Museumspodcasts kan godt blive en succes – men hvad kræver det?

Antallet af podcastlyttere vokser år for år og flere danske museer er fulgt med udviklingen. Vi har spurgt en stribe af dem om deres erfaringer med mediet, og om museumspodcasts overhovedet har en fremtid efter museumsreformen.

Mens radiolytningen går ned, går podcastlytningen op. Det kan også ses i museumslandskabet, hvor podcast poppede op allerede i slutningen af 2010erne. Flere og flere museer er efterhånden hoppet med på bølgen. Så hvordan er det gået? Og er podcast et medie, museerne fortsat har lyst til at benytte, nu hvor museumsreformen belønner de gæster, der træder ind ad døren? Nationalt Videnscenter for Sonisk Kulturarv (SOKU) har i samarbejde med Magasinet MUSEUM foretaget en rundspørge, som peger på, at et podcastprojekt skal have strategisk forankring, en velfungerende organisation og det lange lys på, hvis det skal blive en succesoplevelse.

Tilgængeligt for ikke-brugerne

”Som museum skal vi være der for alle. Vi dækker seks kommuner, så der er mennesker, der bor langt fra besøgsstederne. Med podcast kan man nå ud til de borgere, der ikke kommer på museet,” siger Jonas Abkjær Andersen, projektleder og forskningskoordinator på Museum Vestsjælland. Tilgængelighed er podcastens største fordel i hans museumsøjne og et nøgleord, der vækker genklang blandt de andre museer, som SOKU har talt med. Muligheden for at formidle overalt kan eksempelvis udnyttes i et større geografisk område, som når podcasten Åsteder formidler Gudenåens historiske kulturlandskab i partnerskab med en stribe lokale museer.

Men tilgængelighed kan også forstås i pædagogisk forstand. ”Sammenlignet med traditionel museumsformidling er podcast godt til dem, der ikke er så glade for at læse tekster eller har udfordringer med koncentrationen,” siger museumsinspektør Lene Mollerup fra Museum Skanderborg, der er et af partnermuseerne i Åsteder.

Dybde og faglig tyngde

Da ‘Den Yderste Grænse’ fra Vores Tid – Nationalmuseet sidste år gik live på Bremen i København blev forestillingen udsolgt.
Podcastens vært og eventyrer Bjørn Harvig (t.v.) med museets direktør Rane Willerslev på scenen.
Foto: Nationalmuseet

Flere museer har også erfaret, at podcasts er velegnet til dybdegående formidling med faglig tyngde. Og så giver det en særlig forbindelse til lytteren. ”Podcast er en meget intim form for historiefortælling forstået på den måde, at podcasten er direkte i lytterens ører,” siger Rikke Caroline Carlsen, redaktør på Vores Tid – Nationalmuseet, som er den danske museumsverdens mest ambitiøse podcastsatsning. Vores Tid er startede som et mediehus i 2020 og har indtil nu udgivet 39 individuelle podcasttitler. Blandt andet den populære Den Yderste Grænse, som er udkommet i mere end 187 episoder.

Hun og flere andre museer fremhæver også, at podcasts er langtidsholdbar formidling, der kan aktualiseres igen og igen. ”Der er virkelig, virkelig mange downloads på bagkatalogerne på selv gamle podcastserier, hvor vi ikke har publiceret nye episoder. Og så kan man holde meget lange sæsonpauser i en podcastserie uden at miste lyttere – fx har vi lige haft en tre år lang sæsonpause på Varbergs Danmarkshistorier, og da vi så havde premiere på første episode i en ny sæson sidste uge, strøg downloadtallet i luften allerede fra morgenstunden,” siger hun.

Tungt arbejde

Mens nogle museer synes deres podcast er en succes, er der andre som er blevet skuffede, og som heldigvis deler ud af deres erfaringer. En af dem er lederen af den digitale afdeling på SMK – Statens Museum for Kunst, Jonas Heide Smith, der privat betegner sig selv som stor fan af podcastmediet. Han har været ansvarlig for et par podcastproduktioner med forskellige typer finansiering og producenter. Den seneste serie Det store billede blev produceret for interne midler og blev redigeret af ham og hans afdeling i samarbejde med en ekstern producent.

“Det gik ikke helt så glat, som jeg havde håbet. Det var svært at få det integreret ordentligt i huset, så det blev et lidt siloagtigt projekt i vores afdeling. Desuden endte det også med, at jeg måtte bruge mere tid på det end forventet. Indholdsmæssigt synes jeg, det var vellykket, men når alt lægges sammen, var det for tungt at løfte i forhold til udbyttet,” fortæller Jonas Heide Smith.

Indsatsen står ikke mål med lyttertallene, mener han. ”Vi ligger et sted mellem 2000 og 5000 downloads pr. episode. Jeg må konstatere, at der er en begrænset efterspørgsel, i hvert fald til det pågældende format.” I Jonas Heide Smiths planer for de kommende år står der derfor ikke på nuværende tidspunkt ’podcast’ nogen steder. Den lydformidling der kan komme på tale, vil formentlig blive i en form, som kan bruges inden for museets mure, fortæller han.

