En international frivillighedstrend der skaber nye muligheder for forskningen.

Af Mia Lindegaard Pedersen, Julie Koch Sheard og Anders P. Tøttrup, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima,  Statens Naturhistoriske Museum

Verden rundt inddrager videnskaben i stigende grad borgere i forskningsprojekter inden for alt fra astronomi til biologi, naturbevarelse og teknologisk udvikling. Disciplinen kaldes ’Citizen Science’ og har også fundet vej til Danmark. På Statens Naturhistoriske Museum har vi de senere år haft stor succes med en række Citizen Science-projekter med forskellige forskningsspørgsmål og meget forskellige målgrupper.

Vi definerer Citizen Science som ”projekter hvor frivillige borgere, i samarbejde med professionelle forskere, deltager i den videnskabelige proces for at danne ny viden og besvare ægte, virkelighedsrelevante spørgsmål.” Vi anser Citizen Science som et redskab til udvikling af nye forskningsprojekter med helt nye muligheder for dataindsamling, men også som en global bevægelse mod et langt større offentligt engagement og aktiv deltagelse i videnskab. Det er helt essentielt for os, at de frivilliges bidrag reelt anvendes, og arbejdet udgør en gevinst for både forskningen og borgerne.

Myrejagten – børnefamilier deltager i videnskaben

Citizen Science-projekter kan variere meget og kan inddrage de frivillige på meget forskellig vis. Myrejagten blev til ud fra et ønske om at engagere specielt børnefamilier og skoler i Citizen Science. Projektet var en videreudvikling af det amerikanske projekt ’School of Ants’ hvor børn fra USA siden 2011 har lokket myrer med småkager og sendt dem til North Carolina State University for at besvare spørgsmålet “hvilke myrearter findes hvor?”. Dette spørgsmål blev i Myrejagten ved hjælp af et udvidet eksperiment suppleret med “hvornår findes de der?”, “hvilke vejrforhold er de mest aktive under?” og “hvad foretrækker myrerne at spise, dér hvor de findes?” for også at undersøge, hvordan arter tilpasser sig lokale forhold og påvirkes af forandringer i deres miljø.

Frivillige i Myrejagten bidrog ved at udføre et eksperiment, præcis som forskeren selv gjorde det. Det krævede ingen forudgående viden omkring myrer eller forskning, blot lyst til at udføre eksperimentet samt to-tre timer i sommerhalvåret. I eksperimentet blev myrerne lokket til med forskellige fødevarer (olivenolie, kammerjunker, proteinpulver, sukker, salt og vand), hvorefter de blev talt, indsamlet, frosset ned og indsendt til forskerne i sprit.

Der blev i projektet lagt vægt på især to elementer: 1) Pålidelighed og reproducerbarhed, hvilket blev sikret gennem produktionen af et særligt kit med alt, hvad man skulle bruge for at udføre eksperimentet og deltage i projektet. Kittet indeholdt ud over alt til eksperimentet også både sjove og lærerige elementer omkring myrer, f.eks. en myremaske, myretegninger og myretatoveringer til børnene samt en nøgle til slægtsniveau med de mest almindelige myreslægter i Nordeuropa. 2) Feedback og kommunikation fra forskerne til deltagerne, hvilket blev opnået ved, at deltagerne fik et hurtigt resultat af deres indsats i form af en personlig e-mail fra forskeren om, hvilke arter de havde fundet, og hvorfor disse er spændende. Der blev også sendt nyhedsmails ud med generel information om projektets udvikling, og der blev produceret små videohilsener fra forskeren.

Myrejagten har kørt i to indsamlingssæsoner: sommeren 2017 og sommeren 2018. I alt blev der gennemført over 730 eksperimenter og indsamlet over 17.000 myrer. Indtil videre er der fundet 26 arter, hvoraf en art var ny for Danmark, en anden for første gang blev observeret uden for opvarmede bygninger, og flere blev fundet på geografiske steder, hvor de ikke tidligere var registreret. Nu skal resultaterne bearbejdes og analyseres. Den store mængde data muliggør et detaljeret studie af, hvilke mekanismer der bestemmer myrers udbredelse og levevis. Projektet har især givet forskerne indblik i myrernes tilpasning til bymiljøer og har vist, at Citizen Science kan bruges som et effektivt værktøj til at holde øje med udviklingen i biodiversiteten og registrere nytilkomne arter. Projektet regnes derfor for en stor succes, der kan danne udgangspunktet for lignende projekter i fremtiden.

Potentialet i Citizen Science

Citizen Science rummer store potentialer for forskning og for at engagere borgere i naturen og videnskaben. En evaluering foretaget af Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter viste, at Myrejagten har motiveret børnefamilier til at være aktive sammen i naturen ved at give dem et meningsfuldt projekt at samles om, som de ved direkte hjælper forskere, men også giver dem selv ny viden om naturen og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Overordnet viste evalueringen, at konceptet Citizen Science blev opfattet meget positivt, idet 92 % svarede, at de kunne tænke sig at deltage i et lignende projekt igen. Det fremgår, at deltagernes positive oplevelse af at deltage bl.a. hang sammen med, at de fik personlig feedback på deres bidrag, og at feedbacken kom fra en forsker. Koblingen til en forsker gav deltagerne viden om deres fund samt en oplevelse af, at deres indsats havde reel værdi. Endvidere bevirkede det, at børnene kom tæt på og blev inspirerede af, forskningsverdenen.

Evalueringen kunne konkludere, at de deltagende børn havde fået indblik i forskeres arbejde samt direkte erfaring med at arbejde ud fra metoder kendt fra naturvidenskabelig forskning. Samtidig har de og deres familier fået viden om naturen og nærmiljøet omkring dem, og de deltagende børn er blevet påvirket til at engagere sig i, og udvikle interesse for, forskning. Ved at gøre brug af frivillige i Myrejagten har vi fået indsamlet væsentligt mere data, end hvad der ville have været muligt for forskeren alene.

Ud over det forskningsmæssige, så ligger der altså et stort potentiale i Citizen Science i forhold til at engagere borgere i naturen og naturvidenskab. Citizen science kan være en løftestang i forhold til at give både børn og voksne et værktøj til at arbejde med naturen og støtte op omkring forskningen og naturvidenskaben. Igennem citizen science kan alle, uanset fagligt niveau og uddannelse, få en mulighed for at komme tættere på forskningen og det naturvidenskabelige arbejde.

 

Fakta

Museets forskelligartede projekter er en mulighed for at deltage aktivt i museets arbejde, hvad enten man er ung eller ældre, professionel eller amatør, nørd eller nysgerrig. På forskning.snm.ku.dk/citizen-science kan man se en liste over museets igangværende Citizen Science-projekter, læse mere og deltage.

Myrejagten er støttet af 15. Juni Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond og Augustinusfonden.

 

Artiklen blev bragt i Danske Museer nr. 5, 2018