Tirpitz & FLUGT – Arkitekturen er første led i museumsoplevelsens tretrinsraket

Med Tirpitz og FLUGT er to markante, arkitektoniske vartegn skudt op i museumslandskabet med kun fem års mellemrum. For bygherren, Vardemuseerne, spiller arkitekturen netop en afgørende rolle i museumsoplevelsen, og lærepengene fra det første byggeri har været godt givet ud.

Bygge om? Bygge til? Bygge nyt? Overvejelser, man kan havne i som museum, der gerne vil forbedre og udvide udstillingsfaciliteterne. Denne sommer åbnede FLUGT – Refugee Museum of Denmark i Oksbøl i Vestjylland, og for fem år siden åbnede Tirpitz 15 kilometer længere mod vest i Blåvand. Begge museumsprojekter er gennemført med Vardemuseerne som bygherre, og i de to projekter har vi både bygget om, bygget til og bygget nyt. Jeg er blevet bedt om at dele vores overvejelser forud for projekterne og erfaringerne efterfølgende: Hvorfor gjorde vi som vi gjorde, og er der et godt råd, jeg gerne ville have givet mig selv, dengang vi begyndte? Åh ja, i bagklogskabens ulideligt klare lys, er der nok nogle ting jeg ville ønske, vi havde gjort anderledes.

Lidt forhistorie

Da vi for mere end ti år siden begyndte arbejdet med at skabe Tirpitz og FLUGT, bestod Vardemuseerne af fjorten forskellige ’museer’ eller udstillingsbygninger. De fleste af dem var oprindeligt bygget til noget andet: to gamle skoler; to redningsstationer, et nedlagt rådhus, en tidligere bank, en bunker, en ombygget melbollefabrik, et mejeri, et vandtårn, en renoveret villa og bare to steder, der var opført med det formål at være museum: Det ene i 1912 og det andet i 1978. I nogle af tilfældene var selve det historiske hus i virkeligheden selve kernen i museet: Hjedding Andelsmejeri ligger, hvor det blev bygget i 1882, og skal blive der. Hodde skole fra 1856 bærer også en stor og væsentlig historie i sig selv. Men når Ravmuseet var placeret i en ombygget melbollefabrik eller når Blåvandshuk Egnsmuseum havde til huse i et kun sparsomt istandsat gammelt rådhus med utæt tag og rådnende vinduer, så var det mere et resultat af tilfældigheder, begrænset økonomi og det muliges kunst end af et stort gennemtænkt ønske om at skabe museet præcis i den bygning.

Vi havde altså en vis erfaring i at lave museum i bygninger, der ikke var skabt til formålet og samtidig i en brøstfældig forfatning. Vi havde derfor et stort ønske om at skabe rum, der faktisk kunne bruges til udstilling, med alt hvad det indebærer af tekniske installationer, tilgængelighed for gangbesværede, tilbud om café til gæsterne og gerne også undervisningstilbud og mødelokaler oveni. Med andre ord: Vi havde et ønske om at skabe et attraktivt museumsrum for vore gæster.

Tirpitz

Tirpitz. Foto: Colin Seymour.

I tilfældet Tirpitz, som er en aldrig færdigbygget kanonbunker fra 2. Verdenskrig, gav det sig selv, at vi var nødt til at bygge nyt i tilknytning til bunkeren: Selvom bunkeren er stor, så er pladsen inde i den meget begrænset og vejene rundt i den ikke til gangbesværede. Desuden er de 3,5 meter tykke, stålarmerede betonvægge i bunkeren godt nok solide, men ikke specielt vandtætte, så at udstille originale genstande inde bunkeren ville blive en både dyr og besværlig opgave, som tilmed kun ville kunne ses af ganske få mennesker ad gangen. Derfor var det oplagt at bygge nyt i tilknytning til bunkeren, og her blev oplægget, at det nye byggeri skulle forholde sig til bunkeren men være det diametralt modsatte. Hvor bunkeren er en krigsmaskine og et lukket, massivt rum, der ligger som en forhindring i landskabet, skulle det nye museum være menneskeligt i skala, være et demokratisk rum og fremstå lyst og imødekommende som en åbning i landskabet. Den nye del af Tirpitz er bygget ind i den jordrampe, som lå bag bunkeren, og var opført i forbindelse med bunkerens konstruktion. Her placerede vi et nyt museum med fire udstillingsrum, foyer, café og butik. I alt 2.500 m2 er bygget ind i landskabet.

FLUGT

Selvom de oprindelige bygninger i FLUGT er præcis jævngamle med Tirpitz-bunkeren, nemlig opført under 2. Verdenskrig, så var forholdene helt anderledes. Bygningerne her er oprindeligt opført som militærlazaret, og her var forholdsvis god plads og rimeligt mulighed for at komme rundt. Her valgte vi at renovere de gamle lazaretbygninger, så de på ydersiden fremstår, som da de var nybyggede, mens husene indvendig er ombygget, så de 36 små sygestuer er blevet til ni rimelige udstillingsrum samt café, køkken, undervisning og konferencefaciliteter. De to eksisterende længer er blevet bundet sammen af en nybygning, der arkitektonisk er det, der tiltrækker sig gæsternes opmærksomhed: en på ydersiden fuldstændig lukket, svungen bygning i rustrødt cortenstål, der åbner sig i et overvældende lyst rum, hvor lyse fyrretræsspær og lister dækker loft og ydervæg, mens tilbygningens modsatte væg er af ren glas, der lader sollyset skinne ind på gulvets 80.000 gule teglsten. Tilbygningen har både en praktisk og en oplevelsesmæssig funktion. Vi havde brug for et ankomstområde med god plads til billetsalg, butik, garderobe og toiletter, og vi ville gerne give vores gæster en overraskelse allerede ved ankomsten. Overraskelse og variation er generelt gode greb at bruge til at gøre gæsterne vågne og modtagelige for nye oplevelser.

