Interessen for håndværksuddannelser er dalet, men kan den rigtige formidling puste nyt liv i den ved at skabe større respekt for håndværk? Det har Den Gamle By undersøgt gennem projektet Godt håndværk – også i fremtiden.
Den Gamle By gennemførte i 2022 med projektet Godt håndværk – også i fremtiden en række aktiviteter med håndværksformidling. Projektets formål var at undersøge, hvordan museer kan blive bedre til at formidle håndværk til det nutidige publikum, og hvordan vi som kulturhistoriske aktører kan relatere det historiske til det nutidige i vores formidling og bidrage til at højne respekten om håndværksfagene i dag.
Projektet forholder sig til en aktuel samfundsdebat med stor politisk bevågenhed, nemlig at der er for få faglærte og for lav søgning til erhvervsuddannelserne. I Den Gamle By har vi en tro på, at kulturhistoriske museer kan spille en almendannende rolle i at øge opmærksomheden om de praktiske fag, ikke kun hos de unge, men i hele befolkningen, så det i fremtiden forhåbentlig bliver mere prestigefyldt at vælge en erhvervsuddannelse. Som en del af projektet ville vi derfor samtidig undersøge, om formidlingen havde indflydelse på gæsternes syn på håndværk, og hvad deres udbytte af formidlingen var.
Håndværkets historie har museer lang tradition for at formidle gennem udstilling af materielle genstande såsom redskaber, værkstedsinteriører og førindustrielle håndværksprodukter. Men ved at inddrage immaterielle aspekter af håndværk, fx fagstolthed, duelighedsfølelse, samarbejde, skabende processer og håndværksmæssig viden, ville vi finde nye måder til at bygge bro mellem det historiske og det nutidige.
En bred palet af formidlingsformer
Med udgangspunkt i en mureraktivtiet med genbrugssten og kalkmørtel udfoldedes et tema om bæredygtighed i moderne byggeri. Foto: Den Gamle By.
Håndværkstemaet bestod af en introudstilling, en særudstilling og et sommerprogram med demonstrationshåndværk, familieaktiviteter, arrangementer med rollemodeller og rundvisninger. Både Den Gamle Bys egne ansatte håndværkere og adskillige eksterne håndværkere og formidlere medvirkede.
I særudstillingen Godt håndværk var omdrejningspunktet fagstolthed. Helt nye svendestykker og videointerviews med unge nyudlærte, der stolt fortalte om svendeprøven og deres fags muligheder, blev udstillet sammen med ældre svendestykker fra museets samling. Historiske tilbageblik på blandt andet svendebrevet, rejsegildet, fagkonkurrencer og fagenes udvikling satte de unges fagstolthed i perspektiv. Gæsterne kunne desuden selv gå på opdagelse i forskellige fag og teste deres håndværker-skills gennem sjove hands on-opgaver som fx at skære et gevind, mure i forbandt og samle vandrør. Opgaver, der lægger op til samarbejde, og hvor man lærer om håndværk med både hoved og hænder.
Demonstrationshåndværk var velegnet til at skabe uformelle møder med håndværkere og vise håndværk udført i praksis. Situationen gav gæsterne mulighed for at stille spørgsmål og få et dybere indblik i et fag. Eller blot betragte en fascinerende proces. En bred palet af fag blev demonstreret i løbet af sommeren, blandt andet tømrer, murer, maler, glarmester, smed, blikkenslager, møbelpolstrer og gartner. Ved nogle af fagene var der små inddragende hands on-aktiviteter for at fange gæsternes interesse og fremme interaktion både med håndværkeren og gæsterne imellem.
Håndværkerne havde på forhånd modtaget sparring omkring deres formidlerrolle og forslag til, hvordan de kunne relatere til det nutidige ved eksempelvis at fortælle om deres egen uddannelse eller personlige interesse for faget. Også temaet bæredygtighed kunne for de fleste fags vedkommende give interessante paralleller mellem fortid og nutid omkring ressourcebevidsthed, holdbarhed, kvalitet, materialer og miljø. Her kunne håndværkeren med fordel bruge sin egen faglighed og holdning i dialogen med gæsterne.
