Hvordan formidler man energien fra en smuk og kraftfuld politisk tale? På Skamlingsbanken ved Kolding får unge talere chancen for at spejle sig i historiske taler og selv holde tale om det, de brænder for netop nu. Fremtidens ideer støbes i en fortidig form. Og vi får mulighed for at fornemme taleritualets kraft.
“Det talte ord gælder” står der ofte efter et talemanuskript, for det er i det levende nu, at talen som genre har sin berettigelse. En tale er en begivenhed. Og som immateriel kulturarv er taler i den grad værd at samle på. Vi har bogstaverne på papir, men vi har ikke sansningerne, stemningen og den fortættede energi, der kan opstå i mødet mellem en taler og et publikum.
På dansketaler.dk indsamler og digitaliserer vi offentlige taler holdt af både politikere, debattører og almindelige borgere. Vores åbne samling rummer over 2500 manuskripter, der spænder fra grundlovstalerne i 1800-tallet til dagsaktuelle ytringer fra den offentlige debat.
Mange af talerne er spændende vidnesbyrd fra markante og farverige historiske personligheder. Men hvordan får vi samlingen til at leve for et moderne publikum, når der sjældent er adgang til lyd eller billeder?
Et intenst øjeblik
Gymnasieelever arbejder med taler til en pilotudgave af Talefest i 2022. Foto: Mikkel Randløv/elektrofilm.
I retorikken bruger man ofte begrebet ’kairos’, når man skal beskrive en talers arbejde med at møde sit publikum i ’nuet’ og øge sin opmærksomhed på alle de elementer i hele talesituationen, der gør, at denne tale adskiller sig fra alle mulige andre taler. Og at lige præcis dette ’nu’, hvor talen holdes, er forskelligt fra andre ’nuer’. Det oldgræske ’kairos’ kan måske oversættes til noget i retning af ’timing’. En talers brug af kairos viser hendes evne til at sige det rigtige, på det rigtige tidspunkt til de rigtige mennesker.
I sin nu kanoniske metoo-tale fra Zulu Comedy Galla 2020 viser Sofie Linde fx bevidsthed om situationen ved at tiltale den unavngivne person, som år forinden havde forulempet hende: ”Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig lige nu. Du ved godt selv, hvem du er”. Sidder han mon rent faktisk blandt publikum? I talen viser hun også sin gravide mave frem, nævner sin øresnegl og reagerer på publikums klapsalver. Alt sammen tegn på, at talen er et mundtligt og kropsligt øjeblik, og at manuskriptet blot er en souvenir eller påmindelse om denne begivenhed. Lindes tale er allerede historisk, men dens historiske kraft ligger blandt andet i Lindes brug af kairos. Hvordan kan vi formidle det?
Talefester som formidling af nordisk kulturarv
I projektet Talefest er Danske Taler gået sammen med blandt andet Museum Kolding for at skabe et undervisningsforløb, der sætter fokus på talegenrens demokratiske kraft og på det talte ords styrke. Målet er blandt andet at vise det historiske, der ligger i selve ritualet omkring at holde en tale. Taleritualets kraft er essensen af det, vi gerne vil ’udstille’ på dansketaler.dk.
Talefest er et forløb med mange elementer: Unge fra de gymnasiale uddannelser i både Sverige, Norge og Danmark skal arbejde med taler og retorik i deres undervisning ud fra et undervisningsmateriale udviklet af Danske Taler. Materialet tager udgangspunkt i både gamle og nye taler fra vores danske arkiv samt norske og svenske samlinger. Her spejler de unge sig i taler fra fortiden efter det retoriske mesterlæreprincip ’imitatio’. Man lytter til en dygtig taler og forsøger herefter at tilegne sig elementer af det, som gjorde talerens fremførelse og formuleringer effektfulde.
Fx skal eleverne medskrive på den svenske popmusiker Timbuktus tale om racisme fra 2013. Med udgangspunkt i Timbuktus gentagelse: ”jag kräver att …” skal eleverne nedfælde deres egne krav og ønsker til det samfund og den virkelighed, som de står i i 2023.
Stedets magt
Skamlingsbanken i morgensol.
Foto: Kolding Kommune. ©2020 Palle Peter Skov.
