Da ligestillingsforkæmperen Geeti Amiri kaldte sig selv for ”perkerudgaven af Amalie Skram”, havde hun næppe forudset, at hun kort efter ville komme til at spille en vigtig rolle i et projekt med 1800-tallets kvindelige kunstnere på Den Hirschsprungske Samling. Et projekt, der førte til enestående oplevelser og nye erkendelser for alle involverede.
Hvordan gør man oldtidssamlinger vedkommende og relevante for nutidens museumsgæster? Med projektet Antikken i det 21. årh. – hvordan? undersøger ph.d-studerende Julie Lejsgaard Christensen, hvordan man gennem kuratering og formidling kan reaktualisere antikhistorien og museale antiksamlinger. Projektet indgår i Glyptotekets kommende nyopstilling af museets oldtidssamlinger, og tager bl.a. afsæt i brugerundersøgelser, gennemført i 2017-2018.
I 2021 fik Worldpride og Outgames en helt særlig markering for de unge på Nationalmuseet. Sammen med Roskilde Festival og Radio LOUD lagde museet hus til en aften med fokus på diversitet, mangfoldighed og unge stemmer. Undervejs fik museet øjnene op for de muligheder, der ligger i at samarbejde med kulturorganisationer, der arbejder på en helt anden måde end et museum. Men også for museets egne blinde vinkler, når det kommer til den unge generation.
Jim Lyngvilds iscenesættelse af fortidens personer og begivenheder på Kronborg Slot opleves af gæsterne som en fascinerende appetitvækker på at interesse sig for historie. I dialogen mellem kunstneren og forsker Poul Grinder-Hansen fremhæves historiefortællingens fortolkende karakter. De to har været i løbende dialog om udstillingens indhold, og det er samtalen mellem dem om fakta og fantasi i gengivelsen af historiske emner, der er det bærende koncept. Dette greb om historieformidlingen deler vandene i den danske museumsbranche.
Bevaringscenter Fyn og seks fynske museer har sammen udviklet fem udstillinger og undervisningstilbud, der under titlen Fortiden i Fremtiden bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab. Med udgangspunkt i genstandenes materialitet viser projektet, hvordan naturvidenskabelige teknikker koblet med en kulturhistorisk tilgang kan give helt nye vinkler på historien. Museumsgenstande kan få en ny og anderledes fortælling, når naturvidenskabelige teknikker og metoder fra bevarings -og materialetekniske undersøgelser tages i brug.
Dannelse er et buzzword på danske museer. Men hvad lægger vi egentlig i begrebet, og hvordan arbejder vi konkret og praktisk med dannelsesbegrebet i en museal hverdag? Museum Lolland-Falster har eksperimenteret med at formidle stenalderen igennem gruppeøvelser og filosofiske spørgsmål, og er blevet klogere på, hvordan museet kan facilitere gæsternes dannelse.
Museer har ikke altid øje for den mangfoldighed af alternative perspektiver, deres potentielle brugere repræsenterer. Vores museum har arbejdet med at afdække museers forståelse af deres brugere – som afsæt for at kunne inddrage nye brugergrupper i kommunikationen.
Et museum er en oplagt ramme for arbejdet med erindring og reminiscens. Møbler, genstande, dufte og lyde kan skabe øjeblikke af glæde og genkendelighed – og vække minder fra demensramte personers liv. En række danske museer har igangsat projekter for ældre ramt af demente – og det har en målbar effekt.
I en tid hvor mange museer afsøger nye måder at nå de besøgende på, er der inspiration at hente fra teatrets verden. Guidebogen At krympe tiden – en guidebog til sanselige møder i museumsudstillingen inspirerer til museumsformidling med udgangspunkt i teaterfaglige begreber.
Trapholts idé til LIGHTHOPE havde afsæt i en vision om at bidrage positivt ind i coronakrisen med det, som museet står for – kreativitet, erkendelser, empowerment og fællesskaber omkring kunst og design. Trapholt har en stærk tradition for at koble professionelle kunstnere sammen med borgere med passion for håndarbejde, som gjorde det muligt at planlægge, fonde og gennemføre projektet i lyntempo i løbet af nedlukningen af Danmark.