En ung kvinde kigger op på et kunstværk.

På Frederiksbergmuseerne har unge psykiatribrugere fået værktøjer til at tackle mentale udfordringer i hverdagen. Metoden er enkel og effektfuldt.

Antallet af danskere, der oplever mistrivsel, er stigende. Sundhedsstyrelsen efterlyser en tilgang baseret på “health in all policies” for at tackle udfordringen, og her kan museerne træde ind som aktive medspillere. Frederiksbergmuseernes projekt Se Lyt Tal undersøger, hvordan et forløb med Slow Looking kan være til gavn for unge psykiatribrugere.

Slow Looking og Visible Thinking

Tre personer kigger på et kunstværk, der består af en firkant lavet af træ.

Slow Looking i Bakkehuset. Modelfoto. Fotograf Jacob Hansen.

I et mindre udstillingslokale samles en lille gruppe unge for at intensivt studere et maleri. Det er udenfor åbningstid, så de har museet helt for sig selv. Museumsfacilitatoren opfordrer dem til at lægge deres forforståelser til side og træde ind i en verden af ren observation. “Lige nu skal I bare fokusere på, hvad I kan observere. Ingen vurderinger af, om I kan lide værket eller ej, eller forsøg på at tolke det. Det kommer senere. Lige nu skal vi bare forholde os åbent og nysgerrigt til det, vi ser.” Museumsfacilitatoren guider langsomt deltagernes opmærksomhed rundt i maleriets linjer, former og farver. Først efter 20-40 minutter åbnes op for samtaler om deltagernes observationer, tanker og følelser. Samtaler, der herefter kan fortsætte i nærmest det uendelige.

Deltagerne er unge psykiatribrugere i aldersgruppen 18-30 år. De er alle en del af projektet Se Lyt Tal, der er et samarbejde mellem Frederiksbergmuseerne og Center for Kunst og Mental Sundhed. Projektet omhandler en fænomenologisk undersøgelse af, hvordan et museumsforløb med inddragelse af metoderne ‘Slow Looking’ og ‘Visible Thinking Strategies’ kan bidrage til personlige, mentale helbredsprocesser hos deltagerne. Allerede nu, midtvejs i projektet, er der aspekter, som indikerer, at de metoder deltagerne oplever i museernes trygge omgivelser, kan overføres til deres liv udenfor. Et værktøj, der – som en deltager beskriver det – synes at reducere stress og tankemylder, samt hjælper med at strukturere hverdags-, arbejds- og/eller studieliv.

Et oplevelsesværktøj

I Slow Looking skal man nysgerrigt og vedvarende betragte et objekt, fx et kunstværk. Denne indsats belønnes med et væld af information og nuancer, langt ud over hvad et hurtigt blik ville afsløre. Ved at studere værket længe nok kan man opleve, at det begynder at åbne sig. Følelser, stemninger, erindringer og associationer dukker op, hvilket nogle gange føles som lidt af en åbenbaring, der kun vokser ved at blive delt med andre. Det er en næsten meditativ tilgang, som på mange måder læner sig op ad den kognitive metode mindfulness’ grundprincipper. Men hvor mindfulness inviterer til at fokusere på åndedrættet, er det i denne sammenhæng kunstværket eller objektet, man retter sin opmærksomhed mod, og dét man vender tilbage til, når ens tanker går i andre retninger.

I Se Lyt Tal kombinerer deltagerne deres guidede Slow Looking oplevelse med Visible Thinking Strategies, en metode, der gør samtaler om kunst mere engagerende og inkluderende. Hver session er struktureret således, at der først guides individuelt gennem Slow Looking ind i en ikke-analytisk oplevelse af værket, hvorefter der dialogisk spørges ind til deltagernes subjektive oplevelse. Samtalen faciliteres strategisk langsomt, så de tanker, følelser og associationer værket vækker, bevæger sig fra et individuelt personligt niveau til et bredere samfundsmæssigt eller eksistentielt perspektiv. Denne faciliteringsgrundform er med små variationer den samme hele vejen gennem forløbet. Deltagerne lærer herigennem værktøjerne i Slow Looking og Visible Thinking, der hjælper dem til dels at strukturere deres oplevelse, og dels i dialogen med andre at perspektivere oplevelsen og måske nå til nye erkendelser både om sig selv og om verden.

