I Den Gamle By har ledelsen udpeget tre områder, hvor museet fremover vil have større fokus på at understøtte FN’s Verdensmål. Men uanset om det gælder reparation af vinduer, minimalt madspild eller praktik for unge psykisk handicappede, så er mødet med mennesker et afgørende omdrejningspunkt for alle tre områder.

Det er ikke længere noget vi diskuterer – om vi skal trække i den rigtige retning på klimadagsordenen og om vi skal rykke på FN’s verdensmål. Det har man indset i de fleste stater og virksomheder, blandt mange forbrugere og selvfølgelig også hos museerne. Store virksomheder som Vestas, Ørsted og Grundfos bidrager i stor skala til at forbedre vores klimaaftryk og til at skabe mere bæredygtighed. Hvis Mærsk lykkes med at få hele deres flåde til at sejle på klimaneutralt brændstof, vil de antagelig kunne rykke mere på klimaregnskabet end hele det øvrige Danmark. Så hvorfor ikke overlade klimakampen til de store spillere, som har musklerne og mulighederne for at gøre noget, der virkelig batter?

I Den Gamle By gør vi selvfølgelig en masse af det rigtige i det små. Sparer på energien, sorterer vores affald bedre og køber klimavenligt ind. Men intet af det skiller sig ud fra, hvad de fleste virksomheder gør i dag. Så hvor er de områder, hvor vi som friluftsmuseum og kulturvirksomhed for alvor kan flytte noget?

Vi tror, at det er i mødet med mennesker, hvor vi med gode oplevelser, inspiration og igangsætning af tanker, kan flytte folk ud af hverdagen og give dem et andet perspektiv på deres liv. Der kommer årligt over en halv mio. gæster i Den Gamle By, så der er ingen tvivl om, at det er vores store ’ressource’ i klimakampen.

Vi er i gang med udvikle en strategi for, hvordan vi kan blive mere klimavenlige, og hvordan vi imødekommer en række af FN’s verdensmål, og det er endnu på et indledende stadie. Men foreløbig har vi i ledelsen udpeget nogle områder, hvor vi allerede gør noget, som understøtter en række af FN’s verdensmål og hvor der findes interessante udviklingspotentialer. Men overordnet for det hele er stadig mødet med mennesker og de muligheder, der ligger her.

Social ansvarlighed

Den Gamle By tager et socialt ansvar. Vi har udstillinger, aktiviteter og tilbud, der henvender sig særligt til bl.a.: Ældre borgere ramt af demens, minoriteter med anden etnisk baggrund end dansk, børn og unge med særlige behov, og unge, der har svært ved at komme i gang med en uddannelse. Med vores arbejde vil vi skabe større inklusion, og få flere til at gå fra at være passive til aktive samfundsborgere. Det vil bidrage til bedre sundhed og trivsel, bedre uddannelse og mere ligestilling og ligeværd.

Men er det ikke det, kommunerne og en række institutioner gør? Jo, men vi har god erfaring med at kunne supplere med noget af det man ikke kan få på en skole, en institution eller et plejehjem. Noget som bringer folk ud af dagligdagen og et andet sted hen. Noget som bringer glæde, erindring, nysgerrighed eller inspiration.
Den Gamle By repræsenterer på mange måder et ’minisamfund’ med en masse af de funktioner og erhverv, der findes i det store samfund. Men det foregår i overskuelige og trygge rammer, som gør, at man f.eks. kan afvikle forløb for unge psykisk handicappede, hvor de får en rolle og modet til at henvende sig til andre gæster og en selvtillid og glæde, der vokser frem ved at passe en arbejdsfunktion. Der afvikles forløb for borgere med demens, fordi vi kan bringe dem ind i miljøer, som er så tæt på deres egen ungdom, at alle sanser påvirkes – og i mange tilfælde bringer dem tilbage til et liv med erindring – for en stund.

Næste år (2022, red.) vil der på museet køre et temaår omkring håndværk. Foruden udstillinger og en masse aktiviteter, vil vi prøve kræfter med at tilbyde grupper af unge, som ikke er i gang med arbejde eller uddannelse, et forløb hvor de snuser til 10–12 forskellige fagligheder og derefter kommer i praktik i en udvalgt faglighed. Og om alt går vel, vil mange af dem finde vej til et erhverv og et aktivt liv.

