Over et år har Copenhagen Contemporary fået gearet deres organisation til at gøre kunsten mere tilgængelig for alle. Det indebærer et farvel til det velmenende begreb inklusion.
Hvordan klæder man sig på som kunstinstitution til at modtage gæster med forskellige funktionsvariationer? Hvordan gør man tilgængelighed til en kreativ drivkraft fremfor en begrænsning?
På kunstcenteret Copenhagen Contemporary (CC) har vi det seneste år arbejdet målrettet med at gøre samtidskunsten mere tilgængelig for alle gæster – særligt gæster med fysiske, kognitive, sensoriske og psykiske funktionsvariationer, der kan støde ind i flere barrierer i mødet med kulturlivet. Denne artikel deler vores erfaringer, udfordringer og konkrete initiativer fra en omfattende organisatorisk udviklingsproces.
Copenhagen Contemporary arbejder med tilgængelighed som tværorganisatorisk indsats.I 2024 har CC blandt andet:
Med støtte fra Bikubenfonden har CC udviklet en omfattende medarbejdervejledning for tilgængelighed og deltagelse, der vejleder hver afdeling samt frontpersonalet. Ved ønske om sparring, udveksling, et oplæg og/eller at modtage denne medarbejdervejledning, kan I henvende jer til projektlederen for denne indsats, Solveig Marie Johansen: solveig at cphco.org. |
Nej tak til ”inklusion”
Med støtte fra Bikubenfonden og Bevica Fonden har vi gennemgået en forandringsproces på tværs af hele organisationen – fra formidling, kommunikation, udstillingsopbygning, kuratorisk og teknisk arbejde med adgangsforhold til generel personaleopkvalificering med sparringspartnere blandt andet fra Art Workers with disabilities, Sammenslutningen af unge med Handicap og Videncenter om Handicap.
På CC tog tilgængelighedsrejsen afsæt i udstillingen Residential med det internationalt anerkendte neurodiverse kunstnerkollektiv Projekt Art Works. Britiske Project Art Works har i 25 år arbejdet med tilgængelighed i feltet mellem kunst og social omsorg. Gennem deres erfaring med kunstnere med komplekse støttebehov fik CCs medarbejderstab redskaber og metoder til gæstecentreret facilitering og kreativ samskabelse.
Tim Corrigan, kreativ leder i Project Art Works, udfordrede fra start vores forståelse af tilgængelighed: “Jeg er ikke så vild med udtrykket inklusion. Det indbefatter, at alle vi andre skal gøre plads i vores måde at indrette os på, til dem der er på en anden måde. Jeg mener mere grundlæggende, at vi skal tilpasse systemet, så der er plads til flere forskellige typer hjerner.” Dette skift i perspektiv, hvor vi samtidigt var inspireret af det universelle designbegreb – fra at gøre plads til nogen i et eksisterende system til at gentænke systemet – blev afgørende for vores tilgang.
Værk lavet i samarbejde under kunstworkshop. Her ses hjulspor i maling fra en deltager i elkørestol.
Foto: Solveig Marie Johansen.
Kunstworkshops som vej til forandring
På CC er kreativitet en gennemgribende mission. Vi ønsker at være et sted, hvor alle gæster selv afprøver egen skaberkraft og engagerer sig. Man kan ikke tale om tilgængelighed uden at tale om muligheden for at deltage. For hvad vil det sige, og hvad skal der til for at kunne deltage?
Med udgangspunkt i Project Art Works’ metoder etablerede vi kunstworkshops for gæstegrupper med funktionsvariationer og støttebehov. Med malerruller på bambuspinde og balloner og hænder som pensler på papkasser og gigantiske lærreder skabte workshopformaterne nye deltagelsesveje ind i kunsten. Gennem undersøgelse af deltagernes behov og sammen med de deltagende institutioner som Kunstskolen for Voksne udviklingshæmmede, Kulturhus Pulsen, beskæftigelsestilbud Brønshøjvej, Forening Outsideren og specialskoler, udviklede vi tilrettelagte kunstworkshops, hvor vi udforskede udvalgte udstillinger og kreativ samskabelse.
“Det særlige ved at være på CC var, at vi selv skulle lave noget. Det var os selv, der skulle i gang med at male store malerier og lave vores egen kunst. Der var flere ting man kunne gøre tingene med – pensler og maling af forskellig art – jeg synes det var rigtig fedt,” fortæller Camilla Kinthof, som er elev på Kunstskolen for Voksne udviklingshæmmede.
I løbet af 2024 fungerede disse workshops som en vej til at skabe varige relationer til disse institutioner. Den direkte feedback og inputs fra vores deltagere blev en motor for opkvalificering og institutionel forandring. I stedet for at designe for hypotetiske gæster, kunne vi forbedre konkrete oplevelser og faciliteter for personer, som vi efterhånden havde udviklet en relation til. Det gjorde tilgængelighed til en meget virkelig og relevant størrelse.
