Årets vinder af Historiske Dages Fornyelsespris lykkedes med at forene tre forskellige formidlingsformer i forestillingen Et livsdilemma. Læs om erfaringerne bag tilløbsstykket, der spillede i sommeren 2022.
Museerne Helsingør vandt i marts 2023 Historiske Dages Fornyelsespris for vandreforestillingen Et livsdilemma. Forestillingen blev udviklet til et af museets udstillingssteder, Skibsklarerergaarden, og opført første gang sommeren 2022. Skibsklarerergaarden er Danmarks bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård i tre etager, og et husmuseum, der fortæller historien om det bedre borgerskab i Helsingør i starten af 1800-tallet. Med dette hus som ramme har museet, i samarbejde med to skuespillere samt en lyddesigner, skabt et nærværende, sjovt og rørende drama fra 1830’ernes Helsingør, hvor normer, social stand og økonomi var med til at styre kærlighedens veje.
Det særlige greb ved denne vandreforestilling var kombinationen af skuespil, der bevæger sig gennem hele huset, samt speaks og en historisk lydkulisse i hovedtelefoner, som publikum havde på under hele forestillingen. Dette skabte en immersiv tidsrejse tilbage til fortidens Helsingør.
Udfordringen – et husmuseum der mangler liv
Skibsklarerergaarden er en velbevaret ejendom i Helsingør. Huset er mere end noget andet sted i byen tæt forbundet til byens fortid som opkrævningssted for Øresundstolden (1426-1857), da skibsklarererne bistod skippere med at udarbejde de komplicerede toldpapirer. I dag fremstår Skibsklarerergaarden som et autentisk, omend delvist rekonstrueret, eksempel på en skibsklarerervirksomhed med kontorer, provianteringsbutik, skipperhotel og skibsklarerens private bolig.
De seneste år har Museerne Helsingør lagt en ny strategi for formidling og forskning, hvilket har medført et større fokus på Sundtoldstidens Helsingør. Det klassiske bymuseum flyttede i 2022 ind på Kulturværftet på havnen i Helsingør og skal i fremtiden udstille her. Formidlingen på Skibsklarerergaarden var indtil 2021 en blanding af interiørudstilling og traditionel museumsformidling med montrer, plancher og omvisninger samt en enkelt museumsvært. Fremover skal husets formidling dog være en aktivitetsbaseret historisk oplevelse, hvor kombinationen af gennemarbejdede og innovative aktiviteter skal medføre mere velbesøgte oplevelser på Skibsklarerergaarden.
Som så mange andre husmuseer, der ofte kommer til at fremstå stille og uden liv, har Skibsklarerergaarden været udfordret af, at det levede liv kun er repræsenteret ved interiøret, hvilket måske nok giver huset autenticitet, men ofte er vanskeligt at afkode. Publikum har svært ved at forestille sig fortidens levede liv i huset. Formidling med tekster og montrer kan være en løsning, men omvendt forstyrrer det autenticiteten og den historiske atmosfære. Skal vi så udelade fortællingen om det levede liv i rummene? Vi har forsøgt os med at befolke huset med aktører i historiske dragter, men ofte sluttes ringen i illusionen ikke helt. Vi havde en oplevelse af, at noget manglede, hvilket førte til et ønske om at afprøve forskellige formidlingsformer og -tiltag i relation til huset.
Løsningen – et skuespil plus podwalk
Husmandssøn og aspirerende færgemand, Johannes, blev spillet af Tobias Leander. Foto: Nikolaj Lütken.
Skibsklarerergaardens formidling har siden 2021 bestået af levendegørelse med frivillige i dragter, der bruger huset, laver mad, broderer og klarerer skibe, suppleret med almindelige omvisninger. I vores søgen efter nye formidlingsformer har vi blandt andet eksperimenteret med traditionelle skuespil og udviklet en podwalk i bykernen omkring Skibsklarerergaarden. Kunne vi styrke oplevelsen af det levede liv i Skibsklarerergaarden ved at kombinere elementer fra skuespil og podwalk som greb? Det førte til tanken om en vandreforestilling, der bevæger sig rundt i huset, og både bliver fortalt i de fysiske rum af skuespillerne, og også giver adgang til tanker, gadens larm og samtaler bag lukkede døre i hovedtelefonernes lydkulisse.
Undervejs i udviklingen, var vi ret bevidste om nogen af de benspænd, der var ved at bruge huset som scene. Først og fremmest var der en udfordring med pladsen. Skibsklarerergaarden har små rum og snævre trapper, hvilket begrænser antallet af publikum og deres bevægelsesmuligheder. Det betød, at narrativets dramaturgi til dels var dikteret af pladsen rundt i huset. Desuden var vi bevidst om, at en dramatiseret formidling ikke er for alle. Det betød, at forestillingen skulle kunne spille uden at forstyrre de andre aktiviteter og den levendegørelse, der også foregår i huset.
Løsningen blev periodedramaet Et Livsdilemma – en vandreforestilling med lydkulisse i hovedtelefoner. Dette skabte en unik og sanselig oplevelse for især familier, og gjorde samtidig huset levende og formidlede historien om menneskene i huset og livet i Helsingør.
