At skabe et sted, og ikke bare en bygning. Det er den mission, som SMK – Statens Museum for Kunst har været på siden museets nordjyske filial SMK Thy kom på finansloven for fire år siden. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan gør man?

Historien om SMK Thy begynder i 2017, hvor Thisted Kommune kontakter SMK med forslaget om at vise museets kunstsamling i Doverodde Købmandsgård i Thy. I dag ved vi, at drømmen bliver til virkelighed. SMK Thy bliver tegnet af Reiulf Ramstad arkitekter og planlægges at åbne i 2025.

Doverodde Købmandsgård har været et samlingssted for en lang række brugere og aktører gennem årene. Købmandsgården er et lokalt knudepunkt for kulturelle begivenheder, fester og sammenkomster og dermed et sted, som mange forskellige mennesker har gavn af og holder af. Så opgaven er at skrive SMK Thy ind i stedets fortælling.

For SMK er det nemlig vigtigt at skabe et sted, som er netop – et sted. Og hvad vil det sige? Hvordan bygger man en identitet op, forstærker den, nytolker den? Hvordan forbinder transformationen af et sted og en bygning sig til stedets fortællinger og fællesskaber?

Vi går ikke på restaurant, fordi vi er sultne

Som jeg sætter mig til tasturet, er det første jeg kommer i tanke om en anekdote, som professor i Visitor Studies John H. Falk leverede i et foredrag for at introducere og indkredse, hvad museumsfolk med fordel kan medtænke i vores jagt på at blive oplevet som relevante og nærværende for de besøgende. Nemlig det finurlige forhold, at når du spørger folk på en restaurant, hvorfor de er der, svarer ingen, fordi jeg er sulten. De nærmer sig svaret fra forskellige positioner eller forklarer sig med forskellige motivationer: jeg holder af musikken og belysningen (kontekst/rummet), jeg mødes med mine venner (situationen/fællesskabet), jeg bor lige et stenkast herfra (bekvemt/velkendt). Anekdoten og svarene minder om yderst centrale elementer i oplevelsen af et sted. Motivationerne for at søge et sted hen fortæller om et steds identitet, og hvordan det afspejler sig i de besøgendes adfærd.

Det centrale er således ikke at fokusere på hvem og de store identiteter som køn, alder, nationalitet, men derimod på de mange små identiteter, der kan gøre os klogere på hvorfor folk besøger os. Jeg tænker, at det er med spørgsmålet om hvorfor, at arbejdet med SMK Thy kan begynde.

Ved mit eget første møde med SMK Thy eller Doverodde Købmandsgård blev jeg slået af stedets skønhed – jeg ankom til en gulkalket købmandsgård ad bakkede veje og med udsigt over Limfjorden. Så på spørgsmålet om ”hvorfor besøge stedet?”, ville mit første svar have været, fordi det er smukt og her vil jeg gerne være sammen med min familie og venner. Men nu, fire år senere, tænker jeg mest af alt på de mange mennesker og deres fortællinger og minder, som jeg er blevet præsenteret for. Minder og oplevelser, der knytter sig til stedet Doverodde Købmandsgård.

Opgaven bliver at krydsbefrugte arkitektur og landskab med de mange mentale landskaber eller at lægge et nye betydningslag til de mange allerede eksisterende.

Brugerne

SMK Thy har i de seneste fire år været på finansloven for at realisere kunstneriske aktiviteter og programmer, der skal afsøge nye muligheder for fortællinger om forholdet mellem by og land.

Det helt afgørende nye har været at indlede denne undersøgelse med stedet, samarbejdet med Thisted Kommune og brugerne. Ikke museets kunstsamling og værkerne.

De indledende fire år har givet os mere viden om brugernes adfærdsmønstre og en bedre forståelse for Thys demografiske sammensætning. Via forskellige dialogiske greb og formater, herunder borgermøder, omvisninger, samtalesaloner og oplæg i foreninger og på det lokale bibliotek, har vi lyttet til lokalbefolkningens tanker, bekymringer og forventninger til SMK Thy. Vi har knyttet kontakter til lokale aktører og samarbejdspartnere såsom den lokale musikfestival Alive Festival og Thisted Kommunes natur- og fritidsvejledere; møder, der har været en uvurderlig kilde til ny læring.

