En gammel rød murstensbygning med et lavere indgangsparti i lysegråt beton, der har flere skrå og skæve vinkler.

Den voksende antisemitisme og krigen mellem Hamas og Israel mærkes for tiden tydeligt på Dansk Jødisk Museum, hvor historieformidlingen fra mange sider opfattes som et partsindlæg, beretter direktør Janus Møller Jensen.

I januar 2022 lancerede den danske regering en handlingsplan mod antisemitisme. Daværende justitsminister Nick Hækkerup præsenterede planen i Det Jødiske Samfunds hus ved synagogen i Krystalgade. Baggrunden var den stigende antisemitisme, som er i vækst ikke bare i Europa, men også i Danmark. Handlingsplanen har mange indsatsområder, men et af de centrale ben er oplysning og viden både om, hvad antisemitisme er, og mere generelt om dansk jødisk liv og kulturhistorie. Og her har Dansk Jødisk Museum fået en vigtig – men langt fra nem – rolle at spille.

Vandreudstillinger, events og kongeligt besøg

Dansk Jødisk Museum er et kulturhistorisk museum, der blev etableret i 2004 og statsanerkendt i 2011. Museet genåbnede i september 2022 efter at have været lukket i næsten to år – dels som resultat af Covid-19 og dels grundet opførelsen af et nyt indgangsparti. De to seneste år har budt på stor aktivitet. Først i 2022 med markeringen af 400-året for jødisk liv i Danmark og siden i 2023 med 80-året for aktionen mod de danske jøder i oktober 1943 – begge dele med deltagelse af både kongehuset og regeringen og sidstnævnte med en stribe arrangementer i både Danmark og udlandet.

Begge var vigtige, også i forlængelse af handlingsplanen. Dels var markeringen af 80-året skrevet ind som konkret tiltag, dels var markeringen af 400 års jødisk liv i Danmark en oplagt mulighed for at udbrede kendskabet til historien om dansk jødisk liv og kulturhistorie. En vandreudstilling har igennem hele 2023 vandret rundt i landet – primært til byer, hvor der fortsat er spor efter jødisk liv i form af begravelsespladser som for eksempel Randers, Nakskov, Fredericia, Odense og Helsingør. I 2024 fortsætter den til Aarhus, Aalborg og Horsens. Overalt er den blevet godt modtaget og videreudviklet i samarbejde med lokale museer, arkiver og biblioteker og har været med til at afdække og sætte fokus på den lokale del af historien. Og der er udviklet stærke samarbejder, som fremover vil sætte endnu større fokus på historien om jødisk liv uden for København. Det er en national fortælling af stor betydning.

Selvcensur

Markeringen af 80-året begyndte allerede i løbet af foråret, men tog fart i efteråret med de officielle arrangementer planlagt til dagene 8.-10. oktober. Men så angreb Hamas Israel den 7. oktober 2023. Angrebet på Israel og krigen i Gaza har kastet lange skygger – også i Danmark – på mange forskellige måder. Antallet af antisemitiske hændelser er vokset markant. Det har også haft konsekvenser og påvirket vores formidlingsarbejde. Arbejdet med oplysning og viden som en vigtig del af handlingsplanen har aldrig været vigtigere, men det er også udfordret.

På Dansk Jødisk Museum foregår formidlingen af historien og de mange aktiviteter nu igen under bevæbnet politibeskyttelse. Det skaber et særligt arbejdsklima, som de fleste museer heldigvis slipper for at forholde sig til i personalehåndbogen. Det har også afstedkommet en berøringsangst overfor dansk jødisk historie generelt og specifikt. Truende og hadefulde kommentarer fik for nylig to forskere til at aflyse et foredrag om Holocaust. Desuden har vi i forbindelse med både besøg på museet for studerende og i undervisningssammenhæng og med udgivelser af artikler fået konkrete spørgsmål om, hvorvidt det var ”passende” i lyset af den aktuelle situation. Vi har de første måneder af året konstateret et markant fald i besøget af skoleklasser ligesom vandreudstillingen – på trods af vores samarbejdspartneres store arbejde med at formidle historien – ikke som tidligere er blevet åbnet officielt med deltagelse af eksempelvis lokalpolitikere. Måske skyldes sidstnævnte, at konflikten har skabt debat og delt byråd rundt om i landet, men det understreger fornemmelsen af, at oplysning og formidling af antisemitismens og Holocausts historie nærmest opfattes som partsindlæg. Det har resulteret i en bekymrende selvcensur, som er en udfordring for oplysningsarbejdet – uanset om det skyldes frygt for sikkerhed, eller frygt for at besøg eller samarbejde med museet kan opfattes som stillingtagen i den aktuelle konflikt.

Dronning Margrethe 2 på rundvisning i Det Jødiske Museum. En kvinde peger på noget i udstillingen, mens hun fortæller. To mænd i mørke jakkesæt går bagved dronningen.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe under et besøg på Dansk Jødisk Museum i København. Foto: Jens Panduro.

Det er selvfølgelig ikke tilfældet, at museets formidling og oplysningsarbejde er et partsindlæg, og det er meget problematisk, hvis det opfattes som sådan.  For uden den nødvendige historiske viden og oplysning kan vi ikke have en nuanceret debat. Ellers vil manglende historisk viden eller decideret forvanskning af historien eller blot ’synsninger’, der ikke er baseret på historiske fakta og kendsgerninger, føre til en bekymrende historisk relativisme, en bagatellisering af historien eller ligefrem fornægtelse af Holocaust. Eller det kan føre til den fejlagtige opfattelse, at antisemitisme er noget fremmed for Danmark, der kommer udefra og politisk kan vendes imod landets muslimske minoritet. Det er hverken rigtigt eller befordrende for samtalen eller debatten. Der er netop nu behov for mere viden, oplysning og undervisning. Historien kan både bruges og misbruges på begge sider af konflikten og til at fremme politiske dagsordener, hvilket understreger behovet for oplysning, viden og undervisning for at kunne navigere i et højspændt og konfliktfyldt område.

