Et strategisk panel og tre udvalg blev i 2013 sat i verden for at rådgive Slots- og Kulturstyrelsen på museumsområdet. Forventningerne var store, men både panel og udvalg mistede dynamikken undervejs. Har ambitionsniveauet været for lavt?

Behovet for at rådgive Slots- og Kulturstyrelsen ud fra museernes daglige praksis er vokset ganske betragteligt i de seneste to årtier. Det er sket i takt med de statsanerkendte museers markante udvikling og professionalisering. Især en rådgivning med fokus på at løfte kulturarven i hele landet og uafhængigt af individuelle særinteresser synes mere nødvendig end nogensinde før.

For første gang i de statsanerkendte museers historie gav den nye museumslov i 2012 muligheden for at oprette en bredt forankret rådgivningsstruktur. Fra museernes side var der store forventninger til, at man således ville kunne øge indflydelsen på statens beslutningsprocesser. Rammen blev sat gennem de tre basisdemokratisk valgte faglige museumsudvalg, et udpeget strategisk panel og en udpeget arbejdsgruppe.

Det har imidlertid vist sig, at rådgivningsstrukturen ikke kunne indfri forventningerne. Nok var der indflydelse på beslutninger og processer, men der manglede fælles fodslag og større ambitioner om at give museumsarbejdet i hele landet et gedigent løft.

Rådgivningsopgaven

Som bekendt varierer museerne i størrelse, ansvarsområder, opgaveporteføljer, driftsgrundlag og geografisk placering ganske kolossalt. Men der er lighed for loven. Dermed er også forpligtelsen til at levere museumsarbejde jfr. museumsloven ens for alle. Det betyder, at der, ud over en sund driftsøkonomi på museerne, skal være adgang til en differentieret, basisdemokratisk forankret rådgivning af embedsværket og politikerne. Forudsat at det er et politisk ønske, at statsanerkendt museumsarbejde i hele landet skal videreudvikles og kvalificeres.

For at rådgive Slots- og Kulturstyrelsen på museumsområdet blev der ”efter museumsloven nedsat et strategisk panel og tre museumsudvalg inden for henholdsvis det kunsthistoriske, kulturhistoriske og naturhistoriske område. Formanden for hvert museumsudvalg sidder også i panelet. Museumsudvalgene har til opgave at bidrage til udmøntningen af fastlagte nationale strategier og indsatsområder. Udvalgene afgiver indstilling om Kulturstyrelsens udmøntning af tilskud til udvikling af museumsområdet, rådgiver i generelle museumsfaglige spørgsmål samt i forbindelse med Slots- & Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger og behandling af ansøgninger om statsanerkendelse” (slsk.dk)

Panel og udvalg mister deres betydning

Repræsentanter til panel og udvalg var fundet i 2013. Så ganske naturligt for nyetablerede organisationer måtte medlemmerne bruge en del tid på at drøfte opgaver og roller, lave forretningsordener og finde en fælles arbejdsform. Da denne efterhånden var ved at falde på plads, kom regeringsskiftet, og de i forvejen nedbarberede puljemidler blev nærmest udraderet. Ydermere fik sektoren pålagt en vedvarende to procent-besparelse.

Samtidig fik flere museer held med at komme direkte på finansloven og dermed gå uden om sektorens fælles udvikling. Således blev statens udviklingsengagement på museumsområdet efterhånden reduceret til de lokale folketingsmedlemmers evne til at hente statspenge direkte hjem til deres respektive valgkredse. Fondene blev nu fra Kulturministeriets side fremhævet som hovedaktører til udvikling af kultur- og museumsområdet, og Slots- og Kulturstyrelsen optog museernes evne til at rejse fondsmidler som et vurderingskriterium ved kvalitetsvurderinger. De få resterende frie puljemidler blev først og fremmest brugt på forskningsopgradering og samlingsvaretagelse – to meget betydningsfulde, centrale driftsområder, men hvor det reelle finansieringsbehov er mange gange større.

Med denne udvikling mistede udvalgene efterhånden deres primære funktion og betydning. Så at sige inden strukturen for alvor kunne vise sit værd. Evalueringen af strukturen pegede derfor også tydeligt på manglende klarhed angående opgaver og formål. Og flere museumsledere gav over for undertegnede udtryk for, at der manglede synlighed. Set i bagklogskabens lys har der nok først og fremmest manglet en overensstemmelse mellem forventninger og muligheder. Det skal i denne forbindelse nævnes, at den nuværende rådgivningsstruktur beror på frivilligt arbejde, hvad der i og for sig rummer økonomiske udfordringer. Især for repræsentanter fra mindre museer.

