En stigende kompleksitet i museernes virke kalder på nye kompetencer – og nye måder at tænke kompetenceudvikling på. Danske Museer (ODM) arbejder intensivt med, hvordan museerne kan løfte det faglige niveau inden for alt fra grøn omstilling til gode udstillingstekster.
”Gennem undervisningen fører vi ikke blot vore erfaringer og ideer ajour i en tilgængelig form, der kan drøftes, men får et klarere blik for vore huller, alt det, vi mangler at gøre.” Sådan udtrykte museernes grand old man Peter Seeberg sig i en tale i 1972 om efteruddannelse for museumsmedarbejdere. Og så enkelt kan det stadig siges i 2025, hvor Danske Museer (ODM) årligt udbyder op mod 40-50 kurser med afsæt i den mangeårige tradition, som Seeberg grundlagde med Museumshøjskolen.
Formålet er stadig det samme, men museerne og verden omkring har jo forandret sig ikke så lidt. Det samme har Danske Museers tilgang til at arbejde med dét, vi nu taler om med det flotte ord ’kompetenceudvikling’. Med afsæt i både traditionen og nye erfaringer er vi på vej mod et nyt kapitel i historien om efteruddannelse for museer. Det betyder blandt andet, at Danske Museers Efteruddannelse skifter navn til Museernes Udviklingscenter.
Det museale prisme
Det vrimler med kurser og efteruddannelse derude, så det er oplagt at spørge: Hvordan kan vi opretholde et så omfattende kursusudbud? Og hvordan kan det være, at vi gang på gang kan udbyde kurser som ’Modellering af kulstof 14-data’ på grund af lange ventelister?
Svaret er, at det i den seebergske ånd stadig er den museale kernefaglighed, museernes vilkår og fællesskabet i vores lille hjørne af kulturbranchen, der er grundlaget for vores kurser. Vi forsøger at udfylde ’hullerne’ sammen med museerne, når der opstår et behov eller stilles nye krav, og vi sætter altid museer som fortegn på vores kurser og arrangementer.
Det museale prisme gør, at vi kan tilbyde museernes ledere og medarbejdere et specifikt fagligt løft, der zoomer direkte ind på deres virkelighed. Og frem for at være i selskab med folk fra alle mulige andre brancher mødes de med museumskolleger. De står på en fælles grund, og dermed bliver erfaringsudveksling og netværk en helt central del af kompetenceudviklingen.
En anden afgørende faktor er nærheden til praksis under mantraet ”Hvad du lærer i dag, kan du bruge i morgen.” Ingen tung teori eller lange hypoteser – det handler om den konkrete opgave hjemme på museet, som du skal blive klædt på til at løse.
Det er såre simpelt og i al beskedenhed en succes. Men nye tendenser i tiden udfordrer også vores måde at arbejde med kompetenceudvikling på.
Museernes daglige arbejde er omdrejningspunktet for Danske Museers kurser og aktiviteter. Her ses kursister på kurset ’Klar, parat, håndter! Håndtering og pakning af kunst i praksis’.
Foto: Mikkel Walldo og Mathilde Bech
Nye forventninger
Som kursusudbydere kan vi fortsat imødekomme museernes behov for kompetenceløft ved at trække på specialister inden for branchen, for eksempel når det handler om at udarbejde værdiredningsplaner eller få styr på momsreglerne.
Helt så enkelt kan vi imidlertid ikke angribe nogle af de helt store samfundsdagsordener eller nye teknologier, for eksempel kunstig intelligens. Hvordan kan museerne bruge AI klogt i relation til samlinger og formidling? Det har hidtil været så uudforsket, at vi ikke meningsfuldt kunne tilbyde et kursus. Vi har været nødt til at undersøge museernes behov, blandt andet via et online morgenmøde med en efterfølgende survey og ved at følge nogle af frontløberne på feltet. Dermed har vi nu grundlag for at udbyde et kursus om AI på museer i 2026.
Samtidig har vi erfaret gennem de senere år, at der er behov for at eksperimentere med nye tilgange og formater. At sidde på en stol i et rum med 15 andre en hel dag er ikke optimalt for alle, og læring kan som bekendt foregå på mange forskellige måder.
