Hvordan aktualiserer man samtaler og stemninger, som fandt sted for 200 år siden? På Bakkehuset har en digter, en møbelsnedker og en kurator skabt en totaloplevelse, hvor samtalen er i fokus. En oplevelse, som får gæster til at vende tilbage til museet.
Bakkehuset er et eksempel på den tidlige guldalders salonkultur, selvom ingen rigtigt brugte ordet ’salon’ om det litterære mødested, Kamma og Knud Lyne Rahbek skabte i huset på Frederiksberg i begyndelsen af 1800-tallet. Der findes i sagens natur ingen optagelser af de historiske samtaler, som har fundet sted til selskaberne, men man kan alligevel danne sig et indtryk af stemningen i hjemmet igennem breve og erindringer.
Samtalerne var omdrejningspunktet i Bakkehusets selskabsliv og på den måde husets vigtigste immaterielle kulturarv i dag. Men hvordan kan man aktualisere 200 år gamle samtaler for et moderne publikum i et husmuseum i dag? Bakkehusets svar på det spørgsmål er Den nye hjørnestue, som åbnede i maj 2022 og er skabt af digter Morten Søndergaard, møbelsnedker Teis Dich Abrahamsen og kurator Annesofie Becker.
Guldalderens salonkultur
Sammen med ægtefællen Knud Lyne Rahbek skabte Kamma Rahbek et mødested for en personkreds bestående af digtere, kritikere, udgivere, undervisere og videnskabsfolk i deres private hjem. Dette mødested kom til at kendetegne den danske, litterære offentlighed i samtiden. Knud Lyne Rahbek var forfatter, tidsskriftredaktør, professor i æstetik og meddirektør ved Det Kgl. Teater og havde med sin litterære kritik, som blandt andet udkom i hans egne tidsskrifter, en vigtig stemme i sin samtids kulturdebat. Hustruen Kamma Rahbek delte hans kærlighed til litteratur, og hendes humor og kreative interesser var med til at forme det selskabsliv, som foldede sig ud i hjemmet. I Bakkehuset kom personligheder som Adam Oehlenschläger, Henrich Steffens, H.C. Ørsted, Poul Martin Møller, H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Johan Ludvig Heiberg og mange flere, som vi i dag forbinder med den danske romantik. Man mødtes for at tale om videnskabelige, litterære eller samfundsrelevante emner, men også for at skabe netværk og knytte personlige venskaber.
I Bakkehuset var dagligstuen, også kaldet hjørnestuen, det centrale rum både for selskabslivets repræsentation og for Kamma Rahbeks personlige sysler og hverdagsliv. Ved det undselige fløjbord midt i stuen blev der serveret te med kandis, syltetøj og julekage og senere måske en lille, delikat middag. Karakteristisk for selskabslivet på Bakkehuset var den lidt uformelle stemning, som blev affødt af hjemmets sproglige tone, og det faktum, at rummet fungerede både i repræsentative og private sammenhænge. Kom man uanmeldt på besøg kunne stuen være rodet med papir, pap, maling og fjerpenne, som Kamma Rahbek anvendte i sit æskeværksted og til sin brevskrivning. Som gæst følte man, at man trådte direkte ind i et kreativt værksted, hvilket uden tvivl har virket ansporende på samtalerne efterfølgende.
Poesiens leg og tableauernes overraskende element er med til at starte samtalen blandt deltagerne, men ellers er ordet frit og åbent i Den nye hjørnestue. Fotograf: Stuart McIntyre.
Forskellen mellem selskabslivet hos Kamma Rahbek og andre af tidens salonværtinders, som for eksempel Friederike Bruns og Charlotte Schimmelmanns, var, at situationen på Bakkehuset var mere ligetil og uformel. Gæsterne indtog maden i samme rum, som selve den litterære salon fandt sted i, og samme rum var Kamma Rahbeks private arbejdsværelse i dagtimerne. Enkelheden i Bakkehusets mødested var både en økonomisk nødvendighed – Rahbek-parret tjente ikke mange penge – og et tilstræbt ideal om en enkel, borgerlig livsførelse. Man gjorde nærmest en dyd ud af ikke at blive sat i bås med den aristokratiske salonkultur. Kamma Rahbek spøgte for eksempel med adelens tituleringer ved at udnævne flere af sine gæster til ”generaler” og ”generalinder”, og den helt nære vennekreds blev på den måde indrulleret i hendes ’Bakkehussprog’.
Bakkehusets historiske stuer er en rekonstruktion fra museets etablering i årene op til åbningen i 1925, men man kan stadig få en fornemmelse af det liv, der blev levet i rummene for over 200 år siden. Mange besøgende forsøger at forestille sig de samtaler, som fandt sted her, og museumsgæsterne interesserer sig ofte for, hvad man talte om. Hvad var formålet med samtalerne og hvilken stemning skabte de historiske personer imellem sig?
Den nye hjørnestue
Nu har Bakkehuset fået en ny hjørnestue, som ligger placeret på 1. sal direkte over museets historiske hjørnestue, hvor Rahbek-parret holdt selskaber, og hvor der blev jongleret med ord og vers på kryds og tværs. Intentionen med den nye hjørnestue har været at skabe en totaludsmykning og et kontemporært værk, som skulle indskrive sig i Bakkehusets ånd, og som skulle kunne anspore til møder og samtaler for museets besøgende.
Ligesom legen med ord, poesi og samtale har været en essentiel del af Rahbeks-parrets liv, så er samtalen og sproget det essentielle i Den nye hjørnestue, som nu er en del af Bakkehusets permanente udstilling. Udgangspunktet for hjørnestuen er kunstneren og digteren Morten Søndergaards praksis og herunder hans arbejde med at rumliggøre og håndgribeliggøre sproget. Rummets formfuldendte snedkerarbejde med forskellige træsorter og smukt forarbejdede møbler er udført af Teis Dich Abrahamsen, og rummets skønhed og materialitet har en særlig indvirkning på museumsgæsternes totaloplevelse.
