Arbejdermuseet og Københavns Museum satte sig for at afprøve betydningsvurdering som redskab, da de i fællesskab gennemgik deres møbelsamlinger. Deres første erfaringer med metoden afslørede både dens fordele og ulemper og viste samtidig, hvor forskellige resultater museernes samlingsstrategier kan give.
Arkitekttegnede unika og masseproducerede møbler, elitens fine stuer og almindelige menneskers hjem, københavneres boligartikler og boliginventar fra hele landets arbejdere. Dertil kommer institutionsmøbler, kontormøblement og andet specialdesign. Det er diversiteten i møbelsamlingerne på Arbejdermuseet og Københavns Museum, der både supplerer og perspektiverer hinanden.
Samlingerne overlapper få gange i møbeltype, men ikke i betydning. Det stod klart, da de to museer i 2021 gik i gang med en strategisk koordineret samlingsgennemgang af deres møbelsamlinger for at udskille møbler, der ikke længere har museal værdi. Det skete med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje for samlingsvaretagelse, der giver midler til, at danske museer skal samarbejde om at koordinere deres samlinger, når de udskiller genstande, så museerne ikke har de samme genstande i deres samlinger. Formålet var derfor også at identificere overlap i de to museers samlinger, så overflødige møbler kunne udskilles. Arbejdermuseet foretog samlingsgennemgangen for at forberede sig på at flytte til bedre magasinfaciliteter, mens Københavns Museum ønskede at udnytte deres magasinplads bedre og fokusere bevaringsindsatsen.
Sammenlagt blev 1120 møbler gennemgået; 727 på Arbejdermuseet og 393 på Københavns Museum. Gennemgangen resulterede i, at 290 møbler blev udskilt – 225 på Arbejdermuseet og 65 på Københavns Museum. Når Arbejdermuseet har udskilt forholdsmæssigt flere møbler end Københavns Museum skyldes det ikke, at museerne har grebet opgaven forskelligt an. Tværtimod har møblerne været igennem samme betydningsanalyse koordineret med hinanden. Årsagen skal findes i museernes forskellige historik, anvendelse af samlinger samt fortidige og fremtidige museumsstrategier.
Når proveniensen mangler
Københavns Museum blev grundlagt som Rådhusmuseum i 1901 og har opbygget sine samlinger over mere end 100 år. Museets ansvarsområde dækker kulturhistorien i København fra oldtid til nutid, og samlingerne tager udgangspunkt i Københavns topografi, personer og historisk spredning. I begyndelsen registrerede museet sine indsamlede genstande enkeltvis i forskellige håndskrevne protokoller. Først senere gik museet over til at registrere genstande i sager, som man gør på de fleste kulturhistoriske museer i dag.
Sagsregistreringen sætter genstande i en kontekst i forhold til en bestemt giver eller undersøgelse, et bestemt sted eller emne. Med til sagsregistreringen hører også, at man i stigende grad har vægtet genstandenes proveniens, det vil sige genstandes brugs-, ejer- eller produktionshistorie. Mange af de senere års udskillelser på danske museer har netop taget udgangspunkt i genstandenes proveniens – eller rettere mangel på samme.
Arbejdermuseet blev først etableret i 1982. Det er et landsdækkende specialmuseum med ansvar for arbejderbevægelsens og arbejdernes kulturhistorie fra 1850 og frem til i dag. Samlingen er derfor ikke særlig gammel. Til gengæld har man indsamlet meget på lidt tid og i helheder, fordi museet i sin formidling fra begyndelsen har satset på hele udstillingsinteriører ud over genstande i montrer. Museet er så at sige ’født’ med sagsregistreringsprincippet. Men i 1980’erne indsamlede museet i sin iver efter at genskabe arbejderboliger fra 1930’erne og 1950’erne til museets udstillinger en mængde tidstypiske genstande uden videre proveniens.
