Bevaringscenter Fyn og seks fynske museer har sammen udviklet fem udstillinger og undervisningstilbud, der under titlen Fortiden i Fremtiden bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab. Med udgangspunkt i genstandenes materialitet viser projektet, hvordan naturvidenskabelige teknikker koblet med en kulturhistorisk tilgang kan give helt nye vinkler på historien.
Museumsgenstande kan få en ny og anderledes fortælling, når naturvidenskabelige teknikker og metoder fra bevarings -og materialetekniske undersøgelser tages i brug. Det viser projektet Fortiden i Fremtiden, hvor vi har udfordret os selv ved at insistere på at tage metoder i brug fra både den humanistiske og naturvidenskabelige værktøjskasse. Bevaringscenter Fyn og seks lokale museer er involveret i projektet; Østfyns Museer, Svendborg Museum, Øhavsmuseet Faaborg, Langelands Museum, Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum. I 2018 påbegyndte vi et projektsamarbejde, der munder ud i fem tværfaglige vandreudstillinger med genstande fra de deltagende museer.
I udstillingerne bygges bro mellem naturvidenskab og kulturhistorie gennem genstandenes fortælling. I hver udstilling præsenteres en naturvidenskabelige teknik. De besøgende introduceres til, hvordan teknikken kan anvendes i forhold til den udvalgte genstands- eller materialegruppe. I forbindelse med udstillingerne produceres podcasts og film, der forklarer og viser, hvad, hvordan og hvorfor en given teknik kan afdække nye informationer eller hjælpe med at bevare genstandene. For eksempel ville mange genstande af træ og læder fundet i våd jord eller vand gå tabt uden brug af frysetørring.
Vores håb er, at naturvidenskab kan spille en rolle i museernes formidling i forhold til skoletjenesterne, og at det kan være med til at invitere en ny type besøgende ind på museet – de gæster der gerne vil vide ”hvordan”. En lang række tv-programmer om, hvordan man praktisk gør ”noget” eller undersøger ”noget”, for eksempel Bonderøven eller Station 2, indikerer, at der blandt danske seere er en stor interesse for at følge, hvordan et resultat opnås eller processen bag. Ved at inddrage den naturvidenskabelig vinkel, kan vi nå denne type, der efterspørger ”hvordan”. For eksempel hvordan man har fundet frem til, at en medalje, der ligner guld i virkeligheden, er af overfladebehandlet aluminium.
En fælles ramme på tværs af museerne
Skoleelever undersøger bevaringstilstanden af arkæologisk vanddrukkent træ med konservator.
I forbindelse med tilblivelsen af de enkelte udstillinger etableres en projektgruppe bestående af museumsinspektører fra hvert af de deltagende museer samt mindst én konservator fra Bevaringscenter Fyn. Én museumsinspektør og én konservator fungerer som tovholdere for gruppen og den enkelte udstilling, og de styrker samtidig samarbejdet mellem institutionerne og den tværfaglige forståelse.
Med den første udstilling, Magtens grundstof – længere ind i historien, dannede vi grundlaget for den videre formidlingsstrategi og den grafiske linje. Der blev blandt andet lavet en ramme for mængden af tekst på de enkelte udstillingsplancher, antallet af plancher samt et fælles visuelt udtryk til alle fem udstillinger. Et centralt mål i den skriftlige formidling på plancherne har været at få den naturvidenskabelige- og kulturhistoriske fortælling til at smelte sammen, så der dannes et helhedsindtryk. Det er vigtigt, at den naturvidenskabelige del virker som et skelet, der supplerer den kulturhistoriske del, så der skabes en naturlig synergi mellem de to videnskabelige tilgange.
Læringstilbud – fra teori til praksis
En vigtig del af projektet er at udarbejde undervisningsmateriale især rettet mod udskolingen i folkeskolen samt at tilbyde workshops for skoleklasser. Særligt for at vise de kommende generationer, at naturvidenskab og humaniora ikke er hinandens modsætninger, men sammen kan komme vores fortid nærmere.
Til at understøtte ’produktudviklingen’ er en lærer tilknyttet denne del af projektet. I de workshops, der afholdes for skoleklasser i forbindelse med udstillingerne, vises eleverne både rundt i udstillingen af en museumsinspektør, ser filmen om den pågældende teknik og deltager i en praktisk session med en konservator.
