Kulturen som investering – og værdien af arbejdsro

Hvad vil vi med kulturen? Det spørgsmål stiller kunsthistoriker Merete Sanderhoff i en ny debatbog til 42 markante profiler i dansk kulturliv. Sanderhoff kredser om besparelser på kulturområdet, lægger op til debat om konsekvenserne af nedskæringer – og opfordrer til at vi tager oplyst stilling til, hvilket kultursamfund vi ønsker os.

Af Majken Astrup, journalist

”Vi har aldrig været så velhavende og privilegerede som nu, og vi har et rigt kulturliv i hele Danmark, som vi har bygget på i generationer. Med de systematiske to-procents-besparelser risikerer vi at ødelægge en bredde, som vi måske aldrig kan få igen. Men er alle klar over det? Jeg mangler nuancer i debatten om, hvad kulturen betyder for vores samfund – og hvilke konsekvenser nedskæringerne vil have på lang sigt. Hvordan ville vores samfund egentlig se ud uden kultur?” spørger kunsthistoriker Merete Sanderhoff retorisk. Siden omprioriteringsbidraget blev en realitet for snart fire år siden, har hun i stigende grad undret sig over de manglende visioner for kulturen i Danmark og bekymret sig over de konsekvenser, som de fremtidige generationer vil opleve. I debatbogen Et spørgsmål om kulturbeder hun 42 markante kunstnere, politikere, erhvervsfolk og fagfolk tage stilling til, hvad kunst og kultur betyder, og hvad vi vil med den. Til daglig er Sanderhoff museumsinspektør på Statens Museum for Kunst, hvor hun især arbejder med tilgængeliggørelse af kunst på digitale platforme som SMK Open, Wikimedia Commons og Europeana. Men bogen har hun skrevet som fagperson og som borger, ikke som ansat.

Den altomfavnende kultur

Bogens samtaler peger ifølge Sanderhoff på, at kultur ikke entydigt kan placeres i én kategori. Kultur er indbygget i vores samfund og i os som mennesker. Det er ikke noget, vi kan leve uden. Derfor virker det forfejlet på hende, når politikerne forklarer, at de skal prioritere mellem varme hænder på hospitalerne eller kulturstøtte. De er ikke hinandens modsætninger, men gensidigt forstærkende. ”Kultur er noget, vi gør hver dag. Vores liv kondenseres i kunst og kultur. Hvis vi skærer kulturen væk, hvad har vi så tilbage?” spørger Sanderhoff. Med de mange stemmer i bogen søger hun at belyse, hvordan kunst og kultur har en afgørende positiv indflydelse på mange dele af samfundet. ”Kultursektoren indgår i partnerskab med sundhedssektoren, fordi det at opleve og deltage i kulturelle aktiviteter kan gøre en markant forskel for syge mennesker. Kulturen har betydning for rehabilitering, inklusion, uddannelse, erhvervslivet. Alt! Alternativets partileder, Uffe Elbæk, og den islandske kunstner Olafur Eliasson understreger f.eks. i deres interview, at kunsten kan håndgribeliggøre noget så uforståeligt som klimakrisen.”

Legitimitetskrise

Sanderhoff vil ikke placere årsagen til nedskæringerne på kultursektoren ét sted, men oplever, at ansvaret ligger bredt i samfundet. Herunder også hos kulturinstitutionerne selv. ”Problemet med kulturbegrebet er måske, at det for snævert fokuserer på finkultur. Det viser Mandag Morgens nye kulturanalyse Mellem ballet og biograferogså. Her fremgår det, at danskerne især forbinder kultur med klassiske former som museer, skuespil, ballet og klassisk musik, mens en tur i biografen eller på det lokale folkebibliotek rangerer lavere. Mange føler sig ikke inkluderet, når de hører ordet ’kultur’, selv om de måske selv er brugere og medskabere af kultur, blot i andre og bredere betydninger af begrebet. Der har vi som kultursektor ikke været så gode til at definere kultur bredt og at bygge bro mellem forskellige kunst- og kulturforståelser. At kultur selvfølgelig er en del af os alle og rummer langt flere dimensioner, end man lige umiddelbart tror.” Hun påpeger, at politikerne ikke har fokuseret på kulturområdet i de seneste mange år, og når de endelig har gjort det, har det handlet om nedprioriteringer. Men hun anerkender samtidig, at kulturinstitutionerne har været for dårlige og for langsomme til at reagere på den manglende opbakning og indsigt hos politikerne. ”Tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) undrer sig i sit interview over, hvorfor kultursektoren ikke opponerer mere mod nedskæringer og dårlig omtale. Først efter at to-procents besparelserne havde kørt et par år, begyndte vi for alvor at røre på os,” fortæller Sanderhoff. De manglende og sene protester fra kultursektorens side har ifølge Sanderhoff medvirket til den kattepine, kulturbranchen står i nu. ”Kulturen er i en legitimitetskrise, og både politikerne og befolkningen er klar til fortsat at gennemføre besparelser. Få har talt kulturen op i de seneste mange år, så det er måske ikke så underligt, at store dele af befolkningen savner indblik i, hvilken rolle kulturen spiller i det større samfundsbillede,” siger Sanderhoff.

Arbejdsro og investering

Merete Sanderhoff lægger stor vægt på, at kultursektoren har som hovedopgave at fremtidssikre kulturarven. Det er vanskeligt under de nuværende omstændigheder, da kulturinstitutionerne er tvunget til at fokusere på de brede og populære emner, hvis de vil have opmærksomhed og indtægter. ”Michael Bojesen fra Statens Kunstfond forklarede mig, at de støtter både smalle og brede tiltag, men at det måske kun er to procent, der huskes efter 50 år. Og det er aldrig til at sige, hvad der klarer den. De er nødt til at satse bredt for at fremtidssikre. Det er svært for kulturinstitutionerne, som tingene ser ud lige nu.” Flere af de interviewede i bogen giver udtryk for, at der er nødt til at blive ændret politisk kurs meget snart. Sanderhoff fortæller, at Brian Mikkelsen, som er direktør for Dansk Erhverv og tidligere kulturminister for Konservative, synes at kulturen skal have arbejdsro. Ingen kan arbejde koncentreret, når der venter fyringer og besparelser hvert eneste år. Usikre rammer skaber et ringere produkt. Kasper Holten, som er direktør for Det Kongelige Teater, pointerer, at penge til kulturområdet skal ses som en investering og ikke som kulturstøtte. Sanderhoff håber derfor, at bogen kan være med til at sætte gang i en debat om kulturens værdi i samfundet og for den enkelte, og at den kan nuancere billedet op til og efter det forestående folketingsvalg. ”Jeg ønsker en større bevidsthed omkring det skred, som lige nu underminerer dansk kunst- og kulturliv. Hvis der skal skæres i kulturen, skal det gøres  på baggrund af en åben og bred offentlig debat, så befolkningen gør det med åbne øjne og forstår konsekvenserne.”

Merete Sanderhoff

Et spørgsmål om kultur

Gads Forlag

Foto: Inger Marie Mulvad

Interviewet blev bragt i Danske Museer nr. 2, 2019