Rummet opleves bedst, hvis museumsgæsterne melder sig til en såkaldt ’hjørnestuesamtale’, hvor en af museets værter hjælper samtalen i gang mellem deltagerne og rammesætter rummets stemning og betydning. Rummet består i al sin enkelhed af et bord i kastanjetræ med en kuglebane og en kugle i mahogni samt en stor plakat med et udvalg af finurlige og opfindsomme ord, som fysikeren H.C. Ørsted opfandt i 1800-tallet.
Omkring bordet er der plads til otte personer. For Rahbek-parret var otte det perfekte antal gæster til et selskab. Måske fordi man dermed er nok deltagere til at skabe en spændende samtale, men for få til at selskabet deler sig op i mindre grupper.
Udenfor kuglebanen er alfabetets 29 bogstaver nedfældet i bordets overflade, og det fungerer på den måde, at en af deltagerne sætter kuglen i gang, og til sidst falder kuglen til ro ud for ét af bogstaverne. Rummet er desuden indrettet med 29 jalousiskabe – et for hvert bogstav – og når kuglen ligger stille ved et bogstav, henter værten det matchende jalousiskab frem, og en af deltagerne åbner lågen for dermed at afsløre et kunstnerisk udformet tableau indvendigt. Tableauerne i jalousiskabene er blevet til i samarbejde med en række kunstnere og arkitekter, der er blevet inviteret ind i projektet af digter Morten Søndergaard, kurator Annesofie Becker og møbelsnedker Teis Dich Abrahamsen.
Under tableauet er der en lille skuffe i jalousiskabene, som man kan trække ud. Her står ét ord og ét spørgsmål, som ligesom tableauet kan danne udgangspunkt for en samtale mellem deltagerne. Nogle tableauer åbner for samtaler om begreber som tid og geologi, andre om øgenavne, hjemløshed, selvmord og ordblindhed. Samtalerne løftes endnu videre af de tekster, Morten Søndergaard har skrevet til hvert bogstav, og som er udgivet i bogform. Hver samtale er altid unik, fordi den udgøres af den unikke konstellation af mennesker, som nu engang er til stede. De bidrager hver især til samtalerne med det, der falder dem ind.
Magiske genbesøg
Bøgerne i æsken på bordet er Morten Søndergaards tekstsamling, der består af 29 tekster – en for hvert bogstav i alfabetet og en for hver af rummets jalousiskabe. Tableauet er skabt af Annesofie Becker og Morten Søndergaard. De små bøger i tableauet er lavet af Antico Laboratorio Artigianale Alberto Cozzi i Firenze. Fotograf: Torben Eskerod.
Der opstår både et fællesskab og en særlig stemning omkring bordet, som mange af hjørnestuens deltagere selv italesætter som en slags magi i forbindelse med deres besøg. Det kan også nogle gange føles som en lidt grænseoverskridende oplevelse at sidde og tale sammen med syv andre, som man måske aldrig har mødt før.
Rummet opleves desuden meget foranderligt ved genbesøg. Kuglen lander tilfældigt ved bogstaverne og gæsterne møder nye mennesker omkring bordet, som hver især trækker samtalen i nye retninger. Der er ikke noget facit for samtalerne. Det er samtalen i sig selv, som er i fokus. Rummet hjælper os til at reflektere over, hvordan vi overhovedet taler med hinanden, hvad moderne samtalekultur er, og hvad vi overhovedet kan tale med hinanden om.
Indtil nu har den nye hjørnestue primært været anvendt til åbne hjørnestuesamtaler, som udbydes til alle, der besøger museet, og hjørnestuesamtaler, som er booket af private grupper. Nogle besøgende bliver så stimuleret af oplevelsen, at de vælger at invitere venner og bekendte med til en ny samtale, og hjørnestuen rummer på den måde masser af muligheder for genbesøg.
Rikke Lagersted-Olsen er museumsinspektør på Frederiksbergmuseerne.
Opslag fra bladet. Layout: Bjørn Ortmann.
Artiklen er bragt i Magasinet MUSEUM nr. 1, 2023.
FAKTA
Jalousiskabene i Bakkehusets nye hjørnestue
Jalousiskabene rummer både en reference til Kamma Rahbeks fint forarbejdede æsker i pap og papir, som blev skænket bort til venner og bekendte, men de peger også tilbage på de historiske kunstskabe, som i lighed med kunstkamre og kunstkabinetter var en form for museer, der rummede personlige samlinger med alt fra kunstfærdigheder og kunstværker som skulpturer, portrætter og urværker til naturalier som udstoppede dyr og mineraler. Et af de bedst bevarede kunstskabe tilhørte Gustav II Adolf af Sverige, og blev skænket til ham af byen Augsburg i 1632. I dag kan det ses på Museum Gustavianum i Uppsala.
Tableauerne i jalousiskabene i den nye hjørnestue er blevet til i samarbejde med en række inviterede kunstnere og arkitekter: Poul Ingemann, KH Marie, Anna Maria Orrù, Alexander Damsbo, Katja Bjørn, Kirsten Dehlholm, Henrik Ingemann Nielsen, Gudrun Hasle, Johan Oettinger, Christian Vind, Jenny Bendix Becker, Thomas Foldberg, Sarah Becker og 10 tons foruden Annesofie Becker, Morten Søndergaard og Teis Dich Abrahamsen. Cirka halvdelen af tableauerne og skabene indeholder elektronik, som er udviklet og installeret af opfinder Peer Klausen.