Et eksempel på hvordan vi har forsøgt at gå anderledes til værks, er vores mentorordning for nye ledere, der netop nu er ved at blive udviklet i et fondsstøttet pilotprojekt. Det er lederudvikling i en helt anden form end vores klassiske lederkursus, og det har vist sig at udfylde et behov, som vi ikke har kunnet imødekomme tidligere.
Bæredygtighed for alle fagligheder
Også omverdenens stigende forventninger til museernes ageren i den grønne omstilling stiller nye krav til ledere og medarbejderes viden og færdigheder. For hvordan driver man forandringsprocesser og måler CO2? Hvordan sætter man udstillinger op, når materialeforbruget skal ned? Og hvordan hæver man bevaringskvaliteten, når energiforbruget skal sænkes?
Danske Museer har med projektet Museernes Grønne Akademi de seneste to år arbejdet intensivt med, hvordan man kan opbygge kompetencer inden for grøn omstilling i alle facetter af museernes virke og på tværs af fagligheder. Projektet fortsætter, og erfaringerne herfra har blandt andet medført, at vi fremover bestræber os på at integrere bæredygtighedsperspektivet i både eksisterende og nye kurser.
Netop det er vi i høj grad lykkedes med på kurset ’Forvaltning af samlingens klima’, et hybrid-format, hvor drifts- og samlingsansvarlige over fire moduler, både fysisk og online, møder tre undervisere med ekspertise i energiledelse, bevaring og præventiv konservering. Her kommer man på kursus sammen, får dyb indsigt i hinandens fagligheder og kobler viden og teorier til det daglige arbejde på museet.
Foruden grøn omstilling bliver social bæredygtighed et vigtigt indsatsområde for Danske Museer i de kommende år. Det er på alles læber lige nu, men hvordan afgrænser vi det i en museumskontekst, og hvilke kompetencer ønsker museerne at blive styrket i? Skal vi sætte fokus på udsatte grupper, trivsel og sundhed, diversitet, tilgængelighed for gæster med handicap eller andre emner inden for dette vidt forgrenede felt? Det skal vi blive klogere på i den nærmeste fremtid.
Fra kursusudbyder til udviklingscenter
Forandringerne i vores måde at arbejde med kompetenceudvikling på har rykket os fra at være en traditionel kursusudbyder til snarere at være dét, vi ser som et udviklingscenter. Altså et sted, hvor vi understøtter museernes udvikling og behov for nye kompetencer. Vi udbyder fortsat kurser og arrangementer med fokus på museernes kernefaglighed, men vi går også et spadestik dybere ved at arbejde med nye former for kompetenceudvikling og ved at udforske, hvordan museerne i deres virke kan imødekomme større tendenser og samfundsdagsordener.
Med afsæt i denne forandring har vi valgt, at Danske Museers Efteruddannelse skal skifte navn til Museernes Udviklingscenter. Det sker i sammenhæng med, at også Danske Museer får nyt logo og visuel identitet.
Det mangfoldige kursusprogram om alt fra forskningsformidling til bekæmpelse af skadedyr rykker vi dog ikke ved. Undervisningen og mødet mellem fagfæller er – uanset nye strømninger – fortsat omdrejningspunktet. For det er som Peter Seeberg siger: ”forudsætningen for, at museerne kan komme til at udfolde sig og blive, hvad de skal være: musernes sted, tankens og overvejelsens legeplads.”
Ida Bennicke er udviklings- og uddannelseschef i Danske Museer. Birgitte Kehler Holst er programchef på Museernes Grønne Akademi.
Litteratur
Du kan læse Peter Seebergs tale fra 1972 i Tingenes spejl – Museumstekster 1960-1997, Dansk Tidsskrift for Museumsformidling nr. 21, 2001, Forlaget Hikuin.
Foto, øverst: Kursister på kurset ’Keramik for feltarkæologer’.
Foto: Mikkel Walldo og Mathilde Bech
Artiklen er udgivet i Magasinet Museum nr. 4, 2025.
Køb Magasinet Museum, nr. 4, 2025
