsinspektør og tekstredaktør på M/S Museet for Søfart, nu projektleder på Museum Nordsjælland.