Statens Naturhistoriske Museum er både et museum og en del af Københavns Universitet. Museet skal dermed tilpasse sig to verdener. Det er en af forklaringerne på en række turbulente år med økonomiske trængsler og forandringer i organisationen. Danske Museer interviewer den nuværende og forhenværende direktør om visioner og udfordringer på Danmarks hovedmuseum for naturen.

At Statens Naturhistoriske Museum (herefter SNM) hører under Københavns Universitet, er en helt særlig konstruktion. Det giver museet adgang til universitetets forskere, studerende og forskningsmidler. Men samtidig betyder dobbeltrollen, at SNM skal følge både museumsloven og universitetsloven. Mens de to øvrige statslige hovedmuseer, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, er selvstændige institutioner, som refererer direkte til kulturministeren, så refererer SNM’s direktør til dekan John Renner Hansen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Han refererer videre opad mod uddannelses- og forskningsministeren, som naturligt nok har et andet fokus end kulturministeren.

Mens de statslige og statsanerkendte museer skal forholde sig til de fem søjler i museumsloven, så skal universiteterne forske og undervise på universitetslovens præmisser. Og mens museerne får tilskud fra Staten, så forventes universiteterne at kradse penge ind igennem undervisning og eksterne forskningsmidler.

SNM’s splittelse mellem de to verdener gør museets konstruktion og økonomi unik – og kompliceret for museet som organisation.

Museets direktør, Peter C. Kjærgaard, og hans forgænger, Morten Meldgaard, har håndteret dobbeltrollen vidt forskelligt. Det vender vi tilbage til, men først et rids af museets situation oven på en årrække med økonomiske trængsler, udskiftning af medarbejdere og forandringer i organisationen.

Et kompliceret forløb

Da Peter C. Kjærgaard trådte til som direktør i 2015, havde museet haft et underskud i 2014 på 9,9 mio. kr. Det fortsatte i de følgende år, hjulpet på vej af to-procents-besparelser, og endte i 2018 på et samlet underskud for perioden 2014-2018 på 50 mio. kr. Ved udgangen af 2018 dækkede Science-fakultetet det akkumulerede underskud vha. sin egenkapital, og det betød, at museets egenkapital ved indgangen til 2019 blev nulstillet. Museet har derfor ingen egenkapital og intet underskud. Årsregnskabet for 2019 vil vise, om museet er bragt i økonomisk balance.

Samtidig er SNM blevet organiseret anderledes end hidtil. Ved udgangen af 2018 blev museet lagt ind under Biologisk Institut og er dermed ikke længere et selvstændigt institut. Det førte til protester fra en række ledende forskere fra grundforskningscentrene på museet, og efter en længere forhandling mellem forskerne og universitetets ledelse kulminerede forløbet med, at Københavns Universitet oprettede Globe Institute under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i 2019, hvor grundforskningscentrene nu er flyttet hen.

Forskning som drivkraft

Museets forhenværende direktør, Morten Meldgaard, trådte til i 2007. Meldgaard havde en klar vision om at knytte topforskere til museet, som dengang også var et institut. Han medvirkede til at etablere de nævnte grundforskningscentre med stjerneforskere i spidsen, og det resulterede i nyskabende og banebrydende forskning med hjælp fra museets samlinger. ”Jeg så rollen som museum og institut som en enestående mulighed for at skabe et ekstraordinært museum. Jeg ville bruge museet som platform til ny forskning og dermed ny viden. Det gav den tidligere dekan Niels O. Andersen mig mulighed for, da han ligesom jeg var optaget af at styrke museets forskningsposition. Jeg ønskede en eksperimenterende, tværfaglig forskning, som ikke kun forskede i ’livets træ’, den deskriptive forskning, som traditionelt udførtes på museet, men en forskning som inddrog andre fagområder og var med til at løse nogle af verdens helt store udfordringer. Det ser jeg som en museumsforpligtelse. Alternativet er at vende tilbage til fortidens museumsopfattelse, som man nu har gjort,” forklarer Morten Meldgaard. Han er professor i Arktisk Miljøhistorie, har tidligere været direktør for Galathea 3-ekspeditionen og Nordatlantens Brygge og leder af Sagnlandet i Lejre. Han befinder sig størstedelen af sin tid i Grønland, hvor han for øjeblikket forsker og underviser i Grønlands kultur- og naturhistorie. Meldgaard er fulgt med over på det nye Globe Institute sammen med mange af de forskere, som han i sin tid ansatte.