Ved familieaktiviteterne havde håndværksformidleren en mere tilbagetrukket igangsættende rolle, da familierne selv skulle være de aktive udøvere. Her kunne man prøve at mure, lave et sjippetov, smede et søm, bygge et legetøjsskib eller slå sig løs på en byggelegeplads. Ved disse aktiviteter kunne håndværkeren ikke i samme omfang som ved demonstrationshåndværk skabe en dybere mundtlig håndværksformidling. Til gengæld var gæsternes kropslige og sansemæssige erfaring så meget større. Aktiviteterne var populære og engagerede gæsterne i overraskende lang tid. Vi observerede, at gæsterne samarbejdede og fordybede sig i processen med at bruge værktøj og bearbejde materialer. Den sociale oplevelse og stoltheden over det færdige produkt blev ofte dokumenteret med telefonens kamera.
Af arrangementer med rollemodeller kan nævnes sommerferieforløbet Håndværk for piger gennemført af Boss Ladies samt to weekender, hvor gæsterne kunne opleve unge talenter fra DM i Skills vise deres fag frem. Desuden stillede både tækkeruddannelsen og gartneruddannelsen op med bemandede informationsstande og hands on-aktiviteter.
Evaluering af håndværksformidlingen
Vinder af DM i Skills for murere, Gry Astrup, benyttede to weekender i Den Gamle By til at træne op til WorldSkills. Foto: Den Gamle By.
Aktiviteterne blev evalueret systematisk med observationer, spørgeskemaer, interviews med gæster og erfaringsopsamling fra håndværksformidlerne.
Resultaterne viser, at 63% af de adspurgte gæster lærte noget nyt om håndværk, og 48% angav, at de havde fået et mere positivt syn på håndværk i kraft af deres museumsbesøg. Praktiske færdigheder og håndværksfagenes udvikling var blandt de emner, gæsterne havde fået ny viden om. Desuden gav flere gæster udtryk for, at museumsbesøget havde givet dem et større fokus på erhvervsuddannelserne og håndværksfagenes betydning. En gæst skrev: ”Fremtiden skulle gerne indeholde godt håndværk, og det er vigtigt, at de yngre generationer lærer et håndværk, og at vores kulturarv ikke går tabt.” Flere af besvarelserne kom også ind på manglen på unge, der vil tage en erhvervsuddannelse. Mange bemærkede i den forbindelse, at museets fokus på netop håndværk og erhvervsuddannelse er positivt, deriblandt denne gæst: ”Ja, nu har jeg en søn […] han kunne jo også sagtens gå håndværkervejen, altså. Så især med ham fik jeg mange gode snakke om, at dét kunne jo også være spændende.”
Fra vores observationer har vi kunnet konstatere, at aktiviteter, som er lette for gæsterne at genkende og afkode visuelt, virker mere appellerende end de mere komplekse fag og processer, ligesom støjende aktiviteter ikke fungerer godt sammen med dialogbaseret håndværksformidling.
Erfaringerne og publikumsundersøgelserne viser, at kulturhistorisk formidling af håndværk kan sætte en holdningsændring i gang. Gennem projektet har vi også opnået mere kvalificeret viden om, hvad de forskellige formidlingsformer og fag hver især kan, og hvordan man kan gøre formidlingen mere relevant, engagerende og nutidig ved blandt andet at inddrage håndværkets immaterielle aspekter i formidlingen.
Arrangementer med videndeling
Opslag fra artiklen. Layout: Bjørn Ortmann.
Den Gamle By er langt fra det eneste kulturhistoriske museum, der arbejder med at udvikle ny håndværksformidling. Rundt omkring er flere andre projekter enten gennemført eller i gang. Projekter, der tager udgangspunkt i kulturhistorien, og som forsøger at tale erhvervsuddannelser og praktiske fag op gennem positive fortællinger og formidlingsaktiviteter.
I 2023 indbyder Den Gamle By derfor landets øvrige museer, oplevelsescentre og andre til at dele deres erfaringer og selv lade sig inspirere. Et inspirationskatalog med beskrivelse af Den Gamle Bys håndværksformidling udkom i foråret 2023. Til sommer afholdes to konferencer om håndværksformidling i henholdsvis Aarhus 12. juni og København 29. august. Og endelig udbydes et antal skræddersyede kurser, inspirationsoplæg og netværksarrangementer for museumsansatte, både håndværkere, frivillige og projektudviklere. Der bliver derfor god mulighed for at opbygge netværk på alle niveauer og lære af hinanden.
Lisbeth Skjernov er museumsinspektør i Den Gamle By og projektleder på projektet Godt håndværk – også i fremtiden.
Kirstine Marcussen Lerche studerer Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet og har været praktikant på projektet i Den Gamle By.
Artiklen er bragt i Magasinet MUSEUM nr. 2, 2023.
