Varesalget var faldende og butikken trængte til fornyelse, da Arbejdermuseet rakte ud efter hjælp. Nu er ikke bare butikken, men også hele organisationens tilgang til den, forandret. Ikke med assistance fra den typiske konsulent, men derimod fra en kollega på M/S Museet for Søfart.
Sidste år indgik to vidt forskellige museer et usædvanligt samarbejde. Arbejdermuseets museumsbutik trængte til fornyelse og hyrede M/S Museet for Søfart som konsulent. Det forandrede ikke bare butikkens sortiment, men også hele organisationens syn på de kommercielle afdelinger. Når det gælder besøgstal og indtjening, holder mange museer kortene lidt ind til kroppen. I 2022 lagde Arbejdermuseets vicedirektør, Linda Nørgaard Andersen, alle kort på bordet overfor M/S Museet for Søfarts kommercielle direktør, Mai Maria Beck.
Arbejdermuseet ønskede at forandre og gentænke museumsbutikken, som en del af gæsteoplevelsen. Varesalget var faldende, og der var et stort ønske om at styrke sammenhængen mellem butikken og resten af museets fortælling. Mai Maria Beck stod overfor lignende udfordringer, da hun overtog styringen af de kommercielle afdelinger på M/S Museet for Søfart. I dag er museumsbutikken på M/S og den tilhørende webshop en professionelt drevet forretning med signaturvarer, designsamarbejder med produkter skabt specielt til museet og en butik, der er en forlængelse af museets fortælling og udtryk. Derfor besluttede vicedirektøren for Arbejdermuseet sig for at række ud til kollegaen på M/S Museet for Søfart.
”I stedet for at få en konsulent udefra til at udvikle museets butik, hyrede jeg Mai Maria Beck ind til opgaven. Dermed fik jeg en sparringspartner, der kender museumsbranchen indefra, og ved alt om en museumsbutiks virkelighed og hverdag,” fortæller Arbejdermuseets vicedirektør, Linda Nørgaard Andersen.
Samarbejdet mellem de to museer var fra starten baseret på gensidig ærlighed og tillid. Der blev også afsat ressourcer og timer til projektet. Butikspersonalet på Arbejdermuseet har sammen med Mai Maria Beck og hendes medarbejdere været igennem seks forskellige moduler med forskellige emner. De har arbejdet med gode rutiner og indkøbsstrategier, datadrevet forretningsførelse og strategiske partnerskaber, der kan være med til at brande både museet og butikken. Men forandringen starter med synliggørelse.
”Det er vigtigt at synliggøre de kommercielle afdelingers relevans i forhold til museets vision og mission. Butikkens varer og udtryk skal være en forlængelse af museets kernefortælling. Museumsbutikker og andre kommercielle afdelinger fungerer ofte som selvstændige satellitter, der ikke hænger sammen med resten af museet. Det er vigtigt, at få butikken synliggjort som en værdifuld del af museets kernefortælling. Det gør også arbejdet med butikken mere meningsfuldt for alle i organisationen,” siger Mai Maria Beck.
Besøg i et andet museums maskinrum
Samarbejdet har været inspirerende for alle parter. Medarbejderne i de to butikker har besøgt hinanden flere gange. I et af modulerne blev alle udstyret med blok og pen for at gå på opdagelse i Arbejdermuseets samlinger. De skulle undersøge om butikkens produkter afspejler udstillingerne og museets emnefelt. De skulle også gå på jagt efter genstande eller temaer, som måske en dag kunne blive til nye varer på butikkens hylder.
Butiksdamerne, Rikke og Rikke, i Arbejdermuseets butik. Foto: Arbejdermuseet.
”Det er både sjovt og lærerigt at besøge et andet museums maskinrum og samlinger. Du bliver mere bevidst om egne ressourcer og de mange muligheder, der ligger i kulturel forretningsførelse,” siger Mai Maria Beck.