Så hvad gør man på museer, der har museumshistorikker og samlinger med en del genstande, der mangler proveniens? Skal alt ud?
Betydningsvurdering som alternativ til proveniens
Siden 2019 har ODM tilbudt kurset Betydningsvurdering som museal metode. Undertegnede var på kursus hos Lærke Maria Andersen Funder, og det er med inspiration fra hendes undervisning og undervisningsmateriale, at fællesanalysen af Arbejdermuseets og Københavns Museums møbelsamlinger er foretaget. Det gælder metoden, vi har indsamlet information efter, og de kriterier vi har brugt til at vurdere genstandene med.
Betydningsvurdering som metode indebærer et opgør med proveniensbegrebet som det væsentligste kriterie for udskillelse, fordi genstande analyseres i forhold til en hel række kriterier i stedet for kun ét. Møblerne på Arbejdermuseet og Københavns Museum er blevet vurderet i forhold til: 1. Historisk betydning, 2. Kunstnerisk/æstetisk betydning, 3. Videnskabeligt forskningspotentiale, 4. Social/religiøs betydning, 5. Proveniens, 6. Sjældenhed/repræsentativitet, 7. Tilstand/grad af fuldstændighed, 8. Formidlingsegenskaber.
En lænestol fra 1930’erne kan godt score lavt på proveniens, men som tidstypisk genstand fra en arbejderbolig have historisk betydning og gode formidlingsegenskaber i forhold til museets ansvarsområde. Tilsvarende kan et stilmøbel købt i kunsthandelen have kunstnerisk betydning i kraft af godt håndværk og historisk betydning som nyklassicistisk møbel, der har indgået i forskellige sammenhænge i museets formidling om København til forskellige tider. Og begge eksempler kan vise sig at have videnskabeligt forskningspotentiale.
Omvendt er det vores oplevelse, at genstande med god proveniens som regel også har historisk betydning og videnskabeligt forskningspotentiale ud over, at de kan være sjældne, gode formidlingsgenstande m.m. Den gode proveniens i forhold til museets ansvarsområde sætter så at sige alle andre kriterier skakmat. Øvrige kriterier kan supplere årsagerne til at bevare et møbel i samlingen, men den gode arbejder- eller byhistorie belyst ved genstandens proveniens giver automatisk møblet værdi som museumsgenstand. Det gælder eksempelvis Københavns Museums nyere indsamlinger fra Kommunehospitalet og forsorgsvæsenet, eller Arbejdermuseets indsamling af familien Sørensens hjem. Betydningsvurdering som metode kan derfor føles som en meget tidskrævende metode i forhold til genstande, der ganske enkelt bare har en god proveniens.
Til gengæld er metoden særligt anvendelig i forhold til genstande, hvis proveniens skal ’oparbejdes’ eller som åbenlyst har andre kvaliteter. For genstande, hvis oprindelige historie ikke – eller kun nødtørftigt – er nedskrevet, giver betydningsvurderingen mulighed for at gå til genstanden på andre måder. Men det kræver research, komparative analyser og ekspertviden. I betydningsvurderingen gælder i øvrigt, at de første fire kriterier er primære, mens de næste fire, herunder proveniens, faktisk kun gælder som sekundære eller kvalificerende kriterier.
Forskellige samlingsstrategier giver forskellige resultater
Stol med rund rygstøtte og bagudrettede ben, klismostype, fra arbejdernes forsamlingshus i Rømersgade. Foto: Arbejdermuseet.
Overordnet er Københavns Museums samling ældre og forskellig fra Arbejdermuseets yngre samling. Begge museer har eksempelvis institutionsmøbler fra hovedstadens daginstitutioner, men fra forskellige steder og af forskellige årsager. Begge har stole af typen klismosstol, men den ene stammer fra forsamlingshuset i Rømersgade og belyser arbejderhistorie, mens den anden stammer fra et kommunalt bibliotek og belyser københavnsk byorganisering og velfærdshistorie. Fra private hjem har Københavns Museum historisk flere møbler fra borgerskabet og Arbejdermuseet fra arbejderklassen. Samlingerne supplerer og perspektiverer altså hinanden. Og som i eksemplet med klismosstolen overlapper de også få gange – i møbeltype, men ikke i betydning.