Ikke desto mindre har udvalgene ydet et stort stykke arbejde. Slots- og Kulturstyrelsen har på sin hjemmeside et uddybende afsnit om rådgivningsstrukturen, de enkelte udvalg, arbejdsgruppen, forretningsordener og referater. For at synliggøre omfanget af udvalgsarbejdet har undertegnede som formand for Museumsudvalget for Kulturhistorie bedt styrelsen om en oplistning af udvalgets opgaver og tiltag. Udvalget har i perioden 2013-2018 blandt andet:

  • Afgivet høringssvar til styrelsen om muligheden for at stille licenser til elektroniske tidsskrifter til rådighed for museerne.
  • Foreslået medlemmer til Det Særlige Bygningssyn og andre arbejdsgrupper.
  • Drøftet planopgaver, kulturmiljøer og museumslovens kapitel 8 (sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v.)
  • Drøftet status for arbejdet i Det Særlige Bygningssyn, i Den Arkæologiske Arbejdsgruppe og arbejdet med registreringssystemet SARA.
  • Drøftet hvordan udvalget bedst muligt reflekterer over det strategiske panels arbejde, inddrager baglandet og stimulerer debatten blandt kulturhistoriske museer.
  • Drøftet kulturministerens ønske om at afdække nye muligheder på museumsområdet – visioner for opgavefordeling og tilskudssystem.
  • Udvalget har årligt deltaget i tværfaglige råd nedsat ad hoc og afgivet faglige indstillinger til styrelsen i forbindelse med den årlige udmøntning af udviklingspuljer.
  • Udvalgsmedlemmer har løbende vurderet ansøgninger til den løbende pulje for erhvervelser, når der er indkommet ansøgninger om erhvervelse fra kulturhistoriske museer.
  • Udvalgsmedlemmer har deltaget i ad hoc nedsatte udvalg til behandling af ansøgninger om statsanerkendelse og ændring af ansvarsområder.
  • Udvalget har drøftet styrelsens materiale til kvalitetsvurdering af de statsanerkendte museer og har foreslået ændringer af konceptet.

Samlet set – trods sparetider – en ganske pæn indsats.  Alligevel lykkedes det kun at løfte enkelte museer på udvalgte områder, mens et dynamisk løft af hele sektoren er udeblevet.

Fremtidens rådgivningsstruktur

Med det nye folketing åbner der sig måske muligheder for at revitalisere rådgivningsområdet og atter sætte fokus på udviklingen af en bredt forankret og alsidig museumssektor i stedet for afvikling. En god rådgivningsstruktur burde rumme muligheder for, at statsanerkendte museer i hele landet kan blive hørt og dermed få indflydelse på nye, landsdækkende tiltag. Rådgivningsstrukturen fra 2012 har, hvad det angår, ikke indfriet forventningerne.

For eksempel savnes der, fem år efter Museumsudvalget for Kulturhistorie tog initiativ til at sætte fornyet fokus på kapitel 8 arbejde i nyere tid, stadig en prioritering ved Slots- og Kulturstyrelsen af dette for kommuner og kulturhistoriske museer meget betydningsfulde område med henblik på kulturmiljøer og øvrigt planarbejde. Udvalget har fra 2013 gentagne gange gjort opmærksom på behovet for en nyere tids arbejdsgruppe, tilsvarende den, styrelsen har nedsat på det arkæologiske område.

Ganske overordnet mangler der større og fælles fokus på videns- og samlingsudvikling, omsorg for de grundlæggende museumsopgaver, for museernes maskinrum og kulturarvens pulsslag. Der mangler mere aktørinddragelse og  fokus på dannelse, viden og kulturværdier, i stedet for den altoverdøvende lovsang om egenindtjening, præstationstal  og turismeudvikling.

Med sammensætningen af et nyt folketing i juni 2019 er der måske kommet nye muligheder for reformer af såvel tilskudsområdet som rådgivningsstrukturen. Hvordan en kommende struktur kan se ud, afhænger meget af de kommende finansielle rammebetingelser samt politikernes ambitionsniveau og vilje til at løfte statsanerkendt kulturarvsarbejde i hele landet.

 

Kommentaren blev bragt i Danske Museer nr. 4, 2019