Den 1. januar vågnede de danske museer op til en ny økonomisk virkelighed udstukket af museumsreformen. Men hvad kommer det til at betyde? Ved årsskiftet spurgte MUSEUM en stribe museumsdirektører, hvordan de ser på fremtiden.
Der findes A- og B-hold, men i museumsverdenen findes der nu også et C-, D- og E-hold. Siden årsskiftet er hvert eneste statsanerkendte museum i landet blevet placeret i en ud af fem kategorier, som udløser alt mellem 1,5 og 23 millioner i årligt statstilskud. Et system, der hele efteråret 2024 blev debatteret med store bogstaver, men som ikke desto mindre blev vedtaget ved lov i Folketinget ved årets udgang.
Anne Højer Petersen, direktør på Faaborg Museum.
Foto: Robert Wengler.
Ustadig guldregn
Kulturministeren lagde godt ud med at love 75 millioner ekstra hvert år i museernes pengepose fremover. Det betyder, at mange museer bliver løftet økonomisk, og at minimumstilskuddet er blevet hævet.
Ved årsskiftet er jublen dog afdæmpet, da flere museumsdirektører melder tilbage, at der er stor usikkerhed om de præcise tilskudsbeløb, og hvornår og i hvilket tempo de bliver overført. Det har givet hovedpine i budgetlægningen for 2025. ”Vi ved jo ingen af delene med sikkerhed, og da budgettet jo for længst har skullet være færdigt og indrapporteret, har vi forsigtigvis sat forventningerne ret lavt fra start af,” siger Anne Højer Petersen, direktør på Faaborg Museum, hvis statsstøtte er steget fra 1,1 til 2,3 millioner i år.
På nogen museer lyder de øgede statstilskud desuden af mere end der reelt er tale om. ”På papiret ser det ud til, at Gammel Estrup står til en stor øgning fra 2,6 til 5 millioner, men i realiteten, er øgningen ikke helt så stor, da museets grundtilskud de sidste mange år er blevet suppleret med et midlertidigt driftstilskud via finansloven,” siger direktør for Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum Kasper Steenfeldt Tipsmark.
Pernille Taagaard Dinesen, forhenværende direktør på KØN – Gender Museum Denmark.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Ingen dyr kaffe i kantinen
”Lave mere museum for flere” er en sætning der går igen, de fleste steder, hvor man spørger til, hvad de ekstra midler skal bruges til. På Museum Odense er der udsigt til en fordobling i museets statsstøtte, og ifølge direktør Henrik Harnow kan det betyde, at museet vil ansætte flere medarbejdere til at løse publikumsvendte opgaver.
Men hvis man tror, der vanker dyr kaffe i kantinen og guldbelagte graveskeer de kommende år, så kan man godt tro om igen. På flere museer går de ekstra midler til helt basale udgifter. ”Det kan for den udefrakommende lyde som regn med guldmønter fra himlen. Men i virkeligheden muliggør den øgede statsstøtte til KØN noget så bundelementært som at kunne fastansætte det faglige personale, der hidtil har været ansat på ustabile og midlertidige vilkår lønnet af projektstøttekroner,” siger Pernille Taagaard Dinesen, direktør på KØN – Gender Museum Denmark, der går fra 1,2 millioner til mere end en fordobling i statstilskud. ”Jeg har tidligere selv været projektansat i en lang årrække, og jeg er blevet fortalt, at kulturbranchen er lig med usikre ansættelsesforhold. Det narrativ har KØN og en række andre museer, som tilsvarende kan se frem til et økonomisk løft, nu mulighed for at ændre på. Den mulighed bør vi gribe,” siger hun.
Claus Kjeld Jensen, direktør på Vardemuseerne.
Også på vestkysten beholder direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, begge ben på jorden på trods af, at museet kan se frem til en stigning i støtten på 141%: ”Det vil betyde at en større del af de lovpligtige opgaver, som vi i dag finansierer af vores egenindtægter vil kunne dækkes af offentlige tilskud – som de jo grundlæggende bør,” siger han.
