Med stor spænding kastede det lollandske museum sig ud i at rejse midler ved hjælp af crowdfunding. For kan man egentlig tillade sig at bede museumsgæster om penge, når de allerede betaler entré? Men initiativet gik over al forventning og førte flere positive sidegevinster med sig, fortæller museets direktør.
Fuglsang Kunstmuseum er vant til stærk lokal opbakning. Museets venneforening er den største forening på Lolland-Falster, og den leverer en flok meget aktive frivillige, der hjælper museet med alle mulige opgaver. Men i 2022 fik museet brug for en ny slags hjælp fra museets støtter. Vi fik nemlig mulighed for at købe Agnes Slott-Møllers maleri Jomfru Blidelil fra 1899.
Portræt savnede kunstner
Indtil ‘Jomfru Blidelil’ gjorde sin entré på museet, var kunstneren markant til stede i udstillingen, bare ikke som kunstner, men som model malet af sin ægtemand Harald.
Udsnit af Harald Slott-Møller, ‘Agnes Rambusch’, 1887. Fuglsang Kunstmuseum.
Foto: Ole Akhøj.
Jomfru Blidelil er et hovedværk i dansk kunsthistorie, som altid har været i privateje, og som nu skulle på auktion. Egentlig ville ejerne gerne have solgt maleriet i udlandet, men Kulturværdiudvalget tog den sjældne beslutning at nedlægge udførselsforbud. Udvalget vurderede, at maleriet havde enestående national betydning, og at det derfor skulle blive i Danmark.
Det blev Fuglsangs chance! Vi havde nemlig længe ønsket at erhverve et værk af Agnes Slott-Møller. Som mange andre historiske, kvindelige kunstnere glimrede hendes signatur ved sit fravær i samlingen, og savnet blev forstærket af, at museet til gengæld har et meget stort portræt, der forestiller hende. Så hun var visuelt til stede, men kun som model, ikke som kunstner. Og med Jomfru Blidelil ville museet ikke alene få et værk, men et egentligt hovedværk af Agnes Slott-Møller ind i samlingen.
Crowdfunding gjorde uudsletteligt indtryk
Vi lavede en aftale med ejerne om forkøbsret og fik lov at udstille maleriet, indtil vi havde rejst pengene. Og så begyndte vi at se os om efter støttemuligheder. For kunstmuseer er det helt normal praksis at få midler til erhvervelser gennem Slots- og Kulturstyrelsen og ikke mindst fra almennyttige fonde. Det ville der også blive brug for her, for maleriet kostede 2,7 millioner kr. Men vi fik også den idé at oprette en indsamling: En crowdfunding. Fuglsang Kunstmuseum havde ikke nogen erfaring med den slags, men jeg havde selv mange år forinden bidraget til en crowdfunding på National Gallery i London. Det gjorde uudsletteligt indtryk på mig. Jeg har siden følt, at mine to pund i indsamlingsbøssen var med til at sikre den italienske renæssancemester Tizians maleri til den britiske nation og alle os andre. Hver gang jeg har set maleriet siden, har det været med den gode mavefornemmelse. Og den følelse af ejerskab håbede vi også at kunne give museets gæster og venner.
Besøgsrekord
‘Jomfru Blidelil’ er ankommet til Fuglsang Kunstmuseum – i første omgang til låns.
Foto: Fuglsang Kunstmuseum.
Der var forskellige overvejelser, inden vi gik i gang. Vi skulle især have historien ud til så bredt et publikum som muligt. Derfor producerede vi en del materiale til sociale medier, så fortællingen om maleriet og crowdfundingen kunne komme ud til mange flere end gæsterne på museet. Men vi overvejede også, om det var et dårligt signal at bede om penge fra museets gæster. De betalte jo entré, og skulle de nu betale en gang til? Ville det falde i god jord? Så vi forberedte os på kritiske spørgsmål. I mellemtiden fik vi indhentet tilladelse til at indsamle, fik bygget en indsamlingsbøsse og lavet den formidling, der skulle ledsage maleriet. I december 2022 slog vi dørene op til vores lille udstilling og udsendte en pressemeddelelse. Begge dele skulle vise sig at have stor gennemslagskraft.
Den ellers stille julemåned satte besøgsrekord, og vi fik anledning til at fortælle vidt og bredt om Jomfru Blidelil og vores erhvervelsesmission. Det kom bag på os, hvor meget omtale det genererede med optrædener i DRs P1, TV2 ØST, landsdækkende og lokale aviser. Og ikke nok med det – vores gæster tog utroligt positivt imod. Mange synes især det var sjovt at forestille sig, at de ejede en lille bid af maleriet, og op mod jul fik jeg et opkald fra en ung mand, som ville vide hvad en kvadratcentimeter af maleriet ville koste, så han kunne forære sin mor det i julegave!
Positive sidegevinster
Agnes Slott-Møller, ‘Jomfru Blidelil’, 1899. Fuglsang Kunstmuseum.
Foto: Ole Akhøj.
Crowdfundingen endte med at indbringe godt 100.000 kr. Det var meget mere end forventet, men naturligvis langt fra de 2,7 millioner kr., vi skulle bruge. Men her viste crowdfundingen sig at have endnu en fordel, for de fonde vi ansøgte om de resterende midler, syntes nemlig det var interessant med borgernes opbakning til at sikre det vigtige maleri til Fuglsang Kunstmuseum. En af fondsdirektørerne anså det simpelthen for at være forbilledligt, hvordan museet havde inddraget gæsterne og været åben om erhvervelsesprocessen. Den slags foregår ellers typisk bag lukkede døre.
I sidste ende havde vi succes med projektet og kunne købe Agnes Slott-Møllers maleri med støtte fra crowdfundingen, Fuglsang Kunstmuseums Venner, Slots- og Kulturstyrelsen, Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinusfonden og Ny Carlsbergfondet. På den måde fik vi sikret et centralt værk fra den danske kunsthistorie til offentligt eje og beriget samlingen med det første værk af kunstneren. Den gode historie tog endnu en tur i pressen. Og vi fik aldrig brug for at svare på negative kommentarer, for der kom kun positive!
Det er nok ikke sidste gang, vi benytter crowdfunding. Succesen kan gentages, hvis det rette formål melder sig. Kunstnerisk kvalitet og tungtvejende kunstfaglige argumenter skal gå hånd i hånd med den stærke fortælling om, at man kan gøre en forskel som museumsgæst og kunstelsker.
Anna Schram Vejlby er direktør på Fuglsang Kunstmuseum.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 2, 2025.