Udstillinger

Særudstillingerne tager afsæt i Thys rige natur og kulturhistorie, hvor vi undersøger vores nye hjemsted via forskellige kunstneriske udtryk og rammesætninger. Undersøgelserne foregår i fællesskab med nysgerrige, engagerede og videbegærlige nordvestjyder, hvilket understøtter målet om, at SMK Thy skal blive til i et forgrenet netværk af lokale kræfter og interessenter.

I 2019 inviterede vi for eksempel performancekunstner Nana Francisca Schottländer, der udviklede en række rumlige installationer under navnet Landskabninger. Landskabninger handlede om at formgive og selv at blive formet af verden – at blive til i mødet og udvekslingen med det, der omgiver os.

Værkerne blev skabt i mødet mellem krop, landskaber og naturfænomener. Kroppen blev blot endnu en form i et univers af former, hvor alt agerer sammen; den nøgne hud var en membran, hvor verdener og væsner mødes, og formgivningen starter.

Nana Francisca Schottländer lavede det man kunne kalde et kunstnerisk responsum på landskaberne i Thy med himmel, hav, klitter, sand, kalk, græs, ler og muld. Med billederne skabte hun mangfoldige ind- og udgange i et slags irgangesystem af mønstre, der forbindes, og som på én gang udløser frydefuld fortabelse og næsten detektivisk sporlæsning. Som en drøm, der ikke vil op til overfladen.

Undervisning

Vores undervisningstilbud har udfyldt et stort behov hos Thys børn og unge. Manglen på skoleforløb, der kombinerer et museumsbesøg med kunst, eller på pensum og kreativt arbejde på tværs af tid og medier har været til at føle på. Den samme glæde ved og lyst til at skabe opleves også i ferierne i SMK Thys værksted. Et stort udvalg af materialer i kombination med frit kunstnerisk arbejde og kyndig vejledning ved museets kunstnere er blevet et tilløbsstykke.

Blandt de ældre besøgende oplever vi en interesse for tilbud, der giver nye perspektiver på kunsten. Det kan for eksempel være til arrangementet Guld på Købmandsgaarden, hvor Mikkel Bogh stod klar til at undersøge thyboernes kunstgenstande og fortælle, hvad det er for en historie, der ligger bag dem, og oplæsning af guldaldermaleren Martinus Rørbyes rejsedagbøger fra Thy af skuespilleren Sigurd Holmen Le Dous, hvor lysten til at dele reaktioner, meninger og erfaringer med andre var allestedsnærværende. Dertil kommer udvekslingen mellem det kunst- og kulturfaglige og det naturorienterede. SMK Thys geografiske placering gør, at gæsterne kommer med forskellige baggrunde og erfaringsfelter, som adskiller sig fra brugerne af museet i hovedstaden. Hermed opstår nye indgange til samtale og kunstnerisk refleksion.

Aktiviteterne

Vores aktiviteter har bedst gennemslagskraft, når vi samler dem omkring et tema og folder det ud via korte, intensiverede forløb.

Ad to omgange har vi arrangeret den kunstneriske fredagsbar SMK Fridays på købmandsgården. I samarbejde med Thisted Kommunes natur- og fritidsvejledere, som har base på stedet, udviklede vi en række aktiviteter, hvor vores forskellige fagligheder flettedes sammen på bedste vis. Der blev blandt andet skabt et fælles kunstværk ud af naturmaterialer, børn og unge fik undervisning, hvor der skulle tegnes udstoppede fugle, og arrangementet afsluttedes med vertikal dans langs siloens facade. Gæsterne deltog også i samtalesaloner, art talks, lydterapeutisk performance, og de lyttede til plantekoncerter og oplæsning.

