Museerne online – innovativt eller mere af det samme?

En survey bekræfter forskernes hypotese om museernes online-aktiviteter under nedlukningen, men byder også på overraskende svar.

Museerne skruede markant op for deres online-aktiviteter under forårets nedlukning. For at undersøge omfang og karakter lavede vi et mindre online survey. Undersøgelsen skulle blandt andet afprøve vores hypotese om, at selv om der nok havde været en stigning i omfanget af aktiviteter, var karakteren den samme som før nedlukningen. Vi havde med andre ord indtryk af, at der var tale om mere af det samme snarere end egentlig innovative formidlingstiltag. Vores resultater bekræfter delvis dette og giver derudover både forventede og mindre forventede svar på andre ting.

Vi anvender to variabler i denne opsummering af den foreløbige analyse: størrelse og type. Størrelse kategoriseres som ’mindre’, ’mellem’ og ’større’ og er bestemt ud fra antal fuldtidsansatte og omsætning på museet. Type følger Slots- og Kulturstyrelsens opdeling i kunst, kulturhistorie, blandede samt naturhistorie. Fordelingen af vores respondenter svarer til det generelle billede; da de to sidstnævnte fylder under 10 %, vil vi kun adressere forskelle mellem kunstmuseer og kulturhistoriske museer.

Vores skema blev udsendt til cirka 100 museer medio maj, og 57 svarede. Det var tilfredsstillende i lyset af, at undersøgelsen stort set faldt sammen med museernes fremrykkede genåbning.

Medier- og kommunikationsformer

For en god ordens skyld blev museerne spurgt, om deres online-aktiviteter var øget i perioden. Næsten 90 % svarede bekræftende, og procentdelen er nogenlunde ens på tværs af museerne uanset størrelse og type. I forlængelse af vores tese er der dog en forskel mellem brugen af velkendte og mindre velkendte medie- og kommunikationsformer. For de fleste museer var der tale om øget brug af museets egen hjemmeside og egne SoMe-platforme; museernes størrelse og type spiller ingen rolle. I sammenligning gjorde hovedparten af museerne ikke i lige så høj grad brug af nye medie- og kommunikationsformer, for eksempel brug af SoMe-grupper om relevante emner uden for dets egne platforme (såsom lokale og lokalhistoriske Facebook-grupper) samt ’live’-aktiviteter som for eksempel Instagram stories (se fig. 1).

Indhold og brugerinteraktion

Museerne blev også spurgt om, hvilket indhold der var øget via online kommunikation. Markedsføring og kommentarer om museets situation under nedlukningen var øget hos over halvdelen (dette var særlig synligt blandt større museer), og, ikke overraskende, havde næsten samtlige museer øget information om selve nedlukningen. Selv om der generelt var mange påbegyndte tiltag, havde over halvdelen af museerne dog ikke øget nyt indhold i forbindelse med for eksempel skolemateriale, online-udstillinger, online-ture, underholdning, generel orientering om pandemier eller crowdfunding.

I de senere år har man, især blandt kunstmuseer, set en øget online-tilgængeliggørelse af samlinger som ’dataset’ (med forskellig grad af åbenhed). Under nedlukningen havde halvdelen af respondenterne enten påbegyndt eller øget deres fokus på online-samlinger med en tydelig, men forventet forskel mellem kunstmuseer og kulturhistoriske museer; langt flere kunstmuseer øgede således fokus på online formidling af samlingen (se fig. 2).

Ingen museer svarede, at de oplevede mindre kontakt med brugere. Generelt har der været et øget antal af ’shares’ og ’likes’ samt følgere og, i lidt mindre omfang, kommentarer. Ved et nærmere eftersyn viser vores tal imidlertid stor forskel mellem museumstyper (se fig. 3). Kunstmuseer fik generelt betydeligt flere reaktioner fra deres brugere. Denne forskel mellem vores to typer genkendes fra nyere forskning i museernes digitale formidling. Det skal tillige tilføjes, at større og mellemstore museer oplevede betydelig flere reaktioner i sammenligning med mindre museer.

Samarbejde

Tidligere studier har peget på, at institutionelle forhold spiller en rolle med hensyn til omfang og kvalitet af museernes digitale kommunikation. Derfor spurgte vi til nedlukningens betydning for nye samarbejdsformer. 77 % af respondenterne oplyste, at nedlukningen førte til forandringer i arbejdsformer og samarbejder. Som formentlig en nødvendig reaktion på den fysiske lukning og et hurtigt skift til indhold på digitale platforme havde de fleste af disse museer ændret interne arbejdspraksisser mellem afdelinger eller individuelt personale. Museerne arbejdede desuden mere sammen med eksterne fagfolk, for eksempel kunstnere, forskere og it-professionelle, og andre offentlige kulturinstitutioner såsom biblioteker og arkiver samt – i mindre grad – andre museer. Det er tydeligt, at især kunstmuseer oftere samarbejdede med private firmaer og eksterne fagfolk.

Fremtidige digitale strategier

Med henblik på museernes fremtid under og efter corona-krisen blev de spurgt til deres strategiske arbejde med digital formidling. Her viser det sig, at mindre kunstmuseer i særlig grad vil tilpasse sig sådanne strategier. Alle respondenter er enige om, at både et nyt digitalt fokus og corona-restriktioner er hovedårsagen til disse ændringer. For museer i København og Aarhus spiller økonomi dog også en stor rolle, formentlig på grund af risikoen for færre turister og entréindtægter i tilfælde af fremtidige nedlukninger.

Vores survey viser derudover, at hovedparten af kunstmuseerne har mindre viden om deres digitale brugere i sammenligning med de kulturhistoriske museer. Desuden er mere end halvdelen af alle museer betydeligt usikre på, om de havde en tilgang af nye brugere under nedlukningen. Den eneste undtagelse var de større museer, hvor over halvdelen oplyser, at det havde de. Det skal endelig tilføjes, at under 10 % af museerne (ingen kunstmuseer og kun ganske få af de mindre museer) svarede, at de vil udføre brugerstudier oven på nedlukningen.

Figur 1: Øget brug af kommunikation via egen hjemmeside (61%), egen SoMe platform (86 %), SoMe grupper uden for museet (26 %) samt ’live’-aktivitet (40 %).

Til sidst kan det derfor konstateres, at nedlukningen har haft stor indflydelse på især internt samarbejde. Med hensyn til fremtidig strategisk arbejde med digital kommunikation kan vi desværre ikke pege på, at mere viden om digitale brugere vil indgå i museernes strategiske overvejelser, selv om der er et stort behov for studier af dette. Vi kan dog håbe på, at det digitale hjemmearbejde har givet museerne et klarere mindset omkring digital formidling.

Figur 2: Langt flere kunstmuseer end kulturhistoriske museer øgede deres fokus på online formidling af samlingen.

Figur 3: Kunstmuseer fik langt flere likes og shares samt kommentarer og følgere end kulturhistoriske museer.

Hans Dam Christensen er professor, Eva Pina Myrczik er videnskabelig assistent, og Henriette Roued-Cunliffe er lektor ved Sektion for Arkiver, Biblioteker og Museer, Københavns Universitet.

Illustrationer: Henriette Roued-Cunliffe

Artiklen blev bragt i Danske Museer nr.4, 2020.