Antisemitisme siden 1000-tallet

Det er en vigtig samfundsmæssig opgave af stor betydning. Det kræver samarbejde på mange forskellige planer og mange forskellige fagligheder. På Dansk Jødisk Museum arbejder vi med nye tiltag, der både handler om at formidle dansk jødisk liv overordnet set, men også at udvikle undervisningsmaterialer til både elever og lærere om Holocaust og antisemitismens historie.

I dansk sammenhæng rækker antisemitismens historie meget længere tilbage end historien om jødisk liv i Danmark. Kort sagt, så har der levet jøder i Danmark i 400 år, mens antisemitismens historie er mere end 1000 år gammel. Antisemitismen kom til Danmark med kristendommen og optræder i nogle af de tidligste skriftlige kilder fra middelalderen. Christian 4. inviterede i 1622 officielt jøder til at bosætte sig i Danmark for at hjælpe med at udvikle landet. Når der ikke har været jøder før, så er forklaringen nok den simple, at de ikke var velkomne. Heller ikke alle var enige med kongen. Eksempelvis mente Sjællands biskop og professor i teologi ved Københavns Universitet,  Jesper Brockmand (1585-1652), samtidigt, at jøder ikke burde tillades at bosætte sig i et kristent rige. Og hvis man var i tvivl om det, så kunne man bare læse Martin Luthers skrifter, skrev han.

Det er let at lade historien om oktober 1943 komme til at skygge for, at antisemitismen har en lang forhistorie i Danmark: Fra kristendommens komme, over Martin Luther og N. F. S. Grundtvig, der skrev, at forfatteren Meir Goldschmidt aldrig kunne blive rigtig dansk, for han tilhørte en anden race. Pointen er, at antisemitismen løber som en understrøm i dansk historie. Den har virkelig mange kilder og har ikke sin oprindelse i nutidens konflikt. Nutidens omfang af antisemitisme online er kun klarlagt i begrænset omfang, men indledende undersøgelser har vist, at den er udbredt og i høj grad målrettet unge.

Sort hvidt foto af fire personer ved en disk. Tre mænd og en kvinde. To af mændene har studenterhuer på. Kvinde har en baret på. En mand står på den anden side af disken og er ved at lave noget papirarbejde for en af mændene.

Indregistrering af danske jøder i Helsingborg, Sverige.
Foto: Frihedsmuseets Arkiv, Nationalmuseet.

Oktober 1943 med flere nuancer

Derfor har det i forbindelse med markeringen af 80-året også været vigtigt at fokusere på skyggesiderne af historien om oktober 1943: At nogle danske jøder blev sendt i kz-lejr, enten fanget under flugten eller angivet. At nogle danskere valgte ikke at hjælpe. Og at flugten og forfølgelsen gav ar på sjælen, selvom man reddede livet. Skyggerne er også nødvendige for, at historien om lyspunkterne kan stå tydeligere frem, men også for at illustrere, at det at hjælpe en truet minoritet er et aktivt valg både for samfundet som helhed og hos den enkelte.

I udlandet, hvor historien om redningen af de danske jøder også er ekstremt vigtig, udgør den et lys i Holocausts altomfavnende mørke, som har fået ekstra stor betydning som følge af krigen i Gaza. Det stiller Danmark i et særligt lys internationalt, som 80-året også har været med til at fremhæve. Fremhævelsen af skyggesiderne kan derfor være sværere at forstå i udlandet, fordi fokus her er på historien om selve redningsaktionen i kontrast til det, der skete alle andre steder i Europa. Det er historien om lyset i mørket. Men det gør også her nuancerne ekstra vigtige som en understregning af, at sådan en redningsaktion ikke er en selvfølge, og at det kræver konstant og fortsat stillingtagen, oplysning og perspektivering af historien at sikre den form for velvilje. Derfor er det vigtigt at oplyse om dansk jødisk liv og den betydning det har haft for udviklingen af det moderne Danmark i spændingsfeltet mellem accept og tolerance på den ene side og forfølgelse og antisemitisme på den anden.

For Dansk Jødisk Museum handler det i virkeligheden om at skabe fundamentet for en samtale og diskussion om værdier: Om, hvilket samfund vi ønsker, om hvordan minoriteter – etniske, kulturelle, religiøse – skal behandles i vores samfund, og hvordan vi gennem historien får en forståelse for de kræfter, der både forener og splitter. Heldigvis er der en stor opbakning til dette arbejde fra politisk hold, fra fagfæller og samarbejdspartnere. Men både formidlingen og dialogen er under pres i Danmark som resultat af den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Janus Møller Jensen er direktør på Dansk Jødisk Museum.

 

Foto, øverst: Det nye indgangsparti til Dansk Jødisk Museum, designet af Daniel Libeskind.
Foto: Dansk Jødisk Museum og Bjarke Maccarthy.

 

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 2, 2024.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.

Forsiden af Magasineet MUSEUM nr. 2, 2024. En collage af fotos i sort hvid. Stenalderpigen Lola. En mand, der holder et skilt med tallet 115. Samt udsnit af andre fotos. Bladets navn og teksten: Den personlige historie, står skrevet med grøn.