Som konservator befinder man sig i et krydsfelt mellem naturvidenskabelige og humanistiske fag inden for kulturhistorie, analyse og håndværk. Konservatoren kan forklare, hvordan denne kombination kan skabe en ny og forbedret viden om vores fortid. Undervisningsmateriale og workshops har derfor fokus på at vise eleverne, hvordan fag som fysik, kemi og biologi kan anvendes rent praktisk inden for (kunst)historie, arkæologi og håndværk.
Eleverne bliver blandt andet præsenteret for, hvordan materialer nedbrydes og ændres over tid, og de er selv med til at undersøge, hvordan det påvirker genstandene. Der lægges således vægt på at gøre eleverne bevidste om brugen af naturvidenskabelige metoder og teknikker, og at man kan få svar på en række andre spørgsmål end dem, man kan besvare ved at bruge teorier fra de humanistiske fag. Det er sandsynligt, at der som følge af de svar, man får, dukker nye kulturhistoriske spørgsmål op – og en vekselvirkning opstår.
En ny type museumsgæst på museet?
Flyder af træ fra pælespærringsanlæg tages ud af frysetørreren.
Under det tværfaglige samarbejde med projektet, konservatorer og inspektører imellem, er vi blevet bevidste om, at der eksisterer faglige udfordringer i forhold til at formidle genstandsbaseret kulturhistorie med afsæt i både humanistiske og naturvidenskabelige erkendelsesområder. Dette er måske ikke overraskende. Helge Kragh fra institut for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet har i 2009 udtalt til Videnskab.dk, at ”afstanden mellem de to erkendelsesområder er i dag så stor som den nogensinde har været”. Inden for arkæologien ser vi dog, at naturvidenskabelige analyser længe har været på dagsordenen, og resultaterne formidles ikke kun forskere imellem, men også til offentligheden.
Det, der foregår på det humanistiske og det naturvidenskabelige fakultet, har meget lidt med hinanden at gøre. Men måske kan et tværfagligt fællesskab, med den kulturhistoriske fortælling som fællesnævner, være nøglen til mere og bredere forskning på museerne. Og måske endda tiltrække en ny brugergruppe på museet.
Derfor mener vi, at naturvidenskab og materialitet også bør fremstå tydeligt i moderne museumsformidling og genstandene ikke blot anvendes som baggrund eller rekvisitter, der skal danne klangbund for en given periode, situation eller person. Museumsgæster, der ligesom vi, formodentlig repræsenterer forskellige erkendelsesområder, har således mulighed for at blive endnu klogere på fortiden – også i fremtiden.
FORTIDEN I FREMTIDEN – De fem udstillinger
Udstoppet ravn undersøges med røntgenfluorescens (XRF) for giftige konserveringsmidler.
Magtens grundstof – længere ind i historien
Kan magtens udtryk sættes på kemisk formel? Vi undersøger, hvilke materialer indgår i tidens magtsymboler.
Teknik XRF – røntgenflourescens. Analyse og identifikation af uorganiske materialer (metaller, glas m.m.)
Frosset i Tid
Burde forhistorien hedde træalderen? Om hvorfor træ er så stort et kildemateriale til forståelse af fortiden, og hvilke komplikationer det medfører.
Teknik Frysetørring. Udfordringer ved bevaring af arkæologiske, vanddrukne, organiske materialer (træ, læder og tekstiler).
Farver i Forlis – Skibsportræt i sigte
Kan alle genstande udstilles? Om hvordan man kan forudsige en genstands levetid, og hvad der skal til, for at gøre sarte genstande tilgængelige for publikum.
Teknik Microfading. Undersøgelse af materialer og pigmenters nedbrydningstid og farveændring med lyseksponering.
Ingen titel – under udarbejdelse
Når skaden er sket. Hvilken betydning har håndens arbejde? Tekstilkunst og håndarbejde samt konservatorfærdigheder.
Teknik Lavtryksvarmebord. Bevaring af tekstiler og malerier.
Ingen titel – under udarbejdelse
Er plastik bare plastik? Hvordan nedbrydes det, på museet og i naturen?
Teknik FTIR-spektroskopi. Identifikation og tilstandsvurdering af genstande af plastik.
Ida Hovmand er konservator, Bevaringscenter Fyn
Susanne Pedersen er formidlingsinspektør, Langelands Museum
Malene R. Beck er museumsinspektør, Østfyns Museer.
Fotos, ravn og frysetørrer: Bevaringscenter Fyn
Foto, skoleelever: Rolf Kofoed-Nielsen
Artiklen er bragt i Danske Museer nr.4, 2021