Det var åbenlyst, hvad der måtte gøres

Tirpitz. Foto: Rasmus Hjortshøj.

I begge tilfælde var antallet af scenarier i virkeligheden ganske begrænsede. Ved Tirpitz havde vi behov for nye udstillingsrum i tilknytning til bunkeren og samtidig en enorm ydmyghed over for det fredede klitlandskab. Vi ønskede os godt nok smuk arkitektur, men vi ønskede os lige så meget et usynligt museum. Når man kommer til Tirpitz idag, er det stadig bunkeren, der er det markante og synlige element.

Ved FLUGT overvejede vi aldrig andet end at istandsætte de eksisterende lazaretbygninger, selvom de var i en elendig forfatning, og det formodentlig havde været både billigere og nemmere at rive dem ned og bygge helt nyt. Men ideen med FLUGT er jo netop at bruge de autentiske rammer i danmarkshistoriens største flygtningelejr til at fortælle historier om flugt og flygtninge dengang og nu. Så naturligvis satte vi bygningerne i stand – men på en måde, så vi fik mulighed for at skabe gode og brugbare udstillingsrum, der er tilgængelige for alle.

Man bliver klogere

Med både Tirpitz og FLUGT havde vi gjort os grundige overvejelser over, hvor mange gæster vi ville kunne tiltrække, og hvor meget plads vi skulle bruge for at fortælle de historier, vi har på hjerte til den størrelse publikum. Og i begge tilfælde har vi så prøvet at få så meget museumsplads som muligt indenfor de rammer som fredningerne på begge områder giver.

I Tirpitz skød vi skævt: her kom tre gange så mange gæster som forventet det første år, og det betød at især vores ankomstområde og caféen og køkkenet var for små. Her i år seks er rammerne ved at passe til mængden af gæster. I FLUGT har vi ramt bedre. Da de to museer ligger forholdsvis tæt på hinanden, har vi valgt at bygge et ekstra stort produktionskøkken i FLUGT, som så kan aflaste køkkenet i Tirpitz. Det ser ud til at fungere fint. Vi har også bygget bedre faciliteter til undervisning, møder og konferencer i FLUGT end vi havde i Tirpitz, og det ser ud til at blive booket grundigt. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg presset på for at gøre Tirpitz større: især at få bedre plads ved ankomst, café og køkken – og sørge for undervisnings- og mødefaciliteter. Og jeg havde ansat en køkkenchef inden køkkenet blev tegnet af en arkitekt…

Arkitekturens betydning

Grundlæggende tror jeg, at der er tre ting, der tilsammen giver den gode museumsoplevelse. For det første naturligvis formidlingen, der skal være relevant og imødekommende for gæsterne. For det andet værtskabet: Gæsterne skal føle sig velkomne, og her er værterne naturligvis de vigtigste. Men det tredje element er arkitekturen. Når den er bedst, er den ikke bare en ramme for oplevelsen, men en væsentlig del af denne oplevelse. Enten ved at være smuk og imødekommende og skabe en god stemning. Eller ved at overraske og åbne gæsternes sind for modtagelsen af nye oplevelser. Eller på helt tredje måder. Men det er de tre ting, der tilsammen gør forskellen: rummet, værten og formidlingen. I både Tirpitz og FLUGT har vi arbejdet intensivt med alle tre ting. Vi har lavet udstillinger, der prøver nye grænser af. Vi har arbejdet med det gode værtskab i en grad, så jeg godt tør sige, at vi er tæt på at have verdens bedste værter hos os. Og endelig har vi med BIG Bjarke Ingels Groups arkitektur skabt huse, der er arkitektoniske oplevelser, som i høj grad understøtter museumsoplevelsen.

Claus Kjeld Jensen er direktør på Vardemuseerne.

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 4, 2022.

Foto øverst, FLUGT:  Rasmus Hjortshøj.

Tirpitz

Åbnet i 2017 og tegnet af BIG Bjarke Ingels Group.

De faste udstillinger om vestkystens historie er designet af Tinker Imagineers.

Museet er bygget i forlængelse af en bunker fra 2. verdenskrig, der blev opført af værnemagten som en del af Atlantvolden, der skulle afskrække de allierede mod at gå i land langs vestkysten.

FLUGT – Refugee Museum of Denmark

Åbnet i 2022 og tegnet af BIG Bjarke Ingels Group.

Museets udstillinger er designet af Tinker Imagineers.

Et militærlazaret udgør rammerne om museet, der ligger i en tidligere flygtningelejr, som husede op mod 35.000 tyske flygtninge under og efter 2. verdenskrig.