En deltager fra Forening Outsideren påpegede en afgørende forskel: hvor de normalt er vant til selv at skulle varetage egne behov, kunne de på CC mærke, at institutionen proaktivt forsøgte at imødekomme dem. Ved at vide at deres behov var indtænkt på forhånd, krævede besøget en smule færre personlige ressourcer.
Kreativ formidling som løsningsmulighed
En udfordring opstod, da vi åbnede en udstilling af den argentinske kunstner Marta Minujín med en genopbygning af den historiske totalinstallation La Menesunda fra 1960erne – et værk med smalle passager, ujævne overflader og trapper, totalt utilgængeligt for kørestolsbrugere. Vi stod i et klassisk dilemma mellem kunstnerisk frihed og tilgængelighed. Efter brainstorms og med feedback fra et af Dansk Handicap Forbunds udvalg, udviklede vi en alternativ formidlingsoplevelse: En GoPro-gennemgang af værket med 11 dertilhørende sansekasser, hvor gæster kunne interagere med de samme materialer og mindre versioner af objekter som i installationen. De kunne røre, lugte og sanse materialerne, mens de fulgte videogennemgangen.
En afgørende feedback kom, da en gæst fortalte, at denne løsning gjorde, at hun kunne tale med sine venner om værket efterfølgende – noget hun ellers ville føle sig ekskluderet fra. Denne sociale dimension af kunstoplevelsen er afgørende for den samlede deltagelsesoplevelse.
I vores efterfølgende udstilling A Feather in your Hat! af Monster Chetwynd har læringen fra disse overvejelser ført til, at en rampe, som giver adgang til et værk, samtidig er designet som en farverig catwalk. Tilgængelighed bliver her en integreret del af værkets æstetiske udtryk – ikke et add-on. Gennem processen har vi indset, at tilgængelighed dog er langt mere end ramper. Det indbefatter taktile formidlingsformer, fleksibilitet og æstetisk sanselighed.
Vores arbejde med Kort Fortalt, en kortere, visuel udgave af vægteksten, blev udviklet for at imødekomme gæster med eksempelvis ordblindhed, men har vist sig at gavne flere: børnefamilier og andre, der foretrækker kondenseret information. Dette konkretiserer princippet fra Videncenter om Handicap, som vi har gjort til en nøglesætning: ”Nødvendigt for nogle, godt for alle.”
CCs 4 arbejdsprincipper
|
En invitation til kulturfeltet
CCs læringsrejse har udkrystalliseret sig i en tilgængelighedsvision, som lyder ”Vi arbejder aktivt med tilgængelighed som en væsentlig dagsorden for fremtidens kunstinstitution”, og fire arbejdsprincipper, der nu fungerer som kompas for vores organisation.
Efter et års undersøgelse af potentialer for forbedringer af tilgængeligheden på CC og i sparring med aktører på handicapområdet samt workshopdeltagere, har vi udviklet en omfattende medarbejdervejledning for tilgængelighed og deltagelse. Denne vejledning indeholder en bred vifte af refleksionsspørgsmål og anbefalinger til hver afdeling samt værktøjer og vidensressourcer fra forskellige kilder. Den er et bud på, hvordan vi vil videreføre læring og praksisser fra projektperioden til en indlejret praksis. For at understøtte dette har vi etableret et tilgængelighedsudvalg med repræsentanter fra alle afdelinger, der løbende samarbejder, så tilgængelighed er et fælles ansvar. Selvom denne særligt fokuserede projektperiode er afsluttet, fortsætter vi rejsen mod at forbedre deltagelsesmulighederne i kunsten for alle – nu med et kreativt kompas til at støtte os i den videre proces.
Fra CCs side inviterer vi andre kulturinstitutioner til også at undersøge, hvordan tilgængelighed og deltagelse kan se ud på forskellige måder. Derfor stiller vi vores medarbejdervejledning til rådighed for alle, der ønsker at søge inspiration. I vores tilgængelighedsvejledning kan man finde eksempler på, hvordan vi griber tilgængelighed og deltagelse an. Til sidst opfordrer vi alle til at dele erfaringer og idéer på tværs af institutioner, så vi sammen kan løfte kulturfeltet.
Når vi arbejder os hen i mod at være fremtidens kunstinstitution, kræver det, at vi sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi selv gør tingene, og hvordan det kan se ud fremadrettet. På CC ser vi dét, at vi kan skabe rammer for, at vores gæster kan træne deres egen kreativitet, som en af vores største styrker som kunstcenter. Derfor bliver vi også nødt til at træne denne egenskab i egen praksis ved at udfordre vores processer og formater, så vi kan give nye bud på, hvordan fremtidens kunstinstitution kan se ud. Hvis ikke kunst- og kulturfeltet kan gå forrest i at skabe engagerende og kreative rum for alle, hvem kan så?
Solveig Marie Johansen er projektleder for sociale projekter på Copenhagen Contemporary.
Foto, øverst: CCs første kunstworkshop med Kunstskolen i samarbejde med Project Art Works.
Foto: Solveig Marie Johansen.
Artiklen er udgivet i Magasinet Museum nr. 3, 2025.
Køb Magasinet Museum, nr. 3, 2025