Et andet godt eksempel er temaugen om guldalderen, som blev til i forbindelse med udstillingen Dansk Guldalder. Verdenskunst mellem to katastrofer på SMK i København i efteråret 2019. I dagtimerne fik hundredvis af grundskoleelever undervisning i periodens kunst, og børnehavebørn var med til højtlæsning på et fortælletæppe. Om aftenen holdt kuratorerne bag udstillingen oplæg, og gæsterne kunne deltage i Guldaldersaloner med afsæt i periodens musik, samtaler og fortællinger. SMK KOM, som er museets mødested for dem, der vil forbedre deres danske, inviterede til kaffe, guldaldersnak og mulighed for at møde nye kunstinteresserede mennesker fra hele verden. Guldalderugen viste også, hvordan vi kan bygge bro mellem SMK Thy og museet i København, ved at belyse en aktivitet i hovedstaden og folde den ud i et andet format i Nordvestjylland.

Huset – helhedsplanen

Visualisering af torvet foran Doverodde Købmandsgård med nybygget velkomst, 2022. Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter©.

Den norsk-danske tegnestue Reiulf Ramstad arkitekter har vundet arkitektkonkurrencen om at skabe en samlet plan for ombygningen af Doverodde Købmandsgård. RRA er kendt for at skabe arkitektur, der er tæt forbundet til naturen, og som tager afsæt i det omkringliggende miljø og de kulturelle rammer. De er optaget af bæredygtighed, og de arbejder for at designe bygninger, der kan tilpasse sig fremtiden og overleve i kraft af deres kvalitet, fleksibilitet og stærke relation til omgivelserne.

For SMK er det nemlig vigtigt at skabe et sted, som er netop – et sted. Det vil i vores tolkning sige, at realiseringen af SMK Thy former sig som et feltarbejde af antropologisk tilsnit, hvor vi afdækker de mange betydninger og motivationsafsæt, der kobler sig til stedet, og lægger nye lag til fortællingerne om stedet.

Med Schottländer oplevede vi, at hendes kunstneriske praksis lykkedes med at lægge nye betydningslag til, så de resonnerede med brugernes. Så stedet blev fremkaldt i mødet med kunsten. Forud for fotos og video fra lokale marker og stenbrud lå samtaler med de lokale, og den kunstneriske praksis gav et ejerskab og en nysggerighed, der betød, at flere kom for at se udstillingen. De fik nye blikke på deres steder gennem kunsten.

Det handler med andre ord om folks relationer til stedet. Det er vores oplevelse, at det først er, når vi som individer knytter betydning til den fysiske lokalitet, at den bliver et ’sted’. Vi skaber hele tiden forbindelser til steder, når vi fx tænker på et sted, læser om et sted og agerer på et sted. Gennem disse handlinger knytter vi betydning til stedet, fordi vi kommer til at forbinde det med oplevelser, følelser og holdninger: Fra at være noget mere abstrakt bliver det noget, vi forholder os til.

Steder er ikke skabt af én historie, men af alle historier, som skabes, leves og opleves hver dag af dem, som færdes der. SMK Thy står på skuldrene af en historie om aktiv deltagelse, lokalt engagement, generøse bidrag samt gode minder og begivenheder, som alt sammen er med til at styrke helhedsoplevelsen af et besøg – og som SMK Thy skal bygge videre på.

Berit Anne Larsen er formidlings- og udstillingschef på SMK – Statens Museum for Kunst.

Billede øverst, Nana Francisca Schottländer Landskabninger (2019). Foto: Frida Gregersen©.

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 4, 2022

 

SMK Thy

Natur, kunst og kulturhistorie forenes i det projekt, som har vundet arkitektkonkurrencen om at skabe en samlet plan for ombygningen af Doverodde Købmandsgård.

SMK Thy bliver tegnet af Reiulf Ramstad arkitekter og planlægges at åbne i 2025.

Transformationen af stedet realiseres via midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal og via Finanslov 2022, der sikrer varigt tilskud til driften af SMK Thy.

Thisted Kommune bibringer desuden midler til en Naturlandsby som del af den samlede helhed på købmandsgården, og gør det dermed muligt at forløse visionen om at lade kunst og natur indgå i nye dialoger.