I vores tilfælde ligger en del af den retoriske efterligning i selve den højtidelige talesituation – og i stedets betydning for det sagte.
Skamlingsbanken ved Kolding har sin helt egen plads i Danmarkshistorien som en scene for demokratiet og den frie debat. Mange berømte mænd og kvinder har her gennem tiden holdt brandtaler, sunget og udvekslet ideer om fremtidens samfund. I 1800-tallet var stedet scene for kritikken af enevælden op til grundlovens indførelse. Her talte blandt andet Grundtvig, Blicher og Orla Lehmann. Og op til udvidelsen af stemmeretten i 1915 besteg Jutta Bojesen-Møller, Gyrithe Lemche og Astrid Stampe Feddersen talerstenen som de tre første kvinder nogensinde. Stedet er oversået med monumenter og mindesten, og en bakkekam danner et amfiteater ned mod den gamle talersten bag hvilken dannebrog vajer. Går man op ad skrænten har man udsigt over fjord og bondeland – og over områder som historisk har været baggrund for territorialstriden med vores tyske naboer. Der er altså masser af schwung og historie i stedet.
En genopførelse?
Med talefesterne vil vi ikke genopføre kendte taler. De unge skal ikke klæde sig ud eller overvære et teater, selvom den formidlingsform også kan have mange styrker. Her skal de kastes ud i en historisk form men med deres eget autentiske indhold, og deres egne holdninger og meninger. De får muligheden for at gribe kairos, improvisere, tabe tråden og finde den igen. Mærke vinden i ansigtet, høre klapsalverne fra publikum og med egen krop indgå i rækken af historiske talere.
Hvorfor skal vi (op)bevare taler?
En gymnasieelev holder tale til pilotudgaven af Talefest, der foregik i 2022. Foto: Mikkel Randløv/elektrofilm.
Den offentlige tale som social genre er bevaringsværdig. Taler er en væsentlig del af vores immaterielle kulturarv; indholdsmæssigt fortæller de os om stridspunkter og værdier i større og mindre grupperinger i samfundet. Formmæssigt fortæller de noget om vores omgangsform, vores normer og vores demokrati. Formidlingsmæssigt fortæller de noget om vores hverdagsantagelser, tankemønstre og paradigmer.
Og gennem mesterlære kan denne del af vores kultur nedarves og bevares, ligesom madopskrifter. Vi kan, og skal, indsamle opskrifter på karbonader – nogle måske endda virkelig gode. Men styrken og den rituelle kraft ligger i gentagelsen, tillæringen, tilsmagningen og den kropslige øvelse, der ligger i at kunne lave gode karbonader – eller holde en rigtig god tale.
Derfor ligger der en stor formidlingsopgave i at overlevere modet til at tage ordet og fornemmelsen og sansningerne af selve genren til en generation af mennesker, som ellers måske er vant til en offentlig samtale, som foregår gennem digitale kanaler og ofte på skrift. En tale er et indlæg i en langsom, dvælende og højtidelig offentlig samtale, der er så gammel som selve demokratiet – Og genren styrkes, når vi bruger den.
Som afslutning på årets talefest-forløb, skal elever fra de nordiske lande tale fra den gamle talersten på det historiske talested til Nordisk Talefest 2023. De skal altså ikke blot mime retoriske strategier eller sproglige træk fra fortidens taler. De skal holde talen fra et fysisk sted, som før har været betrådt af Grundtvig, Lemche, Bjørnsson og andre danske og nordiske talerstjerner. Det er altså ikke en genopførelse. Det er nye, aktuelle taler, der holdes i traditionen fra de gamle taler. Formen, men ikke indholdet bevares. Nu er der andre temaer: Klimakamp og stress i uddannelsessystemet etc. Men formen og traditionen er den samme. Med talefesterne vil vi give taletiden – og ordets magt videre til en ny generation af talere.
Vi ses på Skamlingsbanken.
Nis Vraasø er kulturformidler i Danske Taler.
Fakta
talefest.nu er en del af det nordiske demokrati-projekt Norden og verden støttet af A.P. Møller Fonden og ledet af Danske Taler.
Opslag fra bladet, layout: Bjørn Ortmann.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 2, 2023.
Køb abonnement eller eksemplarer af bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.
