Museum organisér dig!

På KØN går den grønne fakkel på skift mellem medarbejderne, og hver afdeling sætter deres egne bæredygtighedsmål. Ligesom rødstrømperne organiserede sig i kampen mod den manglende ligestilling, ligger kimen til museets grønne omstilling i organisationen.

På KØN – Gender Museum Denmark har bæredygtig udvikling været en central del af vores arbejde og ambition i de seneste år. Vi nikker til dem, der kom før os, og anerkender, at museet til alle tider har excelleret i genbrug og genanvendelse, om end mere af økonomiske årsager og færdigheder end på grund af eksplicit bæredygtige ambitioner.

Det ændrede sig til en officiel tilkendegivelse, da vi i 2022 modtog certificeringen Green Attraction, hvilket blev startskuddet til en længere proces, hvor vi har stræbt efter at formalisere vores ambitioner og praksis for grøn omstilling og integrere dem i vores organisationsstruktur, for netop at styrke ikke bare gode intentioner, men få reel handling ind i den grønne dagsorden.

Ikke alle museer har råd til en fuldtids bæredygtighedsmedarbejder, og det har vi på KØN valgt at se som en styrke. Vi har to bæredygtighedsrepræsentanter fra medarbejdergruppen, som i samarbejde med ledelsen planlægger, udfører, efteruddanner sig og afrapporterer på vores bæredygtighedsinitiativer. Vigtigst af alt er repræsentanternes afsæt i medarbejdergruppen og samarbejde med ledelsen og de øvrige kollegaer. For os på KØN er det vigtigt, at bæredygtighed ikke bliver et add-on, som vi nogle gange husker eller prioriterer, men at det bliver en integreret del af vores arbejde på linje med vores andre ansvarsområder. Det kræver en bevidst gennemsigtighed og samarbejde internt, hvor vores proces og initiativer præsenteres for den brede personalegruppe flere gange årligt, og samtidig udarbejdes kollegaer imellem.

3 principper til at smøre hjulene til grøn handling

Særligt tre principper for organisering har i høj grad været med til at integrere den bæredygtige agenda på KØN i vores bredere arbejde og sikret initiativernes succes.

1. Ledelsesmæssig opbakning For det første, er det nødvendigt at samarbejdet mellem bæredygtighedsrepræsentanter og ledelsen er i top. Uden ledelsens eksplicitte og gentagne opbakning til bæredygtighedsinitiativer, bliver den resterende medarbejdergruppe hurtigt i tvivl om, hvor ambitionsniveauet skal lægges, og hvordan man eksempelvis opvejer spørgsmål om økonomiske udgifter, arbejdstid og bæredygtighed. Her er ledelsens udsagn og retning vigtig for at understøtte ikke kun bæredygtighedsrepræsentanternes arbejde, men de resterende medarbejderes engagement heri.

På motivationstavlen ’Uddøde arter’ opfordres medarbejderne til at hænge ikke-bæredygtige ting, som museet er gået væk fra at bruge.
Foto: Køn – Gender Museum Denmark.

2. Medejerskab i mange former For det andet, er medejerskab essentielt. På KØN har vi haft en turnusordning, hvor den ene bæredygtighedsrepræsentant udskiftes årligt. Derved får flere faklen i hånden og får smagt på arbejdet med grøn omstilling. Det bidrager også til at flere får efteruddannelse samt dybere indblik i bredden af arbejdet, og hvordan det passer ind i deres fagområde. Derudover er forskellige større og mindre initiativer med til at understøtte medejerskab, medbestemmelse og kreativitet inden for de forskellige afdelinger. I low-key enden har vi fx en opslagstavle i frokoststuen med ’Uddøde Arter’, hvor medarbejderne opfordres til at hænge ikke-bæredygtige elementer, som vi er gået væk fra at bruge, fx engangsservice, plastikprint i udstillinger og kødbakker. Derudover mødes afdelingerne og definerer over for hinanden, hvad deres årlige mål for bæredygtige initiativer, CO2-reduktion eller lignende skal være inden for deres arbejdsområder. Det oplever vi styrker engagement og selvstændighed frem for, at alle ambitioner sættes oppefra. De tværfaglige møder har også været med til at styrke forståelsen for den grønne agenda og styrke viljen til deltagelse og bæredygtig udvikling, da det bliver et fælles projekt.

