Udstillingsrummet fyldes med kompositorisk musik, når Nyt Viborg Museum åbner i 2022. Musikken som formidlingsgreb skal sætte stemningen og vækker sanserne.

Hvis museet skal give rum til fordybelse, betyder det så, at der skal være ro? Og er ro det samme som fravær af lyd? Begge spørgsmål stillede vi os selv på Viborg Museum ret tidligt i processen omkring visionen for Nyt Viborg Museum. Og begge spørgsmål svarede vi hurtigt nej til. Ro er ikke nødvendigvis lig med fravær af lyd, og i øvrigt er en forudsætning for fordybelse ikke altid ro eller stilhed. Ofte kan lyd stimulere vores fokus og vores evne til indlevelse i det vi ser og oplever. De fleste kender det fra filmens verden. Filmens underlægningsmusik sætter os i stemning og fintuner vores sanseapparat til at holde vejret, til at frydes, til at bekymres, til at afvente, til at glædes og til generelt at fordybe os i filmens handling.

Set i lyset af den erfaring fra filmens verden kan det undre os på Viborg Museum, at der ikke arbejdes mere med kompositorisk musik og lyd på danske museer, end tilfældet er. Design af reallyd og rekonstruktion af lyde fra fortiden er udbredt, men musik som et formidlingsgreb, en pædagogisk og didaktisk løftestang i kulturhistorisk formidling, bruges sjældent. Det har vi tænkt os at gøre noget ved på Nyt Viborg Museum.

Arbejdet ved ’mixerpulten’

I det pågående arbejde med at designe permanente udstillinger til Nyt Viborg Museum har vi introduceret begrebet ’mixerpult’. Når vi kigger på det spektrum af elementer, som i sidste ende skal supplere hinanden i gæstens oplevelse på museet, føler vi os nemlig ofte som en producer, der ved mixerpulten forarbejder og designer den lyd, som frembringes i studiet. Det er bare ikke diskant, bas osv., vi skal have doseret i de rette mængder på museet, men derimod genstande, lys, lyd, grafik, tekst, scenografiske elementer, farver, animation m.v.  Rum for rum har vi i skitsefasen for det nye museum kigget på, hvilken rolle de forskellige greb skal spille. Hvordan skruer vi op og ned for for eksempel animationens rolle i rummene? Hvordan sikrer vi os, at vi ikke skruer op for alle elementerne på én gang og overloader gæsterne med enten stemning eller information? Det er i netop den fase og den proces ved ’mixerpulten’, at vi bliver klar over, at ud over at prioritere genstande, animation og scenografiske elementer vil vi prioritere musikkens rolle højt på Nyt Viborg Museum.

’Mixerpulten’ afspejler de elementer, som museet og dets samarbejdspartnere arbejder med og ’skruer op og ned for’ i udstillingsdesignet.

En komponist med på holdet

Heldigvis er vores meget tætte samarbejdspartner i designprocessen, designbureauet Torden & Lynild, enige i denne prioritering. Og efter et par samtaler med forskellige typer af lyddesignere/komponister er det meget nemt for os at vælge og indlede et samarbejde med den erfarne komponist Joachim Holbek.

Joachim har mange års erfaring med at skrive musik til film, teater og tv. Men ikke til museer. Det har han aldrig prøvet før. Som en indledning til vores samarbejde taler vi sammen om, hvordan Joachims metode og proces plejer at være, når han producerer et værk til en film eller et teaterstykke. Vi finder sammen ud af, hvordan vi allerede i skitsefasen kan give Joachim et overblik over det indhold, museet skal formidle, de temaer gæsten vil møde, det flow gæsten kommer igennem på museet og den dramaturgi, som er lagt ned over hele den permanente udstilling. Heldigvis har vores samarbejde med Torden & Lynild være organiseret og struktureret på en sådan måde, at det ikke er svært at sætte ord og billeder på visionen for udstillingerne, og sammen med Torden & Lynild overleverer vi moodboards, skitser og beskrivelser til Joachim Holbek.

Processen og metoden

Joachim har et behov for at arbejde så komprimeret som muligt med kompositionen. Vores samarbejde med Torden & Lynild er en langstrakt og dynamisk proces, som binder os tæt sammen med dem hen over tre-fire år. Joachim har brug for at arbejde kreativt med kompositionen i en mere samlet tidsramme hen over seks-ni måneder. Det betyder, at vi allerede midt i designfasen kommer til at stå med det værk, som er tiltænkt museet. Det er ikke færdigproduceret, men den overordnede kompositoriske ramme er på plads. Det kan måske synes problematisk, at musikken er klar, før hele designet er det, men det har en kæmpe fordel. Det betyder nemlig, at musikken netop får den høje prioritering, som vi drømmer om i forhold til udviklingen af de nye udstillinger. På denne måde kan musikken nå at få en afsmittende effekt på for eksempel farver, grafik eller temaer i animationen i udstillingen. Musikken bliver så at sige en metode, et virkemiddel, som påvirker hele den kreative proces med at udvikle et Nyt Viborg Museum.

