To hænder holder en 3D-printet mini version af en stor, klassisk marmorstatue af en liggende løve. I baggrunden ses den originale skulptur af Bertel Thorvaldsen.

Med særlige greb kan blinde og svagtseende opleve skulpturerne i den første store soloudstilling med den internationale stjernekunstner Bharti Kher på Thorvaldsens Museum. Dansk Blindesamfund håber, andre museer lader sig inspirere.

Den 22. august åbnede Thorvaldsens Museum sin hidtil største særudstilling med den internationalt anerkendte samtidskunstner Bharti Kher (f. 1969). Udstillingen omfatter 27 skulpturer; heriblandt et helt nyt værk, som er skabt særligt til udstillingen på Thorvaldsens Museum, og en stor offentlig bronzeskulptur, som bliver installeret foran museet på Bertel Thorvaldsens Plads. Alle værker udstilles i dialog med Thorvaldsens historiske skulpturer og museets særegne arkitektur.

Danmarks første offentlige museum – for alle

For at give blinde og svagtseende gæster mulighed for at opleve udstillingen har museet for første gang indgået samarbejde med billedkunstner Kristina Steinbock, der skal lave omvisninger med synstolkning.

Udstillingen er et led i en ny strategi, der skal udvide perspektiverne på Thorvaldsens Museum og imødekomme besøgende med forskellig baggrund og interesse. Formålet er at invitere flere brugere indenfor, som for nuværende ikke har ligestillede muligheder for aktivt at tage del i kunst og kultur på Thorvaldsens Museum. Derfor har museet indgået samarbejde med Kristina Steinbock om at skabe et formidlingstilbud særligt målrettet brugere med synshandicap.

Thorvaldsens Museum slog dørene op i 1848 som Danmarks første offentlige museumsbygning. I dag er bygningen totalfredet, hvilket gør det vanskeligt at ændre museets fysiske rammer. Eksempelvis er det vanskeligt for gangbesværede gæster at bevæge sig op og ned ad museets trapper.

”Vi var Danmarks første offentlige museum for alle, men må sande, at det i dag rent fysisk ikke er muligt for alle at opleve udstillingerne i bygningen. Det håber vi at kunne ændre. Museumsbygningens fredningsgrad gør det til en udfordring, men vi tager ikke desto mindre denne udfordring op og forsøger at kigge på, hvordan vi kan optimere tilgængeligheden og mangfoldigheden med de rammer, vi nu engang har. Eksempelvis har vi lavet initiativer og forløb for unge med udviklingshandicap; og nu gæster med synshandicap,” forklarer Annette Johansen, direktør på Thorvaldsens Museum.

I forgrunden står en en hvid kvinde skulptur, der er dækket af gennemsigtig plastik. og har et orange klæde på uden på plastikken som en slags tørklæde. I baggrunden ses en sort skulptur af en person med en høtyv i hænderne og flere porcelænskopper med underkopper stablet ovenpå hovedet.

Den 22. august 2025 åbnede Thorvaldsens Museum sin hidtil største særudstilling med den internationalt anerkendte samtidskunstner Bharti Kher (f. 1969).
Foto: Thorvaldsens Museum.

Det sanselige er en mangelvare

Museet har i flere år tilbudt svagtseende og blinde gæster at kunne låne handsker i receptionen på Thorvaldsens Museum. Med handskerne på er det tilladt at røre ved – og dermed opleve – udvalgte skulpturer på museet.

”Vi ved, at mange gæster har et sanseligt behov for at røre ved skulpturerne. Det sanselige er en mangelvare i dag. Og selvom vi ikke kan tilbyde alle gæster at røre ved værkerne, er det vores håb, at det taktile møde giver synshandicappede en anden mulighed for at opleve Thorvaldsens enestående skulpturer og dermed bringe dem tættere på en vigtig del af vores fælles arv og historie. På sigt kan vi med dette initiativ forhåbentlig blive klogere på, hvordan vi kan give en taktil oplevelse i alle museets udstillinger, og samtidig passe på værkerne,” fortæller kurator Siri Buric.

Særudstillingen med Bharti Kher er museets største af slagsen siden 2022.
”Bharti Kher er kendt for sin evne til at udfordre konventionelle opfattelser af krop, identitet, køn og kultur i både intim og monumental skala. Hendes arbejde med kroppen som et flydende begreb, der kan tage mange former og er i konstant forandring, er et oplagt afsæt for at tage kampen op mod nogle af de tilgængelighedsudfordringer, som museet rummer – og invitere nye brugergrupper indenfor på museet,” forklarer Siri Buric

Håber flere museer lader sig inspirere

Hos Dansk Blindesamfund er landsformanden begejstring for initiativet, som giver mennesker med synshandicap mulighed for at deltage i kulturlivet på lige fod med seende gæster: ”Vi er glade for, at Thorvaldsens Museum prioriterer tilgængelighed for blinde og svagsynede. Synstolkning og muligheden for at opleve værkerne taktilt er med til at udvide museumsoplevelsen og tilføre flere dimensioner, som mennesker med synshandicap ellers ville gå glip af. Det giver mulighed for at deltage i kulturlivet på lige fod med seende,” siger Diana Stentoft, landsformand i Dansk Blindesamfund.

Hun håber, at flere museer vil lade sig inspirere af dette helt nye initiativ. ”Det er et helt nyt initiativ, som vi hilser meget velkomment. Kunst og kultur skal være for alle, så derfor håber vi, at flere museer vil lade sig inspirere og indtænke synstolkning og taktile oplevelser som en naturlig del af deres formidlingsstilbud. Jeg glæder mig personligt til at opleve udstillingen – og til at mærke værkernes detaljer og formsprog gennem hænderne,” fastslår landsformanden.