Forretningsærmerne skal smøges op
På trods af de 75 millioner ekstra til de statsanerkendte museer, er der alligevel nogen, der har tabt i museumslotteriet. Eksempelvis Arken på Københavns vestegn, der i kroner og øre mister mest, nemlig 6,7 millioner. Ikke desto mindre er resultatet bedre end ventet. “Som direktør for ARKEN drog jeg et lettelsens suk, fordi ministeren holdt ord om, at ingen museer ville lukke på grund af en ny museumslov. Det så meget kritisk ud for os – et klip på 28 millioner kr. ud af ca. 35 millioner kr. – da den tværfaglige arbejdsgruppe kom med deres anbefalinger. Så 6,7 millioner kr. er til at leve med, selvom det selvfølgelig aldrig er sjovt at skulle klare sig for mindre,” siger Arkens direktør Marie Nipper.
Marie Nipper, direktør på Arken. Foto: Petra Kleis.
På Arken vil man nu opruste på de kommercielle aktiviteter. Det samme gør sig gældende i det nordjyske, hvor Vendsyssel Historiske Museum har lidt et større tab på 700.000 kr. årligt. ”Det er klart, at et hovedfokus vil være forretningsudvikling. Vi tjener allerede en del penge selv, men kommer til at skulle tjene endnu flere for at opveje det store tab, vi ser ind i,” siger direktør Anne Dorthe Holm.
Med kommercielle aktiviteter som eksempelvis events kan museerne øge indtjeningen og tilmed få en bonus via nogle af de fire variable, incitamentsbestemte puljer, som også er indført med reformen. Puljerne belønner museerne for deres indtjening, forskning eller for at tiltrække flere besøgende og børn og unge. Men ifølge direktør Ole Nielsen fra Museum Silkeborg kræver de to sidste puljer, at man har nogle økonomiske muskler at spille med. Muskler som for Museum Silkeborgs vedkommende er blevet svækket med 300.000 mindre i statsstøtte. ”Umiddelbart nu og her, kommer det mest til at betyde, at vi ikke, modsat den del af vore kolleger, der har vundet millioner, kan sætte turbo på for at skaffe flere gæster og ad den vej højne tilskuddet,” siger han.
Ole Nielsen, direktør på Museum Silkeborg.
Incitament til mindre forskning
Mange museer melder tilbage, at de incitamentsbestemte puljers fokus ikke vil ændre det store rent strategisk, da der allerede bliver lagt mange kræfter i at skaffe gæster, tjene penge, forske og udvikle tilbud til børn og unge. Men der er også tiltag, som falder ved siden af. ”Vi har tidligere brugt meget energi på formidling i landskabet, på deltagelse i podcasts og andre digitale formidlingstiltag. Den slags skal i fremtiden finansieres eksternt,” siger Ole Nielsen. Fremover vil Museum Silkeborg satse endnu mere på aktiviteter, hvor museet kan ”tælle besøgende på den gammeldags måde.” Og så vil museet formentlig skrue lidt ned for forskningsindsatsen. ”Det er en forholdsvis dyr måde at opnå incitamentsmidler på,” siger Ole Nielsen – et synspunkt, der bliver bakket op af andre museumsdirektører.
De to incitamentspuljer, der belønner flere gæster og børn og unge, er blevet kritiseret for at forfordele museer i tyndt befolkede områder. En ulighed som reformen ellers skulle rette op på. Anne Højer Petersen, direktør på Faaborg Museum, er blandt kritikerne og langt fra optimistisk: ”I vores og i alle de andre mere tyndt befolkede dele af Danmark, er der bare ikke så mange mulige besøgende at tage af, og da slet ikke af børn og unge, der er underrepræsenterede her i forhold til landsgennemsnittet. Så uanset hvad vi måtte gøre, så vil resultatet forventeligt blive så beskedent, at vi næppe kan gøre os håb om at få andel i denne pulje.” Skulle puljerne fordeles fair skulle museerne ikke belønnes per næse, der går ind ad døren, men for hvor stor en procentdel af det samlede antal borgere og børn og unge, museerne får besøg af, mener hun.
