På Johannes Larsen Museet er særudstillinger alfa og omega for at videreudvikle museets hovedfortælling og publikumsoplevelse. Her er to forskellige eksempler på, hvordan det kan gribes an.

Johannes Larsen Museet består af dels et kunstnerhjem og en villa opført 1901-1902 med tilhørende atelierer bygget i 1917, dels af nogle nyere udstillingsbygninger opført i 1990 og 2001. De nye bygninger rummer museets faste samling og benyttes til særudstillinger, koncerter, foredrag med videre. Kombinationen af kunstnerhjemmet og særudstillingsfaciliteterne er bærende for Johannes Larsen Museet, hvilket belyses i de følgende to eksempler på særudstillinger: den monografiske Alhed Larsen 150 år og den tematiske triennale Fugl 2022.

Alhed Larsen 150 år

I sommeren 2022 viste Johannes Larsen Museet udstillingen Alhed Larsen 150 år. Alhed Larsen var som sin mand, Johannes Larsen, maler, men hun var langtfra så produktiv som han, og i eftertiden er hendes produktion kommet til at stå noget i skyggen af hans. Det var derfor en glæde i særudstillingen at kunne præsentere omkring 80 værker – primært olie og pastelkridt – fra hendes hånd. ’Samlede værker’ kunne man med forsigtighed sige, eftersom udstillingen omfattede alle de Alhed Larsen-billeder, som vi fra museets side har kendskab til. Som man ofte oplever det i forbindelse med udstillinger, vandt Alhed Larsens oliemalerier og pasteller ved at blive vist samlet og komme op på store, hvide vægge med god belysning i særudstillingsområdet. Takket være solid fondsstøtte blev konservering af museumsværker tillige mulig.

Alhed Larsen havde som en af de få, gifte, kvindelige malere i sin samtid sit eget atelier, der i dag kan opleves i kunstnerhjemmet, og hvor en række af hendes bedste billeder normalt hænger. Disse blev nu flyttet til særudstillingen, og i stedet blev atelierets vægge under udstillingen til et anegalleri med små, indrammede billeder af Alhed Larsens familiemedlemmer. Vi fandt det fra museets side ikke passende at hænge malerier af andre kunstnere op i Alheds arbejdsrum, som tillige var hendes ’stue’, hvor hun kunne trække sig tilbage.

I forbindelse med udstillingen udgav Johannes Larsen Museet en forskningsbaseret bog om Alhed Larsen. Det er den første, store bog om kunstneren. Bogen er i høj grad baseret på kildemateriale i form af hundredvis af breve skrevet af Alhed og Johannes Larsen, Alheds forældre, søskende med flere samt anmeldelser af de udstillinger, som Alhed Larsen deltog i. Under arbejdet med bogen fandt dens to forfattere (denne artikels skribenter) megen ny viden og nye perspektiver på kunstnerens liv og produktion. Det var derfor naturligt at formidle en del af dette materiale via et biografisk orienteret planchemateriale på udstillingen samt under omvisninger og foredrag dels i Folkeuniversitetsregi dels som tilbud til Museumsforeningens medlemmer. Endelig kunne museets gæster selv prøve kræfter med pastelmediet i museets have.

Alhed Larsen (1872-1927) maler i naturen omkring 1920. Fotograf ukendt. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Udover at bogen og udstillingen fik meget fine anmeldelser i fire af landets største dagblade samt omtale i en række mindre, har diverse øvrige henvendelser vidnet om en øget interesse for kunstneren Alhed Larsen. Og den nye viden om hende vil styrke museets formidlingstilbud på sigt.

Fugl 2022

Et andet eksempel på samspillet mellem kunstnerhjem og særudstillinger er triennaleudstillingen Fugl, som begyndte i 2016 og som vises i sin 2022-udgave dette efterår. Med triennale menes, at vi hvert tredje år tager pulsen på fuglekunsten i vores egen tid, hvilket giver perspektiv på den forpligtende arv fra Johannes Larsen.

