Ny metode skal stimulere den politiske samtale om kunst. Det er ofte besøgstal og økonomi, der bliver tungen på vægtskålen, når offentlige forvaltninger og kunstmuseer skal finde fælles fodslag. Derfor har Bikubenfonden sammen med ni kommuner og kunstinstitutioner udviklet en metode, der skaber et nyt afsæt for den politiske samtale om kunstens betydning for mennesker og samfund.
Hvorfor opsøger mennesker museer og kunsthaller for at opleve malerier, installationer eller videokunst? Hvad sker der i hjerne, krop og samtaler, når man bevæger sig igennem en udstilling? Hvordan påvirker billedkunsten de mennesker, der oplever den?
De spørgsmål har Bikubenfonden taget initiativ til at undersøge i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Seismonaut og ni kommuner i hele Danmark. Med undersøgelsen har partnerne ønsket at nuancere samtalen om kunstens betydning. Fra besøgstal, aktivitetsniveau og økonomi til hvordan kunsten påvirker dem, der oplever den. Deltagerne i undersøgelsen har fået nye indsigter, og den har samtidig udmøntet sig i et metoderedskab, som kan bruges overalt i landet.
En af de deltagende kommuner er Holstebro, hvor Lene Dybdal, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, aktuelt bruger undersøgelsens resultater til at udvikle kommunens kommende kunststrategi:
”Arbejdet med undersøgelsen har været en øjenåbner, og en kærkommen lejlighed til at se ind i alt det, billedkunsten kan. Som politiker i en kulturkommune er det afgørende, at vi har den sidste nye viden, når vi skal udvikle fremtidens kunst- og kulturtilbud. Jeg er helt sikker på, at vores deltagelse i indsatsen styrker både museum, forvaltning og vores politiske udvalg fremadrettet. Helt konkret tænker jeg rapporten ind i vores arbejde med en ny kunststrategi i Holstebro Kommune.”
”Jeg kan mærke, at der er andre, der har det ligesom mig”
I undersøgelsen har antropologer, etnologer og sociologer gennemført observationer, interviews og samtaler med i alt 200 besøgende på ni billedkunstinstitutioner.
En 21-årig kvinde og besøgende på Viborg Kunsthal beskriver her sin oplevelse:
”Billeder siger mere end tusind ord. Man kan komme i kontakt med nogle følelser, man ikke kan sætte ord på. Vi er sammensatte mennesker, der er fulde af følelser. Og det giver os en mulighed for at kunne spejle os. Mærke, at der er andre, der har det ligesom mig.”
En af de sociologer fra Seismonaut, som har været med til at indsamle empiri til undersøgelsen, er Sofia da Silva Andersen:
”Samtalen om billedkunst viser sig at være let og umiddelbar for dem, der deltager i den. Jeg fandt særligt, at billedkunsten for mange er en kilde til inspiration og giver anledning til fordybelse og refleksion. Den giver os nye erkendelser og udvider vores horisont i forhold til samfundsmæssige eller etiske forhold,” fortæller hun.
Den samlede undersøgelse om billedkunstens betydning viser, at billedkunst har betydning for vores følelser, tanker, inspiration og dannelse. Den giver både oplevelser, der har en umiddelbar betydning i det enkelte møde med et værk, mens oplevelsen af kunst generelt også får en akkumuleret betydning igennem livet, når mennesker for eksempel vender tilbage til det samme værk eller den samme kunstner igen og igen.
Nye samtaler om kunsten på tværs af kommunen
Miguel Chevalier, Extra-Natural, 2021. Fra Arken Museum of Modern Art. Foto: Miguel Chevalier/VISDA.
Tager vi turen videre fra Viborg Kunsthal til Vejle Kommune, så er kulturdirektør Sofie Plenge ikke i tvivl om undersøgelsens relevans:
”Fra et ledelsesperspektiv kan undersøgelser som disse give os en mere veludstyret værktøjskasse, når vi udvikler, justerer og forbedrer rammerne for borgernes møde med kunsten, men de skal ikke udelukkende bruges dér. Vi får nemlig også med undersøgelsens indsigter mulighed for at starte nye samtaler om kunsten på tværs af fagligheder i kommunen.”
Helt konkret betyder det for eksempel, at undersøgelsen kan fungere som et redskab for kommunernes kulturkonsulenter i deres daglige dialog med kolleger på velfærds-, sundheds- eller byudviklingsområdet. Det kan styrke samtalen om kunstens betydning for borgerne inden for forskellige politikområder.
I Bikubenfonden har seniorrådgiver Peter Kirkhoff Eriksen været igangsætter af indsatsen og samarbejdet tæt med blandt andre Vejle Kommune siden 2020.
”Mit indtryk er, at vi bidrager til at få bredt samtalen om kunstens betydning ud. Hvis vi vil have en nuanceret samtale om behovet for at prioritere kunst i vores samfund, så er det vigtigt, at vi ikke kun ser på data om for eksempel besøgstal eller antal udstillinger. Vi skal også have kvalitative indsigter, der styrker sproget om kunstens betydning. Et element, som desværre er underprioriteret i balancen mellem kvantitativ og kvalitativ viden,” fastslår Peter Kirkhoff Eriksen.