Historien i Et livsdilemma
I Et livsdilemma møder man husmandssønnen Johannes. Hans far er syg, og Johannes skal tjene penge til familien. Han er forelsket i Skibsklarererens smukke datter, og det er gengældt. Men Johannes står i et dilemma: Skal han gifte sig med den hæslige og noget afdankede færgemandsenke for at tjene penge til sin syge far, eller skal han følge sit hjerte og forsøge at vinde Skibsklarerens datter?
Skibsklarereren er ikke indstillet på at bortgifte sin datter til en mand under sin stand, og han hyrer derfor den skrupelløse Smugler-Søren for at gøre det af med Johannes. Smugler-Søren er ikke bange for at tage drastiske midler i brug, og Johannes og den smukke datter vælger til sidst at flygte sammen.
Dette dramatiske højdepunkt er en afgørende del af stykket, der skaber en spændende og følelsesladet oplevelse for publikum. Gennem lyd og teaterformidling får publikum et levende indblik i livet i Helsingør i 1830’erne og de udfordringer og dilemmaer, som menneskene i denne tid stod overfor.
Et kærlighedsdrama på tværs af klasseskel er let at forstå for både børn og voksne. Af samme grund var det vigtigt, at plottet ikke skulle være for indviklet, men dog forankret i perioden: Ville man være færgemand i Helsingør og tjene penge på at fragte varer og passagerer ud til de mange skibe, der ankrede op på Helsingørs red, så skulle man optages i Færgemandslauget. Dette var ikke så enkelt, men en vej ind var ved at gifte sig med en færgemandsenke. Historien er inspireret af de adskillelig tilfælde af aspirerende færgemænd, der gifter sig med tudsegamle enker. Heri så vi et kærlighedsdrama, og da Skibsklarerergaarden er et velhaverhjem, lå det lige for at skabe et kærlighedsdrama, hvor ydre omstændigheder står i vejen for kærligheden.
Lyduniverset og den fjerde væg
Vandreforestillingen bragte gæsterne rundt i huset, hvor skuespil blev kombineret med en lydkulisse i høretelefonerne. Lyden i høretelefonerne lukkede publikum ind i et sanseligt, humoristisk og levende univers via en fortællerstemme, der guidede dem igennem dramaet og huset med historiske detaljer om perioden og livet i huset. Hermed blev elementer fra den mere traditionelle omvisning ubemærket vævet ind i oplevelsen. Gennem høretelefonerne fik publikum også adgang til hovedpersonen Johannes’ tanker og dilemma, mens skuespillernes almindelige tale blev spillet live. Lydkulissen gav også liv og drama i andre rum, hvor man eksempelvis kunne høre scener udspille sig bag en lukket dør.
I arbejdet med en dramatiseret levendegørelse af Skibsklarerergaarden, er vi ofte stødt på en udfordring i forbindelse med at skabe en klar kontrakt for publikums oplevelse. Som levendegørende skuespiller i et musealt rum skal man konstant afkode publikum og vurdere, hvilken form for oplevelse de er interesseret i. For nogle gæster er det grænseoverskridende, at en skuespiller inviterer sig selv ind i en dialog og interaktion, hvis de har en forventning om ‘bare at være på museum’.
I udviklingen af Et livsdilemma stod det derfor hurtigt klart, at vi skulle skabe en slags scene. Det rum – en fjerde væg – er afgørende for, at publikum forstår præmissen for formatet som scenekunst og afkoder oplevelsen som mere end museal levendegørelse. Endvidere er ’væggen’ central for, at skuespilleren kan fænge publikum, agere og dramatisere historien. Det var netop denne scene, høretelefonerne skabte.
Publikumsoplevelsen
Ved at kombinere teater, lyd og historiefortælling har vi skabt en oplevelse, der synes at appellere til både børn og voksne. Publikums respons pegede i retning af, at konceptet har formået at gøre historien og menneskene i huset nærværende og levende. Lyduniverset fortættede det historiske univers og indhyllede gæsten ved at skabe en illusion om at være rejst tilbage i tiden. Væk var de andre besøgende, den store, moderne færge i havnen og bilerne på gaden. Ved samtidig at inddrage publikum som en art statister – som gæster i huset, der blev inddraget i karakterernes overvejelser – blev oplevelsen af dilemmaet styrket. Publikum kom derved helt tæt på en hændelse tilbage i 1830.
Det nye formidlingskoncept har vist sig at være en stor succes for Museerne Helsingør, og det har tiltrukket et stort antal besøgende til Skibsklarerergaarden, som normalt kun har en lille strøm af gæster. De kun 20 spilledage med 1-2 daglige opførelser gav stor efterspørgsel på billetter.
Et livsdilemma har givet os nogle solide erfaringer at bygge videre på. Sammenhængen mellem skuespillerne, der formår at fange og formidle historien og lyduniverset, der skaber ’scenen’ giver, helt nye perspektiver for dramatiseret museumsperformance.
Frederikke Thyme Heick er formidlingsinspektør på Museerne Helsingør.
Fakta om Et Livsdilemma
Skrevet og instrueret af Tobias Leander.
Skuespillere: Husmandssøn og aspirerende færgemand, Johannes, blev spillet af Tobias Leander.
Skibsklarererens datter Ane blev spillet af Amalie Drud Abildgaard.
Lyddesigner og komponist: Daniel Fogh.
Foto, øverst: Skibsklarererens datter Ane. Foto: Nikolaj Lütken.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 3, 2023.
Køb abonnement eller eksemplarer af bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.