Som direktør ønskede Meldgaard en styrket forskningsindsats af flere årsager. Først og fremmest handlede det om de gode fortællinger, som museet kunne udbrede. Dem, der ændrede historiens gang. Det handlede også om at redde verden. Om at skabe forskningsresultater, der kunne bidrage til løsninger på biodiversitetskrisen og klimaudfordringerne. Og så handlede det om at få del i forskningsmidlerne på universitetet. ”Midlerne til forskning er konkurrenceudsatte, så hvis vi skulle have del i dem, så skulle vi have de allerbedste forskere ansat. Og det fik vi!” fortæller Meldgaard. ”Vi fik en moderne, hypotesedrevet forskning, som satte museet på det internationale museumskort. Hvis man ser på museets H-indeks i disse år, så steg det markant. Med andre ord steg kvaliteten af forskningen og dermed også af den formidling, vi lavede,” konstaterer Morten Meldgaard.

Uden samlinger – intet museum

Museets nuværende direktør, Peter C. Kjærgaard, er professor i evolutionshistorie og trådte til i 2015. Han har arbejdet som forsker på både Cambridge og Harvard og på Moesgaard Museum, hvor han var med til at udvikle udstillingen Mød Familien om menneskets udvikling. Han er ikke uenig i, at forskningen var både banebrydende og spændende, men han mener ikke, at det hang økonomisk sammen med museets øvrige opgaver. ”Vores hovedopgave som museum er at løfte kravene fra museumsloven. Uden samlinger kan vi hverken forske eller formidle. Vi har ikke noget valg, men er nødt til at fokusere på varetagelsen af de cirka 14 millioner genstande i de nationale, naturhistoriske samlinger, som er blevet indsamlet igennem 400 år. Vi forsker i samlingerne og formidler resultaterne, præcis som alle andre museer gør. Det er en kerneopgave, som vi skal løfte. Ellers lever vi ikke op til lovens krav,” konkluderer Kjærgaard.

Han er meget tilfreds med, at museet ikke længere er et institut, men udelukkende et museum. ”Et moderne, naturvidenskabeligt universitetsinstitut har hovedfokus på uddannelse af studerende og forskningsaktiviteter. Det kræver meget store eksterne bevillinger og andel i forskningsstrategiske midler, med en horisont på typisk tre til fem år. På museerne kan vi heller ikke klare os uden betydelige eksterne midler, men vi har også et ansvar for samlinger, hvor vi opererer med horisonter på 30-50 år. Det kræver et andet strategisk sigte. Universitetsledelsen har indset det problematiske i dobbeltkonstruktionen af institut og museum og ændret museets mandat, således at vi nu fuldt ud kan koncentrere os om den opgave at være det nationale museum for naturen. Og det handler ikke kun om forskning og samlinger, men i lige så høj grad om at åbne museet for offentligheden og tilbyde udstillinger og events, som man faktisk har lyst til at opleve. Og så har vi har været vært for nogle forskningscentre i en periode — det er vi ikke mere,” konstaterer Kjærgaard.

Morten Meldgaard er ikke enig i Kjærgaards fortolkning af museumsloven. ”Loven taler både om forskning, formidling og samlinger og kæder omhyggeligt disse ting sammen. Museernes forskningsbasering ses som forudsætningen for udvikling og fornyelse af samlinger og formidling. Der er ganske enkelt ingen faglig og saglig forklaring på, hvorfor dekanen med stiltiende accept fra museets ledelse valgte at splitte museet op og udskille størstedelen af museets forskning. Når man dertil lægger, at der heller ikke var en økonomisk forklaring, som holdt vand, så må man konstatere, at opsplitningen var irrationel og visionsløs.”