3. Gennemsigtig strategi uden floskler For det tredje, formulerede vi i 2024 en ny og gennemgribende bæredygtighedsstrategi. Her er det centralt at undgå floskler, som viser gode intentioner, men ikke bidrager til decideret handling. For at gøre den så håndgribelig som muligt, har vi inddelt den i følgende elementer:

• En vision, som sætter retning og understreger vores ambition for det miljømæssige, såvel som sociale arbejde med bæredygtighed. Det ideologiske grundlag, altså de værdier som vi i vores kontekst af dansk museum og socialt og miljømæssigt orienteret organisation, baserer vores arbejde med bæredygtig omstilling på i forlængelse af vores ansvarsområde.

• Værktøjer: en konkret liste over hvilke redskaber vi bruger og hvordan – fra Klimakompasset til vidensdeling.
• Og til sidst et afsnit om samarbejder og formidling, hvor vi beskriver, hvordan samarbejde – både internt og med eksterne parter – er en central del af vores strategi for forandring, samt en dedikation til at formidle og erfaringsudveksle både med andre kollegaer i kulturbranchen, vores gæster og offentligheden generelt.

Igen er gennemsigtighed vigtigt. Strategien er for os tænkt som både retningslinjer, et redskab og en dedikation. Den er udarbejdet af miljøgruppen i samarbejde med ledelsen, og efterfølgende har vi gennemgået den med afdelingerne. Gennemsigtigheden er vigtig, både så kollegaer kender vores fælles ambitioner som museum, men også så de har mulighed for at kommentere, kritisere og bidrage med nye ideer.

Partnerskaber er (grønt) guld

Det 17. Verdensmål er ’Partnerskaber for Handling’, og det tager vi alvorligt fra stor til lille skala. Det gode samarbejde internt på museet er enormt vigtigt for at skabe de ønskede forandringer, hvilket vi særligt mærkede i opbygningen af vores særudstilling How Dare You – Køn, Kamp og Klimakrise. Her lærte vi vigtigheden af endnu bedre planlægning, koordinering og kommunikation på tværs af afdelinger, hvis vi vil have tiden, overblikket og ressourcerne til at lave en radikalt bæredygtig udstilling: En udstilling som gør op med fx hurtige indkøb og plastelementer, for i stedet at prioritere samskabelse, community-inddragelse og genbrug.

Eksterne partnerskaber er også af stor betydning og ved at opstarte et lokalt grønt museumsnetværk i Aarhus, har vi sammen skabt et rum, hvor vi kan sparre og dele vores erfaringer, og særligt udfordringer, med kollegaer som sidder med lignende og andre problemstillinger (eller løsninger) på andre museer.

Omfavn processen – og organisér jer!

Alt dette betyder ikke, at vi er i mål. Vi er meget bevidste om, at vi aldrig kommer endeligt i mål med den bæredygtige omstilling, ligesom vi aldrig kommer i mål med at være museum. Det er en varig proces mod at blive bedre, dygtigere og inddrage flere perspektiver.

Der er en grund til, at rødstrømperne brugte sloganet ”Kvinde organisér dig!” Hvis vi gerne vil skabe reel og varig forandring, gør vi det simpelthen bedre sammen og med en gennemsigtig, inkluderende og samskabende kultur. Det er i hvert fald et af rådene her fra KØN, til jer der som os ønsker bedst muligt at understøtte jeres bæredygtige udvikling som organisation.

Simone Due Rasmussen er erhvervsstrategisk udvikler & bæredygtighedsrepræsentant på KØN – Gender Museum Denmark.

Foto Den radikalt bæredygtige særudstilling ‘How Dare You – Køn, Kamp og Klimakrise’ gjorde op med hurtige indkøb og plastelementer for i stedet at prioritere samskabelse, community-inddragelse og genbrug.
Foto: Roar Paaske.

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 2, 2025.

Køb bladet i vores webshop