Gode partnerskaber

Blandt flere andre museer lyder ikke desto mindre et rungende ”Ja!” til spørgsmålet om, hvorvidt podcast kan betale sig. På Museum Skanderborg vil de helt sikkert bruge mediet fremover, og Nationalmuseet fortsætter også sin kadence, selvom Rikke Caroline Carlsen medgiver, at det kan være en udfordring at lave medieproduktion i et hus, der ikke som udgangspunkt er gearet til det. ”Vores serier har støt voksende lyttertal, og det viser, at markedet slet ikke er mættet af aktualitets- og historiske podcasts. Både Podimo og Radio IIII opruster på området, og vi vil fortsætte med vores succes,” siger hun.

I Roskilde på Museet for Samtidskunst ønsker man ligefrem at styrke sin Podcast for Samtidskunst, der udkom første gang i 2018 og produceres og udgives i samarbejde med The Lake Radio. Museet bruger ikke kun podcasten til formidling, men også som udstillingsrum for lydkunst. Selvom det ifølge kommunikationsansvarlig Sandra S. Borch kræver mange ressourcer at producere selv ét enkelt afsnit, så har podcasten en stor fordel. ”Den kan både bruges til at formidle kunst og til at promovere museet. Jeg ser mange fordele ved at investere markedsføringsmidler i podcastproduktion frem for annoncer på sociale medier,” siger hun.

Hun mener, at samarbejdet med The Lake har en stor del af æren for podcastens succes. ”Distribution viser sig ofte at være et undervurderet led. Det tager tid at opbygge et publikum på en ny platform. Som kulturinstitution kan man bruge mange ressourcer på at producere indhold, men uden en klar distributionsstrategi risikerer man meget få lytninger. Jeg er overbevist om, at Podcast for Samtidskunst har haft succes netop på grund af samarbejdet med The Lake, som allerede har et etableret publikum,” siger Sandra S. Borch.

Også på Museum Skanderborg kan man nikke genkendende til fordelen ved gode partnerskaber. ”Jeg tror egentlig ikke der har været udfordringer eller barrierer omkring podcastmediet, men vi er også hjulpet godt på vej af samarbejdet med de andre i Åsteder plus vores producent,” siger museumsinspektør Lene Mollerup. Omkring Gudenåen har museerne haft gode erfaringer med at bruge podcasten som omdrejningspunkt for events. ”Vi lavede blandt andet en lyttebiograf, hvor der kom så mange, at flere gik forgæves. Og vi har arrangeret podwalks med guide. Begge dele var en succes,” fortæller hun.

Det lange seje træk

Bemærkelsesværdigt nok har to store og statslige museer modsatrettede erfaringer med podcastmediet. Det mener Jonas Heide Smith fra SMK, at der er en bestemt grund til. ”Vi har som museer haft to meget forskellige tilgange. På SMK prøvede vi en bottom-up-approach, hvor vi har forsøgt at gro formatet i egen have, centreret i kommunikationsafdelingen. Interessant og lærerigt, men det har ikke fungeret optimalt. Nationalmuseet har gjort det som et mere organisatorisk veletableret initiativ og det er øjensynligt lykkedes på lyttertal og indhold,” siger han.

Et par fællestræk kendetegner de museumspodcasts, som afsendermuseerne oplever er lykkedes. Formater såsom Den Yderste Grænse (Nationalmuseet), Åsteder og Podcast for Samtidskunst har titler og emner, der rækker ud over museet: samtids- og lydkunst, Gudenåens historie eller ekspeditioner og opdagelsesrejser. Og så har de flere år på bagen. ”Vi forsøger at lave lange serier, der kører ugentligt i årevis. Det er dér man kan opbygge en stor lytterskare og et community omkring en vært, et emne og et univers,” siger Rikke Caroline Carlsen fra Vores Tid – Nationalmuseet.

Tiden vil vise hvor mange af museerne, der udgiver podcasts om et par år. Den nye museumslov giver nemlig ikke noget incitament til at udgive dem. Det skyldes, at det kun er gæster, som kommer inden for museets mure, der tælles ikke med i besøgstallet. Et besøgstal, som skal ramme mindst 10.000 gæster årligt for at udløse statsstøtte.

I en mail til Magasinet MUSEUM skriver Museum Skanderborgs direktør Lene Høst-Madsen, at hun ”håber og tror, at den iboende trang til at formidle vil bestå, selvom incitamentet er faldet bort.” På Museet for Samtidskunst er tonen imidlertid mere bekymret. ”Med et minimumskrav på 10.000 besøgende kan vi ende i en situation, hvor vi ikke har råd til at investere tid og penge i aktiviteter og formater, som vi ikke kan tælle med,” siger museets kommunikationsansvarlige Sandra S. Borch.

Jacob Kreutzfeldt er centerleder på Nationalt Videnscenter for Sonisk Kulturarv. Louise Trier er redaktør på Magasinet MUSEUM.

Foto, øverst: Louise Lindblad er vært og tilrettelægger på podcasten Obscuritas, der bevæger sig rundt i danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Podcasten udgives af Vores Tid – Nationalmuseet og har otte sæsoner i sin portefølje.
Foto: Nationalmuseet