Fremtidens Museer
I denne serie tager vi et kig i krystalkuglen, zoomer ind på en udfordring og ser på hvordan den kan løses. Hvad skal der til for, at museerne kan gå en lys fremtid i møde?
Denne gang med Anna Schram Vejlby, direktør på Fuglsang Kunstmuseum.
Fremtidens museer – dem glæder jeg mig til at besøge! For de vil få mig til at reflektere over den omskiftelige tid vi gennemlever nu, fortælle om hvad der egentlig skete. De vil have forandret sig, så de passer til fremtidens mennesker – fremtidsdig og -mig og dem, som kommer efter os. Museerne vil også til den tid være steder for indsigt, skønhed og livets store spørgsmål. For møder mellem mennesker. For underholdning og forundring.
På Fuglsang Kunstmuseum arbejder vi konkret med fremtiden. Vi har netop igangsat forskningsprojektet At medkuratere topografiske imaginationer i samarbejde med Københavns Universitet. Projektet tager udgangspunkt i, at vi som samfund står overfor radikale transformationer af vores omgivelser. Klimaforandringer og vores reaktion på dem i form af fx den grønne treparts planer kræver en dyb forandring af vores grundlæggende måder at forestille os landskaber på og menneskets rolle i dem.
Nyere kunsthistorisk forskning har afdækket, at billedkunsten tidligere har haft en vigtig rolle i forhold til en ideel dansk topografi. Landskabskunsten har nemlig lange traditioner for at være en frontlinje. I 1800-tallet leverede guldaldermalerne effektiv propaganda for nationalstaten, og her fik vi nok nogle at de mest overbevisende forestillinger om, hvordan Danmark skal, bør, kan se ud. Nogle af malerierne står endda som kilder til et landskab, der ikke længere findes. Det kan være formationer på Møns Klint, der for længst er sunket i havet eller vandområder, der siden er blevet inddæmmet.
I dag gentænker mange kunstnere det rurale landskab som reaktion på fx klimaforandringer, kolonialisme, miljøødelæggelse og kapitalisme. Det er her kunstmuseet kommer ind i billedet!
Vi mener, at der er et uudforsket potentiale i kunstmuseernes mulige bidrag til de landskabelige udfordringer. Fuglsang Kunstmuseum ligger ved havet, nær fredet natur og er omgivet af dyrkede marker. Vores samling afspejler omgivelserne med et stærkt fokus på landskabsskildringer lige fra P.C. Skovgaards bøgeskovsromantik til Allan Ottes landbrugsrealisme. Ligesom mange andre museer har vores forestillingsevner omkring klimaforandringerne primært taget form af bekymringer om samlingens bevaring, bygningens sikkerhed og elregningens størrelse. Men nu kan vi i samarbejde med mange andre aktører også engagere os i det forestillingsarbejde som fremtidens landskabstransformationer kræver.
For hvordan ser fremtidens landskaber ud? Er de tørre, golde og mennesketomme? Er de oversvømmede kystlinjer og klimarustne vindmølleparker? Eller er de nye, regenererede økosystemer, hvor menneske og natur lever side om side? Noget helt femte?
Når kunstnere arbejder med fremtidens landskaber, åbner de for dialoger, ikke kun om natur, men om etik, ansvar og forestillingskraft. Kunstværket bliver ikke kun en kommentar – det bliver en invitation til at tænke anderledes. Og kunsten vil være medbestemmende for, hvad vi overhovedet betragter som et kønt, ideelt, beboeligt landskab.
Hvis fremtidens museer skal være relevante, må de ikke nøjes med at vise os, hvad vi har mistet. De må tage del i samtalen om, hvad der kan komme. Her har billedkunsten en rolle, ikke som pynt eller dokumentation, men som aktiv medspiller i vores kollektive forestillinger. Måske er det netop her i mødet mellem sansning og vision, at vi bedst kan begynde at se fremtidens landskaber for os. Og i processen også forme fremtidens museer.
Anna Schram Vejlby er direktør på Fuglsang Kunstmuseum.
Foto: Ingrid Riis
Artiklen er udgivet i Magasinet Museum nr. 4, 2025.
Køb Magasinet Museum, nr. 4, 2025