Besøget i egne samlinger gav Arbejdermuseet et stort katalog af ideer til produkter, signaturvarer og muligheder for samarbejder. Flere af dem er blevet til produkter, som gæster på Arbejdermuseet køber med hjem i dag. For eksempel Anker Pilsneren. Et specialdesignet produkt inspireret af Arbejdermuseets særudstilling om den folkelige statsminister Anker Jørgensen. I udstillingen ses blandt andet et foto af den øldrikkende statsminister, der til enhver tid foretrak øl fremfor vin. Derfor kan gæster på museet købe fire pilsnere med en særlig Anker-etikette og i en emballage med et citat fra udstillingen. De kan selvfølgelig også nyde en kold Anker Pilsner i museets kaffebar og restaurant. Den specialdesignede emballage har gjort pilsneren til en af de bedst sælgende varer i butikken.
”Det er detaljerne og finishen, der løfter varen til mere end øl. Museets gæster køber ikke bare fire øl. De køber et stykke af udstillingen og fortællingen om Anker Jørgensen med hjem. Anker Pilsneren er et godt eksempel på, hvordan et godt og gennemført produkt i museumsbutikken kan ende med være en del af museets fortælling og et brand for både butik og museum,” siger Mai Maria Beck.
Et tværfagligt sammenskudsgilde
Anker Pilsneren viser også den forandring, der er sket på Arbejdermuseet efter det usædvanlige museumssamarbejde. Omsætningen er steget. Medarbejdere i butikken har fået et nyt sprog og tænker på en helt anden måde.
”Det bedste er den begejstring, der er fulgt med forandringen. Alle arbejder på en anden måde. Vi tør tage chancer og har fået en helt anden bevidsthed om det. Vi har fået mod på at tage dyrere varer ind end før. Vi bruger mere tid og flere ressourcer på det, og tænker det mere sammen med udstillingsholdet og kommunikationsafdelingen. Det er på mange måder blevet et tværfagligt sammenskudsgilde, hvor flere tager ansvar for butikken,” siger Linda Nørgaard Andersen.
Samarbejdet mellem de to museer har også vist, at museer kan hente meget hjælp og udvikling hos hinanden, mener de to museumskolleger. Det er gavnligt at besøge et andet museums maskinrum, og få en kollegas blik på sit eget sted, mener Linda Nørgaard Andersen og forsætter:
”Man opdager alt det, man selv med tiden bliver blind for, og helt nye måder at arbejde på. Museumsbranchen kunne blive bedre til at hjælpe og udvikle hinanden. Vi behøver ikke være de bedste til alt. I stedet for at skamme os over, at vi ikke kan det hele, kan vi række ud til hinanden og få hjælp. Du hjælper ikke en konkurrent. For hvad der gavner det ene museum, gavner også det andet.”
Heidi Vesterberg er presseansvarlig på M/S Museet for Søfart.
Guide
Fra souvenirbutik til museumsbutik
Striber er M/S Museet for Søfarts signatur. Den klassiske stribede bluse stammer oprindeligt fra den franske marine, og sømandsstriberne ses derfor i mange af museets specialdesignede produkter. Foto: Katrine Pedersen.
Her deler Mai Maria Beck, M/S Museet for Søfart, sine bedste råd til målrettet forretningsførelse i museumsbutikken og til udvikling af signaturvarer.
Forandring tager tid – også når det handler om at forandre en museumsbutik og arbejde mere målrettet med strategisk forretningsførelse. Når man arbejder med kulturel forretningsførelse driver man forretning på kulturens præmisser med respekt for kulturarven og forståelse for snitfladerne mellem oplevelsen, kulturhistorien og forretning.
Viljen til forandring skal være forankret i hele museet, og der skal være opbakning fra den øverste ledelse samt en klar strategi for hele museet. Når det er på plads, kan forandringen gå i gang. Det hele begynder med synliggørelse. Forandringen starter med synliggørelse af butikkens værdi i forhold til hele museets vision og mission. Museumsbutikken skal ikke fungere som en selvstændig enhed, men hænge tæt sammen med resten af museet. Derfor skal butikkens udtryk og sortiment være en forlængelse af museets kernefortælling. Museets historie og udstillinger skal afspejle sig i sortimentet.
Kulturel forretningsførelse i museumsbutikken
- Sæt ord på forventninger og ambitioner: Hvad ønsker I at opnå?
- Få overblik over interne ressourcer, forudsætninger og tidsramme. Vær realistisk. Find ud af, hvilke produktkategorier I ønsker at arbejde med – eksempelvis plakater, delikatesser, gadgets, tøj etc.