Auditiv oversættelse af kunstværker

Igennem udstillingsperioden vil billedkunstner Kristina Steinbock afvikle omvisninger, hvor hun synstolker både Bertel Thorvaldsens og Bharti Khers værker. Gennem forskellige formidlingstiltag og udstillinger har Kristina Steinbock i mange år samarbejdet med de grupper, som falder uden for den gængse norm. I 2024 synstolkede hun selv samtlige værker på en stor udstilling med fokus på den funkionsvarierede krop og identitet i Nikolaj Kunsthal. En udstilling, hun både kuraterede og selv deltog på.

”Min interesse for formidling af synstolkning opstod gennem min egen billedkunstneriske praksis, hvor jeg har arbejdet med blindhed som præmis i mange år. Gennem et kursus rettet mod synstolkning af spillefilm, arrangeret af Dansk Blindesamfund, fik jeg ny viden. Den viden er sidenhen kulmineret i nye metoder til at skabe auditive beskrivelser af kunstværker, som er med til at udvide forståelsen af kunstens potentiale for den del af publikum, som lever uden syn. Jeg glæder mig til nu at oversætte både samtidskunstværkerne og de historiske skulpturer på Thorvaldsens Museum,” siger billedkunstneren.

I auditive oversættelser er det vigtigt at vælge hvert ord nøje, forklarer Kristina Steinbock: ”Det er vigtigt med tillægsord og nuancer. Jeg afkoder værkerne ud fra min kunsthistoriske erfaring og mit materialekendskab fra min kunstneriske praksis. Hvis det er en tegning, fortæller jeg, hvad det er for et billedrum og hvilke elementer, der indgår. Hvis det er en skulptur, snakker jeg om materialets karakter, detaljeringsgraden og prøver at gøre beskrivelsen af værket relaterbart, fx omkring komposition og kontrapost. Eksempelvis kan jeg sige, at kroppen hviler på det ene ben, med spændte, markerede muskler.”

En kvinde med mørkt, opsat hår står bag en række siddende, hvide statuer af kvinder med opsat hår.

Portræt af Bharti Kher.
Foto: Jonty Wilde

Debut med 3D printede skulpturer

Det særlige ved omvisningerne på Thorvaldsens Museum er, at det auditive kobles med taktile miniskulpturer – for første gang.  FabLab RUC, der er en eksperimentel lærings- og forskningsfacilitet under Roskilde Universitet, skal nemlig 3D-printe 20 af værkerne fra udstillingen – og lave følgeforskning på projektet.

”Vi er sat i verden for at udforske grænsefladen mellem universitetet og det omgivende samfund. Vi har en speciel interesse i samspillet mellem kunst og teknologi, og ser netop i dette tilfælde et spændende forskningsrum i forhold til interaktion med værket, sansning eller mangel på samme og anvendelse af digitale produktionsmetoder og rapid prototyping,” forklarer Schack Lindemann, der er teknologikonsulent og projektleder i FabLab RUC.

QR-koder og ny materialebank

De dage, hvor Kristina Steinbock ikke selv viser rundt i udstillingen, kan gæster få synstolket værkerne gennem QR-koder og lydfiler. ”Foruden taktile kort med punktskrift og anvisning af fx udgang og forhindringer, kræver det en gratis app, som fanger QR-koder inden for 3-4 meters radius. Hvis gæsten ikke kan se QR-koderne og se skærmen på telefonen, kan det være svært at fange QR-koderne. Men det kan løses med en særlig app til det specifikke formål,” siger Kristina Steinbock.

Samtidig etablerer museet en ’materialebank’, som kan tilgås på alle åbningsdage.
”Synstolkningen kombineres med en række taktile elementer, som understøtter helhedsoplevelsen. Noget, man kan føle og mærke i relation til synsoplevelsen. I materialebanken indgår både, gips, marmor, tekstil, og resin, som man kan få i hænderne. Det giver mulighed for at komme tæt på nogle af de materialer, der indgår i både særudstillingen og på Thorvaldsens Museum,” forklarer Siri Buric.

På Thorvaldsens Museum håber man, at projektet bliver så stor en succes, at de synstolkede omvisninger bliver fast praksis på museet fremover. ”Det vil være en vigtig brik i det videre arbejde med tilgængelighed på museet,” pointerer Siri Buric. Museet arbejder også på at lave synstolkninger for skoleklasser, så unge i målgruppen også får mulighed for at opleve udstillingen med udgangspunkt i Kristina Steinbocks metode.

Udstillingen med Bharti Kher kan opleves til og med den 8. marts 2026.

Christina Holm Hansen er PR- og kommunikationskonsulent.

 

Foto, øverst: FabLab RUC har 3D-printet en række værker fra udstillingen.
Foto: Thorvaldsens Museum.

 

Artiklen er udgivet i Magasinet Museum nr. 3, 2025

 

Køb Magasinet Museum, nr. 3, 2025

Køb abonnement

Forside Magasinet Museum nr 2 2025. Foto af gulv, hvor der er en række symboler fx dem, der er ved toiletter for mænd, damer og en person i kørestol. Derudover er der en række andre symboler, der er sværere at afkode. Tekst på forsiden: Adgang for alle. Alt for ofte er museer lukket land for mennesker med handicap. Hvad gør vi?