Balancen mellem safe space og brave space

Tre unge kvinder kigger interesseret på en kunstinstallation, der står på gulvet.

”Hvad gør dig nysgerrig her?” Slow Looking i Møstings / Frederiksbergmuseerne. Modelfoto. Fotograf Jacob Hansen.

For langt de fleste af os er det en svær disciplin at skulle sænke tempoet, ikke at skulle præstere eller opnå noget. For denne målgruppe, som kæmper med alt fra psykoser og ADHD til angst og depression, er udfordringen ekstra svær. Særlig opmærksomhed på en tydelig rammesætning er derfor essentiel; “Det, der kommer til at ske, er sådan og sådan, det tager ca. så og så lang tid, og det er altid muligt at trække sig.” Museumsfacilitatoren skal her være opmærksom på kunstarternes uforudsete triggere, og skabe et miljø, der balancerer mellem safe space og brave space; at selvom oplevelsen umiddelbart kan forekomme udfordrende og utryg, kan man vælge at blive i den og deltage på det niveau, man kan overskue.

Som museum er vi ikke optagede af deltagernes mulige diagnoser, men i at være et kulturelt mødested med kunst og kultur som omdrejningspunkt for samtalen. Det betyder dog ikke, at man som museumsfacilitator skal være uvidende om målgruppens udfordringer og behov. Hvor mange pauser, der er behov for, skift og varighed mellem individuelle og dialogiske aktiviteter osv. Den viden skal på forhånd afstemmes med målgruppekendere.

Enkel metode at bruge

Det som projektet blandt andet viser, er at deltagerne kan bruge metoden til at overkomme situationer uden for museumsrummet, der ellers kan virke uoverskuelige. Et eksempel er en deltager, der fortæller om en utryg samtale med en sagsbehandler, men at vedkommende så var begyndt at ”slow looke” (deltagerens ordvalg) rundt i sagsbehandlerens kontor. På opslagstavlen hang der blandt andet postkort med slagfærdige slogans. Denne i deltagerens øjne lidt ”corny” observation hjalp til at betragte situationen lidt humoristisk, og ubalancen mellem deltageren og sagsbehandleren blev herigennem udlignet. Det er muligt, deltageren ville have nået frem til samme ’udligning’ på anden vis, men italesættelsen af oplevelsen var med fokus på det, deltagerne havde lært i forløbet, og viser at det netop blev oplevet som et værktøj, man kan trække frem og bruge.

Se Lyt Tal er ikke bygget på raketvidenskab. De anvendte metoder er forholdsvis enkle og afprøvet i Frederiksbergmuseernes såvel kunst- som kulturhistoriske rammer. Både med fokus på enkeltstående kunstværker, historiske interiører og arkitektoniske rum. Alle kan de noget forskelligt, og derfor er vi blevet nysgerrige på metodens potentiale, og håber at kunne undersøge og videreudvikle projektet på flere museer landet over, så endnu flere relativt enkelt kan skabe trivselsfremmende forløb, ikke kun for unge psykiatribrugere, men for mange andre.

Fakta om projektet

  • Se Lyt Tal er et samarbejdsprojekt mellem Frederiksbergmuseerne og Center for Kunst og Mental Sundhed afviklet i 2023.
  • Projektet er 2 x 15 ugers forløb for psykiatribrugere i aldersgruppen 18 – 29 år med otte deltagere på hvert hold.
  • Rekruttering, følgeforskning og meddeltagende co-terapeut gennem Center for Kunst og Mental Sundhed.

Cecilie Monrad er museumsinspektør for Kultur og Sundhed på Frederiksbergmuseerne.

 

Foto, øverst: Slow Looking kan foregå alle steder. Her i Cisternerne / Frederiksbergmuseerne. Modelfoto. Fotograf Jacob Hansen.

 

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 1, 2024.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.

Forside på Magasinet Museum Forår 2024. Med store tabloid-agtige bogstaver, står der krisetid. Forsidens baggrundsfarve er orange. Med mindre skrift står: Flere og flere kriser rammer os. Måske er museerne en del af løsningen.