Kasper Steenfeldt Tipsmark, direktør på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Kategori-bingo
En af de ting museumsreformen er blevet kritiseret mest for er museernes placering i kategori-systemet. Mange forstår ikke, hvorfor de er havnet i den kategori, de er. Det gælder også på Faaborg Museum, der er blevet placeret i den laveste kategori 1 ”Vi har allerede klaget til Folketingets Kulturudvalg, og sagen er også blevet løftet over for kulturministeren, men vi har fået samme svar som alle andre, at det må Museumsnævnet tage sig af. Så må man jo håbe, at nævnet får mandat til faktisk at ændre på tingene, når det bliver muligt,” siger Anne Højer Petersen.
Museumsnævnet er en af reformens nyskabelser, som blandt andet får til opgave at give og fratage statsanerkendelse. Kasper Steenfeldt Tipsmark, der er direktør på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, er en af dem, som Museumsnævnet kommer til at høre fra. Museet er blevet placeret i kategori 3 for museer med samlinger, der overvejende er indsamlet regionalt. Men Kasper Steenfeldt Tipsmark mener, at museet tilhører kategori 4 ligesom Den Gamle By og Arbejdermuseet, ”der ligesom Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum førhen var kategoriseret som §16-museer eller specialmuseer,” forklarer han.
Henrik Harnow, direktør på Museum Odense.
Karaktermord
På trods af en fordobling af statstilskuddet blev kategorierne heller ikke modtaget med begejstring på Museum Odense. ”Der er stor skuffelse og dyb forundring i bestyrelsen og blandt mine mere end 150 kolleger over, at vi med nogle af landets mest internationale samlinger og museer er endt i kategori 3. Vi har allerede klaget uden held, og vi vil helt sikkert klage igen,” siger museets direktør Henrik Harnow. Kategori 3 udløser et grundtilskud på 3,5 millioner, men Museum Odense er lykkedes med at opnå et statstilskud på over 11 millioner. Det skyldes museets flotte præstationer i incitamentspuljerne, og det betyder, at de mange ekstra midler langt fra er fremtidssikrede. ”Grundtilskuddet betragter vi som en skandale, og vi føler os karaktermyrdet i processen,” siger Henrik Harnow.
Anne Dorthe Holm, museumsdirektør på Vendsyssel Historiske Museum.
Men det er ikke alle, der har besluttet om de vil klage endnu. På Vendsyssel Historiske Museum har direktør Anne Dorthe Holm haft blikket rettet mod et mere jordnært problem i reformen: ”Vi forstår ikke, hvorfor de arkæologiske museer ikke får et særskilt tilskud for at løfte den kæmpe, ressourcetunge opgave, det er at have et arkæologisk beredskab. Det har først og fremmest haft vores fokus indtil videre at forsøge at påvirke den beslutning. Desværre uden resultat,” siger hun.
Ligesom der er flere museer, som ikke er vendt tilbage på MUSEUMs henvendelse, og som måske kan udgøre et tavst og tilfredst flertal, er der blandt de kritiske røster også museer, som finder deres tilskudskategori rimelig eller vælger at se tiden an. ”Vi har i skrivende stund ingen intentioner om at klage til det kommende museumsnævn. Museumsreformen kommer til at ændre radikalt på det danske museumslandskab – og det er en bevægelse, som man må antage finder form og udvikler sig over de næste mange år. I min optik er det derfor alt for tidligt at stille sig i kø til klagenævnet. Lad os nu se, hvad der sker, ” siger KØNs forhenværende direktør Pernille Taagaard Dinesen. Og med de ord er der vist bare tilbage at håbe på det bedste for de danske museer.
Louise Trier er redaktør på MUSEUM.
FAKTA om Museumsreformen
Det nye tilskudssystem er bygget op af tre elementer.
1 – Grundtilskud fastsat ud fra hvilken kategori museerne placeres i
- Kategori 1 1,5 mio.
- Kategori 2 2,5 mio.
- Kategori 3 3,5 mio.
- Kategori 4 10,5 mio.
- Kategori 5 23 mio.
2 – Variable, incitamentsbaserede tilskud gives til museer, der præsterer godt på følgende parametre
- Besøgende
- Børn og unge
- Indtjening
- Forskning
3 – Prioritetstilskud, som fastsættes politisk.
Kilde: Forligspartiernes aftalepapir udsendt af Kulturministeriet, 16. maj 2024.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 1, 2025.
Køb det seneste blad i Magasinet MUSEUMs webshop.