Johannes Larsen er især kendt som fuglemaleren, en præcis og følsom skildrer af landskaber og årstider, hvor fuglene ofte spiller en central rolle. Ud over de mange malerier møder vi fuglene på museet i en stor produktion af skitser, tegninger, akvareller og træsnit samt fresker, og Johannes Larsen udførte også illustrationsopgaver af både videnskabelig og skønlitterær art. Larsens indtægter fra fuglekunsten skabte det økonomiske grundlag for det gæstfrie kunstnerhjem på Møllebakken. Udover en stor samling af Johannes Larsens fuglebilleder rummer museets samling også værker af en række af de især nyere kunstnere, som på forskellig vis har ladet sig inspirere af ham, ligesom fugle har indgået som motiv i talrige særudstillinger. Ude i museets have møder gæsterne de levende fugle, herunder stedets gæs, ænder og høns, ganske som på Larsens tid.

Som museum for kunst og natur ønsker vi med andre ord at forbinde arven fra Johannes Larsens fuglekunst med en dynamisk og nysgerrig formidling af fuglen i samtidskunsten. Museet har søgt at udvikle en levedygtig og troværdig forbindelse mellem arven efter én historisk kunstners udtryk og den store mangfoldighed, som i dag udgør fuglekunsten. Med afsæt i sin profil har museet altså åbnet sig mod en større bredde af udtryk. Hermed søger vi at skabe en ny version af den folkelige tilgang til kunsten, som netop kendetegnede Johannes Larsen og de øvrige Fynbomalere, for hvem billedkunsten var en vej til naturen.

I 2016 var der med Fugl tale om en gruppeudstilling af udvalgte ældre og nyere kunstnere. Tre år senere i 2019 bestod udstillingen af inviterede samtidskunstnere kombineret med værker censureret efter et open call eller rettere sagt, et ’fuglekald’, det vil sige en officiel opfordring til at byde ind med nye bud på fuglekunst. Fugl 2022, det tredje skud på stammen, er en rent censureret særudstilling, og herved synes et blivende format at være fundet. I november 2021 udsendte Johannes Larsen Museet således et ’fuglekald’, og responsen var overvældende og endnu større end i 2019. Hele 460 kunstnere indsendte samlet 1349 værker. En jury med både kunstfaglig og ornitologisk ekspertise trådte sammen to gange i foråret 2022, og 69 kunstnere blev udvalgt til Fugl 2022 med hver deres bud på fuglekunst skabt i perioden 2019-22. I udvælgelsen af værkerne blev der alene lagt vægt på den kunstneriske kvalitet inden for en bred vifte af kunstneriske medier.

Brobygningen mellem kunst- og naturfaglighed kendetegner arven fra Johannes Larsen, så i forbindelse med Fugl 2022 samarbejder museet med blandt andre Dansk Ornitologisk Forening, Fugleværnsfonden og Syddansk Universitet, ligesom museet blandt andet arrangerer trækfugleture og et symposion om aktuel fugleforskning. Fugl-triennalen medvirker til at fastholde stedets relevans for publikum og skabe et fokuseret samspil mellem museets historiske afsæt og kunstlivet i dag.

Særudstillinger – fordele og principper

Med Alhed Larsen 150 år og Fugl 2022 er her beskrevet to aktuelle eksempler på, hvordan Johannes Larsen Museet, både monografisk og tematisk, benytter sine særudstillingsmuligheder til videreudvikling af hovedfortællingen og publikumsoplevelsen på stedet. Det er en pointe for os løbende at kunne vise særudstillinger på museet, men uden for selve kunstnerhjemmet. Selvom vi indimellem har brug for værker fra villa og værksted til historiske særudstillinger, som fx Alhed Larsen 150 år, er det vigtigt for os, at hjemmet kan opleves som et helstøbt tidsbillede, samtidig med at der altid er en særudstilling at opleve andetsteds på matriklen. Det skaber en dynamik på stedet, det danner basis for genbesøg, og det giver os mulighed for at sætte kulturarven på stedet i perspektiv, hvad enten der er tale om forskningsbaserede projekter eller en censureret udstilling af samtidskunst med afsæt i museets profil.

Malene Linell Ipsen er museumsinspektør og Jeppe Priess Gersbøll er leder på Johannes Larsen Museet.

 

Foto, øverst: Johannes Larsens (1867-1961) atelier på Møllebakken i Kerteminde. Foto: Ole Friis, oktober 2022.

Artiklen er bragt i Magasinet MUSEUM nr. 1, 2023.