- Tænk museets fortælling ind i alle produkter. Både ved indkøb af varer, udvikling af signaturvarer eller skabelse af egne produkter.
- Brug tid på at finde gode langsigtede leverandører og partnerskaber indenfor museets kerneområde. Stil krav til samarbejdet, og skab et tillidsbaseret samarbejde
- Gennemgå butikkens nuværende udtryk og sortiment. Afspejler det museets fortælling og emnefelt? Er der varer, der falder udenfor?
- Besøg jeres eget museum. Gå en tur med blok og pen, og udforsk museets genstande, temaer, udstillinger og bygninger. Gå på jagt efter ideer til nye produkter. Er der temaer eller genstande, der en dag kunne blive til varer i butikken? Det kan også være farver, stemninger eller selve museumsbygningen, der giver inspiration til produkter eller emballage. Saml alle ideer og tanker i et idékatalog, der løbende kan plukkes fra.
- Sørg for at have mange signaturvarer, der indkapsler museets fortælling i et produkt. Varen skal være let at afkode og genkendelig. Signaturvarer er gode, fordi de ikke mister aktualitet eller værdi og ikke skal på udsalg. De kan blive til et brand af museet i sig selv. Fx Anker Pilsneren på Arbejdermuseet eller sømandsstrik og stribede bluser fra Armor Lux på M/S Museet for Søfart.
- Lad nye udstillinger eller særudstillinger afspejle sig i butikkens sortiment. Find eller skab nye produkter, der understøtter særudstillinger. Lad det også komme til udtryk i indretningen i butikken. Det giver gæsterne fornemmelsen af en levende butik, der jævnligt tilfører nye spændende produkter.
Udvikling af egne produkter
- Lav et moodboard med farver, materialer eller designs, der kan inspirere til et nyt produkt. Skal det være en kollektion, serie eller et enkelt produkt? Gå dernæst i gang med at researche og kontakte underleverandører eller mulige samarbejdspartner.
- Vær grundig og læg vægt på finish og detaljer. Også når I vælger emballagen.
- Udnyt muligheden for at skabe samarbejder, hvor et eksisterende brand eller produkt bliver lavet i en særlig version, som passer til museets fortælling. Som når designerne Meyer-Lavignes særlige M/S udgave af vase-serien Flower Me Happy er udstyret med sømandstatoveringer og striber.
- Gør det til en fast rutine at researche og vær nysgerrig på detail brands og andre museer og kulturinstitutioner! Besøg andre museumsbutikker og spørg ind til deres succeser.
- Vær ikke bange for at bruge humor, overraske eller gå til kanten. Som fx Anker Pilsneren på Arbejdermuseet. Eller når en udstillingsplakat på M/S Museet for Søfart viser Troels Kløvedal om bord på Nordkaperen iført knaldrøde speedos – og butikken havde røde speedos til salg i butikken. Placeret lige under plakaten.
Den gode forretning
- Brug data og statistik som styringsværktøj. Fundamentet for at skabe en god forretning er gode rutiner i indkøb og kassesystem. Sørg for at I kan trække salgstal systematisk og løbende.
- Lav en indkøbsstrategi, hvor I kortlægger jeres ambitioner til kvalitet, design, pris, emballering/storytelling på produktet og produktionsmetode.
- Sørg for at 70 % af sortimentet er signaturvarer eller andre varer, der kan sælges året rundt, og understøtter museets kernefortælling. Lad de sidste 30% være varer, der er sæsonbetingede eller knyttet til et aktuelt udstillingstema.
- Skal varen produceres lokalt, nationalt eller internationalt? Når du sætter en produktion i gang, er det vigtigt at spørge ind til indhold, produktionstid og leveringstid.
- Kend din matematik. Du skal forhandle på alt fra indkøbspriser til fragt og andre gebyrer. Kan der gives mængde eller suppleringsrabat? Den del af fasen er ofte overset, men der er altid penge at spare.
Foto, øverst Mai Maria Beck, kommerciel direktør på M/S Museet for Søfart, sammen med Arbejdermuseets vicedirektør Linda Nørgaard Andersen. Foto: Katrine Pedersen.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 3, 2023.
Køb abonnement eller eksemplarer af bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.