Undersøgelsens resultater bliver nu brugt rundt omkring i Danmark og i den forbindelse håber han også, at hans fortsatte samarbejde med kommunernes politikere og forvaltninger samt Kommunernes Landsforening kan inspirere til, at styringsrelationen mellem de kommunale forvaltninger og kunstinstitutioner kan blive endnu bedre.
”Når vi har mere viden om, hvordan kunstens betydning for borgerne kan undersøges på nye og kvalitative måder, så giver det også inspiration til at se på, om vi kan revitalisere og gentænke den samtale, der fokuserer på kunstens effekt og værdi i kommunerne,” siger Peter Kirkhoff Eriksen.
Politiske indsigter i borgernes forhold til kunst
Flere kommunale politikere understreger, at undersøgelsen medvirker til, at de får øget indsigt i borgernes synspunkter omkring de lokale kunstoplevelser, og at dialogen mellem dem selv og borgerne styrkes.
I Odense har kommunen både deltaget i undersøgelsen om billedkunstens betydning og en tilsvarende undersøgelse på scenekunstområdet.
“Undersøgelsen skaber et godt fundament for en samtale om vigtigheden af kunst og kultur for det enkelte menneske. Dens konklusioner hjælper os til at genopdage kunstens grundlæggende værdier og forklarer, hvorfor kunst handler om meget mere end antal af publikum og økonomisk omsætning. Kunst begejstrer og provokerer, danner fællesskaber og sætter både tanker og samtaler i gang,” siger Søren Windell, rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Betydningskompasset
Betydningskompasset er et værktøj til at finde ud af, hvordan billedkunsten på forskellig vis påvirker dem, der oplever den.
For netop at kunne bringe det nye perspektiv ind i de politiske samtaler om kunstens betydning måtte Bikubenfonden og Seismonaut udvikle en ny undersøgelsesmetode og et såkaldt betydningskompas, der er inspireret af Centre for Cultural Value ved University of Leeds.
Metoderedskabet er offentlig tilgængelig på Bikubenfondens hjemmeside for interesserede politikere, kommunale forvaltninger, kunstinstitutioner og alle andre, der ønsker at bruge det til få ny indsigt i borgernes og gæsternes oplevelser af billedkunst og scenekunst.
For som dette citat fra en 74-årig kvinde på Esbjerg Kunstmuseum viser, så er der et væsentligt potentiale i kunsten, der rækker ud over tal og statistikker:
”I den verden, vi lever i, skal man kunne se verden fra forskellige vinkler, og når jeg oplever denne udstilling, øver jeg mig i det. Jeg leger med tankerne og kan føre det ud i livets øvrige forhold.”
Med sine projekter ønsker Bikubenfonden generelt at stimulere samtaler om kunstens betydning fremover. I det arbejde er der særligt fokus på at bringe kvalitative metoder i spil for at bidrage til et mere nuanceret sprog og et bredere udgangspunkt for samtalerne om kunstens betydning for mennesker.
Sådan har Bikubenfonden undersøgt kunstens betydning
Bikubenfonden har undersøgt billedkunstens betydning for de mennesker, der oplever den.
Det er sket med udgangspunkt i det omfattende britiske forskningsprojekt The Cultural Value Project, som undersøger, hvordan kunsten har betydning for det enkelte menneske, og hvordan man kan indfange betydningen empirisk og analytisk.
Med afsæt i forskningen på området er der udviklet et betydningskompas, som udfolder kunstens fire betydningsdimensioner: Følelser, tanker, inspiration og dannelse.
Undersøgelsen er baseret på observationer, interviews og samtaler med 200 besøgende på ni kunstinstitutioner i ni kommuner. Deltagerne er i alderen 15-81 år, og der er sikret variation på køn og baggrund. Undersøgelsen er udført af Seismonaut for Bikubenfonden.
Læs mere om undersøgelsen af kunstens betydning og find metoderedskabet til at gennemføre tilsvarende undersøgelser på bikubenfonden.dk/kunstens-betydning.
Jeppe Bo Rasmussen er chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet i Bikubenfonden.
Foto, øverst. Andreas Johnsen og Mik Stampe Fogh, ExoOdyssé, 2021.
Fra udstillingen Go Extreme på Aarhus Kunsthal, 2021. Foto: Aarhus Kunsthal.
Artiklen er bragt i Magasinet MUSEUM nr. 1, 2023.
FAKTA
Kunstens betydning, deltagende kommuner
Aarhus Kommune
Odense Kommune
Aalborg Kommune
Esbjerg Kommune
Vejle Kommune
Viborg Kommune
Holstebro Kommune
Ishøj Kommune
Bornholms Regionskommune
Deltagende kunstinstitutioner
Kunsthal Aarhus
ARKEN Museum for Moderne Kunst i Ishøj
Bornholms Kunstmuseum
Esbjerg Kunstmuseum
Holstebro Kunstmuseum
KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Kunstmuseum Brandts
Vejle Kunstmuseum
Viborg Kunsthal