Musikkens dosering og funktion

Men hvordan sætter man musik til en udstilling på en måde, så det ikke bliver et inferno af lyd? Joachim Holbek svarer sådan på dette spørgsmål: ”Det er vigtigt for mig, at lyden på museet opleves rent og enkelt, skåret helt ind til benet, for det er kun dér, den virker efter ambitionen. Vi er omgivet af lyd altid. Det kan være en radiator, et køleskab, ventilationsanlæg, en fjern samtale, trafik udenfor. Den slags lyde udelukker vi ofte. Det gør vi, fordi vi har valgt at acceptere dem. De må godt være der. Det er det, jeg benytter mig af som komponist til for eksempel en gyserfilm. Jeg komponerer en orkesterlyd, der for eksempel lyder som en elevatormotor. Den lyd kender du, og du vil som publikum acceptere den og ikke lægge videre mærke til den. Langsomt ændrer jeg lyden. Et herrekor synger nogle dybe glissandoer. Det blander sig perfekt. Næsten ubemærket. Stemmerne bliver højere sammen med nogle violiner, som laver en lyd, ligesom metal der skurrer. Pludseligt bliver det meget uhyggeligt og ubehageligt i elevatoren. Den accepterede lyd opfører sig forkert, og vi bliver manipuleret. Omvendt kan den ubevidste lyd bringe dig et behageligt sted hen og måske også føre dig fremad ved hjælp af forskellige lydkilder.”

Det er vores oplevelse, at Joachim Holbek, som komponist og kunstner, er utroligt bevidst om dosering af lyd i forhold til den effekt, lyd har. Det kommer blandt andet til udtryk, når han gang på gang beskriver, hvordan han oplever, at det er i kontrasterne, at stemningerne træder frem. Og når han giver udtryk for, at stilhed ofte vil forstærke vores oplevelse af musikken. En anden ting, som får stor betydning for musikkens funktion på et museum, er, at udstillingerne skal kunne tåle, at lyden vandrer, og at grundstemningen i musikken hænger sammen rum for rum. Joachim udvikler derfor lige nu en metode, hvor han arbejder med ’familier af lyd’. En lydfamilie kan dække over en fløj på museet, men hvert rum i den fløj repræsenterer et individ i familien med hver deres personlige musiske bidrag til lydfamilien.  På den måde bliver det en fordel, at musikken vandrer fra rum til rum i en udstillingsfløj, fordi lyden i hvert rum bidrager til en samlet lydoplevelse.

Musikkens fantastiske muligheder på et museum

”Det, som er så fantastisk spændende og anderledes ved at arbejde med musik til museet, er, at hvor en spillefilm typisk arbejder i fem kanaler, vil denne udstilling måske have 72 eller flere lydkilder fordelt i rum, som man bevæger sig igennem. Alle lydkilder relaterer til hinanden, og din egen bevægelse vil være medskabende til oplevelsen. Ambitionen er at opleve alt fra meget stille rum til mere levende rum i et flow, som gør, at man glemmer alt om teknik og lyd,” siger Joachim Holbek om opgaven for Nyt Viborg Museum.

Joachim Holbek er en klassisk komponist, som typisk skriver værker til symfoniorkestre. Gæsterne kan altså forvente at blive mødt af lyde fra obo, violin, cello, bratsch og pauker på fremtidens Viborg Museum. Det bliver musik a la den, vi kender fra filmens verden. Men er det ikke farligt for et kulturhistorisk museum at inddrage en kunstart så kraftigt i formidlingen, spørger du måske? Bliver musikken ikke manipulerende? Bliver gæsterne ikke forvirrede og trætte af at skulle forholde sig til musik ved siden af viden, genstande og tekst? Nej, vil vores korte svar på de spørgsmål være. Det er vores overbevisning, at musikken på Nyt Viborg Museum vil virke befordrende på gæstens lyst til at fordybe sig i og dvæle ved den viden, de møder undervejs, og at musikken vil hjælpe gæsten ind i historie-formidlingen, fordi den henvender sig til gæstens hjerte og mave, og fordi den via sanserne gør gæsten nysgerrig på Viborgs fantastiske og dramatiske 1.000 år lange historie.

 

Rikke Johansen Smidt er formidlingsinspektør på Nyt Viborg Museum

Fotos: Lotte Lee Møller

Model: Nyt Viborg Museum

 

Artiklen er bragt i Danske Museer nr.1, 2021.