Mad og bæredygtighed

Handling frem for smukke ord om bæredygtighed. Køkkenchefen henter brøndkarse i åen midt i Den Gamle By og bruger det i dagens menu.

Den Gamle Bys restauranter arbejder med lokale, årstidsbestemte råvarer, herunder mange grøntsager dyrket i baghaven, og lavt madspild. Der er flere tiltag i støbeskeen, med skærpede krav til leverandører, postevand fremfor flaskevand på hele museet og bedre affaldssortering.

Heller ikke det er næppe noget, der adskiller sig væsentligt fra, hvad mange restauranter gør i dag. Men det gør en forskel, at man som gæst kan gå tur i de haver, som producerer nogle af de grøntsager, man får serveret til frokosten – og måske møder man en gartner, der kan fortælle om, hvorfor de sorter grøntsager, der gror her, er særlig robuste og smagfulde.

I 2023 vil vi afvikle et temaår omkring mad og bæredygtighed. Gæsterne vil kunne besøge en udstilling, som fortæller om madfremstilling, den omfattende transport af madvarer og hvordan man kan betragte fødevarer som ressourcer, der rækker langt ud over et måltid. På museet vil vi gå i dialog med vores gæster om kvaliteten ved at bruge lokale råvarer og om hvordan man historisk set brugte alle brugbare madvarer, fremfor at smide dem ud. I haverne kan man besøge gartnere og for eksempel få historien om den mangfoldighed, der er i de historiske grøntsagssorter, som er ved at vinde frem igen.

God bevaring giver gode klimaregnskaber

Den Gamle Bys bygningsmasse rummer en bæredygtighedstanke i sig selv. De fleste huse er ‘genbrugshuse’ og er blevet bevaret imellem 100 og 500 år. Vi vil gerne inspirere folk til at passe på de huse de har ved at bruge gode håndværkere og håndværksmetoder, og ved at reparere frem for at udskifte. Vi vil også gerne inspirere nutidens byggeri til at bruge sunde, bæredygtige materialer og bygge huse med lang levetid. Samlet set er der bundet enorme mængder CO2 i byggematerialer, og der er ingen tvivl om at bevaring og genbrug af byggematerialer kommer til at stå højt på dagsordenen i fremtiden.

I Den Gamle By kan man hver dag møde håndværkere, som inviterer ind på en byggeplads eller et værksted. Man kan se, hvad de laver, få en snak med håndværkeren og måske få nogle gode råd med hjem. Vi kan se, at det gør indtryk på folk, når de får at vide, at det vindue, maleren er ved at reparere, er 200 år gammelt, og med den rette behandling sagtens kan leve videre.

Nogen vil måske spørge, om det ikke er et problem, at de gamle huse sluger en masse energi, og at det derfor må være bedre at bygge nyt. I nogle tilfælde jo, men dels tager det mange år at indhente det kæmpe CO2 forbrug, der ligger i nybyggeri og dels findes der metoder til at energiforbedre ældre huse, så de lever op til nutidige varmetabskrav. Vi har en del erfaring med det i Den Gamle By og fortæller gerne om det til de gæster, der besøger museet eller ringer og spørger.

Mødet med mennesker

Men som nævnt er vores store ressource mødet med de over 500.000 årlige gæster (dog ikke under corona). I hele den danske museumsverden var der over 17 mio. besøgende i 2019. Det er mange mennesker, som kommer for at tilbringe flere timer med lyst til at gå på opdagelse, få gode oplevelser og også at blive klogere på deres eget liv.
Når man kommer i Den Gamle By, skal man ikke blot møde miljøer og udstillinger, men i høj grad også levende mennesker, som både servicerer, informerer og skaber de særlige øjeblikke, som opstår, når man mødes omkring en god historie eller interessen for et fagområde.

Som museum har vi en tradition for at give oplevelser med indhold – hvor indholdet ofte er viden, dannelse og identitet. Vores største styrke må ubetinget ligge i at bruge de gode øjeblikke med gæsterne til også at skabe eftertænksomhed og forståelse – ikke kun for vores fælles fortid, men også for vores fremtid. At være i positiv kontakt med så mange mennesker, er klart vores største potentiale for at kunne inspirere, og måske frembringe erkendelser og holdninger, som bringer os i en bedre retning.

Niels Meyer er bygningschef i Den Gamle By

Foto: Den Gamle By

 

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 1, 2022