Økonomisk misère

Dagbladet Politiken bragte i februar 2018 en artikel, der beskrev, at museet ifølge en økonomisk prognose ville akkumulere et underskud på 120 millioner kroner frem til 2022, hvis der ikke blev grebet ind.

”Den korte historie er, at der ikke var råd til det hele,” forklarer Peter C. Kjærgaard til Danske Museer ”og man kan ikke bruge flere penge, end man har. Det er enhver ansvarlig ledelses ledetråd. Derfor var en langsigtet og bæredygtig løsning også nødvendig.”

Morten Meldgaard mener ikke, at forskningscentrene bærer en del eller hele ansvaret for museets økonomiske situation, hvilket dekan John Renner Hansen ellers blev citeret for i Politiken. ”Forskerne bragte rent faktisk penge hjem til museet, som bidrog til museets drift,” forklarer Meldgaard. ”I virkeligheden handler det om, at museet gennem mange år har været underfinansieret af universitetet. Forskerne på museet har begrænset mulighed for at udbyde undervisning, som er det universiteterne tjener penge på. Og så indførte dekan John Renner Hansen en ny økonomimodel, som beskar museets basisramme med 8,6 millioner kroner årligt –  museet fik som det eneste institut ikke del i den pulje, som fremkom ved omfordelingen.”

Der hersker altså forskellige opfattelser af årsagerne til den økonomiske ubalance. Men sagen understreger, at den komplekse økonomi hænger tæt sammen med museets indlejring på et universitet. Og den synliggør, hvor anderledes økonomiske vilkår SNM har i forhold til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.

Et blik fremad

Peter C. Kjærgaard er grundlæggende tilfreds med situationen: ”Statens Naturhistoriske Museum har siden 2015 fordoblet besøgstallet og er efter en årrække med underskud gældfri og har nu en økonomi i balance.” Han arbejder fortsat på, at museet og universitetet kan fungere sammen: ”Vi har arbejdet på at få etableret et museumsråd i stil med dem, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst har, som blandt andet skal rådgive museets ledelse. Det kan for eksempel være i forhold til udvikling af nye kommercielle tiltag, hvordan vi organiserer museet bedst muligt, eller hvordan vi udvikler en mere bæredygtig profil. Dette museumsråd er nu endelig ved at være på plads.”

Splittelsen mellem at være museum og en del af et universitet er kompleks, men alligevel peger Morten Meldgaard på, at forbindelsen er vigtig at fastholde: ”Efter min bedste overbevisning er de store nationale museers fremtid bundet op på universiteter og studerende,” forklarer han. Og selv om han er ærgerlig over, at forskningscentrene er forsvundet fra SNM, ser Meldgaard ingen hindring for et samarbejde: ”Der ligger et stort uforløst potentiale i et fremtidigt samarbejde mellem Globe Institute og museet, som virkelig kan løfte både samlinger og formidling.”

 

Fakta

  • Statens Naturhistoriske Museum var indtil for nylig organiseret som et institut og et museum under det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – Science – på Københavns Universitet. I dag fungerer det kun som museum, stadig under Science, sammen med 11 andre institutter.
  • Statens Naturhistoriske Museum blev dannet i 2004 og er en sammenlægning af Geologisk Museum, Zoologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have.
  • 29. august 2019 blev første spadestik taget til det nye Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have i København. Det er med 30.000 m2 og en budgetramme på 1,2 mia. kr. det største museumsbyggeri i Danmark i nyere tid. Museet forventes at åbne i 2023.

 

Artiklen blev bragt som den ene af to sammenhængende artikler i Danske Museer nr. 4, 2019. I den anden artikel, ‘Når museumssyn støder sammen’, fortæller forskerne Jens Dolin og Marianne Achiam om de forskellige tilgange til forskning og til at drive museum, som har udfoldet sig på Statens Naturhistoriske Museum gennem de senere år. Begge artikler kan læses i det trykte magasin. 

Foto: René Riis, fra Zoologisk Museums samlinger