Til gengæld betyder en konsekvent gennemgang af begge museers samlinger med betydningsvurdering som metode ikke nødvendigvis, at museerne træffer den samme beslutning om, hvorvidt et møbel skal forblive i museumssamlingen eller skal udskilles. Arbejdermuseet har før som nu betragtet interiørudstillingsprincippet som sit særkende. Men museet ønsker fremover at arbejde med mere direkte publikumsadgang i sin formidling, så genstande kan røres og bruges. Derfor ser Arbejdermuseet på, om genstande blot er tidstypisk inventar, der kan erstattes af andet og derfor udskilles, eller har egentlig kulturhistorisk værdi. På den måde arbejder museet aktivt med en permanent, bevaringsværdig museumssamling og en formidlingssamling, der må slides op, og hvor de tidstypiske, men erstattelige møbler kan indgå.
Det gør Københavns Museum ikke med sin Nyere Tids Samling. Når et historisk eller tidstypisk møbel er særligt formidlingsegnet kan det i princippet være nok til, at det er relevant for museumssamlingen. Museets møbelsamling tager overordnet udgangspunkt i københavnske steder, personer og historisk spredning svarende til museets historiske og nuværende ansvarsområde, indsamlingsstrategi og aktuelle kronologisk-topografiske udstillinger. Det har givet anledning til forholdsvis færre udskillelser end på Arbejdermuseet, der til gengæld har udskilt nogle møbler til egen formidlingssamling.
I vurderingen af de to museers møbelsamlinger har vi således også lagt vægt på museernes forskellige historik, anvendelse af samlinger samt fortidige og fremtidige museumsstrategier. Resultatet er, at begge museer står tilbage med skærpede museumssamlinger, der indeholder møbler med betydning!
Sådan gjorde vi trin for trin
Betydningsvurdering som museal metode omsat fra teori til praksis.
· Affotografering af møbler og besigtigelse på magasin
· Etablering af komparative møbellister fra de to museer ved hjælp af udtræk fra SARA
· Informationssøgning i SARA, protokoller, analoge og digitale sagsmapper, møbel- og udstillingsregistranter
· Informationssøgning i museernes årbøger, tidsskrifter og museumspublikationer for at opnå indsigt i museumshistorik, museumsstrategier gennem tiden, møblernes rolle i samling, formidling og for museets ansvarsområde
· Informationssøgning i relevant faglitteratur om møbler, arbejderhistorie og byhistorie
· Informationssøgning via sparringspartnere og eksperter
· På baggrund af informationssøgning systematisk gennemgang og vurdering sag for sag (for nyere sagsstyrede indsamlinger) og genstand for genstand efter betydningsvurderingens kriterier
· Identificering af overlap og komparativ vurdering af Arbejdermuseets og Københavns Museums samlinger
· Udarbejdelse af udskillelseslister, -ansøgninger og -proces på hvert museum
Betydningsvurdering: 8 kriterier
De 4 primære kriterier
- Historisk betydning
2. Kunstnerisk/æstetisk betydning
3. Videnskabeligt forskningspotentiale
4. Social/religiøs betydning
De 4 sekundære kriterier
- Proveniens
6. Sjældenhed/repræsentativitet
7. Tilstand/grad af fuldstændighed
8. Formidlingsegenskaber
Inge Bucka Mejlhede er samlingsinspektør på Arbejdermuseet og fhv. museumsinspektør på Københavns Museum. Pia Christensson er konservator på Arbejdermuseet. Thomas Meldgaard er samlingsinspektør på Arbejdermuseet.
Layout: Bjørn Ortmann.
Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 4, 2022.
